Læsetid 12 min.

Farvel til solidariteten

De stod sammen. Fabriksarbejderne, de studerende og den yderste venstrefløj kæmpede for plattepigernes rettigheder på Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1970’erne. Da det sidste hold musselmalere for et halvt år siden blev fyret og deres produktion flyttet til Thailand, foregik det i den dybeste stilhed. Hvor blev alliancen mellem venstrefløjen og arbejderne af?
Strejke. På billedet sidder en række unge kvinder i hvide T-shirts, dybt koncentreret om at male paptallerkner som blev solgt til fordel for strejkekassen. Benthe Østrup Madsen viser billeder i sin lejlighed, hvor kaffen serveres i Tranquebar-kopper.

Strejke. På billedet sidder en række unge kvinder i hvide T-shirts, dybt koncentreret om at male paptallerkner som blev solgt til fordel for strejkekassen. Benthe Østrup Madsen viser billeder i sin lejlighed, hvor kaffen serveres i Tranquebar-kopper.

Jakob Dall
22. februar 2014

Stemmerne var unge, og ordene skar gennem luften, da plattemalerne fra Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1970’erne fik danskerne op af sofaen og slog skår i det ellers velrenommerede bølge-brand, som for en stund blev mere kendt for sin tilsidesættelse af arbejdernes vilkår end for sine blå blomster og musselmønstre. Plattepigerne strejkede og demonstrerede. »Vi vil ikke længere være til grin for arbejdsgiverne« og »En blåblomst-løn er ikke skøn,« stod der på de hvide papskilte, der vuggede over de blomstrede skjorter og korthårsfrisurerne. De var utilfredse med deres løn og ønskede timebetaling i stedet for den opslidende akkord, fortæller Dorthe Rossau. Hun var kun var 19 år og lige startet på fabrikken, da hun første gang deltog i demonstrationerne.

»Jeg kan huske, at vi gik over Rådhuspladsen, og jeg gik ud til siden og kiggede ned ad gaden, og der var bare mennesker, så langt øjet rakte, røde faner, skilte og folk. Det var helt vildt, og man følte sig virkelig som en del af noget. Det vil gøre indtryk på mig resten af mit liv,« siger hun.

I dag sidder Dorthe Rossau i lejligheden på Frederiksberg. Vasen med tulipaner på sofabordet, figurerne i bogreolen og den store musselmalede terrin på skænken står som stumme vidner om de 38 år, hun arbejdede på Den Kongelige Porcelainsfabrik, ind til hun for et halvt år siden blev fyret. Royal Copenhagen har siden 2001, hvor den 226 år gamle porcelænsfabrik som del af koncernen Royal Scandinavia A/S blev købt af kapitalfonden Axcel, flyttet mere og mere produktion til varmere lande med henvisning til et vigende marked og presset på indtjeningen. I juni måned kom turen til Dorthe Rossau og hendes kolleger, der som de sidste danske musselmalere blev opsagt. Tilbage i Danmark sidder i dag kun et resthold på omkring 40 malere, der maler det dyreste og håndværksmæssigt mest udfordrende stel, Flora Danica, og holder opsyn med den thailandske produktion.

Sammenlignet med 1970’ernes massive mediedækning og plattepigernes mobilisering af både industriarbejderne, de universitetsstuderende og ikke mindst venstrefløjspartierne Venstresocialisterne (VS) og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) fik fyringen af de sidste musselmalere ingen opmærksomhed. Ingen protestsange. Ingen indsamlingsplatter. Og ingen alvorlige politiske ansigter i TV Avisen. »Jeg ved ikke, hvor optimismen blev af, men vi vidste jo, at lige meget om vi råbte og skreg, så kunne vi ikke forhindre dem i at sende arbejdet ud af landet,« siger Dorthe Rossau.

Strejkerne på Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1970’erne blev et levende bevis på, at alliancen mellem arbejderne og venstrefløjen ikke bare var en socialistisk utopi, men et praktisk samarbejde baseret på fælles værdier og evnen til at forene faglig viden med intellektuel analyse og politiske ambitioner. Overalt i landet opstod politiske støttegrupper, der deltog i kampen for plattepigernes vilkår, og i København trak demonstrationerne arbejderne ud af fabrikkerne i lange sympatioptog gennem byens gader. Solidaritet var nøgleordet, og den formåede at forene på tværs af sociale og økonomiske skel fra midten og ud til den yderste venstrefløj. Følger man sporene af porcelænsstøv og blå maling tilbage i arbejderhistorien, viser der sig en venstrefløj, som ikke var bange for at tage kampen op for det, den troede på.

Svigtet af fagbevægelsen

Fire år inden Dorthe Rossau blev ansat på Den Kongelige Porcelainsfabrik, brød den første konflikt ud. Plattepigerne havde gentagne gange banket på døren til fabriksejerens kontor og ytret deres utilfredshed med både lønnen, ledelsen og arbejdsmiljøet, men i efteråret 1972 eskalerede problemerne. Fabrikken skulle spare penge, og det gik det ud over kvaliteten af platterne. Den kridhvide porcelænsoverflade slog revner, og for de akkordlønnede plattepiger betød det møjsommelige arbejde med at rense revnerne, at flestes indkomst blev halveret. Ledelsen gik med til at ansætte medarbejdere til rensearbejdet, men de dukkede aldrig op. I stedet fik kvinderne tilbudt timeløn, men også den aftale blev annulleret af arbejdsgiverne, fordi den viste sig at være en dårligt forretning, forklarer forfatteren Benthe Østrup Madsen, der på det tidspunkt var ansat som maler.

»Der gik grænsen, for de måtte ikke bryde en aftale, der var lavet skriftligt mellem forbundet og arbejdsgiverforeningen,« siger hun.

Den 30. oktober 1972 summede fabrikskantinen af utilfredse kvindestemmer. Ingen af dem kendte strejkereglerne, så tillidsmandsgruppen og fagforeningsbestyrelsen ordnede alt, der havde med arbejdsretten og faglig voldgift at gøre, fortæller Benthe Østrup Madsen.

»De overtog i den grad, så de styrede det hele, for vi havde slet ikke forstand på konflikten, og vi kunne ikke nå at sætte os ind i reglerne,« siger hun.

Kvinderne tog sig af den daglige organisering af strejken, og de i alt 147 porcelænsmalere blev inddelt i grupper. Nogle kontaktede pressen, mens andre tog ud og indsamlede penge på de københavnske industriarbejdspladser. »Du skulle lige se os stå op på bordet inde på Carlsberg klokken tre om natten, når der var skift, og der sad 600 bryggeriarbejdere. Vi kom hjem med en masse penge,« fortæller Benthe Østrup Madsen entusiastisk. De kvinder, der ikke var ude af huset, brugte strejkedagene med pensler i kantinen, hvor de malede blå blomst og musselmønstre på paptallerkner, som blev solgt til almindelige mennesker, der gerne ville støtte.

Efterhånden gik det op for Benthe Østrup Madsen og de andre malere, at både fagforeningen og LO arbejdede mere på at få konflikten afsluttet end på at skaffe plattepigerne bedre vilkår.

»Vi havde regnet med, at de var på vores side, men de kørte deres eget løb og forklarede os ikke, hvad der skete,« siger hun. Afvisningen blev endnu tydeligere, da LO’s daværende formand udlagde situationen i Information.

»Damernes opførsel skyldes alene en stupid stædighed og en vejledning, som ikke kommer fra os,« sagde han. Porcelænsmalerne følte sig svigtet af deres socialdemokratiske repræsentanter, og det tyndslidte forhold til det gamle arbejderparti flossede yderligere, da protestsangene fire år senere endnu engang gav genlyd i de københavnske gader.

Knald eller fald

Dorthe Rossau har lagt en paptallerken med sirlige blå blomster frem på sofabordet, »Det er en gammel sag,« siger hun og smiler, mens hun hiver nogle avisudklip frem af en tyk mappe.

»Her maler vi paptallerkner inde på Amager Torv.« På billedet sidder en række med unge kvinder i hvide T-shirts, dybt koncentreret om malerarbejdet. Bag dem står et hav af demonstranter. Selv var Dorthe Rossau netop begyndt som elev på fabrikken, da strejken brød ud den 19. maj 1976. Porcelænsmalerne krævede, som i foregående konflikt, timeløn i stedet for akkord under parolen »Knald eller fald – 31,50«.

»Vi var absolut de dårligst betalte på fabrikken. Mange tjente kun omkring 20 kr. i timen, så vi gik efter at få lønnen op på 31,50,« siger hun.

Kun få af de ansatte havde oplevet konflikten i januar 1973, fordi flertallet af de politisk aktive ansatte fra dengang var blevet fyret, heriblandt Benthe Østrup Madsen. Alligevel var organiseringen af den nye konflikt lige så vellykket som den første, fortæller Dorthe Rossau.

»Hver eneste gang vi skulle ud og demonstrere, var aftalen, at vi gik vi ud på Smallegade, og ventede der, så arbejderne fra Nilfisk, der lå lidt længere henne ad vejen, også kunne gå med. Efterhånden, som vi bevægede os ind mod byen, sluttede flere og flere arbejdere sig til demonstrationerne,« siger hun. Den største demonstration fandt sted foran Arbejdsgiverforeningen i ’Vestervoldgiftsgade’, som de kaldte den dengang. »Da vi var flest, havde vi samlet 10.000-15.000 mennesker. Det var så hårene rejste sig, når alle stod der og sang,« siger hun og smiler.

Ligesom strejken i 1972 tog malerne sig af de praktiske opgaver, mens der blev nedsat en strejkekomité til at stå for forhandlingerne. Hver morgen klokken 8.00 var der morgenmøde på fabrikken, hvor pigerne meldte sig til at tage ud og male paptallerkner og holde taler.

»Når fagforeningerne holdt branchemøder, skulle der selvfølgelig sidde en porcelænsmaler, for et møde uden en porcelænsmaler var ikke noget rigtigt møde,« siger Dorthe Rossau og griner. Også de lokale støttegrupper ville gerne have pigerne ud.

»Der var støttegrupper i hver en lille flække, så jeg har både siddet på torvet ude i Kastrup og på gymnasier i Jylland. Det var som en kæmpe bølge af medvind, når alle kom og dunkede en i ryggen, mens man sad og malede papplatter. Vi kunne slet ikke få armene ned, det var så vild en fornemmelse,« husker hun.

Men selv om kvinderne mødte opbakning fra de fleste, manglede den hos én central aktør: Socialdemokraterne og den organiserede fagbevægelse. Det betød, at plattepigerne i både 1972 og 1976 havde brug for nye, politiske allierede. Her kom venstrefløjen til undsætning med den organisering de manglede.

Allieret med venstrefløjen

De lyse kvindestemmer i de gamle lokaler på Smallegade blev under konflikterne blandet med andre røster. Medlemmer fra både VS og DKP var dybt engagerede i plattepigernes kamp for bedre arbejdsforhold, og repræsentanter fra de to partier mødte dagligt op på fællesmøderne i kantinen, fortæller Benthe Østrup Madsen.

»VS’erne kørte den teoretiske del. Alt det, vi ikke forstod, kom de og analyserede og forklarede for os,« siger hun og fortsætter. »Vi kunne mærke, at de var på vores side. Efterhånden, som konflikten skred frem, udpegede de, hvad der var politisk, og hvad der var fagligt, på den måde kunne vi adskille det,« siger hun.

Dorthe Rossau havde samme oplevelse under konflikten i 1976. Venstrefløjsaktivisterne sørgede for at organisere og indkalde til demonstrationer. De oprettede støttegrupper og afholdt støttefester, og efterhånden havde hver by, ethvert uddannelsessted og arbejdsplads en gruppe.

»Alliancen betød det hele, for de mente det, og vi følte os båret igennem konflikten, selv om de var vildt fremmede mennesker,« siger hun og tilføjer, at også Københavns Universitet og RUC hjalp til, når der skulle trykkes materiale og sanghæfter.

»Alle gav en hånd,« siger hun.

Blandt venstresocialisterne var akademikerne, AA’ere som plattepigerne kaldte dem. En af dem er i dag lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, Karen Sjørup. Dengang var hun sociologistuderende på Københavns Universitet og medlem af VS på Frederiksberg. Hun husker de misbilligende blikke fra fabrikkens mandlige medarbejdere. De havde ikke meget tilovers for ’studentikoserne’, der tilbragte det meste af konflikten med notesblokken i hånden blandt arbejderne i kantinen.

»Vi stod op om morgenen og delte løbesedler ud, og jeg var også med til morgenmøderne, samtidig med at jeg interviewede nogle af plattepigerne som led i mit sociologistudie,« siger hun. Det der især gjorde indtryk på Karen Sjørup, var de unge kvinders fremtoning. »Plattepigerne var friske, unge og veltalende. De appellerede mere direkte til folk, end hvad sådan en højtsnakkende, gammeldags fagforeningsmand kunne, og de varslede en ny tid, hvor kvinderne havde større selvbevidsthed,« siger hun.

Konfliktens aktivistiske fremgangsmåde tiltrak den intellektuelle venstrefløj, mener Karen Sjørup. De havde læst tykke bøger med marxistiske analyser, men nu så de dem udfolde sig midt i den konservative højborg Frederiksberg.

»Vi var optaget af det, vi kaldte vilde strejker. Overenskomststridige strejker, som udviklede sig eksplosivt og langvarigt. Vi så dem som et udtryk for, at arbejderklassen for alvor viste tænder og satte nye dagsordner. At det så oven i købet var kvinderne, der kæmpede mod de mandlige tillidsrepræsentanter, det var noget, vi syntes var både fantastisk og meget lovende for fremtiden,« siger hun.

Venstrefløjen afholdt kurser i arbejderrettigheder, skrev artikler og analyserede arbejderkampen. Den aktive rolle som arbejdernes allierede passede ifølge Karen Sjørup ind i den socialistiske selvforståelse.

»På det her tidspunkt opstod et arbejder-akademiker-samarbejde, som handlede om, hvordan man analyserede og kæmpede med arbejdsmiljø og strejker. Samtidig med at det var noget, der lå i tiden, at arbejdere og akademikere skulle forene sig og solidarisere sig mod kapitalen,« siger hun. Med venstrefløjens støtte fik arbejderne placeret deres rettigheder øverst på den nationale, politiske dagsorden. Men efterhånden slog samarbejdet revner og efterlod plattepigerne alene tilbage.

Solidariteten udeblev

Da Dorthe Rossau blev fyret i sommer, var der ingen politikere, som greb chancen og modsatte sig, og ingen engagerede studerende eller idealistiske partimedlemmer viste deres sympati. Arbejderne var alene mod et uimodsigeligt argument, der tilsyneladende tager luften ud af ethvert menneskeligt hensyn: Vi skal spare.

»Båden var jo for længst sejlet. Da jeg stoppede, havde vi vidst, at det ville ske i halvandet år, og det lød jo som det rigtige, fordi de kunne spare penge,« siger hun. Hun bebrejder ingen det, der er sket, situationen er en anden i dag, som hun siger, og malerne gjorde heller ikke modstand.

»I gamle dage var der bare nogen, der skulle sætte et komma forkert, så ringede vi til Ritzau, sådan er det ikke mere. Når alle arbejderne kan undværes, så får du jo ikke noget ud af at strejke, i stedet lægger alle sig fladt ned for erhvervslivet,« siger hun.

En ting er, at lønpresset fra globaliseringen tilsammen med indtjeningspresset fra finanskrisen har gjort det svært at drive industriproduktion i Danmark – selv af luksusvarer som porcelænet fra Royal Copenhagen og sølvtøjet i Georg Jensen. Begge virksomheder var dele af det sølvæg, som kapitalfonden Axcel ved opkøbet i 2001 så for sig i koncernen Royal Scandinavia A/S, og som for begge virksomheders vedkommende i stedet blev til mere end et årtis rejse gennem stadigt flere røde tal på bundlinjen, stadigt flere udflyttede arbejdspladser og stadigt færre danske ansatte.

En anden ting er, hvorfor porcelænsfabrikkens vilkår, der engang var genstand for en identitsformende politisk kamp, ikke længere føles som en sag for venstrefløjen. At Dorthe Rossau og hendes kolleger i sommer forlod maleafdelingen i Glostrup uden anden opmærksomhed end en vase og valgfri morgenmad i et telt sat op til lejligheden, har ifølge Karen Sjørup også at gøre med et problem for venstrefløjen selv. Nemlig at venstrefløjspartierne i alt for høj grad har glemt de sociale kampe for omfordeling.

»Man har flyttet sin interesse fra arbejdskampe til kampe om kønsidentitet og spørgsmål om, hvordan vi behandler drenge og piger ens i børnehaven,« synes hun. Omprioriteringen handler ikke kun om arbejderne, men også om akademikerne.

»Forskningen er blevet mere teoretisk og elitær og har svært ved at forholde sig til for eksempel arbejdskonflikter. De er sket en afpolitisering og kulturalisering, og det er pinagtigt, for så sker der meget, vi slet ikke opdager,« siger hun.

Der er dog også et andet problem. For når venstrefløjen ikke længere tropper op med bannere og slagsange, hvis de danske arbejdspladser bliver nedlagt, har det ifølge Karen Sjørup også at gøre med, at de moderne arbejdere ikke betragter sig selv som en gruppe.

»Klasseopdelingen er ikke lige så tydelig, som den har været tidligere, og vi har svært ved at identificere en sosu-hjælper eller en sygeplejerske med arbejderklassen, for det gør de heller ikke selv,« siger hun.

Selv om venstrefløjen har holdt sig på sikker afstand af Den Kongelige Porcelainsfabrik, siden de begyndte at udlicitere arbejdet til akkordlønnede på den anden side af Jorden, mener Karen Sjørup, at der må være potentiale for et nyt samarbejde.

»Interessen fra de venstredrejede akademikere var stor under konflikten med de ’varme hænder’ i 2008, og jeg føler mig overbevist om, at kampene godt kan komme igen. Der er jo rigeligt at kæmpe for,« siger hun.

I dag søger Dorthe Rossau nyt arbejde, men hun indrømmer, at det er svært, når man er 57 år. »Dengang red vi på en bølge af medvind og optimisme. Vi troede på, at hvis vi var fælles om det hele, var vi stærke. Den tro er måske lidt svær at finde i dag.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Markus Lund
    Markus Lund
  • Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
    Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
  • Brugerbillede for Daniel Hansen
    Daniel Hansen
  • Brugerbillede for Curt Sørensen
    Curt Sørensen
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for kurt lindy hansen
    kurt lindy hansen
  • Brugerbillede for Niels Ishøj Christensen
    Niels Ishøj Christensen
  • Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
    Rasmus Kongshøj
  • Brugerbillede for Torben Bruhn Andersen
    Torben Bruhn Andersen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Rune Petersen
    Rune Petersen
  • Brugerbillede for Jeppe Petersen
    Jeppe Petersen
  • Brugerbillede for Roselille Pedersen
    Roselille Pedersen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
  • Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
    Flemming Scheel Andersen
  • Brugerbillede for Torben Nielsen
    Torben Nielsen
  • Brugerbillede for Claus Piculell
    Claus Piculell
  • Brugerbillede for Inger Sundsvald
    Inger Sundsvald
  • Brugerbillede for Laust Persson
    Laust Persson
  • Brugerbillede for Steven Wensley
    Steven Wensley
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Niels  Mosbak
    Niels Mosbak
  • Brugerbillede for Peter Taitto
    Peter Taitto
  • Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
    Aksel Gasbjerg
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for John Hansen
    John Hansen
Markus Lund, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Daniel Hansen, Curt Sørensen, Vivi Rindom, kurt lindy hansen, Niels Ishøj Christensen, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Dorte Sørensen, Rune Petersen, Jeppe Petersen, Roselille Pedersen, Grethe Preisler, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Claus Piculell, Inger Sundsvald, Laust Persson, Steven Wensley, Holger Madsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Niels Mosbak, Peter Taitto, Aksel Gasbjerg, lars abildgaard, Peter Jensen og John Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
Aksel Gasbjerg

Fra tro på solidaritet, fællesskab, lighed og økologi til realiseret egoisme, globalisering, ulighed og klimakatastrofe på kun ca 30 år. Det kan kun ende galt. Snart.

John Christensen, Eva Bertram, Dennis G. M. Jensen, Peter Hansen, Daniel Hansen, Uffe Illum, John Victor Lorck, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, arne poulsen, Rune Petersen, Jeppe Petersen, Roselille Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Morten Andersen, Laust Persson, Per Torbensen, Holger Madsen, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Niels Mosbak, lars abildgaard, Mette Hansen og Jens Michael Brünings-Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Hansen

Klart når "egenskaber" som mistro, stikkeri, grådighed, oneupmanship gennemsyrer samfundet ført an af ukloge politikere, der har udryddet begreberne moral og etik!!

Læste iøvrigt, at EB har et tema om psykopater. Der skulle være rundt regnet 200.000 af dem her i Danmark, men det har slet ikke noget med det her at gøre.

På forhånd undskyld for min dybt useriøse kommentar!!

Annali Wingård, Peter Hansen, Daniel Hansen, Uffe Illum, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, arne poulsen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Morten Andersen, Michael Madsen, Inger Sundsvald, Kim Houmøller, Karsten Aaen og Geert Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Taitto

Da lærerkonflikten eskalerede med lockouten, var det praktisk talt kun LFS, der reagerede. BUPL var med på en fribillet og sad ellers på hænderne, da de selv havde været med til, at gennemføre folkeskolereformen.

Det siger alt om solidariteten i dag.

Eva Bertram, Peter Hansen, Daniel Hansen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, arne poulsen, lars abildgaard, Peter Nielsen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Inger Sundsvald, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jagtar P.S. Pudai
Jagtar P.S. Pudai

Farvel til solidariteten er goddag til plattenslagerne

Peter Hansen, Uffe Illum, Carsten Mortensen, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Klara Liske, Mette Hansen, Kim Houmøller, Peter Taitto og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er pinagtigt, at fagbevægelsen dengang og nu overhovedet ikke kender sin plads som loyal overfor arbejderne.

John Christensen, Anders Kristensen, Eva Bertram, Peter Hansen, Daniel Hansen, Uffe Illum, Carsten Mortensen, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, Steen Thaulow Olsen, Peter Nielsen, Rune Petersen, Janus Agerbo, Jeppe Petersen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Per Torbensen, Mette Hansen, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg lægger mærke til, at Socialdemokratiet i artiklen ikke henregnes til venstrefløjen.
Tak for dén skelnen.

Eva Bertram, Annali Wingård, Erik Pørtner Jensen , Peter Hansen, Kalle Nielsen, Daniel Hansen, Uffe Illum, Carsten Mortensen, Reda Ammari, Henrik Larsen, John Victor Lorck, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, arne poulsen, Peter Nielsen, Bill Atkins, Alan Strandbygaard, Henrik Christensen, Rune Petersen, Janus Agerbo, Jeppe Petersen, John Epsi Christensen, Flemming Scheel Andersen, Geert Larsen, Torben Nielsen, Morten Andersen, lars abildgaard, Jens Overgaard Bjerre, Mette Hansen, Peter Taitto, Karsten Aaen, Jan Kønig, Niels Mosbak og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Lise Lotte Rahbek

Socialdemokratiet har altid forsøgt at sætte sig på fagbevægelsen, for at sikre, at samme bevægelse var "erhvervsvenlig" i modsætning til de slemme kommunister, der jo tænkte mere på arbejderne, end på hvad der tjente virksomhederne.
Hele partiets indsats - med "Firmaet" bl.a., havde jo til hensigt at undergrave en kommunistisk indstillet fagbevægelse, der var noget meget, meget farligt - også i dag findes den slags Socialdemokrater - Bjarne Corydon er en af dem.

John Christensen, Eva Bertram, Peter Hansen, Daniel Hansen, Uffe Illum, Carsten Mortensen, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen, arne poulsen, Bill Atkins, Karsten Aaen, Rune Petersen, Janus Agerbo, John Epsi Christensen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Morten Andersen, Jens Thaarup Nyberg, lars abildgaard, Michael Madsen, peter tind sørensen, Inger Sundsvald, Laust Persson, Olav Bo Hessellund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Det var ikke regeringens førsteprioritet da den kom til magten, at sikre danske produktionsjobs. Som noget af det første øgede man afgifter og skatter på produktion i Danmark og de radikale mente, at cementproduktion hørte fortiden til.

SSF fremhævede, at nu kunne homoseksuelle gifte sig i kirken og at man fjernede brugerbetalingen for sterilisation på sygehuset.

Der er intet naturligt i ovennævnte produktion hører hjemme i Danmark. Kunders præferencer skifter, teknologier ændrer sig og økonomier er dynamiske. Flere hundrede tusinder skifter arbejde hvert år. Det afgørende må og er sikring af de bedste muligheder for job- og brancheskifte.

Det er naturligt man er bitter når ens arbejdsplads lukker og jobfunktionen forsvinder, men hvilke solidaritet forventede hun. Grænsebomme mod udenlandske platter?

Venstrefløjen som SF og EL er dertil ligeglad med danske virksomheders rammevilkår og befinder sig på et helligt stade hvor de højest spiller forargede over fyringer som ovenstående, men ikke har nogen bud på løsninger. EL og SF rasede f.eks. over regeringens ændring af satsen for selskabsskat, selvom den blot blev tilpasset den svenske.

Jeg forstår dog godt hendes vrede mod tavsheden, selvom der hver dag nedlægges arbejdspladser i Danmark som end ikke får en notits i medierne der er fyldt med ligegyldigheder som realityshows eller politiske kommentatorers såkaldte analyser af ugens emne.

Claus E. Petersen, Kim Olsen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Næ, Kristoffer Larsen, det vigtigste er at sikre folk imod at miste deres job.
Danske virksomheder har de suverænt bedste rammevilkår i den civiliserede verden.

Eva Bertram, Peter Hansen, Uffe Illum, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Det er ganske rigtig svært for en industrivirksomhed at øge profitten til aktionærerne hvert evige eneste år,
når produktionen foregår i Danmark.

Så kan man jo vælge at flytte virksomheden til udlandet,
hvor omkostningerne for at bedrive industri er lavere,
og aktionærerne stadig kan få deres årlige vækst.

Det arbejdsfri, voksende udbytte er vigtigt i denne verden.

Eva Bertram, Peter Hansen, Uffe Illum, Carsten Mortensen, Henrik Larsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, John Epsi Christensen, Torben Nielsen, Olav Bo Hessellund og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

De, der kaldes 'arbejderne' har nok erkendt, at de studerende og akademikerne på venstrefløjen ikke kan bruges til ret meget konstruktivt, men fortrinsvis kalder sig solidariske, når det er uforpligtende og gerne kan bruges som undskyldning for brug af vold.
Et eksempel var Christiania, hvor mange påstod, de var klar til forsvar mod politiet, men viste sig ikke at være klar til køb af folkeaktier. I det tilfælde var solidariteten åbenbart begrænset til 'fest i gaden', mens udgifter blev defineret som et statsligt anliggende. For den yderste venstrefløj sætter åbenbart hellere livet end egne formuer på spil.

De seneste fem år er venstrefløjen endda blevet nationalistisk, og har erstattet fortidens røde faner med sorte faner. Nå ja, nationalistisk var den vist også i 70erne, hvor national stolthed igen blev vigtig nu i form om en vision om, at Danmark skulle være et foregangsland, der helst skulle beundres i andre lande.

Mediedækningen er markant anderledes nu, end den var i 1970erne. Nu er de fleste journalister, der arbejder med politik, koncentreret på Christiansborg, mens danske virksomheder mest dækkes af erhvervsredaktioner.

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Peter Hansen

Men nu kan du eller andre ikke sikre nogen imod, at et job ikke findes.

Du missede også pointen om EL/SFs golde modstand mod en konkurrencedygtig selskabsskattesats og regeringens øgede afgifter.

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Lise Lotte Rahbek

Mon ikke det nærmere var stigende underskudsdeling der medførte udflytningen af produktionen. Dit tv er måske produceret i Polen af et japansk selskab der giver underskud år efter år.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Kristoffer Larsen, i vores samfund tillader vi privat virksomhed. Det gør vi ikke for vores blå øjnes skyld, men fordi pengene skal bruges til at få samfundet til at køre. Hvis man ikke vil medvirke til det ved at betale en rimelig skat af det, ens virksomhed indtjener, skal man ikke lægge beslag på landets arbejdsføre befolkning, der får en del af sin betaling igennem de fælles velfærdsydelser, der finansieres igennem beskatning af det, der cirkulerer igennem arbejdspladserne.

John Christensen, Eva Bertram, Erik Pørtner Jensen , Peter Hansen, Uffe Illum, Dana Hansen, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Peter Hansen

Du svarede ikke. Du ville sikre hendes job selvom markedet ikke efterspørger produktet til den pris det koster. Hvordan vil du det - skal der gælde livstidsgaranti ved ansættelser og hvordan skal det kunne gennemføres og hvem skal betale?

Du vil også beskatte produktion og investeringer hårdere i Danmark end Sverige beskatter deres. Kan du ikke se dine logiske brister når der samtidigt beklages over manglende jobs i Danmark?

Claus E. Petersen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Næh, Kristoffer Larsen, der er blot brug for, at erhvervsdrivende skruer indtjeningsforventningerne ned i normal højde og måske ikke mener, de skal tjene 3-5 gange mere end deres ansatte.

John Christensen, Eva Bertram, Erik Pørtner Jensen , Uffe Illum, Carsten Mortensen, Dana Hansen, Rasmus Kongshøj, Steen Thaulow Olsen, Karsten Aaen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Peter Hansen

Du svare ikke - hvordan vil du garantere job når efterspørgslen svigter? Med dit præmis ville der stadig være telefondamer og man kunne ikke spille lotto på nettet.

Når Sverige har mindre skat på investeringer - det gælder både selskabsskat og skat på udbytter, så giver det alt andet lige danske virksomheder dårligere konkurrenceforhold.

Brugerbillede for Claus Jensen

Kristoffer Larsen:

Hvad er dit forslag til at stoppe ræset mod bunden?

Daniel Hansen, Uffe Illum, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, arne poulsen, Karsten Aaen, peter tind sørensen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

lidt nostalgi her, det kan jo altid være godt for at se tingene i perspektiv, men det kan jo ikke ligefrem bruges til noget. En fabrik ejes af en kapitalfond, og den flytter produktionen til thailand. Det er selvfølgelig meget snildt at det nu uden videre kan gøres i den neoliberalistiske økonomiske struktur. Men kan ikke rigtig se at det kan bruges til meget, som f.eks. til kritik af venstrefløjen. neoliberalisterne har simpelthen gjort det for godt med den her nye verdensøkonomi, hvor der ikke kan gøres noget. Hvad skulle de nu gøre, strejke? Ville have været godt hvis artiklen havde fokuseret lidt mere på hvordan den nye struktur har umuliggjort, eller man kunne næsten sige overflødiggjort solidaritet, solidaritet der burde have været der, hvis der altså havde været noget at ha den i. men det er der jo ikke. hvem skulle venstrefløjen demonstrere imod? noget så fiktivt som en kapitalfond?
Man kan demonstrere mod regeringen, når den sælger dong til goldman sachs, men man kan da ikke demonstrere imod goldman sachs? De har inkorporeret i luxembourg med hovedhvarter i new york. De kan da være pisseligeglade. Men selvfølgelig kan man godt demonstrere imod en fremmed bank som er pisseligeglad fordi den ikke kan røres? Man kan heller ikke demonstrere imod den kapitalfond der ejer den kgl. selv hvis den osse har sæde i danmark. Det kan da godt være der er en eller anden godt gemt person, som er ansvarlig for det hjer, som faktisk bor i danmark. men lad of forestille os demomnstrationsplakaterne: "Peter Larsen, hvorfor har du og dine kumpaner flyttet rundt på kontoerne?" eller "Vi modsætter os konto 345-87721!" Milton Friedman-slænget har simpelthen taget verden på sengen. Problemet er ikke direkte at solidariteten mangler. det kan man måske godt sige at den gør, men det rigtige problem er at der ikke er noget for solidariteten at fokusere på og samles om, som er håndgribeligt.

og undskyld fejlslagene. med det nye format og de små bogstaver kan jeg ikke lzngere se hvad jeg skriver, men information får da sparet på papiret, hva?

Max Trifunovich, kaleb larsen, Eva Bertram, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Steen Thaulow Olsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Claus Jensen

Der er færre ufaglærte jobs i dag end for 10-20 år. Det afspejles i bedre lønninger og arbejdsmiljø. Ikke ligefrem et "ræs mod bunden".

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Kristoffer Larsen

Vi har haft diskussionen før - det er falsk reklame når erhvervslivet flæber over den høje selskabsskat, der forhindrer samme erhvervsliv i at drive virksomhed på tålelige vilkår, når fakta er, at 2/3 af alle danske virksomheder ikke betaler selskabsskat.

John Christensen, Henrik Brøndum, Eva Bertram, Erik Pørtner Jensen , Peter Hansen, Daniel Hansen, Uffe Illum, Carsten Mortensen, Dana Hansen, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen, Steen Thaulow Olsen, Peter Nielsen, Bill Atkins, Mette Hansen, Karsten Aaen, Henrik Christensen, Rune Petersen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Geert Larsen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Engang drejede det som at få et arbejde og herfra kæmpe for forbedringer for alle. Nu drejer det sig om at får en karriere for mig selv , mig selv og mig selv.

Erik Pørtner Jensen , Daniel Hansen, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Niels Mosbak

Der er tekniske forklaringer på din påstand. I en sammenbeskatning er det kun moderselskabet der registreres som betaler. Mig bekendt der der heller ingen der som du kalder det flæber. De påpeger nødvendigheden af samme rammevilkår.

Lavere selskabsskat ændrer da heller ikke på beskæftigelsen. Ledige skal nok på sigt få jobs. Det bliver bare ikke så spændende jobs hvis virksomheder foretrækker Sverige frem for Danmark. Pointen er dertil at EL og SF blæste diskussionen om selskabsskatten op på et niveau der ikke holdt. Sverige har endvidere fortsat en lavere effektiv selskabsskat end Danmark som følge af f.eks højere saldoafskrivninger på maskiner og skatten af udbytte er lavere.

Vil du give livstidsgaranti for ansatte og hvorfor har EL og SF ingen svar i sager som ovennævnte - hvorfor er de tavse?

Brugerbillede for Kjeld Hansen

De værdier og arbejdsvilkår vi har kæmpet for i årtier i den vestlige verden er ved at gå i opløsning. Nutidens generationer har kun sig selv for øje og tager livs- og arbejds betingelserne i vesten for givet.

Det gælder ikke mindst de yngre generationer i Danamark. Men den nye verden vi er begyndt at bevæge os ind i vil være en meget brat opvågning og øjenåbner inden for kort tid. Det vil ske efterhånden som flere og flere mister deres arbejde og dagpenge etc. og dermed forsørgelsesgrundlag. I de kommende år vil disse realiteter begynde, at gnave sig ind til benet på det vi dagligt kalder for middelklassen - Altså de mennesker, som er vant til alt kommer af sig selv og som har sig selv nok.

Det vil komme som et chock for de mennesker pludselig at se sig selv som maginaliseret på en måde som de ikke kan forstå. For det rammer ikke sådan nogen som dem.

- Men det vil det komme til lige så sikkert som armen i kirken.

Digitalisering, automatisering og selvbetjening, samt udfasning af produktionsapparatet til billiglande har slet ikke nået sit højdepunkt endnu. Og indtil nu er middelklassen sluppet meget billigt i deres tro på de er hævet over alle andre. Men det vil ændre sig nu og fremover, når de traditionelle middelklassejobs for alvor begynder at forsvinde i 1.000 tal.

- Mange yngre generationer af den klassiske middelklasse vil pludselig befinde sig i en situation de ikke forstår kunne ramme dem.

- Sker det vil vi for alvor risikere kriminalitet og sociale uroligheder i Danmark på et niveau vi ikke har forestillet os muligt.

kaleb larsen, Eva Bertram, Peter Hansen, Holger Madsen, Rasmus Kongshøj, Steen Thaulow Olsen, arne poulsen, Niels Mosbak, Karsten Aaen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Kristoffer Larsen:
"Der er færre ufaglærte jobs i dag end for 10-20 år. Det afspejles i bedre lønninger og arbejdsmiljø. ...", og, for de ufaglærte, "... ligefrem et "ræs mod bunden"."

Erik Pørtner Jensen , Peter Hansen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Kjeld Hansen

Ja, næste tur kommer til 'white collar' og vil give besparelser for forbrugerne. Men der er ingen dokumentation for det er et stort skridt frem mod fritidssamfundet. Tværtimod er udviklingen i den samlede produktivitet i de vestlige lande faldende.

He says innovation is faltering just as it did in the 1970s, when technological advancement started coming from improvements in existing products rather than new breakthroughs. For him, Apple Inc.’s (AAPL) iPad is a reworking of previous developments in computing, not a reason for confidence in innovation.

http://www.bloomberg.com/news/2014-02-21/china-hard-landing-war-gamed-fo...

Se blot produktivitetskommissionens manglende svar på deres opdrag. Indtil videre er det blot blevet til forslag om hypermarkeder og liberalisering af apotekerloven. Hele servicesektoren, både den private og offentlige er stort set kun borgerorienteret og meget svær at erstatte med robotter.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er dog rolig. Ligesom maskinstormerne har vi en tendens til at overfortolke forandringer i netop vor tid, siger han.

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/Erhverv/ECE65092...

Brugerbillede for Lars Kristensen
Lars Kristensen

Vi er alle egoister,
nogle er det ved at gøre noget godt for andre, der belønner en selv,
andre er det ved at gøre noget godt for en selv og som skader andre.

I dagen verden handler det om konkurrence og det vil sige at gøre noget godt for en selv og som skader andre. Det er det nye mantra i den verden.

Danmark skal kunne klare sig i det globale markeds konkurrence, hvor det handler om at få modparten til at gå konkurs, således at ens egen virksomhed kan forblive fungerende og indtjene penge til aktionærerne.

Hvor er samarbejdet blevet af?

Konkurrence ender med at vi globalt står med et kæmpe stort selskab, der ved at eje lidt i alle selskaber kan eje alle selskaber.

Blot for overskuelighedens skyld:
Der er 101 aktieselskaber, der hver ejer 1% aktier i hver af de andre 100 aktieselskaber. På den måde ejer de 101 aktieselskaber hinanden 100%, hvorved at de 101 aktieselskaber er blevet til eet stort selskab, ved kun at de ejer 1% af hinanden. De kan også blot nøjes med 0,51% af aktierne hos hinanden, hvorved de alligevel har aktiemajoriteten.

Så enkelt kan et globalt styret selskab opbygge et totalt globalt styret økonomisk marked, som ingen, end ikke regeringer vil kunne stoppe, så længe vi har en fri global liberalkapitalistisk verdensorden.

Porcelænsmalerne er blot skakbrikker (bønder) i det globale konkurrencespil om den globale økonomiske magt og fagforeningerne er også blot skakbrikker (officerer) ligesom politikerne er det, så hvad er der at gøre?

Hvordan vi end vender og drejer os, er vi brikker i spillet om den globale økonomiske magt.

kaleb larsen, Steen Thaulow Olsen, Peter Nielsen, Mette Hansen, Kjeld Hansen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Lars Kristensen
23. februar, 2014 - 14:35
Vi er alle egoister,

Det gælder vel også den tallerkenmaler der vil en løn som andre i Danmark, men som andre ikke vil betale for. Folk udbyder deres arbejdskraft og der betales for den hvis den er efterspurgt. Man kan så diskuttere lønniveau og lønandel, men hvis ingen vil købe platter, hvem skulle så betale lønnen?

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Eneste logiske svar er at regulere den fri bevægelighed af varer, arbejdskraft og ikke mindst kapital.
Alt andet er symptombehandling.
Ikke mere EU til mig, tak.

Og gerne mindre med det samme.

Anders Kristensen, Peter Hansen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Steen Thaulow Olsen, Mette Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Flemming Scheel Andersen

Eneste logiske svar er at regulere den fri bevægelighed af varer, arbejdskraft og ikke mindst kapital.

Andre vil regulere SKATs mulighed for at bevæge penge fra borgerne til staten. Hvorfor skal nogen bestemme over borgernes forbrugsmuligheder fordi der er aftagende interesse for en plattemalers arbejde?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Kristoffer Larsen, det er ikke livets mening, at du skal forbruge til du segner, det er meningen, du skal indgå meningsfuldt i et samfund og yde dit til det fælles bedste.

John Christensen, Peter Hansen, Uffe Illum, Claus Jensen, Rasmus Kongshøj, Kjeld Hansen, peter tind sørensen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Engang gik det ud på at blive voksen og få et voksent forhold til forbrug - mådehold og vurdering af nødvendighed. Nu er vi ude i sådan en ikke overstået anal fase, idstyret og ubærlig, hvis man skal omgås med den slags mennesker.

Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Peter Hansen

Det er ikke mig der beklager over manglende forbrug af platter og tab af deres arbejdspladser. De kan stadig male al det de vil. Om der så er nogen der vil forbruge og betale så de segner for platterne er en anden sag.

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Geert Larsen
23. februar, 2014 - 16:03
Kristoffer Larsen har helt ret når han siger det er 'venstrefløjens' skyld ..

Skyld i hvad?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

I det hele taget handler det om et udsalg, vi har foretaget. Jeg har en fantastisk salatskål - den er fremstillet på Den Kgl. Porcelainsfabrik, til brug i fængselsvæsenet, I kan gætte til hvad, når det ikke ligefrem var salat.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nu skal vi huske, at den eneste, der ikke vil betale porcelænsmalerens løn, er arbejdsgiveren. Ser man på priserne for virksomhedens produkter, burde det ikke være noget problem.

Eva Bertram, Dennis G. M. Jensen, Erik Pørtner Jensen , Uffe Illum, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, Rune Petersen, Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Spørgsmålet er, om det ikke var opgivelsen af ØD, der ødelagde arbejdernes og de venstreorienterede studerendes forhåbninger så effektivt, at alliancen faldt fra hinanden.

Brugerbillede for Geert Larsen

Kristoffer Larsen
23. februar, 2014 - 16:31
" Skyld i hvad? "

"Venstrefløjen som SF og EL er dertil ligeglad med danske virksomheders rammevilkår og befinder sig på et helligt stade hvor de højest spiller forargede over fyringer som ovenstående, men ikke har nogen bud på løsninger. EL og SF rasede f.eks. over regeringens ændring af satsen for selskabsskat, selvom den blot blev tilpasset den svenske."

Problemet skyldes altså 'venstrefløjens' ublu beskatning af 'erhvervslivet' og ikke det forhold at en konservativ amerikansk præsident, på opdrag af 'The Usual Suspects',
indgik en aftale om leje af kinesisk slave-arbejdskræft til en månedlig pris som Lars L
ikke engang kan købe et par sko for ..

Jagtar P.S. Pudai, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, peter tind sørensen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Peter Hansen

Nu er der jo ikke nok forbrugere der ikke vil betale eller i det hele taget købe de tallerkener hun maler om som dele af venstrefløjen endda tidligere hånede som småborgerligt.

Du svarede ikke hvordan du ville garantere hendes og andres job - livstidsansættelse og hvem skal betale?

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Geert Larsen
23. februar, 2014 - 17:07

Der står intet i mit indlæg om at det er venstrefløjens skyld. Der er mange arbejdspladser der forsvinder over tid og det har ikke noget med selskabsskattens eller afgifternes størrelse at gøre. Men skatten og andre rammevilkår har naturligvis en indvirkning som de ikke vil erkende.

Kunne "venstrefløjen" have hjulpet i denne sag og vist solidaritet?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nu er det jo for det første en lille medarbejderstab, Kristoffer Larsen, for det andet er det verdensmarkedet, der efterspørger disse produkter mere end danskerne.
Men er det Axcel, der ejer fabrikken? Iflg. Wikipedia solgtes den i 2012 til Fiskars.

Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Peter Hansen, hvad har venstrefløjen med verdensmarkedet at gøre?

Hans J. Wegner møbler bliver stadig produceret i Danmark af Carl Hansen og Søn. Skal deres rammevilkår være dårlige end i vores nabolande?

Du har stadig ikke svaret på hvordan hendes og andres stillinger skulle garanteres.

Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Socialdemokraterne vil nok sige, at der ikke er flere arbejdere i Danmark. Det kan slet ikke betale sig at appelere til de få der er tilbage.

Nå nej, det hedder jo heller ikke længere abrbejdere men "lønmodtagere-der-er-ansvarlige-funktionærer-med-specialopgaver."

Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, Steen Thaulow Olsen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Flemming

Eneste logiske svar er at regulere den fri bevægelighed af varer, arbejdskraft og ikke mindst kapital.

Om vi så havde lukket alle grænser og sat mure og selvskydeautomater op ved grænsen til Tyskland, så havde det jo ikke ændret ved at meget af det kongelige porcelæn var usælgeligt.

Alt andet er symptombehandling.
Ikke mere EU til mig, tak.

Vi er en eksportsucces ud over alle grænser. Bogstaveligt talt. Hvis i tror at de vi ser nu er en krise, så er det *intet* imod hvad der vil ske hvis vi begynder med isolationisme og protektionisme.

Kristoffer Larsen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Har med vilje fravalgt alt fra den Kongelige. Hvem køber i øvrigt en Ferrari "made in China".

John Christensen, Carsten Mortensen, Claus Jensen, Torben Bruhn Andersen, Steen Thaulow Olsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

De eneste som den nye verdensorden kommer til at gavne er de 10% af verdens befolkning som ejer 90% af alle værdier i den nye verdensorden. De resterende 90% kommer til at leve et usselt lønslave liv, som stille og roligt vil blive udformet ens på hele kloden. Farvel til velfærd og goddag til normadetilværelse fra dag til dag for store dele af klodens befolkning.

- Hæng mig ikke op i procenterne. De er bare et udtryk for hvad der kan vente os.

Men er det da virkelig det hvad vi vil? Det har jeg meget meget svært ved at tro. En omfordelig gennem skatter er den eneste løsning på at dæmme op for en sådan vanvittig verden, som vi risikere at bevæge os ind i. Det er de nordiske lande et fantastisk eksempel på.

Vi skal ABSOLUT have en verden for hele kloden og ikke blot for 10%.

- Koste hvad det vil og for en hver pris. Slut med at bevæge os ind i en verden styret af kapital, start på en verden styret af mennesker for mennesker gennem mere demokrati og folkestyre.

Uffe Illum, Carsten Mortensen, Niels Ishøj Christensen, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, Flemming Scheel Andersen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Trist at danskerne er ved at miste forståelsen af værdien af det danske samfund...

Erik Pørtner Jensen , Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider