Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi. Anna Margrethe Andersen (1919-2014)

Handlekraft var kendetegnende for Anna Margrethe Andersen. Både da hun besluttede sig for at tage tilbage til Rønne, selv om byen var ødelagt af russernes bomber, og når hun knoklede i tv- og radioforretningen sammen med sin mand
Bornholmeren. Anna Margrethe Andersen var skrap og livsglad gennem alle sine 94 år. Privatfoto

Bornholmeren. Anna Margrethe Andersen var skrap og livsglad gennem alle sine 94 år. Privatfoto

15. februar 2014

Da sovjethæren smed bomber over Rønne i maj 1945, turde Anna Margrethe Andersens mand, Helge, ikke længere lade sin familie blive i byen. Anna, Helge, deres etårige søn Jesper og Helges kammerat var i gang med at spise stegt flæsk og persillesovs til middagsmad, da bomberne pludselig begyndte at falde over byen. Det var voldsomt. Døre og vinduer røg op, og naboens hus blev ramt og ødelagt.

Helge ville have familien væk fra øen så hurtigt som muligt. Han fik fat i en vognmand, som mod betaling i form af en dunk benzin indvilligede i at køre Anna og deres søn ud på landet og væk fra den ødelagte by. De kunne bo ved Helges mor sammen med et par andre familiemedlemmer. Helge selv tog tilbage til Rønne, for han arbejdede i frihedsbevægelsen og var med i bevogtningen af byen.

En dag efter en vagt kom Helge hjem til lejligheden og blev noget overrasket, da han så, at Anna og Jesper var i lejligheden.

»Jeg kunne simpelthen ikke holde de andre ud mere,« sagde Anna. Skrap, som hun ofte kunne være.

Hun havde fundet en gammel barnevogn, sat Jesper i den og taget toget til Rønne uden penge. Al maden i lejligheden stod stadig på bordet, som de havde forladt den i farten, og døren kunne ikke låses, fordi Helge med en kammerat efter en vagt havde sparket den op, så de kunne komme ind og sove. Der så mildest talt ikke særlig pænt ud.

Anna gik med det samme i gang med at få orden på lejligheden. Ind imellem havde Helge vagt om natten og kunne ikke passe på sin familie. Det var utrygt, når døren ikke kunne låses, men Anna løste problemet ved at skubbe spisebordet hen foran døren og tage en gummiknippel med i seng, hvis der skulle komme en russer. Handlekraftig havde hun altid været.

Præster og partiet Venstre

Anna blev født i 1919 i Rønne på Bornholm. Hendes far, Hans, arbejdede som stenhugger ved blandt andet stenbruddet i Hammeren, og hendes mor blev hjemgående, da Anna blev født. Når Annas far kom hjem fra stenbruddet, måtte Anna hjælpe ham med at vende hans øjenlåg og pille småsten ud med en vatpind. Hun var sin fars pige, ligesom hun også adopterede mange af hans synspunkter.

Han hadede folk, der støttede partiet Venstre – han var socialdemokrat og nok også rødere end det. Da Anna var barn, kom hans kommunistiske ven, Lund, sommetider forbi, og så blev der talt politik med så stort temperament – og ikke mindst engagement – at der blev slået i bordet. Annas far hadede præster lige så meget, som han hadede Venstre-folk. Derfor var Anna så vidt vides den første på Bornholm, som ikke blev konfirmeret. Det var hendes fars ønske, men da Anna som ung teenager bankede på døren til skoleinspektørens kontor for at fortælle, at hun ikke ville bekræfte sin kristne tro til sin konfirmation, gjorde hun det lige så meget af egen vilje, og fordi hun bakkede sin fars holdninger op, fortæller et af hendes børnebørn.

Leverandører fra storbyen

Anna og Helge blev gift i 1943, og billedet af det nygifte unge par, som hang i Annas værelse på plejehjemmet, var taget i Annas forældres have. Helge havde sin egen forretning i stueetagen under familiens lejlighed, hvor han solgte radioer, grammofonplader og instrumenter. Selvom Anna var uddannet bogbinder, hjalp hun til i butikken, ordnede regnskaber og tog sig af kunder. Sammen drev de butikken, indtil de gik på pension. Selvom Anna var bestemt og ofte satte Helge på plads, var de en uadskillelig del af hinandens liv og holdt altid sammen i et ægteskab, der varede næsten 70 år. Da de første tv-apparater kom i 1950’erne, var Helge og Anna som de første med på vognen. Fjernsyn, tagantenner, kopimaskiner og radarer til fiskekuttere solgte fortrinligt, og Anna arbejdede fuldtid i butikken og på kontoret.

Folk fra leverandører i København kom ofte på besøg og tog en duft af storby med sig til det lille samfund. Anna lavede mad til dem og fik en snak med de spændende og uprovinsielle mennesker. Hun var god til at lave mad, men sagde altid, at maden var helt og aldeles mislykket. »Åååh, maden blev slet ikke, som jeg regnede med,« udbrød hun, og den var sikker hver eneste gang. Det fik familien til at kalde hende for lystpessimisten.

Da Helge og Anna gik på pension og solgte butikken, flyttede de ud i familiens sommerhus i Listed. Efter at have oplevet flere isvintre i træk, hvor de sneede inde i huset, forlod de øen og bosatte sig på Sjælland, hvor deres børn og børnebørn også bor.

Anna blev for et par år siden ramt af en slem Alzheimers, og Helge og Anna blev nødt til at flytte hver for sig. Helge døde i 2012 af en blodprop i hjernen. For personalet på plejehjemmet var hun bare ’Anna fra Bornholm’, og selvom hun var forvirret, havde hun også til sidst sin charme og var stadig lige så skrap, livlig og livsglad, som hun altid havde været.

Anna Margrethe Andersen døde den 22. januar 2014 94 år gammel på plejehjemmet Fælledgården i København.

Anna Margrethe Andersen

Født den 30. juli 1919 på Bornholm.
Udannet bogbinder, men arbejdede i sin mands tv- og radioforretning.
Efterlader sig børnene Jesper, Mette og Peter samt otte børnebørn.
Død den 22. januar 2014 i København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu