Nyhed
Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Ellen Johanne Weirsøe (1935-2014)

Arbejdet med at sikre børn en tryg og kærlig opvækst lå hende på sinde hele livet
Moderne Tider
8. februar 2014
Sidste sommer. Johanne Weirsøe med sit yngste barnebarn, Halfdan, på skødet i sommeren 2013. Privat

Sidste sommer. Johanne Weirsøe med sit yngste barnebarn, Halfdan, på skødet i sommeren 2013. Privat

Lars Weirsøe

For et familiemenneske som Ellen Johanne Weirsøe var julen en dejlig tid. Her var familien ofte samlet, og her var rig lejlighed til at nyde samværet med børn og børnebørn. Sådan var det også i julen 2013, men i år var familien ikke kun samlet på grund af højtiden. Det var de også, fordi Ellen Johanne snart skulle dø. Det vidste hun, og det vidste resten af familien.

For fem år siden havde hun fået konstateret Parkinsons, og efter et fald i begyndelsen af 2013 var hun blevet dårligere. Hun døde dog af en hurtigt voksende tumor i hjernen, der blev konstateret midt i december. Hun valgte at dø hjemme og var i pleje fra hjemmeplejen i Rudersdal Kommune og Skt. Lukas Stiftelsens Hospices udkørende team.

Sådan var det. Som hun havde forholdt sig til livet, forholdt hun sig også til døden. Nøgternt og fornuftsbetonet. Men også med kærlighed og intensitet. Det var godt at have familien hos sig, og det var velgørende at tale om alle oplevelserne fra de mange gode år, hun havde haft.

Ellen Johannes Weirsøes liv begyndte i Brønderslev i 1935. Som ganske lille mistede hun sin far, der var fabrikant og indehaver af byens klædevarefabrik, og Ellen Johanne voksede op med sin storebror og moderen Ingeborg, som var uddannet fysioterapeut. Trods den manglende far og trods krigsårene fik hun en god og tryg barndom.

Et liv med børn

I 1953 mødte hun Jørgen fra København. Han arbejdede på Lokeys Reklamebureau i Aalborg. Efter realeksamen fra Brønderslev flyttede hun til København, hvor hun uddannede sig til børnehavepædagog på Frøbelseminariet. Og selv om hun som 21-årig drog til USA for at arbejde og opleve, så var det Jørgen, hun skulle hjem til. I 1958 blev de to gift i Brønshøj Kirke, og efter en lang bryllupsrejse til Grækenland og Italien stiftede de sammen deres første hjem.

Snart blev Ellen Johanne børnehaveleder på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro, og i 1961 fik hun og Jørgen deres første barn, datteren Tine. Børn blev et omdrejningspunkt i Ellen Johannes Weirsøes liv. Ud over hendes egne børn, som med sønnerne Jens og Lars, blev til tre, og siden otte børnebørn, der kom til over en periode på 23 år, var det de hundredvis af børnehavebørn, som gennem årene nød godt af hendes omsorg, mildhed og nærvær.

Mens børnene var små, gik Ellen Johanne hjemme. Jørgen var selvstændig med egen tegnestue, og hun sørgede for, at der var styr på økonomien og for, at der var kærlighed og varme for børn og for familiens mange venner og store omgangskreds.

Arbejdet med at sikre børn en tryg og kærlig opvækst lå hende på sinde hele livet. Som pensioneret børnehavepædagog arbejdede hun som frivillig hos Børns Vilkår. Ved sin begravelse frabad hun sig blomster og ønskede i stedet at folk støttede arbejdet i Børns Vilkår.

Ud i verden

En fælles lidenskab for Jørgen og Ellen Johanne var rejserne. Siden hun som ung i 1950’erne passede børn hos en professorfamilie i Philadelphia og undervejs rejste alene til New York, er der stort set ikke den del af verden, hun og Jørgen ikke har oplevet. Fra Bali over Grønland til Sydamerika og USA.

De holdt af at rejse mod sol og varme om vinteren og til koldere himmelstrøg om sommeren på vandreture til Grønland med telt eller klatring i Alperne. Også Ellen Johanne holdt af vandreturene, men måtte alligevel ofte sætte foden ned, når Jørgens vovestykker førte for vidt.

Da de fik børnebørn, tog de dem på spændende ture for at give dem sammenhold og særlige oplevelser, som de ikke ville få med deres forældre. Turene med børnebørnene gik blandt andet med nattog til Stockholm, og Oslo og med en af de sidste sejladser med Storebæltsfærgen for at de skulle kunne huske, hvordan det var at rejse i Danmark før Storebæltsbroen åbnede.

Det sidste års tid holdt sygdommen hende til lejligheden i Holte. Så var det skønt, at børn og børnebørn ofte lagde vejen forbi. Ellen Johanne var levende interesseret i kunst, litteratur og verden omkring sig. Da hun ikke længere kunne læse, læste Jørgen aviser og litteratur højt for hende eller læste et af deres mange rejsebreve.

I denne vinter, som ikke rigtig ville indfinde sig, sov Ellen Johanne stille ind en januar, da der endelig faldt sne. Ved begravelsen i Søllerød Kirke var mere end 100 mennesker mødt op for at sige et sidste farvel til et menneske, som havde givet dem alle meget. De fleste havde ikke blomster med, men mange varme tanker gik til hende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her