Læsetid: 7 min.

»Når kapitalismen ikke længere leverer et godt samfund, må demokratiet tage over«

DONG-sagen fik mange til at spørge, hvad SF egentlig er til for, siger Norges unge, røde stjerneskud, Magnus Marsdal. Men venstrefløjen kan godt rejse sig. Succesen afhænger af om venstreakademikerne kan samarbejde med arbejderne og nedbryde forestillingen om, at fællesskab står i modsætning til individets frihed
Der mangler en effektiv alliance mellem venstrefløjens heltidsintellektuelle og den brede bevægelse af organiserede lønmodtagere, siger Magnus Marsdal

Der mangler en effektiv alliance mellem venstrefløjens heltidsintellektuelle og den brede bevægelse af organiserede lønmodtagere, siger Magnus Marsdal

Paal Audestad

8. februar 2014

Det burde have været en vindersag for venstrefløjen. Investeringsgiganten Goldman Sachs, der var på vej til at købe sig ind i det statsejede DONG Energy og pludselig mødte massiv modstand fra et Danmark forenet fra Hirtshals til Maribo. Men venstrefløjen sov i timen. Alt for sent fandt SF’erne ud af, hvad de skulle mene om den nye storaktionær, og løbet var kørt. Partiet måtte melde sig ud af regeringssamarbejdet, og formand Anette Vilhelmsen forlade sin post.

I dag er SF amputeret. Flere toppolitikere har forladt partiet til fordel for Socialdemokraterne og Radikale Venstre, mange menige medlemmer er fulgt med, og DONG-salget kan meget vel blive SF’s endeligt og efterlade Enhedslisten som den eneste politiske spiller til Venstre for Socialdemokraterne. Men så galt behøver det ikke at gå, mener den norske forfatter og leder af den venstreorienterede analysevirksomhed Manifest, Magnus Marsdal. Ifølge ham kan venstrefløjen udnytte dønningerne efter en finanskrise, som historisk set har vist sig at kunne blive katalysator for de politiske yderfløjes fremgang i Europa.

»Vi skal huske på, at det tog ganske mange år fra krakket i 1929, til en tydelig venstredrejning var etableret. Keynes' hovedværk kom først i 1936, og frem mod 1945 var fascismen jo et alternativ mange steder. Så venstrefløjen skal ikke tage kapitalismens nederlag på sig som sit eget. Bare se på et vigtigt land som Grækenland, der har venstrefløjen virkelig succes,« siger han med henvisning til venstrefløjspartiet SYRIZA, der står til at blive landets største.

Marsdal påpeger dog, at venstrefløjen bliver nødt til at holde fast i sine kerneværdier og nedbryde de etablerede forestillinger om fællesskabets begrænsninger, hvis den skal have succes på den lange bane.

Magnus Marsdal er en af hovedaktørene bag forlaget og tænketanken Manifest, der hører til på den yderste venstrefløj i norsk politik. På forlaget har Magnus Marsdal skrevet den meget omtalte bog Frp-koden i 2007, der blandt andet beskriver, hvordan Dansk Folkepartis fremgang kan forklares på baggrund af Socialdemokratiets svigt af arbejderklassen. Senere har han skrevet ABC synkelønn om sundhed og arbejde. Magnus Marsdal er blevet kaldt »den røde stjerne« af journalist og blogger Aslak Nore, der tidligere har arbejdet sammen med Marsdal på det norske dagblad Klassekampen. Blandt andet bliver Marsdal rost for sin evne til at omsætte højtsvævende systemkritik til praktisk, politisk organisering i fagforeningerne.

Må lære af sine fejl

Ifølge Magnus Marsdal svigtede SF sit politiske udgangspunkt ved at bakke op om salget af aktier i energiselskabet til Goldman Sachs og droppe tanken om, at klima og energi skal være på fællesskabsorienterede aktørers hænder. Konsekvensen var hård og måske også hårdere end forventet, fordi DONG-sagen repræsenterer kernen i, hvordan mange SF’ere opfatter sig selv, forklarer han.

»Jeg tror, den negative effekt af at svigte sine egne standpunkter bliver særlig stærk, når det er helt fundamentale grundprincipper, man bryder med. At overgive så central en samfundsstruktur som den nationale el-forsyning til Goldman Sachs er et af den slags brud med kerneværdierne, hvor mange efterfølgende spørger, hvad SF overhovedet er til for.«

Hans analyse deles af det svenske Vänsterpartiets partisekretær Aron Etzler, der tirsdag skrev om SF’s udtræden af regeringen i Dagens Arena:

»Spørgsmål om privatisering har en særlig betydning for venstrefløjspartier. At sælge ud af fælles ejendom på energiområdet til en skatteunddragende amerikansk investeringsbank blev simpelthen for meget for SF’s medlemmer og vælgere. Venstrefløjspartier, der privatiserer, går imod noget grundlæggende i deres egen ideologi.«

Når politikerne svigter deres politiske udgangspunkt, svigter medlemmerne lederne, påpeger Magnus Marsdal. Men selv om SF’s regeringssamarbejde på mange måder har været én lang nedtur, har venstrefløjen ifølge hans vurdering lært noget af at samarbejde med Socialdemokraterne. Det gælder både i forhold til den økonomiske politik og evnen til at stå fast på de principper, som er kernen i partiet.

»I SF forsøgte Möger-fløjen at føre partiet i retning af arbejderklassen ved at kombinere elitistisk, økonomisk politik med en såkaldt folkelig højredrejning i udlændingepolitikken. Det var en strategi, hvis politiske umodenhed kun overgås af dens principløse, kyniske magtbegær, og den har nu spillet fallit, med de forudsigelige omkostninger, vi kan se, det har for SF,« siger han. »Men venstrefløjen har lært noget, nemlig at de skal være hårdere, tydeligere og modigere, hvis ikke samarbejdet med socialdemokraterne skal blive, som at danse tango med en damptromle.«

Ikke nok at messe 'uddannelse'

Selv om Magnus Marsdal foragter Möger-fløjens projekt, mener han dog også, at venstrefløjens fremtid afhænger af, om den er i stand til at mobilisere socialdemokraternes tidligere kernevælgere. Han referer igen til historien.

I dag står de faglærte og ufaglærte arbejdervælgere nemlig i den omvendte situation i forhold til den, de befandt sig i ved indgangen til det 20. århundrede.

»Arbejderklassen var i udgangspunktet uden politiske institutioner. De havde hverken partier, aviser eller stemmeret. Men de magtede at løfte sig og etablere politisk magt gennem organisering. De skabte deres egne partier, deres egne aviser, og de fik stemmeret,« siger han og fortsætter: »I dag har arbejderne stadig stemmeret, men andre har overtaget deres institutioner. Gucci-Helle er ingen arbejderrepræsentant. Så hvem repræsenterer i dag Danmarks største klasse inde på Borgen?« spørger han retorisk og henviser til, at venstrefløjen bør åbne dørene op for arbejderne.

Dansk Folkeparti tilbyder med stor succes organisering af LO-grupperne. Venstrefløjen har de samme muligheder, hvis de griber griber chancen og beslutter sig for det, mener Magnus Marsdal.

»Venstrefløjen kan forblive nichepartier for den højere uddannede middelklasse som et supplement til Socialdemokraterne, eller de kan udfordre Socialdemokraterne i den brede arbejderklasse,« siger han. Men de to politiske roller kræver vidt forskellige strategier, fortsætter han:

»Det kræver ikke bare forskellig retorisk stil, men også forskellige prioriteringer af, hvilke sager, man vælger at kaste sige ind i, samt hvilken rolle lederne spiller i partiet. For eksempel vinder et venstrefløjsparti ikke arbejderklassen med systemloyale ledere, der messer at ’uddannelse, uddannelse, uddannelse’ er svaret på alle fremtidens problemer,« siger han.

En af de sager, venstrefløjen burde vende til sin fordel, er ifølge Magnus Marsdal finanskrisen, og muligheden for at komme tilbage i kampen eksisterer stadig, mener han.

»Vi skal huske på, at krisen er højrefløjens fallit. Det er deres system, som ikke fungerer, og dem som ikke magter at få fikset systemet, samtidig med, at de forærer mange milliarder til bankene og sender mennesker ud i arbejdsløshed,« siger han.

Igen er midlet lønmodtagerne. Det er dem, venstrefløjen skal mobilisere, hvis de vil have held med at vende krisen til egen fordel, og det kræver, at lederne træder ned fra taburetten og taler i øjenhøjde.

»Jeg tror venstrefløjen i mange lande har vanskeligt ved at lede en folkelig opposition mod de finansielle magthavere, fordi sammenhængskraften mellem partitoppen og medlemmerne på gulvet er for svag. Forbindelsen mellem almindelige menneskers hverdag og dem, der formulerer den førte politik, er ikke god nok,« siger han. Hvis venstrefløjens ledere imidlertid formår at engagere sig i arbejderne, vil de sammen kunne etablere en fælles front mod kapitalisterne, forklarer Magnus Marsdal.

»Kun en effektiv alliance mellem venstrefløjens heltidsintellektuelle og den brede bevægelse af organiserede lønmodtagere kan give modspil til de mægtige og rige,« siger han.

Ud over at ledelsen skal ændre strategi, bliver venstrefløjen også nødt til at sætte de store politiske spørgsmål på dagsordenen, hvis de vil have lønmodtagernes opbakning. Beskæftigelse og demokratisk styre er vigtige emner, påpeger han.

»Når kapitalismen ikke længere leverer et godt samfund, må demokratiet tage over. Ikke bare i toppen, men helt ud i bagerste række. Det betyder mere demokrati i arbejdslivet. For hvorfor skal vi acceptere diktatur på et så centralt område?« siger han.

Ifølge ham er det konsekvente demokrati socialismens program, og det må mobiliseres mod et stadig mere autoritært bankdiktatur, der hersker over Europas befolkninger, bedst eksemplificeret ved den nuværende situation i Grækenland.

Fællesskab er frihed

Venstrefløjen står for fællesskab, højrefløjen for frihed. Eller? Sådan behøver vi ikke tænke, mener Magnus Marsdal, der fremhæver, at venstrefløjen spilder sit potentiale ved at tale om fællesskab, men ikke om frihed.

»Den nordiske model handler jo om, hvordan vi har skabt frihed i fællesskab. Og hvad giver mere frihed end velfærdsstatens garanti for, at individet er sikret pension, sundhedssikring og skole til sine børn? I USA skal du bukke og neje for chefen for at få sygesikring og sommerferie. I Norge er det en del af lovgivningen. Derfor er nordmænd mindre underdanige og mere fri end de amerikanske lønmodtagere. Ulighed betyder afhængighed. Rettigheder betyder frihed,« siger han og fremhæver, at det netop er disse ideer, venstrefløjen skal fremhæve over for vælgerne.

For ham er venstrefløjens ideal om sociale rettigheder og solidaritet ikke i konflikt med stigende krav om produktivitet og økonomisk fremgang. Han sammenligner igen det socialdemokratisk dominerende Norge med det højredrejede USA.

»Sandheden er, at de lande med den stærkeste arbejderbevægelse også har de største socialistiske indslag i deres økonomi. De skandinaviske lande er blandt de lande, som har opnået, ikke bare højest beskæftigelse, men også højest produktivitet,« siger han.

Erkendelsen af, at fællesskabet fungerer som ideologi, bryder imidlertid fundamentalt med højrefløjens ortodokse teori selv i lande som Norge, Sverige og Danmark, der nyder godt af arbejderbevægelsens effektive fællesløsninger, påpeger han. Så hvis venstrefløjen skal vinde opbakning i fremtiden, skal den være i stand til at ændre velfærdsydelsernes brankede ry og kæde dem sammen med historien om effektivitet. »Fællesskab fungerer. Så spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at beholde de solidariske fællesløsninger i fremtiden, men om vi har råd til at bytte dem ud med private og konkurrencebaserede,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Ansbjerg
  • Peter Taitto
  • Jan Frederiksen
  • Christina Mørch
  • Regsa Nesneffets
  • Carsten Svendsen
  • Ervin Lazar
  • Torben Bruhn Andersen
  • Inger Sundsvald
  • Mads Dinesen
  • Rasmus Knus
  • Marianne Christensen
  • Christoffer Cappelen
  • Steffen Gliese
  • Merete Jung-Jensen
  • Lone Christensen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Carsten Pedersen
  • Marianne Nielsen
  • Alan Strandbygaard
  • Janus Agerbo
  • Laurids Hedaa
  • Kristian Løwenstein
  • Torben R. Jensen
  • Vivi Rindom
  • Jan Pedersen
  • Per Torbensen
  • Aske Skov Andersen
  • Hans Jørgen Vodsgaard
  • Per Jongberg
  • Holger Madsen
  • lars abildgaard
  • Espen Bøgh
  • Niels Engelsted
  • Jens Thaarup Nyberg
Søren Ansbjerg, Peter Taitto, Jan Frederiksen, Christina Mørch, Regsa Nesneffets, Carsten Svendsen, Ervin Lazar, Torben Bruhn Andersen, Inger Sundsvald, Mads Dinesen, Rasmus Knus, Marianne Christensen, Christoffer Cappelen, Steffen Gliese, Merete Jung-Jensen, Lone Christensen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Pedersen, Marianne Nielsen, Alan Strandbygaard, Janus Agerbo, Laurids Hedaa, Kristian Løwenstein, Torben R. Jensen, Vivi Rindom, Jan Pedersen, Per Torbensen, Aske Skov Andersen, Hans Jørgen Vodsgaard, Per Jongberg, Holger Madsen, lars abildgaard, Espen Bøgh, Niels Engelsted og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du er god nok som du er
Det er ikke godt nok - kan du så tage dig sammen
Det er ikke et spørgsmål om penge
Du er alt for dyr i drift
Du skal ikke tage dig af hvad andre mener
Du skal lytte til hvad andre siger

Og hvad de stakkels børn dog må lægge øre til - de voksne er for længst spaltet i atomer, og indgår i en naturlov, der får problematikken omkring det usammenhængende mellem det store og det små, til at blive et klods-kasse problem

Glimrende udlægning af spørgsmålet om samfundet, frihed, kapitalisme, som i vor egen "andedam" tydeligst markeres af den igangværende krise, som til dels er selvskabt af den førte politik igennem 00'erne af VKO, og de redskaber VKO regeringen benyttede.

Kapitalen ser vi ingen interesse har i samfundet med dets love og regler, for bedre miljø, sundhed, uddannelse osv., men oplever det alene som unødvendige udgifter i deres makroselvforståelse.

Det er også grunden til de netop har fjernet arbejdspladserne fra de samfund de tidligere levede ganske udmærket i og af, med de fordele som samfundene i Europa generelt været bygget op om, med "gratis" uddannelse, skole, sygehuse osv. samt infrastruktur, det trods alt ikke var gratis, men betalt af alle via vore skattesystemer, der også favnede alle.

Der hvor arbejdspladserne nu befinder sig, i Asien, til langt lavere lønomkostninger, ingen omkostninger til hverken miljø, spildevand, uddannelse, infrastruktur og en absolut ligegyldighed overfor medarbejderne velbefindende, - de opfattes blot som maskiner i produktionen til kapitalens forøgelse af kapitalen alene, som efter endt brug, det ser vi jo i Europa og andre steder, blot skubbes fra sig af kapitalen som udslidte.

Man kan rejse spørgsmålet om hvad kapitalen har at gøre i et samfund, som det alligevel intet har til overs for, og som den under ingen omstændigheder vil vedkende sig at være en del af?

Det rejser også vigtige politiske spørgsmål for politikerne i såvel Danmark som ikke mindst Europa og EU, hvor det er særdeles påtrængende at denne diskussion tages op og sandelig alvorligt gentænkes.

Spørgsmålet er nemlig på sigt om EU vil overleve med sine institutioner, når kapitalen ikke længere har brug for dem, ligesom kapitalen i øjeblikket ikke længere har brug for kanvasfolket.

De alt for mange økonomer i EU og dets samarbejdsorganisationer vil blive ramt af kapitalens krav om fralæggelse, opgøret med, af unødvendige udgifter til økonomer i disse institutioner,
som kapitalen egne økonomer ikke ser noget "behov" for på kapitalens vegne.

Endelig lander og handler spørgsmålet også om demokratiets vilkår under kapitalen økonomiske magt, og dermed friheden indenfor EU og især for mennesker, når kapitalen har overtaget magten over disse institutioner. for i kapitalen optik er der kun plads til kapitalens interesser og synspunkter.

Peter Taitto, Christina Mørch, Torben Bruhn Andersen, Kirsten Stausholm, Rasmus Knus, Laurids Hedaa, Aksel Larsen, Gert Romme, Jan Pedersen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Espen Bøgh:

Nej, det er en rædselsfuld udlægning af spørgsmålet osv.

"Heltidsintellektuel"

Behøver jeg sige mere?

Vi er fortabt.

Børge Rahbech Jensen

Demokrati? Jeg syntes, protesterne mod salget af Dong-aktier mindede mest om måden, de fliste diktaturer er opstået. Det mest skræmmende er, at det langt fra er første gang inden for de seneste fem år, en sådan folkestemning pludselig er opstået uden det stod helt klart, hvordan den opstod. Direkte adspurgt er mange mennesker end ikke bevidste om, hvordan en given folkestemning blev skabt og spredt.

Før modstanden mod salg af Dong-aktier var et velkendt eksempel en holdningsændring til tobaksrygning, som blev forbundet med hygge, indtil det pludselig blev forbundet med ubehag.
Min erfaring er, at debatter om sådanne folkestemninger er umulig, fordi spørgsmål besvares med udgangspunkt i den nuværende situation og påstande om, de ikke har ændret holdning.

Der er ikke meget demokrati ved krav om ensartethed eller næsten bevidstløs tilslutning til populære holdninger.

Noget andet er, at når det nu er en norsk forfatter, der fører sig frem, vil jeg lige lægge et link til en oversigt over Statoils største aktionærer.
http://www.statoil.com/en/InvestorCentre/Share/Shareholders/Top20/Pages/... .
Den norske stat ejer 67%. Ingen anden aktionær ejer mere end 3,2% af aktierne.

Børge Rahbech Jensen

Nå ja, Dong Energy A/S har også efterforskning og produktion af olie og naturgas i den norske del af Nordsøen, og et kontor i Stavanger.

Mange gode ord - desværre ikke et eneste om klimaet, men en del om vækst og produktivitet.

Hvad vi virkelig mangler er politikere, som er kreative, som tør tænke ud ag boksen og lyster at snakke om nye måder at indrette os på, hvor vi tager hensyn til både klima og mennesker og hvor processen er kreativ og inddragende for borgerne i landet. Så her vil cand. polit'erne og cand. scient'erne nok ikke have mange chancer.

Steffen Gliese

Vi er da vist helt røget af sporet, hvis vi mener, at demokratiet undergraves af folkestyre.

Christina Mørch, John Christensen, Jens Thaarup Nyberg, Carsten Mortensen, Thomas Aniss og Torben Loft anbefalede denne kommentar

Peter Hansen,
og dog...
der er en hårfin grænse mellem pøbelvælde og folkestyre.

Hvordan kan man sikre demokratisk folkestyre imod pøblen?
Jeg har en fornemmelse om at den voldsomme reaktion imod Goldman Sachs først og fremmest har haft nationalistiske motiver. Det var ikke en protest mod privatisering, men en protest imod at sælge et DANSK energiselskab til en UDENLANDSK virksomhed.

I virkeligheden er problematikken med DONG salget jo ikke så meget hvem der køber en andel på 19% men at man vil privatisere det. Senest når DONG børsnoteres har vi jo ikke længere kontrol over hvem der køber sig ind eller ud.

Det er bekymringsvækkende at et populistisk emne som DONG salget kan trække så megen opmærksomhed og protest, mens den samfundsmæssigt 100 gange mere destruktive kontanthjælps"reform" som sender tusindevis af mennesker ude i en fattigdomsfælde slet ikke giver anledning til en underskriftsaktion.

Synes du ikke?

Peter Taitto, Jan Bisp Zarghami, Kirsten Stausholm, Carsten Mortensen, Børge Rahbech Jensen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Torben Loft anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Men det er jo sandt, at det er lykkedes at splintre fællesskabet til ukendelighed - og pacificere det, så den 1% uhindret kan regere, misbruge og udnytte fællesejet til egen fordel - og samtidig bilde et flertal ind, at det er bedst sådan. Det maltrakterede fællesskab har glemt sig selv i en grad, så det nærmest er blevet pinligt at tale om det. Forsøger man at udbede sig en samlet plan for planeten, bliver man affærdiget som utopist. Og sos' erne - de er da de værste. Købt og betalt af den 1% kan de åbenbart bilde sig ind, at neoliberalisternes 'markedskonforme konkurrencedemokrati' - denne hjerteløse deformitet - er det bedste svar på vores ulykker.

Jeg må atter spørge de ansvarlige : er I dumme, magtesløse og/eller korrupte ? Og hvis
magtesløse, så hvorfor

De 200.000 protestunderskrifter ved dong salget giver måske håb om, at danskerne ikke
er faldet helt i søvn. Men når hverken deres repræsentanter i Folketinget eller public service medierne udviser rettidig omhu og holder os informerede, er forandring alvorligt meget påkrævet - som i decentralisering og flere folkeafstemninger.

Christina Mørch, Kirsten Stausholm, Lone Christensen, Mona Jensen, Filo Butcher, Laurids Hedaa, Søren Roepstorff og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Det er sødt med den slags dagdrømmeri ---- der er blot det problem, at de de store masser synes ikke, at kapitalismen er brudt fundamentalt sammen. Det er stadig en intellektuel forestilling hos de få, som krampagtigt holder fast i, at systemet er i opløsning, selvom kapitalismen konstant viser, at den håndterer små og store kriser, og kommer klogere og mere modstandsdygtig for hver dag, der går. Men sympatisk virker den unge knægt fra vores nordiske broderfolk da.....

randi christiansen

Henrik - er du på lykkepiller - stadig større masser er underkuede og lider nød.

Enriquo Longo, Kirsten Stausholm og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Faktisk har han jo ganske ret. For svigtede forventninger er simpelt hen det værste man har.

Det vi har set, er, at det går galt, når politikere fjerner sig fra deres parlamentariske grundlag, - de borgere der har valgt dem. Og det går især galt, når politikerne lover og lover, men blot svigter.

Men så er der også den anden og i øvrigt parallelse situation. Der hvor politikere valgt på vælgernes specifikke forventninger om arbejdspladser og sociale løsninger, i steder svigter til fordel for helt andre vælgergruppers ønsker.

Og endelig er der den, hvor politikerne bliver mere solidariske med en anden nations mål end deres egen. Se blot på USA´s overvågninger, - eller på Israel-Palæstina-situationen, hvor danske politikere helt har svigtet danske vælgere.

Svigtede forventninger er simpelt hen det værste man har.

Christina Mørch, Lone Christensen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Filo Butcher, du har helt ret i, at DONG var en populistisk og delvis nationalistisk affære, og at energien sikker kunne have været brugt bedre, men hvis vi forlanger, at sådanne indledende folke"opstød" skal være 100 % rationelle, så er det nok ikke sidste gang, vi bliver skuffede.

Hvis vi skal se lidt lyst på det, så for vi ikke ti Afghanistan for at slå muslimer ihjel denne gang, vi krævede ikke, at de svageste bistandsmodtagere blev sat i nyttejob, eller at alle fremmede skulle smides på porten. Protesten var rettet mod finanskapitalismens største symbol og dens alliance med udemokratiske politikere. som her blev afsløret i sjælden grad netop på grund af protesten, som kastede et fint lys på det pseudodemokratiske regeringsmaskineri . Det er ikke perfekt, men det kunne sagtens have været meget værre.

Og den med pøbelvælde er ren propaganda. Det er sørgeligt, men forudsigeligt, når venstrefløjen, dvs. folket, ikke har sin egen diskurs og sine egne analytiske redskaber, så adopterer man højrefløjens -eller rettere etablissementets fortælling. Der var hverken pøbel eller vælde over DONG-protesten.

Christina Mørch, John Christensen, Jens Thaarup Nyberg, Kirsten Stausholm og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Masserne ser ud til at have fået nok i landene sydpå. Men det gider pressen ikke at beskæftige sig med. Det samme gælder landene i øst - undtagen Ukraine - OK - de har valget mellem pest og kolera - det er sandelig ikke let.

Der var dog et indslag i Nyhederne i går fra Bosnien - 44% arbejdsløshed og udsalg af statsejede virksomheder. Deyt sidste glemte de at fortælle i nyhederne men det står så her.

http://www.di.se/artiklar/2014/2/8/darfor-brinner-sarajevo/
"Protesterna började i onsdags. Vreden rör den höga arbetslösheten på 44 procent och det faktum att tidigare statsägda fabriker privatiserats."

Det går forrygende - opsvinget er lige om hjørnet. Mon det ikke snart går op for masserne at de bliver ført bag lyset.
http://www.di.se/artiklar/2014/2/7/emu-toppens-dystra-profetia/

Nu mangler vi blot at der bliver givet grønt lys til at EU kan udstede bankpakkerne uden om de enkelte medlemslande - Jamen ligner det ikke en parallel til FED i USA og deres OE - som for øjeblikket er på 65 mio. dollars om måneden uden at det i øvrigt kommer masserne til gode. Sådan en skal vi også have. Det er så masserne der får regningen når den skal betales.

Jeg ser COOP har startet en bank - Det er nok den vej vi skal gå - Flere cooperativer gerne på tværs af grænser hvis vi skal gøre os håb om at få en mere retfærdig fordeling. Den kommer ikke ovenfra.

Torben Arendal, Dana Hansen, Christina Mørch, Søren Roepstorff, Mona Jensen, lars abildgaard, Niels Mosbak, randi christiansen, Filo Butcher, Rasmus Knus, Gert Romme, Laurids Hedaa, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Det vigtigste er at vi ikke ender i fascisme - desværre ser det ud til at det præcis er det vi er på vej til.
Nej det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det.

Hør blot dette foredrag af Michael Parenti om Fascismens virkemidler fra 1991.
Der er danske undertekster - Billedsiden er ikke opdateret
- det er først og fremmest et foredrag

https://www.youtube.com/watch?v=tSgx6PgSLyM

Christina Mørch, Torben Nielsen, lars abildgaard, Niels Mosbak, randi christiansen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Benny Pedersen

Henrik Danstrup
09. februar, 2014 - 02:20
[...] Det er stadig en intellektuel forestilling hos de få, som krampagtigt holder fast i, at systemet er i opløsning, selvom kapitalismen konstant viser, at den håndterer små og store kriser, og kommer klogere og mere modstandsdygtig for hver dag, der går. [..]

Du mener det er kapitalistisk når stater skyder enorme beløb i virksomheder som ellers ville have revet store dele af samfundet ned ved deres kollaps? Det forekommer mig ellers at være noget helt andet.
Jeg tror den folkelig modstand mod DONG affæren måske bunder i at nogle (en del) mennesker synes det virker enormt letsindigt at sælge kritisk infrastruktur til spekulanter.

Dana Hansen, Christina Mørch, Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Niels Mosbak, randi christiansen, Rasmus Knus, Steffen Gliese og Thomas Aniss anbefalede denne kommentar

Så længe kapitalen kontrollerer pressen og dermed meningsdannelsen, kan kapitalister og - i vid udstrækning udøvere af økonomisk kriminalitet (skattely m.m.) - sove trygt om natten.

Næste naturlige skridt i demokratiets deroute, bliver at lades samme logik som gælder meningsdannelsen i det offentlige rum trænge ind i vore retssale.
I dag har vi i retssalen princippet om, at hver part via egne loyale advokater (svarende til den nu hedengangne partipresse) får præcis lige lang taletid overfor dommeren (svarende til vælgerne).
Det er hyklerisk at blive ved med at videreføre dette demokratiske princip i vore lukkede retssale, når det forlængst er forladt i det offentlige rum.

Italiens Berlusconi er et eksempel på, at pressemonopol i det offentlige rum kan styre meningsdannelsen - og derigennem lovgivningen - og i specielt Berlusconis tilfælde sætte retssalene skakmat gennem særlove, der kun gælder for Berlusconi.

Tony Blairs fokusgrupper viste, at forskellige grupper - forelagt samme medieflade - vil få de samme holdninger som vælgerkorpset, så længe medlemmerne er repræsentativt.
Mediefladens meningsdannende effekt er derfor veldefineret og reproducerbar.

Så kan pressemonopolet nok så meget påstå, at det frivilligt pålægger sig selv selvjustits og etik - på samme måde som en enevældig konge vil kunne påstå at følge en høj moral.

Men pressens magt er og bliver enevældig indtil en ny grundlov forholder sig til det faktum, at folk ikke længere mødes i forsamlingshuse og diskuterer politik.

Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Benny Pedersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"De 200.000 protestunderskrifter ved dong salget giver måske håb om, at danskerne ikke
er faldet helt i søvn.
"
Det var kun 5% af de danske vælgere, der deltog i underskriftsindsamlingen.
Selv mener jeg, en anden mulighed er, at 200.000 danskere viste sig nemme at forføre af en illusion om fællesskab. Protestunderskrifter er endda dejligt uforpligtende, fordi der blot skal skrives under på noget, andre har formuleret, og en underskrift ingen konsekvenser har.

Danmarks svar på Italiens Berlusconi er vel ægteparret Peter Arendal (Venstre spindoktor) og Ulla Østergård (TV2's politiske redaktør).
Mindre flamboyant end Berlusconi, og - netop derfor - mere effektiv.

At en Rupert Murdoch i en brandert skal have pralet med at kunne "vælte regeringer" kan være overvurdering af egen magt.
Men det er den, der vil kalde det pral, der har bevisbyrden. Al logik siger, at han har ret.

Filo Butcher, randi christiansen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Marsdal ser rigtigt : " Venstrefløjen står for fællesskab, højrefløjen for frihed. Eller? Sådan behøver vi ikke tænke, mener Magnus Marsdal, der fremhæver, at venstrefløjen spilder sit potentiale ved at tale om fællesskab, men ikke om frihed "
Behøver ingen uddybning.
Når venstrefløjen gennem fortid og nutid har bevist, at den ikke kan " levere et godt samfund, må demokratiet tage over."

Wiki skriver:
Arnfeldt er gift med Ulla Østergaard, der i en årrække var spindoktor for Lars Løkke Rasmussen og pressechef for Ny Alliance og nu er nyhedschef på TV2 News.

GP: TV2-news anses for at være det stærkest meningsdannende medie i DK.

Lars Dahl, Søren Roepstorff og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folk, der har arbejdet med partipolitik, bør ikke ansættes på offentlige medier til formidling af neutrale oplysninger. Folk med særskilte interesser bør kun interviewes i forbindelse med disse interesser, ikke som kilder.

John Christensen, Kirsten Stausholm, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

@Gorm
Det står vel dig og alle andre frit at stable nye medier på benene, hvis I er utilfredse med udbuddet eller ?
Det virker lidt patetisk hele tiden at hyle op over mediebilledet, mon ikke det var langt mere konstruktivt at lave sin egen avis ! Det er jo selvklart også langt mere forpligtende og med risiko end blot at sidde ved tasterne med sin Berlusconi forskrækkelse som sin primære drivkraft i diskussioner fra PET over Madlavning til SFs krise.

Henrik Danstrup

Nææææææ @Benny. I min optik kunne man godt have sparet bankpakkerne (lån, hvor alt nu er betalt tilbage med renter, blot så vi ikke tror, at det var gavepakker !) og minimerer erhvervsstøtten, så de stærkeste overlever. Man kunne så give løndannelsen helt fri, så vi kunne få mange af de ledige hænder i gang,men det er der ligeså lidt politisk opbakning til som til Fran Aaens bedagede kommunisme, så det får ikke gang på jord i Danmark de næste maaaaange år.

Det handler om retsstat kontra pøbelvælde.

Pressemonopolets magt over pøblen vil kunne føre til situationer, hvor politiet har svært ved at forhindre den af pressen ophidsede pøbel i at invadere retssalen.

Der har været eksempler på dette i den tidligere Østblok. Men det mest groteske eksempel er nok Egypten. Her vandt Det Muslimske Broderskab magten for et par år siden, men militæret beholdt magten over statsmedierne, og straks begyndte pengemænd med forbindelser til militæret at opkøbe de private medier.

Hele magtapparatet ignorerede Mursi - ingen af hans beslutninger blev ført ud i livet - men det fik egypterne ikke at vide. De fik kun udtalelser der kunne nære frygten for fundamentalisme.

I dag er langt de fleste egyptere enige om, at - det nu forbudte - Muslimske Broderskab hele tiden har været en terrororganisation, ingen kunne drømme at stemme på.

At dette er muligt - mindre end 2 år efter at Mursi fik flest stemmer af alle - viser pressens magt.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Kære HD. Jeg håber da ikke du vil gøre dig til talsmand for, at man ændrede retsplejeloven, så den der havde flest penge, både fik flest advokater og mest taletid over for dommeren ?

Hvorfor bestemte ideologier får magt over pressen, kan vi diskutere senere.

Det vigtige er, at erkende pressens ultimative magt over meningsdannelsen.

Uanset om det er Putins Rusland eller Berlusconis Italien - eller militærets Egypten.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Yes RK.

Håndværksrådet sagde efterfølgende, at ikke een krone blev genudlånt til værdigt trængende (håndværksmestres kassekreditter).

"Korrekt" sagde bankerne - "pengene blev brugt til intern konsolidering"

SP: Hvad er "intern konsolidering" ?

SV: Først og fremmest reserver af kapital.

SP: Hvad ellers ?

SV: joeehh - andre nagelfaste forpligtelser

SP: Kunne "nagelfaste forpligtelser" være fyrstelige gager og gyldne håndtryk ?

SV: Jooeeh - men vi køber da også printerpapir - det skal jo også betales.

Dana Hansen, Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen, Janus Agerbo, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard,
@Når venstrefløjen gennem fortid og nutid har bevist, at den ikke kan " levere et godt samfund, må demokratiet tage over."

For det meste har jeg stor respekt for dine kommentarer, selv når jeg ikke er enig, men her vrøvler du simpelt hen.

De eneste gode, i.e. velfungerende, produktive, fredelige, harmoniske, sammenhængende, trygge, og velstående samfund vi nogensinde har haft i Europa, hvis vi ser bort fra eventualiteten at folk har haft et godt og behageligt liv før bonde-stenalderen, er skabt af venstrefløjen, især socialdemokratiet (at de ikke længere tilhører venstrefløjen er jo en nyere udvikling).
Og er det stadig, selv om finanskapitalismen i over 30 år nu konsekvent har prøvet at smadre alt venstrefløjen har opbygget.

Tilhængerne af finanskapitalismen skylder os til den dag, at fremlægge bevis for deres påstande, at det frie marked er i stand til at producere et velfungerende samfund.
Hvor? Hvornår?
Deres retorik er ren populisme, og fuldstændig hul.

Men jeg er så vidt enig med dig at det er på tide at demokratiet tager over hvor venstrefløjen (og højrefløjen) har svigtet i den senere tid.

Dana Hansen, Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen, Thomas Borghus, Janus Agerbo, randi christiansen og Benny Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Filo Butcher, udbredt folkelig deltagelse er jo det bedste pres på det politiske system for at sikre, at folk er oplyste og uddannede, så de kan foretage deres beslutninger på baggrund af omløb i hovedet OG følelser, frem for kun følelser (eller den særlige slags omløb i hovedet, der går for at være rationelt, men blot er ren instinktstyring ophøjet til uomgængelig natur).

Benny Pedersen

Henrik Danstrup,
Du er den eneste der nævner kommunisme i denne tråd, og det ligner en stråmand. Med mindre du selvfølgelig trækker ligeså langt til den anden side, og der er vist heller ikke for mange gode eksempler at tage af.
At få folk i beskæftigelse for enhver pris er vist det den nuværende regering allerede er igang med, jvf. "nytte"jobs og lignende quid-pro-quo-politik.
Er det virkelig en fornuftig strategi? Fri løndannelse vil medføre armod af rang, og det hjælper vist ikke nogen udover dem der allerede er godt hjulpet, og for dem også kun på kort sigt.
Og det kunne da godt ske at man kunne fjerne erhvervsstøtten så "kun de stærke overlever", og det er de stærke der allerede har godt fat, og de ansætter jo ikke.
De skider på resten og flytter deres penge i rundt i, mildest talt, kreative anordninger for at undgå at betale skat. Hvem skal købe deres varer når alle arbejder 3 jobs for bare at få råd til et tag over hovedet?

Og lige for en ordens skyld; hvordan var det det gik det tidligere Sovjet med den kapitalistiske chokterapi?

God dag.

John Christensen, Søren Roepstorff, Jens Thaarup Nyberg, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er statens opgave at sikre, at folk er sikret en rimelig indkomst - ikke mindst for at presse de private arbejdsgivere.

randi christiansen

Henrik, 7.04 - det korte svar er ja. I øvrigt er jeg enig med dig i, at venstrefløjen har krav på en større andel af medie/public service fladen. Men den er det jo ikke nem at få fat i i disse pengeoligarki styrede tider. Har du penge kan du få, har du ingen må du gå. Kapitalismens credo - og ikke en effektiv fordelingsnøgle. Har haft sin tid. Nye kræfter må til. Jeg tillader mig at paste et indlæg, jeg har sendt i tråden om ratingureauer.

'Vi kan jo stadig håbe, at der er nogen ansvarlige, som ikke er gået helt fra forstanden, og som lemminger følger efter junglens store rovdyr. Eller skal der virkelig endnu større katastrofer til - som om de igangværende ikke er store nok - før stilen og kursen lægges om? Hvis der brug for inspiration til nye tanker om god forvaltningsskik og den slags, kan jeg anbefale et studium af økologisk økonomi, permakultur og lignende forståelser af, at
vi mennesker her på denne planet befinder os i en cirkulær økonomi. Hvilket i praksis
betyder, at alt er forbundet og derfor interager efter stadig ikke fuldt erkendte love -
hvorfor det er ren hasard således som planetens, fællesskabets ressourcer, fællesejet
administreres. De ansvarlige er ekstremt diskvalificerede. De må asap forelægge en plan
for planeten, som repræsenterer god regeringsførelse. Bed de økologiske økonomer om
at samarbejde. Og forelæg planen til diskussion for verdenssamfundet i en transparent
og optimalt kommunikerende proces. Så vil det også blive tydeligt, hvem der evt
saboterer - meget vigtigt at få helt på det rene. Jeg mistænker pt den 1%, men det må jo -
burde - komme an på en prøve.

Hvad skal man dog gøre, for at få de ansvarlige til rent faktisk at påtage sig deres ansvar?
Sass, du har fx vist revolutionære tilbøjeligheder - eller var det bare mundsvejr til salg for
en god ministerpension? De eneste, som jeg kan få øje på med rene hænder, er
enhedslisten - og de har brug for hjælp til fokus og strategi. Hvilket desværre sås i deres
manglende indsats for i tide at informere befolkningen om dong salget. Ved godt, at de
gjorde meget for at forhindre salget - de glemte blot een meget vigtig spiller :
befolkningen. Det er en stor, pinlig og dyr fadæse, og det samme er nu ved at ske med
nets. Helt ærligt EL, hvad med at oprette nogen nyttejobs til folkelige observanter - jeg
kan pege på op til flere yderst kvalificerede alene her på sitet. Vi har brug for al vores snilde og årvågenhed, hvis det skal lykkes at overleve nuværende katastrofekurs. Hvilket
ikke pt synes at være meningen - idet fællesejet forvaltes af den 1% med
befolkningsminimering af forskellig art til følge. Ikke nogen god måde at forholde sig til
overbefolkning. Det må høre op.'

randi christiansen

Undskyld tekstbræk - ønsker mig en ny skrivemaskine af julemanden > den nærmeste kapitalist (som ikke har tjent sine penge på beskidte forretninger) - nogen der melder sig frivilligt ?

Michael Pedersen:

Din nye og åbenbart af den grund mere pålidelige artikel om bankpakkerne påpeger selv, at den er en forfalskning, idet den ikke medtager lige netop det RK's artikel handlede om var snyd ikke at inkludere:

"Der er ikke taget højde for skattebetalinger, da der efter ministeriets vurdering er både positive og negative skatteeffekter af bankpakkerne, og at disse effekter er særdeles usikre."

Søren Roepstorff, Rasmus Knus og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen,
det kan jeg sådan set kun være enig i. Alligevel holder jeg fast i at det er en delikat balanceakt mellem folkelig styre og pøbelvælde.

Det er muligvis det man plejer at have en forfatning til.... hvis man nu havde en. Jeg er ikke sikker på hvor vidt man kan betragte den danske Grundlov som en forfatning i lighed med andre demokratiers forfatninger.

Lone Christensen

Hvor er det befriende at læse Magnus Marsdal's tanker! Det er klar og tydelig tale, og uden al den udenomssnak, som vi efterhånden er blevet så vant til hjemme.
Kan vi ikke låne ham et par dage til at undervise venstrefløjen i at fremføre visioner og tanker i øjenhøjde, og med respekt for fællesskabet og vælgerne?

Lone Christensen

Hvor er det befriende at læse Magnus Marsdal's tanker! Det er klar og tydelig tale, og uden al den udenomssnak, som vi efterhånden er blevet så vant til her hjemme.
Kan vi ikke låne ham et par dage til at undervise venstrefløjen i at fremføre visioner og tanker i øjenhøjde, og med respekt for fællesskabet og vælgerne?

Markedet ( og kapitalismen) er ikke et produkt af en menneskabt politisk-filosofisk ideologisk tænkning, men noget, som bare er genereret ud fra et pragmatisk behov uden filosofiske overvejelser.

Kommunismen/socialismen er (ligesom religionerne ) derimod menneskeskabte tanke-konstruktioner med trossætninger og dogmer og et "præsteskab" ( Marx, Engels, Lenin , centralkomiteeer og mange andre) som udlagde trossætningerne for folket (- og smed de "uvorne" i arbejdslejre , dømte dem ude af samfundet m v.).

At kritisere markedet / kapitalismen er ret beset blot at kritisere mangel på overordnet styring, struktur og planlægning af individernes adfærd..

At stole på markedskræfterne er ret beset blot at lade summen af de enkelte individers vidt forskellige præferencer , moral, etik m v bestemme udviklingen eller udviklingerne ( for markedet består reelt af en række del-markeder).

Alternativet til markedet er at politikerne lægger linjen - og med de hidtidige erfaringer med vores egne politikeres "driftssikkerhed", så er det nok ikke ideelt , hvis de blander sig for meget.

De intellektuelle elitære debattører, der mener at vide bedre end alle andre (navnlig "arbejderne") , er ret beset nogle underlige selvcentrerede størrelser.

At være pragmatiker / "praktiske gris" uden religiøse eller ideologiske bindinger er nok det mest fornuftige.

Steffen Gliese

Robert Kroll, du tager heldigvis helt fejl. Markederne, som de forstås i dag, er en ganske ny opfindelse, i modsætning til markeder i historisk forstand. Det har da også altid været sådan, at samfundene indrettede markederne, så de passede ind og levede op til de moralske, og etiske, sociale og politiske fællesforestillinger, som ethvert samfund baserer sig på.
Den tro, at markedet ligesom er en Gud, der nærmest er en første årsag til samfundene, er ret ny og heldigvis også så stupid, at man skal være involveret i den tredje stand selv for at tro på det.
Markedet står i vejen for den ligefremme udøvelse af nødvendige funktioner i et samfund, fordi den erstatter den første, nødvendige årsag, med en anden, der er irrelevant. Hvis markedet havde hersket, havde menneskeheden stadig levet i huler.

Jens Thaarup Nyberg

Peter Hansen:
"Vi er da vist helt røget af sporet, hvis vi mener, at demokratiet undergraves af folkestyre."
Det er sket før, jvf. ´33-´45.

Sider