Læsetid: 10 min.

’Sving jeres ben som en økse’

Skal man lære børn at slås? Ekstremsporten MMA er kommet til Danmark og vækker forargelse – måske fordi den synliggør sportens essens som træning til krig
Kropsligt. Hugo (tv) til træning i Grøndalscentret. Det er den fysiske voldsomhed og det, at han kommer i form, som tiltrækker ham, siger han. Indtil sidste sommer gik han til fodbold.

Jakob Dall

22. februar 2014

Lav noget larm!« Ring-announceren brøler i sin mikrofon. »Vil I gerne se børn gøre det, I lige har set voksne kæmpere gøre?« spørger han publikum, der rejser sig og pifter og hujer, så stemningen breder sig fra Youtube-klippet på skærmen ud i stuen.

Vi er til Mixed Martial Arts-stævne i Tampa, Florida med flere tusinde tilskuere. To niårige drenge træder ind i det ottekantede stålbur i hallens midte. De er pauseunderholdningen.

Da gonggongen lyder, går de frygtløst til angreb og overdænger hinanden med slag og spark til både krop og ansigt. Få øjeblikke efter har de væltet hinanden omkuld, og til lyden af publikums tilråb ruller de rundt på kanvasen og kæmper om overtaget.

Da drengen fra det blå ringhjørne slynger en albue i maven på sin modstander og sætter sig overskrævs på ham med sine knap 30 kilo, bliver stemningen i salen euforisk. Publikum ved, at showet er slut, da han griber fat i modstanderens højre arm og låser den mellem sine ben, mens han lader sig falde ud til siden.

Drengen fra det røde ringhjørne ved det også. Han banker febrilsk i kanvassen med sin frie hånd og signalerer, at han overgiver sig, inden albueleddet begynder at bøje den forkerte vej.

»Yeah, baby!« lyder det fra ring-announceren, da han få sekunder efter er tilbage i buret. »Det var for vildt!«

Dyr i bur

Siden Mixed Martial Arts (MMA) blev introduceret i 1990’erne som den ultimative kampsport, har den både forarget og fascineret. Den blodige blanding af bl.a. kickboxing, brydning og brasiliansk jiu-jitsu har udviklet sig til en verdensomspændende milliardforretning – og i dag er udøverne ikke kun muskuløse brød med overarme som lår. MMA for børn er eksploderet i popularitet.

Ifølge Daily Mail dyrker omkring tre millioner amerikanske drenge og piger helt ned til femårsalderen kampsporten i en eller anden form, hvilket gør MMA til en af de hurtigst voksende sportsgrene for børn i USA. På Youtube skorter det ikke på videoer som den fra stævnet i Tampa, hvor børn – ofte uden hovedbeskyttelse eller traditionelle boksehandsker – går løs på hinanden i buret, oktagonen.

I Danmark er MMA i markant fremgang, og en håndfuld klubber er begyndt at udbyde MMA-træning til børn.

Men er det forsvarligt? Kampsporten er barbarisk, den forherliger slagsmål, opfordrer til vold og bringer de små udøveres helbred i alvorlig fare, lyder kritikken fra professorer, pædagoger og børnelæger på begge sider af Atlanten.

Spørger man til gengæld i klubberne, er kritikken mere præget af følelser og forargelse over MMA’s voldelige udtryk end af dokumentation for skadelige effekter på de små udøveres fysiske og mentale helbred.

Ifølge Ask Vest Christiansen, lektor på sektionen for idræt på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed, er det ikke sikkert, at en kampsport som MMA er farligere end eksempelvis ridning. Forargelsen skyldes først og fremmest, at den voldsomme kampsport konfronterer os med en side af menneskets natur, som mange helst vil undgå at blive mindet om, siger han.

»Man lukker to mennesker ind i et bur, hvor man normalt kun holder dyr, og så lader man dem slås. Al den aggressivitet og kropslighed kan virke ekstremt uciviliseret og dyrisk, men den er samtidig en fundamental del af mennesket.«

I sin oprindelige form var al idræt træning til krig, hvilket atletikkens klassiske discipliner – kast, spring og løb – vidner om. Men siden blev forestillingen om idræt som udelukkende en social aktivitet dominerende, forklarer Ask Vest Christiansen.

»Gennem civiliseringsprocesser har man forsøgt at tæmme vildskaben og de aggressive drifter, som ligger dybt i mennesket. Med sine forbindelser til kampsporten pankration, som blev dyrket i det gamle Grækenland – til tider med dødelig udgang – minder en kampsport som MMA os om, at mennesket faktisk er i stand til at slå ihjel,« siger Ask Vest Christiansen.

Rousseau tog fejl

Det kan være svært at sluge, når børn optræder i den kontekst. Ifølge Ask Vest Christiansen bryder børne-MMA nemlig med forestillingen om det gode, naturlige og ædle barn. En forestilling, som filosoffen Jean-Jacques Rousseau introducerede med værket Emile i 1762. I Rousseaus pædagogiske tænkning bliver mennesket ondt, fordi voksenlivet og civilisationen korrumperer det naturlige og gode barn.

»Men Rousseau tog fejl,« siger Ask Vest Christiansen. »Mennesket har brutaliteten indbygget i sin natur – og derfor findes den også hos børn. Men den side ser man selvfølgelig ikke, når 5.B spiller rundbold i frikvarteret, og børnene står pænt i kø og venter på chancen for at gribe en bold.«

Ifølge Dansk MMA-forbund, DMMAF, dyrker omkring 3.500 danskere den amerikanske kampsport i dag. Der er tale om en fordobling siden 2011, og fire danske klubber udbyder indtil videre træning ned til 12-årsalderen. MMA er dog langt fra den eneste kampsport i fremgang i Danmark. Forbundene for boksning, karate, taekwondo, judo og jiu-jitsu kan alle melde om medlemsfremgang siden 2005, ikke mindst i aldersgruppen 0 til 12 år.

Det er i lyset af denne tendens, at debatten om MMA peger på et generelt spørgsmål om, hvordan vi håndterer den vold, som så megen sport er en iscenesættelse af.

Danmark er ikke USA

Den 17. december blev Carsten Ettrup kimet ned af journalister fra klokken seks om morgenen.

Han er medejer af kampsportsklubben CSA, der udbyder MMA-træning for børn fra 12-årsalderen i Grøndalscentret i Københavns Nordvest-kvarter.

Anledningen var en artikel i Kristeligt Dagblad, hvori lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Hans Henrik Knoop, efterlyste en »moralsk grænse« for volden. Han kunne ikke se, hvilke vigtige kompetencer børn kan tilegne sig gennem MMA, som de ikke lige så godt kunne lære gennem sportsgrene, »der ikke går ud på at lemlæste hinanden,« som han formulerede sin kritik af de danske MMA-klubber. Ifølge artiklen lod klubberne børn ned til 12 år sparke, slå og bruge ’farlige teknikker’', og justitsminister Karen Hækkerup annoncerede i den forbindelse en ny ministeriel arbejdsgruppe, der skal studere den stigende interesse for ekstreme kampsporter.

»Jeg blev enormt skuffet over den måde, historien blev udlagt på«, fortæller Carsten Ettrup.

»Jeg troede egentlig, vi var kommet ud over alle fordommene, men der er åbenbart stadig mange, der tænker på skaldede voldspsykopater og rockertyper, når de hører om MMA. Sådan er virkeligheden bare ikke.«

Ifølge Carsten Ettrup er der stor forskel på videoerne på Youtube, og hvad der foregår til træningen for de yngste. Ingen danske børn under 18 år får – af moralske og helbredsmæssige årsager – lov til at gå i kamp eller slå og sparke hinanden til træning, fortæller han.

»På børneholdet har vi fokus på, at MMA er en sport, der skal være sjov. Det er ikke her, vi træner vores professionelle atleter,« siger han.

Fedt at bruge kroppen

Det er en mørk og kold vintereftermiddag i Nordvest. Men i CSA’s lokaler er der fuld knald på lysstofrørene i loftet, og de 10 drenge, der er mødt op til dagens MMA-træning, er mørkerøde i hovederne af anstrengelse.

Opvarmningen og den efterfølgende omgang skyggeboksning har fået pulsen højt op, og nu holder den ene halvdel af drengene store, aflange skumgummipuder op foran sig, mens den anden halvdel forsøger sig med de såkaldte low kicks.

»Få nu lidt smæk på de spark, drenge. Kom nu!« opildner træneren.

Hugo er 13 år og lille af sin alder. Han giver alt, hvad han har, men der mangler lidt saft og kraft i hans spark. Træneren afbryder seancen og kalder Hugos makker over for at demonstrere, hvordan det skal gøres. Det handler om at ramme på ydersiden af knæet.

»I skal svinge jeres ben, som en skovhugger svinger sin økse. Sådan her!«

Træneren sender et drøn af sted. Drengen, der klamrer sig til skumgummipuden, synker sammen på det bløde underlag med en grimasse, der fortæller, at der er tryk på, når en voksen MMA-kæmper sparker igennem.

Nu er det Hugos tur igen. Han går til den med samme iver, som han har udvist hver tirsdag og torsdag, siden han sidste sommer pludselig mistede interessen for fodbold og begyndte til MMA i stedet.

»Jeg synes, træningen er fed på grund af alt det fysiske. Det er fedt at bruge kroppen og komme i form. Og så lærer vi noget nyt og bliver udfordret hver gang,« siger Hugo.

Var oprindeligt forbudt

Hans mor var skeptisk, da han fortalte hende, at han ville begynde til MMA. Hun kendte kun til kampsporten fra de videoer, hun havde set på Youtube.

»Men så kom hun ned til træningen og så, at det slet ikke var så slemt. Det kan måske godt se lidt voldsomt ud en gang imellem, men vi kommer aldrig alvorligt til skade. Højest lidt blå mærker og små brandsår. Jeg slog mig mere, da jeg gik til fodbold,« fortæller Hugo.

Han har også set videoerne fra USA, hvor børnene slås mod hinanden i oktagonen.

»Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor deres forældre giver dem lov. Måske er der nogle fædre, som udlever deres drømme gennem deres børn,« siger han.

Hugo ved ikke, om han selv vil i buret og kæmpe, når han bliver gammel nok. Men hans store idol er Georges St-Pierre, der kæmper i det største MMA-forbund, UFC. Med en årsindkomst på 12 millioner dollar er den canadiske weltervægtsmester om nogen symbolet på MMA’s udvikling.

Der er sket meget siden 1990’erne, hvor Ultimate Fighting – der siden skulle blive til MMA – reklamerede med »kampe til døden« og blev forbudt i USA på grund af sin brutalitet og manglende regelsæt. I dag omsætter UFC for mere end boksning og basketball i USA, og de store stævner har for længst slået alle pay per view-rekorder.

»Der er kommet styr på sagerne,« siger CSA’s Carsten Ettrup.

»Man kæmper så hårdt, man kan, men inden for et sæt klart definerede spilleregler. Der går lidt drengerøv i den, men vi passer på hinanden. MMA handler i dag om fair play og respekt for modstanderen.«

Ridning er farligst

De seneste år er der blevet afholdt flere store stævner på dansk jord, og det danske MMA-forbund arbejder på at få sporten anerkendt i DIF-regi, samtidig med at justitministeriets arbejdsgruppe skal vurdere, om der er behov for flere regler på området. I den forbindelse er det vigtigt for Carsten Ettrup, hvordan MMA bliver præsenteret for hr. og fru Danmark. Han er lodret uenig med de kritikere, der siger, at børn ingen kompetencer får af at dyrke kampsporten.

»Det er klart, at de amerikanske børnekampe, som man kan se på Youtube, skader sportens image. Og jeg tager skarp afstand fra dem. Men selve træningen er god, for den kan lære børnene at styre deres aggressioner. Det gælder især drenge med krudt i røven,« siger Carsten Ettrup.

Ask Vest Christiansen efterlyser dokumentation for påstanden om, at MMA gør udøverne voldelige.

»Selv hvis det er muligt at påvise, at MMA-kæmpere er mere voldelige end golfspillere og synkronsvømmere, betyder det jo ikke, at det er sporten, der gør dem voldelige. Spørgsmålet er, om de er mere voldelige, fordi de dyrker MMA, eller om MMA blot tiltrækker nogle andre typer, end synkronsvømning gør,« siger han.

Ifølge Ask Vest Christiansen er det til hver en tid nødvendigt at diskutere, hvilken type adfærd en given sportsgren opdrager til. Men hvis man skal sætte en moralsk grænse for, hvilke sportsaktiviteter, børn må involvere sig i, skal man ikke blot lade sig styre af fordomme om moral, siger han. Man skal også kigge på eksempelvis skadesfrekvensen. Ask Vest Christiansen peger i den sammenhæng på boksning, som danske børn får lov til at konkurrere i fra de er 11 år.

»Det foregår med boksehandsker, som først og fremmest beskytter hænderne og gør bokserne i stand til at slå hinanden gentagne gange i hovedet. Undersøgelser har vist, at det flytter de fysiske skader fra det ydre – altså ansigtet – til det indre – altså hjernen,« siger han.

»Det er måske pænere at se på og mindre blodigt end MMA, men det er ikke sikkert, at risikoen for hjerneskader er mindre. Og en diskussion af mængden af skader, vi tillader udøverne at volde hinanden, bør være med til at afgøre, hvor vi drager den moralske grænse.«

Ask Vest Christiansen henviser desuden til en undersøgelse fra British Medical Association, der viser, at risikoen for alvorlige hovedskader er større i golf og ridesport end i fodbold, skydning, klatring, rugby og boksning tilsammen.

»Man skal selvfølgelig ikke være blind over for farerne i MMA, men man hører ingen sure moralske opstød over, at syvårige piger går til ridning,« siger han.

I Grøndalscentret er dagens MMA-træning for børn overstået, og drengene giver hinanden high fives med smil på læben. En håndfuld barfodede muskelbundter har indfundet sig i halen. De klæder om og joker med hinanden, nogle taper deres hænder ind og andre sjipper for at få kroppen i gang. Træningen for de øvede voksenkæmpere skal til at begynde.

»De er helt vildt flinke, men i buret er de maskiner,« siger Hugo. Han er ikke helt klar til at tage hjem endnu, så han bliver en time mere og træner med på børneholdet i brasiliansk jiu-jitsu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det virker altmodisch at skulle deltage i disse forargede debatter. Det er ikke meget anderledes end boksning, eller at lege røvere og soldater.

Som forældre er det helt fint at indtage en holdning hvor man ikke ønsker aggresivitet i barnets lege, men det er noget af en kortslutning at tro at fordi børn leger krig, spiller voldelige spil, dyrker voldelige sportsgren, også udvikler en aggressiv voldelig natur. Jeg troede vi var kommet videre.

Også fordi alternativet ikke er til at bære. Skal vi forbyde "aggressiv" underholdning pga vores irrationelle frygt? Sikke et samfund, vi ville få.

Rasmus Kongshøj, Henrik Danstrup, Janus Agerbo, Morten Pedersen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

Fed reklame for et par på låget, eller det der er værre.

'det er det samme som 7-årige ridepiger'

Ja, selvfølgelig - det hele er det samme , der er ingen forskel.

Anders Hede siger:

"Det virker altmodisch at skulle deltage i disse forargede debatter."

ja ja, men så kan man jo bare lade være.

Eva eldrup, Thomas Bruun, Hanne Ribens, Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Meld børnene ud af ghettoerne, børnehaver og SFO og lad dem vokse op i kvarteret efter skoletid, der lærer de det hele på en naturlig måde sammen med andre børn og uden forældreindblanding.
Efter jul havde vi krig med den røde gård med granstammer, indtil det første blod viste sig.
Vi legede dog også far, mor og børn, læge, hinkede, der var ingen begrænsninger.
Et slaraffenland for den fire opvækst til selvstændige individer.

Alle former for sport er sundhedsskadelige hvis de dyrkes på en ekstrem måde.

Sabine Behrmann, Torben Loft, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Danmark har i snart 50 år haft klubber overalt i landet med karate, judo, taekwondo, jiu-jitsu, aikido og mange andre barske kampsporter, hvor børn og voksne lærer at kæmpe med slag, stød, spark og parader mod en given modstander, både sportsligt og med henblik på det virkelige liv, altså hvis man en mørk aften for eksempel bliver overfaldet af nogle voldspsykopater på gaden, og derfor kan forsvare sit liv og lemmer på rimelig vis.

Alle disse klubber under DIF har altid været gode til at skille de aggressive unge mennesker ud, der udelukkende kommer som medlemmer for at lære kampteknikkerne at kende på rekordtid med henblik på, at de straks efter træningen kan gå ud på gaden og optræde voldeligt over for sagesløse mennesker, så derfor er der ingen grund til på nuværende tidspunkt, at mistænkeliggøre det nye MMA-forbund for at fremelske unødige voldstendenser blandt unge og børn.

Men på grund af den amerikanske MMA-udvikling med drabelige videoer på internettet, som børn og unge kan følge på YouTube døgnet rundt, er det etisk og moralsk tvingende nødvendigt, at samtlige MMA-instruktører i Danmark opretholder en meget høj standard med hensyn til udvælgelse og udskillelse af elever, hvor man omgående bortviser de unge mennesker, der viser psykotiske og aggressive tegn på, at de bare er kommet ind i MMA-klubberne for at lære nogle beskidte tricks, så de bagefter kan bruge dem til voldelige og kriminelle aktiviteter mod uskyldige sjæle.

Hvis ikke får vi alt for mange voldspsykopater i gaderne.

Jørn Sonny Chabert, Claus E. Petersen, Torben Selch, Sara Arklint, lars abildgaard, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Danskerne dyrker det primitive i menneskets livsudfoldelse: Æde, slås, bolle. Thats it. Bøger, lange ord, lange forklaringer og lange samtaler er yt. Amerikanerne kalder det for: "Dumbing down", et begreb der er synligt overalt. Ekstreme sportsvogne, håndtasker og alt muligt andet, der kan vise, at man har vundet i konkurrencen sælger som varmt brød (sålænge der er billig kredit).
Vi kalder os selv for det tænkende menneske, Homo sapiens, og vi hylder Bohr og H. C. Andersen, men flertallet er mest optaget af at æde, at slås og at bolle, om det så er direkte fysisk eller kun via en skærm.
Når man lever i en sådan nydelses-og konkurrencekultur, løber man let en risiko for at blive stærblind, stokdøv og snotdum, og nogle vil nok mene, at man netop kan se tegn på, at mange er blevet netop sådan.

Eva eldrup, Geert Larsen, Karsten Aaen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Slap af, venner, succes civiliserer, MMA's succes er ingen undtagelse.

Skaderne er minimale, og voldspsykopaterne samles enten med vennerne, eller de andre uniformerede,, om at banke en uskyldig ned eller tager et våben med. De gicer ikke træne kampsport i 5 år fot at tæve en gut, som de kunne have tævet uden at træne.

Jørn Sonny Chabert, Nic Pedersen, Janus Agerbo og Søren Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kasper Milius Brandt

Mit personlige standpunkt til MMA vil jeg ikke komme ind på her, men jeg synes problematikken lider fælt. Det nytter ikke noget at sammenligne ridning og MMA ud fra pådragelse af personskader. Det er meget mere væsenligt at kigge på de moralske aspekter i befolkningens accept af at opdrage børn til, inden for visse grænser, at udøve vold. Det kan ikke underbygges, men baseret på andre lovmæssigheder stiller vi børn i en gråzone, som de har sværere ved at administrere i det daglige end voksne. Et barn frustreres hurtigt, når forskellige grænser sættes op i forskellige arenaer, og derfor bør vi tænke nøje over, hvilke huller der kan opstå ved at tillade udøvelse af vold nogle steder, men ikke andre.

hvorvidt rousseau var forkert på den ved jeg ikke, men børn ser hundredevis af slagsmål og mord pw TV hvertt år fra de bliver født, og tager del i slagsmål næsten dagligt, mange gange ufrivilligt, så jeg skal ikke kunne sige om rousseau tog fejl eller ej, men vi har sikkert socialdarwinistiske diskussioner lige om hjørnet nu

undskyld slagfejlene. Det er blevet rigtig slemt siden information introducerede dissesmå bogstaver for at spare på papirer

Alan Strandbygaard

Kampsport har være moderne i perioder. For næsten alle gælder det, at de er opfundet til at bruge kroppen til at passificere en modstander med. Enten på den blide måde eller den hårde.
Og som regel lykkedes det at holde den dér.
Disse sportsgrene har altid været fulgt op af en vis filosofi, der skulle sikre at de ikke blev misbrugt (for meget). Og overvejdende afhænger det af træneren.
I Vesten er disse sportstyper blevet ændret fra at være en krigskunst til en kampsport.

At oplære børn og unge til at være decideret kampmaskiner er dumt, hvis ikke det bliver fulgt op af meget indgående og strikse moralkodeks. Det er ikke for sjov. Det er alvor at lære hvordan man kan ødelægge en anden krop, og selv undgå det samme.

Nøglesætningen bør altid være: Jeg lærer at slås, for netop at undgå det.

Jeg husker hvorledes Gracie-jiujitsu blev moderne i midten af halvfemserne. Denne sammenblandede kampstil var i bogstavelig forstand dødbringende, hvis ikke den pågældende havde fuldstændig kontrol over sit legeme og sind.
Man havde fullcontact-turneringer, hvor der blev ødelagt mange lemmer. Men sådan er det jo med fullcontact.

Jeg aner at MMA ikke helt har filosofien og etikken med sig?

Jørn Sonny Chabert, Janus Agerbo og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Det er nemmere at kontrollere en befolkning, der ikke kan slås, ikke kan betjene våben og ikke tør sige magten imod. Hvis samme befolkning så bilder sig ind at de er lokale verdensmestre i alting og besidder en afhængighed af håndsrækninger fra samme stat, så er det reelle demokrati i fare.

Kampsport er een mulighed for at genvinde lidt af sin egen autoritet.

Med venlig hilsen
Lennart

Lise Lotte Rahbek

Det er spøjst, at synkronsvømning tit bliver brugt til at understrege en tøse-sport uden desciplin.
Jeg vil gerne opfordre til,
at kampsportsentusiaster bare een gang ser en konkurrence i synkronsvømning.
Sportsgrenen er helt vildt afhængig af disciplin, samarbejde og selvbeherskelse.

Men ja ok, jeg kan da godt se, at det opfattes som mere sejt at bruge sin selvbeherskelse til at lade være med at tampe livet ud af et menneske, man ikke har nogen relation til overhovedet.
Flot.
Bare kampsportsgymnasterne (heh) så virkelig har den selvbeherskelse, og det ikke bare er noget de lader somom.

Geert Larsen, Hanne Ribens og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvorfor ikke tage det sidste skridt, giv dem et sværd. Så står vi som for 2000 år siden, politikerene er allerede på vej, folket bør derfor følge med.

Eva eldrup, Jette M. Abildgaard og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er generelt om ikke Corydons "konkurrencesamfund", skaber flere psykopater end nogen gadesport nogensinde ville kunne gøre.

"arbejderklassen" sender deres børn til MMA, imens eliten lærer deres børn kynisk at degradere mennesker til CPR-numre, hvor visse med status af hjemløse og lign. falder gennem alarmcentralers grovmaskede sikkerhedsnet.

Ulighederne som vokser hurtigere i DK end nogensinde - faktisk er DK det land i Europa hvor uligheden vokser 5. hurtigst - skaber spændinger og afmagt. Men brutaliteten er svær at måle - når kyniske beslutninger i højere og højere grad sker for lukkede døre.

Søren Roepstorff, Peter Hansen, Filo Butcher, Michael Madsen, Alan Strandbygaard, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Jan Kønig, Jette M. Abildgaard, Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, Claus Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"»Men Rousseau tog fejl,« siger Ask Vest Christiansen. »Mennesket har brutaliteten indbygget i sin natur – og derfor findes den også hos børn. Men den side ser man selvfølgelig ikke, når 5.B spiller rundbold i frikvarteret, og børnene står pænt i kø og venter på chancen for at gribe en bold.«"

Børnene er i forvejen voldelige, så vi kan lige så godt lære dem at sætte tingene i systematik, give dem 'redskaber' til at kunne udøve volden og gøre det destruktive til noget harmløst. Rosseau kan bare gå hjem at lægge sig, når Ask & gutterne har talt. Eller slået/sparket; vi må se hvor vidt det kommer og/eller rækker. Vitterligt en velbegavet artikel; hvis man ikke kommer mere fysisk til skade end ved at spille f.eks. fodbold, så betyder det psykologiske ikke en skid. Børn er jo i forvejen destruktive. Tak for dén, Information. Og Ask, forstås.

Filo Butcher, Rasmus Knus, Geert Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Man kunne vende også problemstillingen om, og spørge om kampsport kan være med til at gøre folk mindre voldelige: om den kan fungere som en ventil, der giver visse mennesker afløb for aggressive impulser, som ellers ville manifestere sig på gaden.

Johnny Hedegaard

”Ask Vest Christiansen henviser desuden til en undersøgelse fra British Medical Association, der viser, at risikoen for alvorlige hovedskader er større i golf og ridesport end i fodbold, skydning, klatring, rugby og boksning tilsammen”. Det undrer mig at man ikke også henviser til faldskærmsudspring, hvor manglende faldskærm i alle tilfælde medfører dødsfald. – Ingen seriøst tænkende mennesker kan tage en undersøgelse ud af sin kontekst og bruge den som hér. Der ses fudlstændigt bort fra, at der f.eks. er markant flere der rider; altså vil der også statistisk set være flere skader. – Hvis man vil en seriøs dialog bliver man også nødt til at erkende svaghederne i egen argumentation, bevisførelse. Artiklens implicerede er tilsyneladende helt uvidende om undersøgelser indenfor aktiviteter der kan sammenlignes med MMA.
F.eks. er det en kendsgerning at udøvere af american football har en hyppigere frekvens af selvmord p.gr.a. hjerneskader pådraget under spillet/kampen. Rigtig mange sidder på plejehjem med hjerneskader, glemt af offentligheden. Spillerforeninger kæmper for at få anerkendt denne ”erhvervsrisiko”, og der føres retssager for at få tilkendt erstatninger, men da det er en millard-forretning med store investorer kæmper de en svær kamp. – Den første ”erhvervsskade” (hjerneskade = kr. 1,5 mill.) er for nylig udbetalt til en dansk bokser. – En amerikansk undersøgelse af såvel professionelle som amatørboksere viser at nethindeløsninger, begyndende hjerneskader, m.m. er mere end almindeligt forekommende. – En engelsk undersøgelse viser tendenser til at fodspillere som er hovedstødsspecialister viser samme tegn som boksere der er ”punch-drunk” (hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær m.m.).
Indenfor prof. boksning er det en kendt sag at det er bedre at have en god manager end talent. Det er en kendt sag, at i lande som har mindre kontrol end i DK, er der udøvere med markant flere nederlag end sejre = mange tæsk. Og ofte ganske mange nederlag på KO.
Tog Rosseau fejl? Måske i forhold til hvad der af iboende natur i mennesket. Men det er da tankevækkende at man f.eks. i Bhutan har bueskydning som nationalsport. Det viser vel at mennesket kan formes (kan forme sig selv) i hvilken retning det måtte være. Det er et spørgsmål om valg. Alle mennesker indeholder potentialet til at slå ihjel; heldigvis vælger flertallet at lade være.
Fører voldfilm og kampsport til et mere voldeligt samfund? Know not! – Men der har aldrig været så meget voldelig, kynisk og brutal kriminalitet som nu. Årsag ufortalt.
Hvad får man så ud af at dyrke kampsport? – Man får anerkendelse, respekt. Man bliver set som den individuelle person som vi alle er, men som desværre er blevet en mangelvare i det moderne samfund. Og i et samfund hvor der er taget regeringsbeslutning om, at hver fjerde ung i 2020 skal have en universitetsuddannelse og dermed være med til at gøre DK til et "videnssamfund", kan det vel også være befriende trods alt at have krop man selv bestemmer over (endnu) og kan træne op til en række færdigheder, man ikke ville have nået uden selvdiciplin, sikkerhed, tro på sig selv i respekt for at der også er andre. En respekt der bør være forankret i at der kun er en vinder i kraft af en taber. Altså fortjener begge lige meget respekt og anerkendelse.

Den største trussel i forbindelse med MMA og andre lignende sportsgrene, tror jeg ikke ligger i, at man optræner børn og unge til at kunne slås.

Jeg tror, det største problem - som i mange andre sportsgrene - i løbet af få år kommer til at handle om doping. Navnlig at helt unge udøvere tager doping.

Tommy Mortensen

Brutalitet er en svarmulighed, ikke et stykke determinerende, iboende natur i mennesket. Heldigvis tragter de fleste kampsportsudøvere efter gode svar!

Johnny Hedegård:

Risikoen ved en aktivitet har ikke noget at gøre med, hvor mange, der udfører den. Og blot fordi du synes MMA ofg amerikansk fodbol er sammenlignelige, behøver skadefrekvensen og -sværhedsgraden ikke at være det.

Jeg kunne nu godt tænke mig at vide, hvordan golfspillerne pådrager sig alle deres hovedskader. Er det fordi konen svinger køllen, når man kommer for sent hjem fra klubhuset?

Lars Kristensen

Et spædbarn der græder gør det for at få et behov dækket.
Senere i livet søger barnet forældrenes opmærksomhed, fordi det igen skal have et behov dækket.
Får barnet ikke sit behov dækket, fordi andre står i vejen, vil barnet kæmpe for at få sit behov dækket.

Et barn og et voksent menneske, der får sit behov dækket, vil ikke have behov for at kæmpe.

Kun mennesker der i sin barndom, ungdom og voksenliv ikke har fået sit behov dækket, ender med at kæmpe på den ene eller anden måde for netop at få deres udefinerbare behov dækket. Om det sker økonomisk, voldeligt eller på anden vis og til skade for andre, er ligegyldigt, bare de får deres eget behov dækket.

Vi er med andre ord en global menneskehed, der har nogle umættelige og udefinerbare behov der skal dækkes, siden vi har et umætteligt behov for at slås eller på anden vis kæmpe for at få følelsen af at være mæt.

Hvad er det egentlig for et behov vi alle higer efter og gerne vil slås for, ja endog gerne vil slå mennesker ihjel for?

"Forargelsen skyldes først og fremmest, at den voldsomme kampsport konfronterer os med en side af menneskets natur, som mange helst vil undgå at blive mindet om, siger han."

Sludder og akademiker-vrøvl, forargelsen skyldes at vi er en hel del der mener at lige den del af menneskets natur har godt af ikke at blive over-uddannet .
Og vi er også en hel del der mener at MMA mm er 'vold' og ikke 'sport' .
Skete det på åben gade er der vel ingen tvivl om at det de gør ville udløse ubetingede fængsels-straffe ?

Lise Lotte Rahbek:????
"Spørgsmålet er, om de er mere voldelige, fordi de dyrker MMA, eller om MMA blot tiltrækker nogle andre typer, end synkronsvømning gør,« siger han."

Jørn Sonny Chabert

jeg syntes at der her på tråden ( bla ) hersker en misforståelse omkring typiske udøver af kampsport og derfor vil jeg komme med en personlig betragtning.
jeg har personligt dyrket forskellige former for kampsport side jeg var 8 og har aldrig været involveret i en voldsepisode siden jeg blev overfaldet i skolen ;)
men min erfaring med udøverne af div. kampsports former er at de som regel er ganske fredelige mennesker med helt almindelige jobs.

jeg har de sidste 10 år dyrket en kampkunst kaldet Bujinkan og de andre folk jeg har haft fornøjelsen af at træne med har været læger, advokater osv. mest intellektuelle veluddannet mennesker, tonen til træning har altid været høflig og hensyns fuld.

En gang imellem sker det at et hmmmmmm hvad skal vi kalde det????? mere aggressiv præget menneske er begyndt i klubben, men disciplinen, den hensynsfuldhed over for træningspartner der kræves og den lange indlærings periode har skræmt dem væk alle som en.
Det at træne kampsport kræver ( ligesom meget andet sport ) et commitment som de ikke er villige til at ligge i det.

utrolig nok virker det som om at kamp træning udvikler respekt for sin træner, træningspartner og generelt for sine medmennesker.
Mange principper og teknikker i kampsport er ikke noget man bare kan ligge i dojoen hvis man skal vokse i sin kunst, men bliver til den måde man går, står, sidder, agere med andre og i det hele taget lever sit liv på.

@peter hansen:
Der bliver allerede trænet med sværd, så vel som andre våben men det kræver tilladelse fra politiet ;)
selv har jeg trænet med sværd i 10 år nu he he

Johnny Hedegaard

Jan Kønig
d.23. februar, 2014 - 12:10
”Det er en lodret løgn at påstå at der aldrig har været mere vold end vi ser nu.” Og der henvises til en statistik. - Statistikker er nogle gange interessante, og i visse sammenhænge viser de ikke hele sandheden.
F.eks. viser denne linkede statistik, at der i 2011 var 410 tilfælde af voldtægt, og i 2012 forekom der 389 tilfælde af voldtægt. Altså er voldtægt statistisk set dalende. Men absolut ikke set i et længere perspektiv; i midt-60’erne var der ”kun” ca. 200 anmeldte voldtægter årligt. (Det påstås endog at dagens tal er endnu højere, da anonyme rundspørger fortæller, at antallet af ikke-anmeldte voldtægter og –forsøg nærmer sig et par tusinde årligt). At jeg påstår, at der aldrig har været mere vold end nu, er måske ikke helt retvisende i forhold til et kort tilbageblik. Det jeg her peger på er, at vi langsomt over tid, vænner os til at ting forværres, og når den kortsigtede statistik siger ”forbedring” bliver vi glade. For vi har jo vænnet os til en lidt småskidt almentilstand.

Claus Jensen
23. februar, 2014 - 12:53
Selvfølgelig hænger risiko og antal udøvere ikke sammen. At jeg finder det uhensigtsmæssigt at sammenligne skader indenfor ridesport og kampsport skal ses i lyset af, at skader i ridning forekommer hér og nu, et pludseligt uventet fald, ofte med fatale brud og hovedskader til følge. Èn hest, ét fald = brækket nakke. I kampsport akkumuleres slagene, og evt. hjerneskader opstår langsomt. Derfor f.eks. punch-drunk. Man har fået slag nok, og kan ikke tåle flere hårde slag. En anden tilgang til disse statistikker, der viser skadefrekvensen i div. sportsgrene er, som jeg nævnte i mit indlæg, at kampsportsfolk er oppe imod enorme kræfter, rent økonomisk. Kræfter der ikke er interesseret i negative skadestatistikker. Derfor har boksere, american-football-spillere og andre sportsfolk med fuld kontakt, meget svært ved at få anerkendt deres alvorlige skader.

Jens Thaarup Nyberg
23. februar, 2014 - 19:04
Aikido-manden laver ikke et eneste øjeblik Aikido, og MMA-manden kan jo intet.

Sonny Chabert
23. februar, 2014 - 21:28
Dit indlæg og din holdning kan og skal der ikke sættes en finger på. Der er dog markant forskel på træning/kamp i moderne fuld-kontakt og de gamle traditioner som f.eks. kung-fu og tai-chi.

- Det ville klæde MMA-folkene at anerkende den risiko der er forbundet med fuld-kontakt, istedet for at nedtone og f.eks. sammenligne med golf. (?!)

- Og så er der talt om at MMA er vold. Så længe to veltrænede, teknisk ligeværdige personer frivilligt indgår en aftale om at kæmpe mod hinanden i en konkurrencesituation, er det ikke vold. Hvis en person uforvarende bliver udsat for slag og spark er det vold.

Jens Thaarup Nyberg, Jørn Sonny Chabert og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Johnny Hedegaard:

Risikoen ved en aktivitet har ikke noget at gøre med, hvornår skaden opstår, eller hvor lang tid den er om at opstå.

Du vrøvler.

Henrik Danstrup

@Torben
Det er kosteligt, at du giver Corydon del-ansvar her :o)
Eller også er det alle de alle velmenende omsorgspersoner, som tåberne har mødt undervejs, som har glemt at stille krav og introducere dem til konsekvenser, som må bære skylden - det er nogenlunde lige så nuanceret !

Alle der kender bare lidt til kampsport ved at det ikke er klubberne der fremmer en voldsmentalitet der fører til mere gadevold.
Tværtimod, kampsport drejer sig først og fremmest om at udvikle selvdisciplin, uden den kommer man ikke særlig langt.

Værre er det der så finder vej til youtube. Det kræver ingen selvdisciplin at dyrke voldelige filmklip og i denne sammenhæng er det naturligvis bekymrende at MMA bruger den rå iscenesættelse med stålbure etc. som PR. Det er en meget klam udvikling indenfor kampsport og at drage endda børn ind i det er forfærdeligt.

Men i sidste ende afspejler dette blot den forråelse som vores vestlige samfund er gået igennem de sidste mange år. Det er der absolut intet positiv at sige om, det kan kun ende galt.

Jørn Sonny Chabert og Johnny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

Claus Jensen
24. februar, 2014 - 00:20 - Så lad os sige jeg vrøvler. Pointen er, at ved senskader er både udøver og ansvarlige ledere mere tilbøjelige til at negligere evt. risiko, og dermed måske undgår at tage relevante forholdsregler. Og mange hjerneskader i.f.b.m. fuld-kontakt bygges langsomt op.

- Iøvrigt er argumentationen i artiklen som i politik, hvor der ofte er en tendens til at pege på modpartens fejl, frem for at fremhæve egne kvaliteter.

Anders Hede @ men det er noget af en kortslutning at tro at fordi børn leger krig, spiller voldelige spil, dyrker voldelige sportsgren, også udvikler en aggressiv voldelig natur

Problemet er ikke at børn leger krig, dyrker vold, etc, men at de voksne gør det.

Børnenes reaktion er så at lege det de ser de voksne laver, det er børnenes måde at bearbejde det de ikke umiddelbart kan forstå.

Har jeg taget fejl ? Har vi forældre ikke fået det "job" at vejlede vores børn til at få det bedst tænkelige liv, hvor kærlig og logisk adfærd må være ledeord. Sport .. ja !!! men .. MMA kaster børnene ud i en følelse af at være noget specielt, når de udøver vold !! Har vi ikke rigeligt af den slags, uden at vi behøver opildner og klapper. Der er mange andre non voldelige sportsgrene, hvor børns for meget energi kan få afløb.

Altmodisch ?!!! Mon ikke det er ekstrem relevant at debattere, hvad der ikke alene fysisk men også mentalt påvirker barnet nu - og i allerhøjeste grad på længere sigt . Hvad ses barnet på ?. At opføre sig, så det kan være til glæde for sig selv og det samfund det er en del af ? Er vi som forældre vokset ud over dyret i os selv, så vi ikke projekterer det ud igennem barnet ? Vi bør vel være eksemplet som ikke hylder dyret i barnet. Vanebevidstheden er stærk og barnet glemmer ikke, hvornår det bliver rost af forældrene. Er det for venlig og hjælpsom - eller for voldelig og ligegyldig adfærd?

Mon denne tanke også er altmodisch ? Sørgeligt hvis det er tilfældet.

Er vi såkaldt modne voksne menneske ikke i stand til at vejlede børn til at tage hensyn til alt levende - også i tankerne ? Mon ikke det er på den måde, vi støtter barnet til et liv, hvor det kan holde sig selv ud og tilmed være til glæde for sin omverden ?

Johnny Hedegaard Så længe to veltrænede, teknisk ligeværdige personer frivilligt indgår en aftale om at kæmpe mod hinanden i en konkurrencesituation, er det ikke vold. Hvis en person uforvarende bliver udsat for slag og spark er det vold.

Det kan da meget vel diskuteres! Som du selv skriver, er der stor forskel på hvordan de "gamle" discipliner som KungFu og Taichi udøves og "moderne" MMA.

Men jeg kan ikke se hvad der skulle være moderne i MMA, udover at det udstiller volden på en mere rå måde end de traditionelle kunster? Fuld kontakt kampe har altid eksisteret, også - og især- i KungFu og TaiChi, og at diverse kampformer er blevet blandet sammen er vel lige så gammel som det første slagsmål i menneskehedens historie. Men i de gamle kunster har man netop skabt ikke-voldelige former for både træning og fremvisning, fordi det både er sundere for deltagerne, men også fordi det engang har været temmelig umoderne at stille rå vold til skue.
Det sidstnævnte har ændret sig, desværre.

Fuld kontakt sport er voldelig, om det er håndbold eller Aikido, det er måden hvordan der bliver kæmpet på der udgør graden af voldelighed, ikke om volden sker per aftale, mellem ligeværdige kombattanter. Forskellen er at den reglementerede form for vold, som i kampsport, er både etisk og lovlig, den ureglementerede er ikke det.

Henrik Danstrup

@Nette
Så det skal forbydes eller ??

Helt enig, at vi som forældre har ansvaret, hvorfor vi skal rådgive og coache vores unger - også i forhold til mere eller mindre tvivlsomme kampsportsformer. Det betyder dog ikke, at ting skal forbydes, hvem skal være dommer for, hvad det er godt og skid ?
Anders Hedes kommentar sidder lige i skabet og er som jeg læser det en stilfærdig opfordring til at bevare roen og den sunde fornuft, og det er sjældent nogen dårlig løsning :o)

Det er jo kendetegnende for tidsånden når idrætsakademikeren Ask Vest Christiansen udtaler sig nedladende om filosoffen Rousseau, og minder om tidsånden i Weimarer Republikken, hvor højrenationalistiske akademiske idrætsfolk begyndte at dømme de bløde værdier ude. Senere resulterede dette menneskesyn i rassehygjene og "Kraft durch Freude" idealet.

Uden at påstå at Ask Vest Christiansen er højrenationalistisk, det kan jeg ikke udtale mig om, men hans forsvar for den fysiske vold i sportens ånd kontra det bløde, filosofisk-sociale menneskesyn, er set før.

Ask Vest Christiansen er sikkert garanteret en æresplads i Valhal.

Henrik Danstrup,

Hvad for et samfund forestiller du dig, hvor der ingen er dommer for hvad der er godt og hvad der er skidt?

Johnny Hedegaard:

Det er muligt "senskader" bliver negligeret i højere grad, men man savner så stadig en undersøgelse, der viser, at sådanne opstår af at træne MMA.

Mht. kampene, så gør formen med de tyndere handsker, hvor blodet flyder hurtigere og mulighed for sejr på "submission", at antallet af slag til hovedet bliver minimeret, som Ask Christiansen også påpeger.

Henrik Danstrup,
Dommeren burde være den forælder, som i en periode bør passe på barnet, indtil det selv kan overskue følgerne - udover det `nu og Her`lokallogiske. Vi har vel ansvaret for barnet, indtil det selv bliver i stand til at bedømme tingene objektivt.

Tankegang skabt gennem egne og andres erfaringer (bl.a TV) gennem livet gør vel, at vi ikke behøver de helt store naturvidenskabelige undersøgelser omkring, om ekstem sport som MMA har skadevirkninger. Skal det være dine eller mine børn man skal benytte som forskningsprojekt ?!!

Henrik Danstrup

@Filo
Nej visse alment gældende retningslinjer giver jo selvklart mening, men ikke en autoritativ smagsdommer, som skal afgøre, hvilke sportsgrene folk må deltage i.
@Nette
Hvis mit barn fik den slags lyster (de spiller kun fodbold og lidt ishockey), så er det mit - og kun mit (og min kones forstås) - ansvar at afgøre, om det er smart.
Det stinker af Østeuropa, Nordkorea og Cuba med sportslige ypperstepræster - det er ikke min kop te, da jeg har en tiltro til, at den enkelte kan vurdere det - eventuelt i samråd med voksne, hvis man er et barn.

Henrik Danstrup,
Vil lige tilføje at vores børn stort set må eksperimentere med alt, blot de ikke bevidst skader sig selv og andre.

Hav en god dag :-)

Jens Thaarup Nyberg

Johnny Hedegaard:
"Jens ...
"Aikido-manden laver ikke et eneste øjeblik Aikido, og MMA-manden kan jo intet.""
Det hævder de også i kommentarene :-)

Jens Thaarup Nyberg

Claus Jensen:
"... Mht. kampene, så gør formen med de tyndere handsker, hvor blodet flyder hurtigere og mulighed for sejr på "submission", at antallet af slag til hovedet bliver minimeret, som Ask Christiansen også påpeger."
Til gengæld støder de hårdere.

Johnny Hedegaard

Jens Thaarup Nyberg........Efter selv at have været udøver i diverse discipliner (bl.a. aikido)i en længere årrække, har jeg lært at stole på hvad mit øje fortæller mig. ; )

Sider