Læsetid: 13 min.

’Turbo, turbo, turbo’

Turbofolk er hæsblæsende techno blandet med folkemusik fra Balkan. Det er lavkultur og silikonebryster. Fetichistisk kapitalisme. Lyden af Milosevics nationalisme, krigene i 1990’erne og de hurtige penge fra mafiaen. Og så er det den altdominerende musikstil i Serbien. For turbofolk virker, og det er umuligt ikke at rejse sig op og stikke hænderne i vejret, når der brøles ’turbo, turbo, turbo’
Turbofolk er hæsblæsende techno blandet med folkemusik fra Balkan. Det er lavkultur og silikonebryster. Fetichistisk kapitalisme. Lyden af Milosevics nationalisme, krigene i 1990’erne og de hurtige penge fra mafiaen. Og så er det den altdominerende musikstil i Serbien. For turbofolk virker, og det er umuligt ikke at rejse sig op og stikke hænderne i vejret, når der brøles ’turbo, turbo, turbo’

Tor Birk Trads

15. februar 2014

En blond pige ved nabobordet rejser sig op, stikker armene ud fra kroppen og begynder at vride sig i takt til musikken. Fra keyboardet på den lille scene spreder de orientalsk klingende musikalske figurer sig ud i lokalet, hvor de blandes med en tung dance-rytme.

Hun synger med, blondinen. Halvtoner. Hun kan teksten og begynder at bevæge armene i bløde bevægelser, som erstattes af små, hurtige ryk. Hun er iført en stram, kort kjole, og har lange afblegede krøller. De tre venner, som hun har taget med i byen denne lørdag nat, bliver siddende, men det rører hende ikke. Hun danser videre.

Vi er på floden Sava, og vi er til turbofolk. En landgangsbro førte os fra bredden i Beograd og ud på Fensi Kafana, som betyder noget i retning af ’fancy café’. Der er en ’Splav’, en flodpram, og en af de mange i Beograd, som er lavet om til en natklub. Turbofolk er en musikstil, som udsprang af Milosevics Serbien i 90’erne. Den er direkte forbundet med nationalismen, mafiaen, krigsforbrydelserne i 90’erne og den utæmmede kapitalisme, som fulgte efter de mere nøjsomme tider i Titos Jugoslavien. Men selvom musikken er belastet af fortiden, er den stadig elsket af det serbiske folk. Måske fordi de stadig nærer håb til kapitalismen og den social prestige, der følger med rigdom. Måske fordi der endnu ikke er så meget andet at samles om. Måske fordi der er noget uimodståeligt i den særlige blanding af vestlig og ikkevestlig musik.

»Musikstilen er så populær i Serbien,« fortæller Ivana Kronja, som er professor på Fine and Applied Arts School i Beograd og en af Serbiens førende turbofolk-eksperter »at et hvilket som helst forsøg på at lave anden musik er svær. Den er altdominerende.«

På Fensi Kafaba er der i aften to sangere – en mand og en kvinde foruden to travle musikere – en keyboardspiller og guitarist. Det er manden, Nenad Cvjetic, der lige nu synger og med jævne mellemrum brøler »Turbo! Turbo!« i sin trådløse mikrofon, hvilket vækker begejstring langs de rødternede duge i det lavloftede lokale. Der står flaskeøl og shotglas på de fleste af bordene. Stadig flere har fulgt blondinen, rejst sig op og stukket en arm eller to i vejret; ved danskerbordet holder vi os i ro.

Hybrid

Turbofolk er en hybrid. Den indeholder elementer af klassisk folkemusik fra Balkan og lande som Israel og Tyrkiet, men også vestlig dance musik, som man kender den fra 90’erbands som Aqua eller 2 Unlimited. Relativt tung techno tilsat hidsige trompeter og løbskløbne klarinetter.

»Musikken er en blanding af det vestlige og det ikke-vestlige, og det er derfor, den er så attraktiv,« siger Ivana Kronja. Navnet turbofolk illustrerer denne blanding. Det er en oxymoron, en sammensætning af to umiddelbart uforenelige ord. ’Turbo’ refererer til den hurtige, ubekymrede, vestlige kultur, mens ’folk’ selvsagt refererer til den mere traditionelle og konservative folkemusik, forklarer Ivana Kronja, som understreger, at man i dag – selvom musikken er den samme – ofte bruger andre betegnelser end turbofolk, hvis man skal være politisk korrekt, fordi turbofolk vækker minder om Milosevic-tiden.

Æstetikken er også speciel. Ofte er det unge sangerinder med store bryster, svulmende læber og korte kjoler, der synger for. Den iscenesatte skønhed – som ofte indebærer adskillige plastikoperationer ses også i aften på Fensi Kafana – både blandt publikum og musikere.

Ivana Kronja har skrevet flere videnskabelige artikler om turbofolk og sat genren ind i en historisk og sociologisk kontekst, og ifølge hende og flere andre eksperter, så er turbofolk meget mere end bare en musikstil – det er et nationalt samlingspunkt. Faktisk kan man dårligt overvurdere musikstilens betydning for Serbien.

»Efter Jugoslavien brød sammen, var der brug for en redefinering af Serbien. Og dér var turbofolk den vigtigste kulturelle markør af alle,« siger hun.

Det var helt naturligt, at netop denne musik skulle opstå på det tidspunkt i historien, mener Ivana Kronja.

»I 1990’erne er der politisk ustabilitet, krige og enorme kulturelle forandringer. Serbien bliver ledet ud fra en blanding af nationalisme og totalitarisme – og samtidig er der et demokratisk system, som er i sin begyndelse. Kommercialismen med markedsfilosofien er også på vej, og det hele smelter sammen. Vi har begyndelsen på en brutal kapitalisme kombineret med nationalisme, og den fik sit eget udtryk i popkulturen.«

Turbofolk fungerede som en drøm om et nyt Serbien for mange af de hårdt prøvede indbyggere.

»Det var også en slags kulturel eskapisme. Ganske som man så det i 1930’ernes USA, hvor musicalscenen blomstrede under den økonomiske krise, så blomstrede turbofolk i 90’ernes Serbien, da landet var underlagt sanktioner og økonomien var kollapset,« siger Ivana Kronja og prøver at sætte ord på, hvorfor musikken var og er så populær.

»Turbofolk binder fantasien om den fetichistiske kapitalisme – de smukke kvindekroppe og livet på de høje hæle – sammen med fattigdommen og den triste sociale situation, som var virkeligheden hos størstedelen af befolkningen.«

Nogle af teksterne er direkte politiske, men de fleste er det indirekte. De udtrykker »lave ambitioner, erotik og værdier, som generelt stemmer overens med værdierne i landsbyerne og blandt de lavest uddannede,« siger Ivana Kronja og kalder nogle af teksterne for »et sammensurium af lavkulturelle værdier«.

En kvinde, der eksplicit lægger op til sex i en sang som »Gili Gili« (kilde, kilde, red.). Eller rendyrket forbrugerisme i en sang som »Coca-Cola, Marlboro Suzuki«.

Et af den nyere tids største hits er Goga Sekulics sang med titlen »Seksi Businessman« om en kælen kvinde, som går efter en smuk mand i jakkesæt.

Indy

På et pizzeria i udkanten af det centrale Beograd sidder Indira Aradinovic, også kendt som Indy. Hun er en af den nye generations største turbofolk-stjerner. Hun ville ikke mødes hjemme hos sig selv, og vi må kun tage billeder af hende fra livet og op, men ellers er hun meget afslappet: iklædt joggingbukser og en stram T-shirt fra Louis Vuitton.

»Folk vil have turbofolk,« siger hun kort og godt, da jeg spørger ind til det serbiske folks musiksmag. »Det er mentalitet. Det ligger i os her i regionen. Folk kan også godt lide Britney Spears, men det her har noget folkeligt og traditionelt over sig. Derfor bliver det betragtet som mere autentisk.«

Indira Aradinovic har selv mærket præferencerne. Hendes første Album var ifølge hende selv »rendyrket turbofolk,« og det var en stor succes. På det opfølgende album fra 2012 prøvede hun sig derfor med mere klassisk folkemusik.

»For at være helt ærlig, så kan jeg bedst lide det sidste album, for der synger jeg mere det, som jeg selv kan lide, men det solgte ikke lige så godt. Det første solgte klart bedre,« siger Indira Aradinovic. Hun har et stort publikum i Serbien, men turbofolk er nærmest endnu større blandt de serbere, som bor i udlandet, og Indy optræder ofte i lande som Tyskland, Schweiz og Østrig.

»De som bor i udlandet, er glade for min musik. Jeg tror, de kan lide at lytte til det, fordi det minder dem om deres hjemland. Så kan de gå i en serbisk klub i Tyskland eller Østrig og høre serbisk musik. De bruger det som en slags medicin, fordi de bor i udlandet,« siger hun.

VIP

På Fensi Kafana nærmer klokken sig et om natten. Ved et af de få tomme borde bag os er der netop ankommet et selskab ledt an af en høj, veltrænet mand iført en meget stram, lidt forvasket T-shirt fra Dolce & Gabbana. På bordet foran sig, har han lagt sin bilnøgle – i den sidder et guldfarvet metalskilt. »Ford« står der med store, skrå, bogstaver. Han og hans venner rokker med, men danser endnu ikke. Det gør den blonde pige ved det andet nabobord til gengæld stadig.

Der er ikke noget dansegulv – man danser ved sit bord. Da hun holder sin første pause i lang, lang tid, går jeg hen og prøver at kommunikere med hende. Turbofolk skal spilles højt, så det er svært, og hun må selv skrive sit navn ned på blokken: Dusica Jovanovic står der.

Hun råber, at hun elsker turbofolk, fordi det handler om Serbien og »fordi det synges med hjertet!« Hun placerer sin hånd på brystet for at illustrere det med hjertet. Hun kan også lide at gå steder, hvor man spiller mere vestlig musik, »men en gang imellem skal det bare være sådan her.«

Den kvindelige sanger, Sanela, går nu på scenen og lægger ud med et hit, som får store dele af selskabet til at rejse sig op. Hun har mørkt hår, er stærkt nedringet og har en stram kort nederdel på. Lige over for scenen er der et VIP-område, som i stor udstrækning er betrukket med rød læder. Her har man helflasker strittende op af spande med isterninger. Efter et par sange går hun op til VIP-gæsterne og synger for en særligt udvalgt mandlig gæst.

Turbofolk er uløseligt blandet sammen med mafiaen, og flere af 90’ernes store sangere er nærmest en fuldt ud integreret del af den. Når mafiaen overhovedet er interesseret i musik, er det ifølge Ivana Kronja fordi »den er glamourøs, den er noget særligt, og symboliserer rigdom i et samfund, som er på vej mod kapitalismen. Det giver social prestige at være med«.

I 90’erne var der også klare forbindelser mellem musikken og Milosevic-regimet.

»I 90’erne får man sammenblanding af en kriminel underverden, krigsforbrydelser og krigsøkonomi i forbindelse med de nationalistiske krige i Eksjugoslavien. I første fase af 90’erne blev der produceret et væld af billige musikvideoer, og mange af dem var ekstremt nationalistiske og promoverede direkte borgerkrigen. Den upolitiske folkemusik var pludselig blevet politisk,« siger hun og nævner bandet Bajic Brothers som et eksempel.

I den periode var det en privat tv-station, som var ejet af en Milosevics tætteste partifæller og samarbejdspartnere, som var den toneangivende for turbofolk-videoerne:

»Folkemusikken blev inkluderet i den nationale mobilisering og separationen fra de andre tidligere jugoslaviske republikker. Og den støttede samtidig den kulturelle populisme, som hurtigt kan blive til nationalisme,« siger Ivana Kronja.

Turbofolk er blevet beskrevet som »soundtracket til krigene i Eksjugoslavien«.

Den dengang største stjerne af dem alle, Svetlana Ražnatović med kunstnernavnet Ceca, spillede for de udstationerede serbiske soldater. Sammenblandingen mellem musikken, nationalismen, mafiaen og krigen blev total, da Ceca i 1995 giftede sig med den berygtede paramilitære leder og tidligere lejemorder Željko Ražnatović, kendt som Arkan. Den øverste leder af den serbiske ortodokse kirke, Patriark Pavle, stod for vielsen og dermed var kirken også indirekte involveret.

»Det var staten, kirken, mafiaen – det hele,« siger Ivana Kronja. »Arkan var ved brylluppet iført en serbisk uniform fra Første Verdenskrig: Han imiterer de moralske værdier, som forbindes med en serbisk soldat i første verdenskrig, som generelt anskues som noget ærefuldt og heroisk. Det var en hilsen til den særlige serbiske identitet, hvilket er paradoksalt, for han var ikke en heroisk og ærlig kriger. Han stod bag henrettelser og røverier. Og kvinden, han giftede sig med, var ikke en uskyldig pige fra en landsby, men en kendt og meget erotisk udfarende sangerinde. Men de lod som om, og alle spillede med.«

Frem til år 2000, hvor Arkan blev myrdet, var de det mest feterede par i Serbien. Især Ceca. »De investerede, hvad der formentlig var beskidte penge, i endnu højere promovering af hendes musik, og hun blev den største turbofolk diva. Hun var den serbiske mor.«

Siden blev hun selv dømt for at besidde våben – og har afsonet en straf i form af otte måneders husarrest. Cecas udseende og ægteskabet med Arkan har også været med til at skabe et bestemt kvinde- og mandebillede i musikken, fortæller Ivana Kronja. »Hvis man skal sætte det på spidsen, så kan man sige, at hvis nogen længes efter kærlighed i en turbofolk-sang, så længes de også efter integration i en patriarkalsk, kapitalistisk verden. I den forståelse at kvinden finder sin identitet, hvis hun er ønsket og elsket af en mand, og manden finder sin identitet ved at være magtfuld nok til at tiltrække de smukkeste kvinder.«

Sex

At musikken er kædet sammen med mafiaen, krigen og Milosevic, bør ikke belaste genren i dag, mener Indy Indira Arabinovic.

»Dengang var det turbofolk, folk søgte. Men jeg mener ikke, turbofolk i dag skal ses i det lys. Vi er kommet videre, og for mig er genren i dag ikke forbundet med det,« siger hun. Hun fortæller, at hun udmærket er klar over, at hun og de øvrige kvindelige turbofolk-stjerner spiller på nogle klassiske seksuelle roller i deres fremtoning. »Men det er altså ikke nok bare at se ud på en bestemt måde.«

– Men er det nødvendigt?

»Man kan købe det. Talentet kan man ikke købe.«

– Er du bange for, at nogle kan lide dit image mere end musikken?

»Ja, sådan er det nok. Det kan jeg ikke kontrollere. Men når først nogen begynder at kunne lide mig, begynder de som regel også at kunne lide min musik, så på den måde er det ikke et problem for mig. Men jeg er primært musiker, jeg har været tæt på musikken hele mit liv. Det er musikken, der er vigtig for mig.«

Ifølge Ivana Kronja kan man udlægge kvindeidealet i Turbofolk på to måder. Man kan se det sminkede skønhedsideal og plastikoperationerne – som også Indy har været igennem – som et udtryk for en »en jagt på et forskruet, kapitalistisk kvindeideal«.

Men man kan også vælge at se det som et middel for kvinderne til at opnå større frihed. »Nogle intellektuelle mener, at det er en frigørelse for kvinder fra den sociale bund. De formår at skabe en selvstændig karriere. De bruger deres kroppe frit og undgår på den måde at blive undertrykt. På den måde er det som en frihedskamp,« siger hun.

»Som for eksempel Madonna, som opnår uafhængighed gennem en glamourisering af sit udseende. Hun bruger de patriarkalske strukturer i samfundet til at nå frem til sin individualitet. Man kan sige, at sangerinderne adopterer det patriarkalske og kapitalistiske, men at det også er sådan, de opnår deres individuelle frihed,« siger Ivana Kronja og tilføjer:

»Set i det lys bruger kvinderne deres kroppe til at komme ud af fattigdommen og blive uafhængige. Det gælder kunstnere som Goga Sekulic, Indy og et par andre af de nyere stjerner. Men også Ceca til en vis grad.«

Selvom turbofolken dyrker eskapismen og drømmen om det perfekte udseende og liv, så er den samtidig samfundsbevarende, mener Ivana Kronja.

»Den udtrykker drømme, men grundpræmissen er, at den hverdag, som mange serbere lever, er uforanderlig,« siger Ivana Kronja.

Genren blev da også fra start hadet af landets intellektuelle – som anså de ofte nationalromantiske tekster og de opskruede skønhedsidealer som en farlig blanding.

»Når mange folk fra de humanistiske videnskaber ofte har et problem med den her musik, er det fordi, den både promoverer kapitalisme og samtidig italesætter fattigdom som en given situation for folket – noget som ikke kan og skal ændres,« siger hun.

Virkning

Musikkens leflen for den lave fællesnævner også noget, der har været genstand for debat i den intellektuelle elite i Serbien.

»Vores politikere dengang såvel som i dag har generelt en populistisk tilgang til kultur. Finkultur og den intellektuelle litterære tradition nedprioriteres. Populismen er styrende her, det er derfor mange af vores museer ikke er åbne og det er derfor, vores intellektuelle ikke for alvor kan være uafhængige af staten og fra nationalismen. Denne misforståelse af kultur er en fast del af vores politiske tradition,« siger Ivana Kronja.

På Fensi Kafana rejser stadig flere sig op og begynder at danse ved bordene. Der er flest kvinder – og alle danser på samme måde – med armene ud i luften og små vrid i håndleddene. Enkelte mænd har også rejst sig; en mand i stribet trøje begynder at lave det, man bedst kan beskrive som seksuelle bevægelser op ad en af de kvinder, han er i byen med. Dusica Jovanovic vil også gerne danse igen, faktisk danser hun nærmest, mens jeg prøver at gøre interviewet færdigt.

– Hvem er din yndlingssanger?

»Ceca, selvfølgelig!« råber hun og viser en opadvendt tommelfinger. »Fordi hun synger med hjertet,« siger hun og gentager gestikulationen med at lægge sin ene hånd på brystet.

– Hvad laver du til daglig?

»Jeg er kulturjournalist«

– Kulturjournalist?

»Ja. På Politika.« Det er en af de mest anerkendte aviser i Serbien. »Er du overrasket over det?« spørger hun. Jeg skynder mig at ryste på hovedet og lader hende komme tilbage til sin dans. Musikken pumper, de hurtige figurer med blæsere og strygere strømmer ud fra keyboardet, og det ene nummer afløser det andet. Ved danskerbordet forsøger vi så godt, vi kan, at danse med. Vrid med hoften – armene ud i luften.

Som Ivana Kronja formulerer det: »Turbofolk er paradoksal. Men den virker.«

Serie

Seneste artikler

  • Der er koldt på EU’s dørtrin

    13. marts 2014
    I en skov lidt syd for Serbiens hovedstad, Beograd, bor en gruppe flygtninge fra Eritrea i forladte bygninger nær et asylcenter. De kan ikke skaffe de nødvendige papirer, der giver adgang til asylcentret, og forsøger i stedet at holde stand mod de tocifrede minusgrader med tøj i lag på lag
  • Historien er krigens første offer

    26. februar 2014
    To gange de seneste 20 år har de serbiske myndigheder ændret indholdet i skolernes historiebøger. Begge gange fordi den førte politik krævede en mere nationalistisk forståelse af fortiden. Nu står de serbiske unge tilbage med en nazisympatiserende historieopfattelse og lærere, der har mistet troen på et forsøg på objektiv historieskrivning
  • Ungdommen siger farvel til Serbien

    17. februar 2014
    Den serbiske ungdom slap omkring årtusindeskiftet af med Slobodan Milošević gennem aktivisme om dagen og dans til techno om natten. I dag er det kun overklassens unge som danser, og de fleste unge drømmer om at forlade landet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Catarina Nedertoft Jessen
Catarina Nedertoft Jessen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Søndergaard

Jeg måtte læse ordet "løbskløbne" to gange for at afkode det. Men det forekommer faktisk at rumme hele den serbiske misere. Pyha, man er helt forpustet bare efter at have læst artiklen. Der burde uddannes psykologer til at tage hele nationer under behandling.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Overværede engang en Turbo-koncert i Nantes, Frankrig. Usminket serbisk nationalisme, vulgære damer der agerede da-dua-kor, og testeronstruttende macho-musikere .Rædseslfuldt!
Publikum var dels nysgerrige, der lyttede med vantro - og forsvandt hurtigt igen - og så en stor flok skinheads og lign. typer. De så ud til at befinde sig godt under koncerten.
Det må være sådan facister hygger sig lørdag aften. og det må være den slags muzak Obama spiller på Guantanamo for de indsatte der.

Dennis Laursen, Karsten Aaen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Bortset fra alle de historiske konnotationer med Mafia og krisgforbrydere, så tror jeg man har en afart af den samme hybrid mellem tekno og Balkan folkemusik i Rumænien, hvor jeg kommer en del. Man hører den i hvertfald overalt. Machokulturen, med alle sine vulgære statussymboler er allestedsnærværende på Balkan, ligesom den facistiske forhistorie er det.

/O

Steffen Gliese

Ja, og så undrer det folk, at queer-praksis ses som et første og væsentligt skridt mod frigørelse! Der skal skarp lud til skurvede hovedet. Eller høveder.

Per Dørup Jensen

Ja, det er vestlig forfald, herunder overtagelse af vestlig ungdoms ekstasi -"kultur," de såkaldte "nationalistiske krige," anført af USA og Tyskland, bragte med sig.

Winny Hofmuller

@olivier goulin 16. februar, 2014 - 09:03

Let me understand. You enjoy those countries hospitality, then still are coming here with bare insulting, denigrating the hand that feeds you and your family, apparently something you cannot accomplish in your country by your own.

You seemingly is totally illiterate, not knowing that Romania is a CENTRAL EUROPEAN country, not Balkan. Greece is a Balkan country, entirely. Moreover, you have no idea what the Fascism stands for accusing Serbia for being that. Historically the Fascism and its ugly face took place in Spain, Italy, and Germany to begin with.

See what the Fascism stands for, than take a look at your OWN country, before traveling else where. Please do!

Jens Thaarup Nyberg

@ Winny Hofmuller
"»Når mange folk fra de humanistiske videnskaber ofte har et problem med den her musik, er det fordi, den både promoverer kapitalisme og samtidig italesætter fattigdom som en given situation for folket – noget som ikke kan og skal ændres,« siger hun."
Tell me, what does she mean to say.

Winny Hofmuller

It tells me that this is exactly what is going on in your own country. You just need to open your eyes, and ask Strammeren, the Bilderberger and her ilks, the sloeset, sjusket, the sjasket, which was FOR use of "moderat fysisk pres". More than likely, she still is.

Watch this thing as well
http://www.youtube.com/watch?v=1IFpOCy12-U

In any case, also historically those countries contribution to Art and Music is more significant than yours. In fact I never heard of any Danish contribution to the Music.

olivier goulin

@Winny Hofmuller

I'm afraid you are a bit misinformed here.

Romania is certainly not part of Central Europe. Whether is is a Balkan country is maybe disputable, though most official definitions of the Balkan region do include Romania. Romanians themselves may have a different opinion.

But their Facist history and sympathies (Antonescu) is a plain historical fact.

You need to educate yourself a bit.

/O

Winny Hofmuller

.
@olivier goulin

The shameless ignorance certainly is entirely yours.
Make yourself a service and look into a MAP of Europe, then you'll admit that the todays territory of that country is at a bit WEST from the Center. NOT South, not EAST nor Balkan. You've been properly brainwash by your country propaganda.

"Romanians themselves may have a different opinion."

This makes you a lier as well. Not a surprise.

Winny Hofmuller

@Anders Feder
"What is "Strammeren" and "her ilks, the sloeset, sjusket, the sjasket"?"

I guess is the one being "for" use of "moderat fysisk pres" on humans. Hard to believe, huh?
It stays in the context if you need to ask.

Benny Pedersen

Winny Hofmuller,
Would you care to elaborate on 'Strammeren, the Bilderberger and her ilks, the sloeset, sjusket, the sjasket'?
The video you refer to seems vaguely paranoid and very naive, and makes me think you are more intent on foiling the commentaries, than actually contributing.

Winny Hofmuller

@Benny Pedersen

LOL, paranoid?? Probably, part of it, as everything else. Eat the meat spit out the bones!
For gosh sake, you seems an insult to people intelligence. Go read the ritzau propaganda machine.

Winny Hofmuller: So we are to take "Strammeren" as evidence that Ceauşescu-style fascism is "going on in our own country", only you can't really identify what "Strammeren" is. Fascinating!

Winny Hofmuller

@Anders Feder

I have no idea what are you trying to talk about. Also with "your own country". So far as I know Cheausescu was a dictator, not Fascist not Comunism. You do NOT know what those things stands for.

The sentences you use makes no any sense and are not related to anything.

On why the communism fell in that/those countries can be argued days and night.

For now I believe it was a dirty Capitalist tendency in the society, you know the Privileged Class, the "husejere", the 1%, something you should be quite familiar in you OWN country.

Judging the nonsensical words you use, you must be a husejer, a middleclass wannabe, a kapo kontrolanter on jobcentrene. Good luck.

Btw, the German colaborators under the WW2 must have been worse than any Chausesco. I can be wrong however.

Winny Hofmuller

@Anders Feder

Your big mouth tells me that you must have sort of palpable proofs on what you say. I bet you have none. Please remark the word "palpable", which means that it must stand scrutinies imposed by the Scientific Method. NOT Stories you heard from somebody else!

Even though, the bad act of Chausesco is not related in any way to the discussions inhere. He was NOT a Communist, nor a Fascist.
He likely was simply a Dictator who Sold his, at that time, rich country, to the Capitalists outside.

Something you should be familiar with, since is going on in YOUR country, right now as we speak!

Please avoid confusion from now on.

Winny Hofmuller: Read any history book, even a Romanian history book, for proof that Chausesco was a fascist tyrant. And no, nothing even remotely like that is "going on in my country" right now. For one thing, we aren't sickos who execute the opposition if they don't do like we want, like Chausesco and his comrades were.

Winny Hofmuller

@ Anders Feder

Nonsense. I told you not to come up with stories heard from somebody else. You are promulgating ignorance trying to rewrite history.

Those books likely were written by individuals having personal interest.

Read my lips. CHausesco WAS a stupid Dictator. In 70s and beginning of 80s that country had a better living standard than all the other, allegedly, Commuinst countries. Likely better then your own country as well. Heavily industrialized, you drove for instance a relative modern Dacia, not a crappy Trabant. They opposed the Russians in '68 I guess. Then the Chausescos began to sell it out everything.

Pleas remember from now on. The revolution in Europe was NOT against the Communism, but against the dirty Capitalism, the Privileged Class, the kapos that took control of everything in a Divided society. Go ask them directly, ask an East German, a Polish whatever. Some of them however, will just tell you what you want too hear.

I must insists, this is what is happening in your country right now as we speak. The future is apparently canceled. For instance the kids are defined as "unge" till they get into the 30s, and there are no protests. Take care.

Winny Hofmuller: Of course, everybody else is wrong and only you have it right? On the contrary, it is you who "promulgating ignorance trying to rewrite history" in a sad attempt to escape the shame successive fascist autocrat scum have put on your country. You will never achieve that through your lies, however.

Winny Hofmuller

Anders Feder, since you call me a liar, you force me to conclude you are just an ignorant with a big mouth.

Go learn what Fascism and Autocracy are all about. Then you may talk, and hopefully you'll make sense. For now, you confuse things, or also, likely you are properly brainwashed.

Those are not my countries. Btw, a country is an autocratic delimited territory or area. You definitely live in an autocracy.

Winny Hofmuller: Maybe your country is the USSR, then? Or the DDR? The point is that you are trying to defend a fascist ideology, whose time has passed decades ago, through lies. (And no, I definitely do not live in an autocracy, but thanks for the laugh.)

Jeg skal ikke blande mig i diskussionen om hvor rumænien befinder sig, men blot pointere at 'turbo-folk' nok mest af alt er specielt fordi det indeholder stærke folkloriske elementer. Det er vidst det eneste det ikke har tilfælles med majoriteten af vestlig (og dansk) popmusik...

Altså- 'lavkulturelle' elementer som bandekultur, sexisme, forbrugerisme osv skal man sgu ikke til serbien for at opleve. Det kan godt være at det er mere 'eksplicit' i den serbiske musik, men det gør ikke den hjemmevante mindre farlig.

Og så undrer det mig iøvrigt at vi ikke har fået trodenskjolds femi-soldater på banen endnu med udsagn som "Som for eksempel Madonna, som opnår uafhængighed gennem en glamourisering af sit udseende. Hun bruger de patriarkalske strukturer i samfundet til at nå frem til sin individualitet. Man kan sige, at sangerinderne adopterer det patriarkalske og kapitalistiske, men at det også er sådan, de opnår deres individuelle frihed"

Er det sådan man frigør sig som kvinde i det moderne samfund? Udsagnet viser jo også, at det absolut ikke er en unik serbisk tendens det her...

Måske har serberne lært af danskernes hærgen i PRAG. Mage til low life dansene unge skal man lede længe efter.
Mage til low life macho--bande-pladder musik end RAP. Techno og andet VESTLIG musik skal man lede længe efter.

Jais Thomas Møller

Trist at Information vælger at bringe sådan en artikel, der danner et forkert og unuanceret billede af Serbien og serberne. Det er en sandhed med modifikationer at turbo-folk er den altdominerende musikstil i Serbien, selvom den naturligvis er populær blandt serbiske nationalister. Artiklen bidrager uheldigvis til en fortsat dæmonisering af det serbiske folk her mange år efter krigene på Balkan er afsluttet og tjener som sådan ikke noget formål. Serbien er så meget andet end turbofolk og dens beklagelige indvirkning i forhold til Milosevics nationalisme, krigene i 1990erne og mafiaen. For eksempel kunne man fokusere på noget langt mere positivt som tennisstjernen Novak Djokovic, der tegner et anderledes og positivt image af Serbien....

Som Jais Thomas Møller skriver, er der en noget tendentiøs beskrivelse af Serbien og ikke mindst Arkan, der ganske rigtigt var en forbryder og en skidt karl, men ligefrem lejemorder er nok at stramme skruen lidt rigeligt - der er vist intet i hans CV der gør ham til lejemorder, men tyveknægt, røver og bandit - det er rigtigt nok.
Men sådan er det når der udbryder krig - så kommer afskummet op til overfladen og får betydningsfulde poster - ikke kun i Serbien...
For øvrigt kan man næppe klandre den serbisk ortodokse kirke for medvirken til krigen fordi patriark Pavle har giftet Arkan og hans frue - næppe heller for mafiaforbindelser e. l.
Det er nødvendigt at prøve at forstå, at Arkan, hos serberne var en helt - ikke fordi han forøvede krigsforbrydelser, men fordi han beskyttede den serbiske civilbefolkning, bl.a. mod kroatiske overgreb. Det er et sædvanligt forvrænget billede af krigen i Jugoslavien, når man tror at serberne var de eneste der forøvede overgreb og krigsforbrydelse - det gjort så sandelig både kroater og muslimer også.
Og lur mig så, om der ikke er slivovitza i de der "shot-glas".

Og for lige at afgøre diskussionen om hvor Balkan begynder, kan jeg nævne at sædvanligvis betragtes Balkan som begyndende lige efter man har passeret Hamborg i sydgående retning...

Dino Avdibegović

"Dusica Jovanovic, der til daglig er kulturjournalist på Politika, elsker turbofolk, fordi det ’synges med hjertet’. Hendes yndlingssanger er Ceca med det borgerlige navn Svetlana Ražnatović, der under krigen spillede for de udstationerede serbiske soldater og siden giftede sig med en serbisk paramilitær leder"

At kalde de serbiske styrker, der i høj grad hærgede, dræbte og fordrev tusindvis af uskyldige børn og kvinder i Kroatien og Serbien i 1990'erne, for at have været "de udstationerede serbiske soldater" er det flotteste eksempel på eufemisme i nyere tid.