Læsetid: 9 min.

’Det er absolut ikke lykken, at vi stiger i elevtal hele tiden’

Folkeskolereformen og kravet om øget inklusion vil flytte endnu flere børn fra folkeskolen til privatskolerne, og det vil svække folkeskolens rolle som socialt bindemiddel i samfundet. Men selv om hver fjerde barn i hovedstadsområdet nu går på privatskole, har de frie skoler intet ønske om at overtage folkeskolens rolle
Inklusion. Vi kan ikke rumme flere specialbørn, siger Anders Blom Salmonsen fra Mariendal Friskole om udsigten til yderligere flugt fra folkeskolen som følge af inklusionen.

Inklusion. Vi kan ikke rumme flere specialbørn, siger Anders Blom Salmonsen fra Mariendal Friskole om udsigten til yderligere flugt fra folkeskolen som følge af inklusionen.

Tor Birk Trads

15. marts 2014

Gemt inde bag butikkerne på hovedgaden i Kgs. Lyngby ligger Lyngby Private Skole. Den er ikke lige til at få øje på, men strømmen af ældre elever, der har brugt frikvarteret på at proviantere i bageren eller supermarkedet og nu bevæger sig tilbage til skolen, viser vej.

Indenfor i den hvide bygning er der roligt. Indtil tre drenge fra 5. b stryger ud af deres klasselokale og finder ud i gården. Her er støjniveauet moderat højt. Det er frikvarter på en af årets første lune og solmættede dage, så legepladsen er fyldt.

Lyngby Private Skole blev grundlagt i 1871, har i dag 480 elever og er dermed en større privatskole, men mindre end mange folkeskoler, fortæller skoleleder Karsten Suhr.

»Vores alternativ som privatskole er, at vi er mere rammesættende og lægger mere vægt på nogle gamle dyder, end mange folkeskoler gør. Det er nok nemmere for en lidt mindre skole at sikre, at der er en vis disciplin og ordentlighed, hvor man overholder en deadline, og børnene er undervisningsparate, når timen starter. Den ramme, der er, er kendt og tydelig, men stadig rar at være i,« siger Karsten Suhr.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sølvi Domsten
Sølvi Domsten anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inklusion og fællesansvar !
Skolevalg eller valg af skole, skal ske udfra et tilvalg af den skole, man som ansvarlig forældre, "ser" sit barn udvikle sig og sit potentiale, Læringsmæssigt i. Ikke p.g.a. et fravalg af en anden skole's manglende kvaliteter, kompetencer eller ressourcer....i den ideelle verden.
Men sådan ser samfundet ikke ud. Forældre vælger/fravælger skoler (især folkeskolen, fra p.g.a. Dårlig normering eller store klasser, inklusions tankegangen (en økonomisk øvelse, der ret beset handler om at spare på budgetterne, efter kommunerne selv skule stå for specialklasserne).
Udfra tankegangen om rummelighed/forskellighed og respekt for hinanden, kan jeg godt se ideen, men da der ikke følger de nødvendige ressourcer med, så fravælger vi de skoler fra, så MIT BARN IKKE KOMMER I KLEMME"-tanken fylder mere, end læringen om inklusion og fællesansvar.

Steffen Gliese

Det er tydeligt at se, hvad de frie skoler har tilfælles: de er små! Og når klasserne er små, er der langt mere plads til at rumme to-tre, der har nogle udfordringer. Der er fastere rammer, og det hjælper alle børn til at strukturere deres identitetsdannelse.

Torben Loft

@ Peter Hansen,
Jeg kan godt følge din logik, noget ad vejen.
Men når du træffer et valg, vælger du noget fra. I det tilfælde med Frie skoler, mindre skoler, færre elever, "muligheden/chancen for skæve børn" i klasserne osv, så bliver børnenes muligheder for at danne flere relationer eller bedre relationer jo mindre..
Erfaringen viser også at på de små skoler, har lærerne ikke så mange at sparre med, som på de skoler med et større lærerteam..
En øvelse der ikke altid og for alle er lige let...