Det er alligevel hysteriet, der får dem til at danse

Prøv et øjeblik at forestille dig, at alt dit daglige arbejde er til skrivebordsskuffen. Du har skabt et Virginas Woolfsk arbejdsværelse, som er helt dit eget. Her skabes rent. Her skriver du og tænker eller maler – uden et publikum. Din samtid vil nemlig ikke kunne forstå dig. Og når du engang dør, vil der gå yderligere en generation, førend de måske kan være med. Du har i hvert fald fået skrevet ind i dit testamente, at dine værker tidligst må vises 20 år efter din død.

Hilma af Klint er født i 1862 og er måske en af de første kunstnere, der malede abstrakt.

Hun var mystiker og medlem af kulten The Five. De dyrkede teosofi, en ret sympatisk nyreligiøs strømning, der blander greatest hits fra forskellige civilisationer og omsætter dem i systemer, som det enkelte menneske kan afkode. Hilma brugte farvelære og forskellige geometriske figurer til at male disse koder, som andre mennesker kan finde åndelig balance og vejledning i. Medlemmerne af kulten mente selv, de var i kontakt med både naturen, deres eget indre og højere magter.

Forsinket sensation

I beundringsværdig storhedsvanvittig stil fik Hilma så skrevet overnævnte testamente, og da hendes værker sidste år blev udstillet i Stockholm, skabte de sensation. I denne weekend åbner hendes store udstilling på Louisiana.

At skabe et rum, hvor der skabes rent, er vildt i disse big data-tider, hvor meget lidt output bliver lavet uden sparringspartnere, sponsorer, gallerister, PR-folk, redaktører, generalprøver, testvisninger og så videre. Selv kamikazepiloten Yahya Hassan vidste, at han ville miste sin familie, få politibeskyttelse og tjene millioner på sin bog. Det var en bevidst, kalkuleret, men vel også nødvendig handling at skrive sine digte. For hvis du ikke fortæller sin historie, så kommer der nogle andre og gør det for dig. Kandinsky løb for eksempel med titlen som den første abstrakte maler, imens Hilma af Klint stod Mona Lisa-smilende tilbage, med sine værker opmagasineret.

»Your audience misses you,« står der indimellem som en notifikation på min telefon, som Facebook sender til mig. De gør opmærksom på afstanden imellem mine posts. I den forbindelse må man prøve at farveafkode et par af Hilmas værker, finde indre balance og væbne sig med tålmodighed. Det er alligevel hysteriet, der får dem til at danse.

Maria Gerhardt arbejder som forfatter og DJ under kunstnernavnet Djuna Barnes