Baggrund
Læsetid: 6 min.

Barcelona på tysk

Hverken kritik fra kejseren på tribunen eller tilstedeværelsen af en muldvarp i omklædningsrummet har kunnet hyle Guardiola og hans sydtyske tropper ud af den. Bayern München er i færd med at skrive fodboldhistorie
Moderne Tider
29. marts 2014
Markøren. Da Bayern München endte med at erobre den 22-årige spanier Thiago Alcantara for næsen af Manchester United, selv om englænderne på papiret stod med det bedste tilbud, blev det en markering af, at det tyske hold nu står øverst på den europæiske fodboldhimmel.

Markøren. Da Bayern München endte med at erobre den 22-årige spanier Thiago Alcantara for næsen af Manchester United, selv om englænderne på papiret stod med det bedste tilbud, blev det en markering af, at det tyske hold nu står øverst på den europæiske fodboldhimmel.

Sven Hoppe

Da den engelske manager Brian Clough i 1974 overtog Leeds United, blev han spurgt af pressen, hvordan han ville forbedre et mandskab, der netop havde vundet det engelske mesterskab med fem point ned til nærmeste forfølgere, og som generelt blev regnet for det stærkeste på de britiske øer.

»I want to win the league. But I want to win it better,« svarede han.

Den spanske mestertræner Pep Guardiola kunne passende have gjort Cloughs ord til sine, da han sidste sommer overtog ansvaret for Bayern München, efter at det tyske storhold havde sluttet sæsonen med at vinde Bundesligaen, den tyske pokaltitel og Champions League. Herfra kunne det næsten kun gå nedad bakke. Og få misundte Guardiola, at han overtog et hold, der syntes at have toppet under forgængeren, Jupp Heynckes.

Men Guardiola har gjort skepsissen til skamme. Og den elegante spanier er lige nu i gang med en sæson med sine sydtyske tropper, hvor han udlever Cloughs ord om at vinde det hele én gang til – bare bedre.

Holdet har sejret i de sidste 19 kampe i træk i Bundesligaen, hvilket er ny rekord. Det er 52 opgør siden, de sidst forlod banen som tabere, hvilket bringer dem inden for rækkevidde af Fabio Capellos såkaldte Invincibles fra AC Milan, der i 1991-93 gik ubesejret gennem 58 kampe i Serie A – en præstation, der lige siden har stået som en uantastet rekord for et klubhold fra nogen af de fem store ligaer i Europa.

Nyt land for klubben

Sydtyskerne har også præsteret at score i de seneste 63 opgør og er dermed blot én kamp fra at tangere Barcelonas europæiske rekord, der lyder på scoringer i 64 opgør i træk. Og i tirsdags gjorde de sig med en udesejr over Hertha Berlin til mestre i syvendesidste spillerunde – hvilket tilfældigvis også er ny rekord i vores sydlige naboland.

Jo, det er historisk territorium, Die Roten invaderer i disse dage.

Man kan så spørge, hvad Guardiola egentlig har forandret på sit mandskab for at løfte det et niveau i forhold til det hold, han overtog. Og svaret er: Egentlig ikke så meget. Til gengæld har hans få ændringer haft stor effekt.

Først og fremmest har den nordspanske fodboldstrateg opbrudt tyskernes formation på midtbanen. Under Heynckes spillede sydtyskerne i en faststøbt 4-2-3-1-formation med to defensive midtbanespillere, som oftest Bastian Schweinsteiger og Javi Martínez, som garderinger bag en offensivt orienteret playmaker.

Dette system har Guardiola forkastet til fordel for en 4-1-4-1-opstilling, hvor omdrejningspunktet på holdet udgøres af en enkelt, dybtliggende midtbanespiller – det, man i Sydeuropa kalder for en regista.

Guardiola, der selv var en fornem regista i sin tid som aktiv spiller i Barcelona, har altid betragtet netop denne plads som hjertet på ethvert fodboldhold. I Barcelona opflaskede han Sergio Busquets til at blive en af Europas førende i den position, og hos Bayern München har han installeret holdets tidligere back, Philipp Lahm, i rollen som den dybtliggende spilfordeler.

Valget af Lahm kom som en overraskelse for de fleste, for tidligere var den diminutive back mest kendt for sit Duracell-agtige arbejdsraseri på kanten; men den tyske landsholdsanfører har fungeret fremragende i sin nye rolle som holdets spilfordeler og temposætter, og Guardiola har kvitteret for præstationerne ved at kalde ham for »den mest intelligente spiller, jeg nogensinde har trænet«.

Strenge krav til spillerne

Promoveringen af Lahm har ydermere haft den fordel for Guardiola, at han har kunnet skubbe holdets mest kreative midtbaneaktør, Bastian Schweinsteiger, længere frem på banen, hvor han nu indgår i en offensiv midtbanetandem med den dynamiske Toni Kroos eller den snu Thomas Müller; og dette balanceskift i formationen har gjort det muligt for Bayern at lægge tryk på modstanderne langt oppe på deres egen banehalvdel.

I Barcelona var Guardiola berømt for at kræve af sine spillere, at de tilbageerobrede bolden senest seks sekunder efter at have tabt den (også kendt som seks sekunders-reglen,) og dette princip ser han ud til at have videreført til sit nye mandskab, for Bayerns spillere jagter nådesløst modstanderne rundt helt nede ved deres eget straffesparksfelt for at generobre tabte bolde.

Eller som Thomas Müller har sagt det:

»Vi har ændret vores spillestil under Guardiola. Vi spiller længere oppe på modstanderens halvdel, og vi fører i højere grad bolden op gennem midten.«

Det hører dog med til historien, at Guardiola skylder en del af æren for sin succes det faktum, at han råder over et af de fineste udvalg af midtbanespillere, der er set på samme klubhold i nyere tid.

Således kan den catalanske cheftræner sammensætte sit midtfelt ud fra en pulje af navne som Schweinsteiger, Kroos, Müller, Robben, Ribéry, Martínez, Shaqiri, Götze og Thiago Alcantara.

Andre trænere må savle af misundelse over den trup. Og set i europæisk sammenhæng er det vel kun Real Madrid og Barcelona, der kan stille med en midtbane af tilnærmelsesvis samme styrke, mens man spejder forgæves efter blot en enkelt midtbanemand hos Bayerns kommende Champions League-modstandere fra Manchester United, der ville kunne gå ind på sydtyskernes hold – eller bare tage plads på bænken.

Og netop set i relation til kvartfinaleopgøret mellem Bayern München og Manchester United er det interessant at fæstne sig ved yngstemanden i det talentfulde kuld af tyskernes midtbanefolk, den 22-årige spanier Thiago Alcantara.

Sagen er nemlig, at netop Bayern München og Manchester United sidste sommer var ude i en hård kamp om stortalentets signatur. Og selv om United objektivt set havde mere brug for den boldfaste spaniers kvaliteter på midtbanen – og også kunne give ham mere realistiske løfter om spilletid – så valgte han alligevel at skifte til Bayern München.

Set i lyset af det sæsonforløb, som begge klubber efterfølgende har gennemlevet, er det fristende at betragte Alcantaras beslutning som en slags forvarsel:

Nu er det Bayern, der står højest på det europæiske firmament!

Magtspil og intriger

At være træner i Bayern München er imidlertid aldrig lige ud af landevejen, uanset hvor godt det går på grønsværen. Magtspil og intriger går altid i svang i storklubbens kulisser, og det har Guardiola da også måtte sande i løbet af sæsonen, hvor hans tålmodighed især er blevet sat på prøve af fremkomsten af en muldvarp i spillertruppen.

Denne muldvarp har ved udvalgte lejligheder lækket fortrolige oplysninger om startopstillinger og spillemæssige oplæg til boulevardavisen Bild. Og Guardiola mistede fuldstændig besindelsen, da muldvarpen før en kamp mod Dortmund kunne fortælle Bilds millioner af læsere, at den spanske træner havde instrueret sine spillere i at praktisere lange skråafleveringer frem i banen for at omgå Dortmunds høje presspil.

»Uanset hvem det er, så vil der rulle hoveder. Han vil aldrig spille for mig igen,« rasede spanieren, der er kendt for at være en kontrolfreak. I sin tid i Barcelona fik han således en privatdetektiv til at udspionere visse spillere, som han mistænkte for at have et udsvævende privatliv.

Guardiola blev bakket op af klubbens administrerende direktør, den tidligere stjerneangriber Karl-Heinz Rummenigge, der truede med at sælge den skyldige, så snart han var blevet demaskeret.

Det var imidlertid de magtesløses vagtparade, for muldvarpen blev aldrig fundet. Og Bild hånede oven i købet Guardiola nogen tid senere, da avisen før Bayerns Champions League-udekamp mod CSKA Moskva skrev, at »muldvarpen var ombord på flyet« – altså blandt de spillere, spanieren havde udtaget til kampen.

Man må tåle mange ydmygelser, når man er træner i den klub, som resten af Tyskland kalder FC Hollywood.

Et tegn fra kejseren

Det må dog være lettere at bære, når man råder over en af Europas stærkeste spillertrupper. Og efter at Bayern München i den forgangne uge sikrede sig mesterskabet, må det store spørgsmål for resten af sæsonen være, om klubben bliver den første i Champions League-historien, der forsvarer trofæet?

I givet fald vil det være endnu en rekord, Bayern kan hægte til bæltet i denne rekordernes sæson, og så må selv Der Kaiser da være tilfreds. Beckenbauer var ellers ude med riven efter spillerne efter deres 1-1 kamp på hjemmebane mod Arsenal for nylig; en kamp der især i anden halvleg bar præg af en vis tomgang i sydtyskernes spil.

»Hvis det skal være holdets filosofi fremover, bliver det sørme muntert at følge dem,« udtalte klubikonet til den engelske tv-station Sky. »Så bliver de ligesom Barcelona, der er uudholdelige at se på, fordi de hele tiden spiller bolden baglæns, selv når de befinder sig på mållinjen.«

Skulle de rødklædte Bayern-spillere afslutte sæsonen med at løfte Champions League-pokalen for andet år i træk, må man dog formode, at enhver kritik forstummer. Så vil mandskabet for alvor gå over i historien som et af de største klubhold i Europa i moderne tid.

Og så holder vel selv kejseren mund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her