Læsetid: 2 min.

’Nogle gange skal jeg bare være mig selv, langt ude i naturen’

Før han blev syg, ville Jan Frandsen have trukket på smilebåndet, hvis nogen havde fortalt ham, at de var overfølsomme over for trådløse forbindelser
Navn: Jan Borup Frandsen Alder: 5o år Civilstatus: Gift og far til fire Job før sygdom: Udvikler af elektronik Job i dag: Reperatør af campingvogne Sygdomsforløb: 12 år

Navn: Jan Borup Frandsen Alder: 5o år Civilstatus: Gift og far til fire Job før sygdom: Udvikler af elektronik Job i dag: Reperatør af campingvogne Sygdomsforløb: 12 år

Tor Birk Trads

22. marts 2014

»Nu er jeg jo udvikler, så jeg er meget skeptisk,« siger han.

Jan Frandsen havde arbejdet som elektromekaniker i flere år, da han i 2008 pludselig begyndte at få ondt i hovedet, trykken for brystet og blev ramt af kronisk træthed. Lægen sagde, at han havde for højt blodtryk og hjerteflimmer. En typisk stressreaktion. Men Jan Frandsen følte sig ikke stresset. Efter at have henvendt sig til flere forskellige læger, uden at nogen af dem kunne fortælle, hvad han fejlede, mistede han troen på sundhedssystemet.

LÆS: På flugt fra det trådløse samfund

»Jeg blev usikker på, om der var noget psykisk galt med mig, eller om det var lægernes viden, der bare ikke rakte langt nok,« siger han.

Flugten til Norge

På det tidspunkt boede Jan Frandsen i Greve sammen med sin kone og deres fire børn, men sygdommen betød, at han måtte sige sit job op. Familien besluttede sig for at flytte til Norge, langt op i fjeldene, hvor der ikke var nogen mobilmaster. Efterhånden fandt Jan Frandsen ud af, at hvis han lagde sin mobiltelefon væk og gik op i bjergene, så forsvandt hans symptomer i løbet af en uges tid.

»Mikrobølger for mig er lidt at sammenligne med en allergiker, der drikker et eller andet stof, han er allergisk over for,« siger han. Alle i familien lagde mobilerne og trådløs elektronik på hylden, forklarer han.

»De havde set, hvordan jeg havde det, og samtidig kunne jeg tydeligt måle mit blodtryk, når jeg for eksempel havde været inde i et storcenter, hvor der er mange mobiltelefoner og typisk sidder en eller to mobilmaster på taget. Mit blodtryk steg, selv om vi bare gik og hyggede os.«

Beskyttelse

I efteråret flyttede Jan Frandsen og familien tilbage til Danmark til et villakvarter i udkanten af Næstved sammen med deres to norske skovkatte. Oven på køleskabet i det store køkkenalrum står forskellige glascylindere til at tage strålerne.

»Jeg har også brugt glas til at beskytte hjertet, når jeg har været ud i omgivelser med meget stråling, for jeg ved fra mit fag, at glas kan bruges som isolator. Jeg bruger også andre produkter, men jeg tror, at med den korte tid vi har, vil det virke for mærkeligt at snakke om,« siger han.

Siden de er kommet tilbage, har Jan Frandsen også fået et job. Han reparerer campingvogne – et job, der ikke kræver, at han har en mobiltelefon på sig. Men selv om det går meget bedre, kan han stadig få det dårligt.

»Nogle gange, når situationen bliver for presset, skal jeg bare være mig selv, langt ude i naturen, hvor man kan slå et telt op og mærke sin krop,« siger han.

Størstedelen af de mennesker, Jan Frandsen har fortalt om sin lidelse, har taget det pænt, men nogle har været skeptiske.

»Man møder mange mennesker, der kan forstå det, men der er altid nogen, der ikke kan forstå det. Når man har det skidt, er det meget svært at forstå den reaktion,« siger han.

LÆS OGSÅ:

Morten: ’Jeg ved, jeg kan blive rask igen’

Nanna: ’Jeg kan godt forstå dem, der kalder det en psykisk sygdom’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • anne-marie monrath
anne-marie monrath anbefalede denne artikel

Kommentarer

anne-marie monrath

Hvis du får mærkelige symptomer som du ikke aner hvor kommer fra, kan det være en god ide at slukke for WIFI også,
Mange tåler ikke strålingen, men de færreste forstår eller finder ud af hvad de skyldes...