Den gullige undtagelse

Hele verden bader i lys. Klart, rigeligt og hvidt. Fra et lysstofrør i loftet, på caféen, over tapasbaren eller i stuen med middagsgæsterne. Undtagelsen er Danmark. Her skal lyset komme fra afskærmede glødepærer, stearinlys eller pejsen. I varme gullige farver. Det er hygge og lighed. Forklaringen på det danske lys er både geografisk og kulturel, fortæller Mikkel Bille, som forsker i lyskultur

	Vores geografiske placering højt mod nord med lange, glidende overgange mellem nat og dag er en del af forklaringen på vores forhold til lys. Men også sociale og æstetiske tradtitioner spiller ind, forklarer Mikkel Bille fra hyggekrogen i sin egen sofa. Nederste billede er fra hans feltstudier i Jordan. Her skal lyset ikke skabe hygge, men signalere rum, plads og overskud. Og den reflekterende maling på væggen er med til at gøre rummet større: Her er plads til mange gæster

Vores geografiske placering højt mod nord med lange, glidende overgange mellem nat og dag er en del af forklaringen på vores forhold til lys. Men også sociale og æstetiske tradtitioner spiller ind, forklarer Mikkel Bille fra hyggekrogen i sin egen sofa. Nederste billede er fra hans feltstudier i Jordan. Her skal lyset ikke skabe hygge, men signalere rum, plads og overskud. Og den reflekterende maling på væggen er med til at gøre rummet større: Her er plads til mange gæster

Jakob Dall
29. marts 2014

»Det er os, der er nogle særlinge,« siger Mikkel Bille. Han er antropolog og forsker i lyskultur. »De fleste danskere har en holdning til lyset, og generelt er vi ikke særlig glade for skarpt lys, som blænder,« siger han. Og det står i kontrast til stort set hele den øvrige verden: »I de fleste lande er man tilfreds med et lysstofrør i loftet eller anden kraftig belysning, men vi foretrækker ’hyggelys’, som er dæmpet belysning i varme, gullige farver.«

Særligt for dansk lyskultur er også, at man prioriterer at skabe små, intime rum med lyset:

»Vi har i hjemmet en spredt belysning, så vi danner små rum i rummet. Vi har mange små lamper frem for én lyskilde ét sted, som spreder lys. Man har en lille sofagruppe med noget lys. En stol med noget lokalt læselys. En lampe med indirekte lys, og nogle stearinlys i vindueskarmen. Et spisebord med en lampe over,« siger Mikkel Bille.

»Og selv om vi har en pære, der giver nok lys til, at man kan se hinanden, har vi alligevel to tændte stearinlys. Den måde at skabe små samlingspunkter, som er med til at binde hele rummet sammen, er meget speciel. Ideen er, at lyset skaber et socialt rum ud af et fysisk rum.«

Mikkel Bille har interviewet mere end 60 danske familier i forbindelse med sin postdoc, hvor han har sammenlignet dansk lyskultur med udlandets – konkret den jordanske. I forbindelse med forskningen oplevede han en klar forskel på de danske og de jordanske familiers refleksioner over lys:

»Danskerne har en holdning til lys, og den er æstetisk forankret. Men de færreste tænker over, at de har en holdning, før de møder det anderledes, eller de bliver spurgt. Mange siger: ’Det er da noget mærkeligt noget, du studerer – det har jeg ikke rigtig nogen holdning til,’ hvorefter de taler om det i hele og halve timer: ’Når vi har gæster, gør vi sådan’, ’naboen gør sådan’, ’da vi var på ferie, gjorde man sådan.’ I Jordan var det næsten umuligt. Det var som at tale med en vestjysk fisker. Det var sådan noget med: ’Der er lys. Det skal der være.’

Lys skaber stemninger

I Danmark bruger man lyset aktivt til at skabe bestemte stemninger:

»Lyset er med til at skabe en følelsesmæssige tilstand, man gerne vil være i – og bringe andre i. Man kan anskue danskernes lysbrug som en praksis, hvor vi hele tiden søger at skabe stemning. Vi tænder et stearinlys for at markere, at nu er vi hjemme, skal slappe af og holde fri. Vi tænder lys over sofaarrangementet, når gæsterne kommer for at guide dem derover til en start. Først når vi skal spise, tænder vi over middagsbordet for at lede dem derover,« siger Mikkel Bille. Og selv om gæsterne sidder ved det oplyste bord, skal der stadig være lys i andre dele af hjemmet for at signalere liv, også selv om det ikke bruges, eksempelvis i køkkenet eller gangen:

»Folk foretrækker den spredte belysning, der ikke blænder, men stadig orienterer i hjemmet. De fleste har lamper over spisebordet, og PH-lampen er det klassiske eksempel på en lampe, som giver meget lys, uden at pæren blænder. Vi kan – med få undtagelser i nogle moderne design – ikke lide at se pæren. Sammen med stearinlys, som vi er storforbrugere af, skaber det et intimt rum,« siger han og tilføjer:

»Jeg har interviewet alt fra arbejdsløse i socialklasse 5 til direktører, og der er ikke forskel: Når vi skal hygge os, så tænder vi et stearinlys eller har dæmpet belysning, det gælder alle steder.«

Det handler om lighed, vurderer han:

»Man taler om hygge i et egalitært rum, hvor idealet er lighed, og hvor der er en afslappet og uformel stemning. Derfor søger man at skabe et hyggelys, der former et rum, som ikke skaber strenge hierarkier, men derimod forestillinger om lighed og enighed.« Og det er en afgørende forskel i forhold til Jordan:

»I Jordan – og det kunne have været Syrien eller ethvert andet mellemøstligt land – er formålet med lys et helt andet. Man stræber ikke efter at skulle hygge sig og være lige. Man vil man gerne have et klart lys, som får rummet til at se større ud.« I de kulturer, Mikkel Bille har undersøgt, lukker man ikke mandlige gæster ind i den private del af hjemmet, men tager imod i et receptionsrum:

»Der er prestige i at have et stort receptionsrum, for så signalerer man, at man har mange bekendte, man er villig til at beværte. Derfor bruger man et skarpt, klart lys. Et lys, som skinner hvidt, snarere end det gullige, vi foretrækker. Lysstofrør eller sparepærer oplyser rummet, så man virkelig kan se, hvor stort det er. Vi forsøger i Danmark at lave rummet mindre; de forsøger at lave det større, kan man sige. Derfor bruger man i Jordan også ofte akrylmaling på væggene, som giver genskin og får rummet til at virke endnu større.«

Der er også en religiøs forskel, siger han.

»Metaforisk er Allah lyset og Muhammed lampen. Lys er symbolet på sandhed og det ægte, mens mørket er ondskabens og de onde ånders sted. Så man indretter hjemmet med så lidt mørke som muligt, fordi det er forbundet med religiøs urenhed,« siger han. Derfor tog Jordan imod elsparepæren med kyshånd:

»De elsker den. Den er billig og lyser kraftigt. I Danmark brokkede mange sig over det skarpe og ’kolde’ lys. Eller over, at man ikke kan bruge lysdæmper med en sparepære. Mange danskere hamstrede glødepærer, da de blev forbudt. Man kan sige, at indførelsen af en ny lysteknologi i Danmark, der skal mindske påvirkningen af Jordens atmosfære, taber til ønsket om en hjemlig atmosfære,« siger han.

Særligt dansk

I andre dele af verden kan der være andre forklaringer på lysbrugen end den, Mikkel Bille har fundet i Mellemøsten. Men næsten uanset hvor man tager hen, er det den skandinaviske lyskultur, som skiller sig ud:

»Når jeg fortæller om min forskning til et dansk publikum synes alle, at det er klart, at man tænder stearinlys osv. Men når jeg taler til englændere, italienere eller afrikanere, er folk målløse. Der er også steder, hvor man synes, det er direkte bizart, fordi man tillægger stearinlys en helt anden betydning. I Latinamerika er det for eksempel forbundet med døden eller forbeholdt kirkelige ritualer.«

Ifølge Mikkel Bille står den danske lyskultur meget stærkt over for den sydlandske:

»De danske familier, jeg har talt med, er stort set afvisende over for fremmed lyskultur. I bedste fald er den kuriøs: ’Så sidder vi der i Andalusien en eftermiddag og drikker hvidvin og spiser tapas, og så er der det der lys, som bare hamrer ned i hovederne på os.’ Det er måske lidt kitsch, når man oplever det på en ferie, men det er på ingen måde, sådan at man siger: ’Det vil vi også gerne selv have.’« Og omvendt er det med nogle af de herboende indvandrere, Mikkel Bille har talt med:

»Mange står fast på det hårde, hvide lys, men man ser også elementer af danske lystraditioner vinde indpas i indvandrerhjem.«

Følger solen

Forklaringen på den danske lyskultur skal findes i både geografien og i kulturen.

»Noget kan forklares ud fra geografisk determinisme. Vi har lange overgange fra dag til nat, lange sommernætter, og mørke vinteraftener. Det tager lang tid for solen at stå op og gå ned, og vi kan godt lide dæmpet lys med gullige og rødlige toner, fordi vi kender den fra solopgange og solnedgange.« Og det kan forklare forskellen til Syden: »Jo længere sydpå man kommer, jo skarpere kommer solen ind, og jo hurtigere er overgangene. Derfor tænder man bare et skarpt lys,« siger Mikkel Bille.

Men geografi er ikke hele forklaringen:

»København ligger på samme breddegrad som Moskva og Edinburgh, og der bruger man ikke ret mange stearinlys,« siger han. Også økonomi kan spille ind: »Jo fattigere et samfund er, des færre penge kan man bruge på lys, som man dækker til med en lampeskærm. At skærme lyset af og få mindre ud af det er selvsagt ikke optimalt, hvis man lever i Afrika og ikke har så mange penge. Men de rige i disse områder har ofte samme belysning, så den forklaring er heller ikke fyldestgørende,« siger Mikkel Bille, der derfor fremhæver den skandinaviske og danske æstetik som forklaring.

»Vi har en særlig påskønnelse af lyset og en holdning til, hvordan vi gerne vil bruge det til at skabe en hyggelig stemning. Om det så er på grund af lyskulturen, at vi er sådan, eller om lyskulturen er skabt ud af den mentalitet, er svært at sige. Men det er et faktum, at vi udfolder de her idealer om lighed og afslappethed i vores lyssætning og i dansk designtradition.« Her mener han, at der er stort forskningsmæssigt potentiale i at sætte den danske lyskultur ind i et kulturhistorisk perspektiv. Muligvis vil der kunne ses en linje tilbage til Skagensmalerne og deres særlige brug af lyset i slutningen af 1800-tallet.

»Det er kun en tese, men det kunne være interessant at få undersøgt det,« siger han. Også PH og andre danske designere og arkitekter har formentlig spillet en afgørende rolle for det folkeligt forankrede danske lystradition:

»I dansk arkitektur og design er der en særlig påskønnelse af lys. Man arbejder ekstremt bevidst med lyset – det er PH og Henning Larsen gode eksempler på. Og det er ikke kun mængden af lys, de dyrker, men i høj grad også kvaliteten af lyset,« siger Mikkel Bille, som igen fremhæver PH-lampen:

»PH-lampen er et ikon, som været med til at sætte en standard for, hvordan lyssætning skal være, og hvad en lampe skal kunne. Den har haft stor betydning for lyset i danske hjem og har det stadig. Den er vel nærmest symbolet på det danske lys. Den understreger, at lyset ikke kun skinner på tingene, men også for tingene i hjemmet. Tingene i hjemmet skal fremstå på en særlig måde, og det kolde lys fra en energisparepærerne gør det ikke,« siger Mikkel Bille. »I hvert fald ikke i Danmark.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores geografiske placering højt mod nord med lange, glidende overgange mellem nat og dag er en del af forklaringen på vores forhold til lys. Men også sociale og æstetiske tradtitioner spiller ind, forklarer Mikkel Bille fra hyggekrogen i sin egen sofa. Nederste billede er fra hans feltstudier i Jordan. Her skal lyset ikke skabe hygge, men signalere rum, plads og overskud. Og den reflekterende maling på væggen er med til at gøre rummet større: Her er plads til mange gæster

Foto: 
Mikkel Bille

Mikkel Bille

Født 1977. Adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet 2010-2013. Lektor på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC, 2014. Medlem af Videnskabernes Selskab – Det Unge Akademi, 2013

Kandidat i nærorientalsk arkæologi fra Københavns Universitet, 2003. Master (MA) i materiel og visuel Kultur, University College London, 2005. Ph.d. i social antropologi, University College London, 2009

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Weis

Lysforureningen og ændret belysningsæstetik er over os

Håber ikke – at den fornuftige antropolog og forsker glemmer bagsiden af vores samfunds anvendelse af kunstigt lys – nemlig den medfølgende lysforurening i det offentlige rum – udvendige armaturer som mere sender lyset opad i en håbløs kamp mod stjernerne - end hen hvor der er mest behov for det …

Det er de færreste, der tænker på, at dårlig belysning kan have en uheldig effekt på både humøret og elregningen – og kønslivet – kunne man tilføje – eksemplarisk anskueliggjort med denne interne lysstofrørsforurening – som vist på en af illustrationerne - hvor er det varme bys blevet af …

Her er filosofien åbenbart - så meget koldt hvidt lys som muligt – gerne projektører - så vi kan se om gæsten er bevæbnet – det er jo alligevel en gammel skægget mand i det høje - der slukker lyset til sidst …

http://ing.dk/artikel/ny-direktor-i-lysteknisk-selskab-lys-skal-saette-d...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til udendørs i det offentlige rum har DONG Energy i det gamle NESA-område udskiftet alle gadelamperne med sådan nogle nydelige små klokkeblomstlignende eller paddehatte-agtige amaturer, der kun skinner ned, ikke ud og op. Men den branche er enorm (ligesom den indendørs). Vidste I, at der er noget der hedder et Philips Københavner amatur med Gentoftearm? Særlige udfordringer er der i parker og rekreative områder, havne og moler. De sidste steder skal belysningen komme fra lave pullert-amaturer, så man kun kan se, hvor man går, men ikke ud i området, havnen eller søterritoriet, for derude skal søens folk kunne navigere og ramme havnen og anduve molerne uden at blive generet af promenadefolkets behov for at være badet i lys.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Ja, og den der med den mørke entré, er typisk (gammel) dansk, for i modsætning til Jordan eller Syrien, hvor gæster tages imod i velbelyste receptionsrum, der skal imponere og vise status, så er vores entréer små overspringshandlinger, våbenhuse, før man kommer til det egentlige og hellige. Man må så bare håbe, folk lægger våbnene derude.
Forresten skal vi danskere huske, at stearinlys er mere forurenene end at sætte sig til bords midt på H. C. Andersens Boulevard i myldretiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jo, så må han have haft lyset med sig i sindet, fra den grønne ø.

Jeg tænker på, om denne artikel er lidt anstrengt, for går man lidt tilbage i tiden, var dansk belysning ikke noget særskilt ud over tysk biedermeier, klunkestil, stoflampeskærme eller engelsk empire. Alt det nye lampehalløj skyldes måske en tid med overdreven købekraft i "nuller-festen", hvor alle havde råd til de store PH-lamper og masser af halogenlys i deres nye Kvik-køkkener. Godt nok er det nordiske lys indiskutabelt interessant om sommeren, men alligevel, er sagen ikke lidt overfortolket i denne artikel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Ja - Jan, den kampagne hørte vi da vist ikke noget om i dag. Tidligere år foregik lysslukningen i maj måned. Jeg har nu aldrig fulgt den opfordring. Det er rigeligt, at det nu med sommertiden bliver mørkere om morgenen og lysere om aftenen.

Michael - anstrengt synes jeg nu ikke artiklen er, men forfatterens baggrund på de nævnte institutter fornægter sig selvfølgelig ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Rasmussen

Den gullige undtagelse har også noget at gøre med mode.
Blege danskere vil helst være sol(arie)-brune, denne kulør fremhæves af gulligt lys.

Thailænderes ideal er modsat, at være så hvide som muligt, hvilket ses på butikshylder med hudplejeprodukter, der næsten alle har "whitening effect". Det blå-hvide lys fra lysrøret i loftet får huden til at se hvidere ud.

I Thailand er der også et social-økonomisk aspekt af een-lyskilde traditionen, nemlig at et forbrug på mindre end 45 kilowatt-timer per måned ikke opkræves, derfor kan de mange fattige bruge et lysrør og et fjernsyn i aftentimerne gratis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Jeg mindes nu også en type blåligt lystofsrørslys i både Italien, Spanien, Portugal og Grækenland (ofte i forbindelse med diskoteker og barer), som fik en til at se mere solbrun ud, end man var. Hvad var det for noget?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Rohde Jensen

Jeg kan på det varmeste anbefale kunstigt belysning, der svarer til det lys som solen udsender. Dvs. en farvetemperatur (ja, det hedder det) på 6500K i lysrør med minimum fem slags pulver. De sælges typisk til brug i terraier og til brug i den grafiske branche. Men de er faktisk ikke særligt dyre.

Disse lysrør er måske ikke specielt hyggelige, men de er effektive imod vinterdepression og giver en forrygende naturtrohed af farverne i omgivelserne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Frederiksen

Det hører med til historien, at glødelamperne blev forbudt på grund af omfattende lobbyarbejde i EU som fabrikanterne af - rigtigt gættet - energisparepærerne stod bag. Energisparepære en en falsk varebetegnelse, fordi fremstillingen er langt mere energikrævende end fremstillingen af den gammeldags glødepære, og desuden indeholder energisparepærerne en række stoffer, som gør dem til miljøfarligt affald. Så den samlede energibesparelse er til at overse. Det er den stærkt forringede lyskvalitet derimod ikke...

anbefalede denne kommentar