Læsetid: 9 min.

En krig, der kun havde ofre

Da kurbogen ’Kernesund familie – Sådan!’ udkom i 2007, startede en bevægelse, der sønderbombede staten som sundhedsautoritet. Kun bevæbnet med egne erfaringer og professionel kommunikation angreb bevægelsen mælk, mel, sukker – og de professorer, der troede, at alle abonnerede på videnskab som en sandhed
Der var engang ... I en ikke så fjern fortid var mælks sundhedsværdi induskutabel. Her et gavlmaleri på Nørrebro i København af maleren Hans Scherfig.

Tor Birk Trads

8. marts 2014

Det var naboens datter, der gjorde mig opmærksom det. Hun er lige så bange for sygdomme og død som jeg, og vi forstår hinanden på et dybere niveau, selv om hun er 27 år yngre.

»Ved I godt, det er giftigt?« spurgte hun og pegede på en liter økologisk jerseymælk i vores køleskabsdør.

Jeg var klar over, at jeg ikke burde tage imod ernæringsråd fra en niårig, men hendes store interesse for død og usundhed gav hende alligevel en vis autoritet i mit hoved.

»Det er bare mælk. Det er da ikke giftigt,« sagde jeg, næsten spørgende og lidt for usikkert i forhold til, at der var tale om en ernæringsfaglig diskussion med et barn.

»Det er komælk,« præciserede hun. »Det giver kræft.«

Jeg kiggede på hende i nogle sekunder uden at kunne sige noget.

»Kræft?«

»Ja.«

»Hm.«

Hele min hovedbund rykkede sig en centimeter bagud, og jeg tog mig til kirtlerne på halsen. De føltes hævede. Jeg prøvede at se patroniserende og selvsikker ud, mens hun blev ved med at stirre på mig.

»Nå-nå. Ja-ja,« svarede jeg stærkt igen.

Jeg havde godt hørt om mælkeadvarslerne fra den Kernesunde Familie, men med vilje forsøgte jeg ikke at sætte mig ind i dem af frygt for, hvad de ville gøre ved mig. Jeg hældte mælken ud i vasken – den var alligevel snart for gammel – og fulgte med pigen over til naboen for at høre nærmere om giften.

Min nabo er filminstruktør, og selv om hun ikke kunne henvise til anden videnskab, end den hun selv havde bedrevet på sin egen families krop, var hun så overbevisende, at jeg omgående stoppede med at drikke mælk og kastede mig ind i det, der senere skulle blive kendt som Mælkekrigen (2007-2011).

Det viste sig, at komælk ikke er til mennesker, men til kalve, og tilsyneladende var det koblet til bryst-, prostata- og æggelederkræft, snot, slim, Parkinsons syge og en række diagnoser inden for adfærdsforstyrrelser. Jeg fik en smoothie med gojibær, mandelmælk og vanilje og blev enig med mig selv om, at man jo lige så godt kunne skifte kalvens mælk ud med ... mandlens.

I starten forsøgte jeg ikke at fodre min ængstelighed med yderligere research, men hvis man har sit barn i en Rudolf Steiner-vuggestue, behøver man ikke aktivt at opsøge den slags. En morgen, hvor jeg famlede mig vej igennem mørket til min søns sivkurv (Steiner-institutioner bruger ikke elektrisk lys, man følger solen), lå der en artikel i den. Den var skrevet af læge og akupunktør Per Bennicke, der har maelkebloggen.dk, og han gentog ordret min nabos mælkeangreb.

Få timers research var rystende læsning. Mælkekrigen havde på det tidspunkt raset i årevis, viste det sig. Særligt blev den udkæmpet af daværende ægtepar og kernesunde familie Morten og Ninka-Bernadette Mauritson, Sundhedsstyrelsen og sundhedsekspert Arne Astrup. Krigen havde kun haft tabere, og især klarheden og eksperterne var gået til. Godt nok var Arne Astrup professor og havde en doktorgrad i medicin, og Morten og Ninka havde mest sig selv, alligevel var debatten så polariseret og fuld af beskyldninger, at det var umuligt at finde et fast ståsted som lægmand.

I dag, her nogle år efter krigens tragiske udfald, drikker jeg stadig ikke mælk i det omfang, jeg gjorde før krigen. Det gør de fleste, jeg kender, heller ikke. Jeg tror ikke, der er nogen af os, der helt ved hvorfor. Måske af frygt for at få mellemørebetændelse.

Krigsmagerne

Lykkelig, det var familien Mauritson. Det var tydeligt for enhver, i det øjeblik man så omslaget på ægteparrets bog Kernesund familieSådan. Bogen er fra 2007 og på forsiden er der smukke billeder af den storsmilende familie – Morten, Ninka-Bernadette og deres to drenge Melvin og Bertram på fem og otte. Men bladrede man bare lidt i bogen, stod det klart, at det ikke altid havde været så lykkeligt.

På før- og efter-billeder, der gaber over et æstetisk spænd mellem Anders Tuxens Det gør ondt mor og fransk Vogue, lades der ingen tvivl tilbage om, at denne familie tidligere havde haft et tungt, trist og forkert liv og nu havde fundet lykken, hinanden og meningen med selve livet i en ny livsstil.

Ninka og Morten var begge journalister og havde levet et usundt og syndigt liv med charterferie, flødeis, pomfritter og Coca-Cola på bredden af en klorblå pool. Det ser man på de grynede, overbelyste farvefotos, der er før-portrætterne. De er overvægtige, solskoldede og triste. Særligt deres yngste søn, Bertram, ser trist ud på billederne, som han sidder der med pomfritterne, og man kan læse, at han var diagnosticeret med autisme.

Men pludselig en dag havde fanden taget ved Ninka-Bernadette, og hun havde med lån fra den allerede verserende amerikanske detox-trend taget begrebet til Danmark og skabt en lokal udgave, der kort fortalt gik ud på at undgå alle de fødevarer, der er hvide – dvs. mel, og gluten, sukker og fremfor alt mælkeprodukter. Derudover skulle det, man så spiste, helst være økologisk.

Tonen i bogen er skråsikker, ligefrem og mange steder krydret med referencer til konventionelle forskeres arbejde, rotteforsøg og statistikker, der er svære at modsige uden at kende substansen.

Kuren havde øjensynligt haft en helt utrolig effekt på familien og skulle ligefrem have frelst deres autistiske søn fra hans diagnose, sendt ham i almindelig skole og ændret livet for hele familien. For det utrænede øje – eller måske i sær for et øje som mit, der godt kan lide at opfatte sig selv som trænet, men ikke rigtigt er det – er det en virkelig overbevisende bog.

Der var flere detox-bøger, der kom frem de år, men ingen slog så bredt igennem og havde så voldsom appel til helt almindelige mennesker som Kernesund familie – Sådan. Det er stadig uklart, hvad de ramte, eller hvordan de gjorde det, men præsentationen, argumentationen, kommunikationen fungerede bedre end nogen anden religion i tiden.

180.000 købte bogen, hvilket gjorde det til den bedst sælgende kurbog i danmarkshistorien og ægteparret afsindig rige og berømte. De blev selve symbolet på en sundhedsbølge, der skyllede ind over landet de år.

Coop ændrede sortimentet i landets supermarkeder, og en hel tv-serie blev af TV 2 tilrettelagt på baggrund af kuren. Familien optrådte i tv-programmer, avisartikler og holdt foredrag over hele landet, indtil den konventionelle videnskab omsider trådte ind på scenen for at sætte tingene på plads.

Modangrebet

Sundhedsstyrelsen udsendte en række advarsler mod diæten, der ifølge dem kunne være decideret skadelig. Ernæringsrådet anført af professor i human ernæring Arne Astrup fra Københavns Universitet langede i interviews hårdt ud efter familien.

»Vi har vores holdning – I har jeres,« lød den provokerende besked tilbage til ernæringseksperter og forskere, der måtte se deres autoritet udfordret af almindelige mennesker, der delte deres erfaringer på nettet og i chatfora. Eller som Morten Mauritson sagde:

»Der er en masse mennesker, som har fulgt myndighedernes kostråd og fundet ud af, at de bliver syge af dem. Og det kan godt være, du er professor, Arne Astrup, men jeg kan godt finde ud af min egen sundhed.«

Arne Astrup var rødglødende. Sammen med de andre eksperter blev han ved med at kræve den videnskabelige baggrund fremlagt og kaldte familien både manipulatorisk og løgnagtig:

»Som offentligt ansatte forskere er vi nødt til at rådgive befolkningen om, hvad der reelt er videnskabeligt belæg for. Vi kan ikke love, at hvis du spiser på en bestemt måde, så bliver din autistiske søn rask, for det er der ikke belæg for. Ligesom der heller ikke er dækning for, at mælk er årsag til allergi, snotnæser osv. Tværtimod er der masser af dokumentation for at magre mejeriprodukter har gavnlige virkninger.«

Styrkeforskydning

Men måske havde Arne Astrup undervurderet det, han var oppe imod, eller måske var tiden løbet fra den videnskabelige evidens og kitlernes hegemoni. I hvert fald vendte sagen sig mod ham selv, og modstanderne begyndte med den kernesunde familie i spidsen at så tvivl om hans troværdighed.

Det kom frem, at Astrup allerede i 2003 havde haft et uheldigt makkerskab kørende med sukkerindustrien, samtidig med han var formand for Ernæringsrådet, og nu anklagede modstanderne ham for at være sendt i byen af Mejeriforeningen, som han indirekte skulle være i lommen på. Det var særlig Per Benniche fra maelkebloggen, der var fremførte den teori.

»Men forskere er udsat for et stort pres for at tiltrække penge,« forsøgte Arne Astrup og sendte skylden videre til politikerne, men da var det for sent. Autoriteten var tabt og da han i efteråret 2013 kom i nye vanskeligheder efter at have anbefalet Kærgården i et DR-program, trak han sig helt fra offentligheden og bekendtgjorde, at han ikke ville udtale sig offentligt mere.

Til gengæld havnede han, hvor Ninka og Morten begyndte, og udgav i efteråret en kurbog. Den er blevet til sammen med tv-værten Christian Bitz og er udkommet på samme forlag som Kernesund familie – Sådan!.

Ninka og Mortens liv tog også form som en sær forfaldshistorie, for som det er med de fleste succeser, der bliver for store, vendte folkestemningen sig pludseligt mod parret, der blev kaldt plattenslagere og overfladiske.

Især Ninka gjorde det måske heller ikke lettere for sig selv, da hun slog sig sammen med andre af tidens selvhjælpsstjerner, Christine Eilvig og Kirsten Stendevads, der havde skrevet bogen Millionøsemetoden. Sammen tonede de tre frem på Youtube med mutanten Kernesund Millionøse, der lovede både sundhed og millioner med enkle coachingtrick på fem teleworkshops.

Kort herefter blev ægteparret skilt, og de sidste par år er det Ninka, der solo har videreført detox-begrebet for viderekomne. Det hele er stadig foregået i tæt parløb med sin egen personlighedsudvikling, så da hun nåede til sin seksuelle frigørelse gennem den italienske verdensklasseelsker Gianfranco Di Vito fra Napoli, blev det også forsøgt gjort til forretning i konceptet sexloveandhappiness.com, der blandt andet bød på en ’Jalousi detox’, som skulle kunne frigøre dig til at leve i et åbent parforhold, hvor manden må have sex med alle de kvinder, han vil, og kvinden også må have sex med alle de kvinder (ikke mænd) hun ville.

Ninka berettede lystigt om højlydt sex for åbne vinduer, og på et tidspunkt kunne hun også på sin videoblog grædende berette om, at hun ikke kunne finde sin klitoris – på det tidspunkt var det for længst forbi med Gianfranco.

Omkostningerne

Et hav af videoblogindlæg er siden sendt på nettet som led i Ninka-Bernadette Mauritson selvudvikling – nogle af dem er også fjernet, hvis de har vist sig for voldsomme for offentligheden, herunder også en video, hvor hun danser Zumba, der ellers var en stor viral succes.

I dag er hun som sundhedsguru både skandaliseret og marginaliseret. Det ser ud til, at hun mest er optaget af hormoner og vitaminer, som man kan se hende junke direkte ind i blodet på hendes hjemmeside.

Men da jeg nyligt læste et ældre avisportræt af hende (fra før Gianfranco), gik det op for mig, hvor tæt hendes figur var forbundet til 68’erne og hippiernes opgør med autoriterne og deres selvudviklingsprojekt. Hun er selv opvokset i kollektiv med biodynamik og alternativ behandling, fremgik det, og hun bekender sig helt og aldeles til sine forældres idealer:

»Jeg danser de samme danse, spiser meget af den samme mad, synger de samme sange og fremstår på mange måder egentlig ret meget, som det jeg selv kommer fra,« siger hun i portrættet, men tager dog afstand fra én ting:

»Der går klart en lige linje fra min barndoms hippieidealer til Kernesund, men mange er blevet stødt over, at man kan tjene penge på sundhed. Vi blev opdraget med, at penge er noget skidt, og at de rige er onde. Det er en grundholdning, som jeg ikke kan forstå.«

Morten Mauritson hedder ikke længere Mauritson og har fundet tilbage til sit gamle job som journalist, og at dømme ud fra de billeder, DR har lagt frem af deres værter, ser det også ud til at han har fået sin gamle kropsform tilbage.

Måske har han ligesom os andre fundet tilbage til en vis grad af normalitet. Selv om jeg nu for altid har tabt min blinde tiltro til mælk og, hvad værre er, til autoriteter. Det er der stadig ingen, der kan hjælpe mig med. Mælkekrigen brød kun ned. De gamle autoriteter bliver aldrig det samme.

Teksten er et uddrag fra singlen ’Hypokonder i den kreative klasse – Jagten på sygdom, autoritet og endelig detox’, som Information udgiver i næste uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Anne Schøtt
  • Anders Feder
  • Claus Piculell
  • Karin Jønsson
  • Lone Christensen
  • David Zennaro
  • Benno Hansen
Espen Bøgh, Anne Schøtt, Anders Feder, Claus Piculell, Karin Jønsson, Lone Christensen, David Zennaro og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

OM jeg begriber det!
Jeg kan meddele at ingen har fået mig til at hoppe på diverse "ekspertråd", og at jeg drikker mælk som jeg altid har gjort.

Jesper Bernøe, Henrik Klausen, Rune Petersen, Dana Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Selveste WHO anbefaler rent faktisk at man ikke for meget sukker, eller salt. Især børn synes ikke at have godt af det stads/skidt. [Og mange sygdomme kan faktisk forbedres eller måske endda helbredes hvis man spiser den korrekte - sunde - mad; lægemiddelindustrien, sundhedsstyrelsen og landbruget fortæller det bare ikke. Hvorfor mon?]

Og ja, komælk er dårligt for os mennesker. Hvorfor tror Lasse Lavrsen at vi drikker så meget komælk i Danmark? Ikke for vores sundheds skyld! Det skyldes udelukkende, at man i 1950erne i landbruget havde et overskud af mælk! Selv i dag skal der komælk i alt. Selv i den danske pesto som er inspireret af den italienske er der skummetmælkspulver i!

Palæo-diæten eller stenalderkostdiæten er der vist heller intet videnskabelig belæg for, vel? Alligevel er alle ved at falde bagover og taler om denne 'naturlige' diæt. Og hvad består den så i? At lade være med at spise brød - stort set. Og kun spise kulhydrater og proteiner....stort set...

Og manden, Morten Mauritson, har fundet tilbage til en normalitet? Hvad består denne normalitet da i? At spise de samme fødevarer som han gjorde før.....eller hyr?

Og masser ad dokumentation for at (magre) mejeriprodukter er gavnlige? Hvordan kan det så være, at i de lande, hvor man ikke drikker komælk, ja der har man f.eks. et langt færre tilfælde knogleskørhed end hertillands (I DK!).

Og sådan som jeg husker denne her historie gik det egentlig udmærket for parret bag de her bøger; den dag de offentliggjorde, at de skulle skilles, vendte folkestemningen mod dem. Ikke før...

Og nej, Lasse Lavrsen, det er aldeles ikke uklart for mig, hvorfor 180.000 mennesker i dette land, dette Danmark købte bogen Kernesund Familie - Sådan (2007). Mange mennesker i dette land har i det mså følt det samme som den her familie, mange mennesker i dette land har de samme erfaringer som den her familie; så snart det holdt op med at drikke komælk og drak sojamælk f.eks. i stedet for, forsvandt deres hovedpine, deres søns eller døtres mellemørebetændelse forsvandt også. Og de fik det bedre når de ikke spise f.eks. chips eller drak cola hver dag.

Og faktisk har de officielle kostråd lige fra min barndom altid lydt: lad være med at spise hvidt brød, inkl. wienerbrød mv. Spis groft brød, helst rugbrød, masser af frugt og grønt mv. Problemet som jeg ser det er at staten aldrig har interesseret sig for at udgive opskrifter ift. hvordan man kan lave denne sunde mad. Og det var der altså i bogen Kernesund Familie - Sådan (2007) - gode, slide opskrifter på, hvordan man lavede god sund (enkel) mad.

Steffen Gliese

Problemet synes vist at være, at man i alt for høj grad tror, at disse ting er almene; men formodentlig er der snarere tale om, at kroppen indstiller sig fra barnsben på, hvad der er mulige fødeemner.

Mmm. Der er nu næsten ikke noget bedre, end et glas iskold mælk.
Jeg har endnu ikke hørt nogle ordentlige argumenter for, hvorfor jeg skulle stoppe med et drikke sådan et om morgenen, så det har jeg tænkt mig at blive ved med. Og mine fremtidige børn får også et.

Henrik Klausen, Rune Petersen, Dana Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

For mig at se, så handler det i øjeblikket om, at undgå diverse kemikaler og gmo fødevarer!

Spis så økologisk, som din pengepung giver dig mulighed for, og så varier din kost. En mulighed er at varierer den efter årstiden.

Hanne Koplev, Benjamin Bach og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er ret sikker på, at mine tænder er så stærke, fordi jeg drikker så meget mælk. Når jeg tænker på, hvor forsømmelig jeg i årenes løb har været, er der ingen anden god forklaring.

” En krig, der kun havde ofre. Da kurbogen ’Kernesund familie – Sådan!’ udkom i 2007, startede en bevægelse, der sønderbombede staten ”
KRIGEN – SØNDERBOMBNINGEN er blevet almindelige ord i beskrivelsen af almindeligheder.
Almindeligheder bliver KRIG og almindelige bevægelser SØNDERBOMBER.

” Kun bevæbnet med egne erfaringer og professionel kommunikation angreb bevægelsen mælk … ”

Teksten beskriver bevægelsen havde en manglende bevæbning.
At bevægelsen ”kun bevæbnet … ” udtrykker bevægelsen kunne være bevæbnet langt bedre.

BEVÆBNING
SØNDERBOMBNING
KRIG

Brug metaforer med omhu selvom det kræver tænkning!

odd bjertnes, Eva eldrup, Niels Mosbak, Ingrid Uma, Niels Duus Nielsen og Thomas Borghus anbefalede denne kommentar

Der er godt at kende sin biokemi, hvis man skal fremstå med en seriøs kritik.

En almen kendt hypotese om årsagen til autisme er belastning med miljøgifte, deriblandt kviksølv.
Kviksølv har den virkning, at det specifikt ødelægger enzymet Dipeptidylpeptidase 4, som skal nedbryde gluten (gluten er et stof som bl.a. findes i hvedemel) og kasein (ostestof, som findes i mælkeprodukter).
Delvist nedbrudt gluten og kasein er bioaktive peptider med en opiat-virkning, hvilket konkret ses ved, at visse individer med intolerance bliver hyperaktive eller uklare i hovedet, når de får hvedemel / mælkeprodukter.
Både kviksølv og disse delvist nedbrudte peptider af gluten og kasein har negativ effekt på immunforsvaret, hvilket medfører øget hyppighed af autoimmune og allergiske sygdomme samt kræftsygdomme.

Så jo ! Det giver masser af mening at antage, at hvedemel / mælkeprodukter ikke er godt til individer, som kan være belastede med kviksølv.
Og faktisk kan man være født med kviksølvforgiftning / kviksølvbelastning, idet alt, hvad der kommer af giftstoffer fra moderen og over i fosteret, vil forblive i fosteret, idet et foster ikke har nogle udskillelsesveje.
Først når barnet fødes og dets egne udskillelsesmekanismer modnes, vil barnet begynde at rense sig for de giftstoffer, som er overført fra moderen.

Sukker er er godt substrat for gærcelle-svampen Candida Albicans, som findes i overvækst i den usunde tarm-flora.
Candida Albicans har den egenskab, at det kan metylere kviksølv. Metyl-kviksølv er let optageligt, hvorfor et individ med en Candida Albicans infektion kan oparbejde en kviksølvforgiftning, idet kviksølvet ikke udskilles på normal vis.

Så med lidt kendskab til biokemi, er der masser af logik bag Den Kernesunde Families kostråd til autistiske børn.

Jan Bisp Zarghami, Eva eldrup og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Her kunne Information træde til med links til solid ernæringsforskning. Ja, jeg er en doven læser, som bare vil oplyses!

Pippi Groving

Jeg har på det sidste set flere og flere forskningsresultater der viser at proteinerne Kassein (fra komælk) og gluten (fra hvede og byg) er med til at danne en mild kronisk inflammation i tarmen hos folk der indtager det jævnligt.
Selv om man ikke har typiske inflammationsproblemer lader det til at der opstår en del følge problemer hos mange med denne inflammation. Såsom udmattelse, koncentrationsbesvær og dårligt humør, samt at det ofte forstærker neurovariationer som ADHD, bipolær syndrom, schitzofreni og autisme...

Lars Hareskov

Man kunne også se den anden vej. Hvad har menneskeheden overlevet på siden de satte foden på Moder jord. Grøntsager, frugt, bær nødder, kød, fisk og frisk kildevand. Tidligere var man nomader som fulgte med dyrene hvor der var foder. For 6000 år siden begyndte man at forædle græsser med henblik på at dyrke foder til dyrene så man kunne etablere bopladser. Disse græsser blev til kornsorter. Uheldigvis kom de til at male kornet og bruge det til menneskeføde. Det lider vi så under i dag.

Morten Balling

Som Lars skriver, fandtes der også mennesker for 6000 år siden. Dengang var der ikke nogen som kendte kostpyramiden. Man spiste hvad man havde, og næste måned spiste man ofte noget andet. Man skal ikke kimse af evolution i den sammenhæng. Selvom datidens kost ikke kan have været specielt varieret, overlevede man. Faktisk tyder undersøgelser af skeletrester på, at f.eks. op mod 60% af mændene i nogle stammer, på trods af kosten, døde af vold. Deri kun indregnet dem, hvor man kunne se det på skelettet. Indrømmet de blev ikke 80 år gamle, men...

For nogle år siden skulle vi drikke rigtigt meget vand. Mennesker rendte konstant rundt med en flaske med kildevand, og de skulle hele tiden tisse. Da en journalist spurgte verdens førende forsker indenfor menneskets væskeballance, om det virkeligt kunne være rigtigt når Sunhedsstyrelsen anbefalede min 3 liter vand om dagen, svarede forskeren at de fleste mennesker havde behov for langt under 3 liter, og at hvis man lyttede til kropens signaler (tørst!), var det oftest rigeligt. Adspurgt måtte Sunhedsstyrelsen indrømme at de ikke havde noget belæg for at sige som de gjorde, udover at "det vidste alle da".

Det er fint med forskning, men med mindre den er ledsaget af formler, statistik, peer-reviews mm. kan det betale sig at være skeptiker ;)

Morten Balling

@Anders Feder

Selvom det er lidt ufedt, er det et videnskabeligt faktum, at vi fødes omnivore. Ser man på chimpanzer, som er de menneskeaber vi minder mest om, spiser de også kød (inkl andre chimpanzer og små gazelle kid med Bambi øjne). Det havde helt klart været bedre hvis vi havde været tættere beslægtet med bonobo aber, men sådan skulle det desværre ikke være. Jeg tror ikke på reinkarnation, men tager jeg fejl, vil jeg gerne reinkarneres som bonobo. :)

Steffen Jørgensen

Den kristne kultur lider under den store skavank, at den - i modsætning til jødedommen og muhamedanismen - ikke indeholder religiøst betingede regler for, hvad man må spise eller ikke spise. Det giver anledning til stor angst og usikkerhed.

Johnny Larsen

Ninka er noget af det sjoveste dansk underholdningsbranche længe har budt på.

Der er i øvrigt et paradoks:
Man kan åbenbart udråbe sig selv til ekspert ved at postulere, at ingen har brug for eksperter

Preben Rasmussen

Uden at blande mig i den store 30-års krig om kostrådene og hvordan kroppen ernæres optimalt vil jeg pege på den udvikling der er sket i selve grundlaget for fødevareproduktionen.

Industrialisering af landbrugsproduktionen på marker og i stalde.
Industrialisering af foderstofproduktionen til husdyr.
Svindel med produktion af foderstoffer.
Et industrielt affaldsprodukt som gylle hældes på markerne og indgår i produktion af fødevarer.
Industrialisering af husdyrhold. Dyrene lider.
Udpining af jorden med tab af spor- og mineralstoffer til følge.
Aldrig før i Danmarkshistorien har kød været så billigt som nu.
Jamen, forbrugerne vil jo ikke betale for kvalitet, siges det.

Hvilke handlemuligheder har vi som forbrugere ?
Efterspørge og betale for økologi ? Er der andre veje ?

Torben Kjeldsen

Ja nemt er det ikke, at vide... Jeg holder mig til økologisk, når muligt og mangfoldighed.

Yoghurt og mælk sænker risikoen for sukkersyge
Hvis du dagligt spiser eller drikker et halvt glas syrnet mælkeprodukt, som yoghurt eller skyr, så mindsker du din risiko for at udvikle type 2-diabetes med en fjerdedel, viser ny forskning. Fedtfattig mælk sænker risikoen med en femtedel.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/yoghurt-og-maelk-saenker-risikoen-sukke...

Bernhardt Cuchi

At sundhedsstyrelsens autoritet lige fik en rystetur, er vel ikke så skidt at det ikke er godt for noget. En langt alvorligere kritik af selv samme styrrelse, flugter med den her omtalte problemstilling, nemlig da det kom frem at kostrådende var udformet under større hensyntagen til landbrugets afsætningsmuligheder end til sundheden.
At man som forbruger føler sig fortabt i for meget information og for lidt tid til at sætte sig ind i det, er vel en realitet som offentlige institutioner kun kan skærme os fra i begrænset omfang. At de gør det godt langt hen af vejen, fritaget dem jo ikke fra at skulle håndtere kritik. Det er kun sundt.
Mælke entusiasmen er kulturelt funderet her til lands, mens Harvards forskere bl.a. Ikke ser de helbrende egenskaber i deres resultater: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1380936/pdf/amjph00505-0106.pdf

Hmm.. Man kunne også overveje om ikke der ligger en interessant pointe i det forhold, at det koster mange penge at bedrive grundig forskning, således er der kun et begrænset antal investorer, der er villige til at financiere forskning ved udsigt til et lille eller intet afkast. Polemisk sagt er forskningsresultater en vigtig del af markedsføring i dag. For små forskningprojekter kan give modstridende resultater, og ved et tilstrækkeligt antal forsøg, kan man ofte få de resultater, der fremmer ens interesser.

Kristine Waagstein

1. resultat af abstract på PubMed søgeord: ASD + milk: (har ikke tid til at søge yderligere:-))

Nutr Neurosci. 2014 Feb 12. [Epub ahead of print]
Are 'leaky gut' and behavior associated with gluten and dairy containing diet in children with autism spectrum disorders?
Navarro F, Pearson DA, Fatheree N, Mansour R, Hashmi SS, Rhoads JM.
Abstract

Objectives Studies have suggested a link between diet and behavior in children with autism spectrum disorders (ASDs). Parental reports of behavioral changes upon exposure to gluten and/or casein are common in clinical practice. An association between diet type, intestinal permeability (IP) ('leaky gut'), and behavior has been long proposed but not substantiated. We explored this possible association in this trial. Methods This randomized double-blind, placebo-controlled study explored the effects of gluten and milk on IP and behavior in children with ASDs over a period of 4 weeks. IP assessed by lactulose:mannitol (L/M) sugar permeability test and behavior assessed by the Aberrant Behavior Checklist and Conners Parent Rating were measured. Gastrointestinal symptoms in both groups were also monitored. Results Neither the L/M ratio nor behavioral scores were different between groups exposed to gluten/dairy or placebo. The changes observed were noted to be small and not clinically significant. Discussion Our study although underpowered to show small differences does not support an association between dietary gluten/milk, IP, and behavioral changes in subjects with ASD.

Sekter kommer i mange udformninger og indpakninger, og de finder også altid deres proselytter til deres selvopfundne dogmer, som de udråber som videnskab, selvbehandling med resultat ingen andre kan eller må betvivle, og videnskaben skal bøje sig for.