Læsetid: 7 min.

Læring bliver et anliggende ved siden af livet

Konkurrencestaten tager kvælertag på uddannelse og skaber flere tabere i stedet for flere vindere. Den fokuserer snævert på målelig faglighed og overlader det til Facebook og de unge selv at blive livsduelige mennesker – ny bog forsøger at redde en særlig dansk tradition
Det er adgangen til ungdomslivet, der gør dem glade for at gå skole, forklarer Knud Illeris. Og det er mindst lige så vigtigt som den dokumenterbare tilegnelse af færdigheder siger han

Det er adgangen til ungdomslivet, der gør dem glade for at gå skole, forklarer Knud Illeris. Og det er mindst lige så vigtigt som den dokumenterbare tilegnelse af færdigheder siger han

Tor Birk Trads

15. marts 2014

På vej til interviewet med uddannelsesforsker Knud Illeris møder jeg en mor, der har taget sin søn ud af min datters klasse og sendt ham på privatskole. Sønnen ville selv, han er glad for sin nye skole og mener selv, han har lært det, han skal, om tilpasning til mangfoldigheden på sin gamle folkeskole. Ikke at alle privatskoler bare er lykken, nej nej.

Men folkeskolen er under pres, når ressourcestærke familier vender ryggen til den. Det kan vi hurtigt blive enige om, mens vi passerer lyskryds og andre cyklister. Vi er også enige om, at den fælles folkeskole er værd at kæmpe for. Det er bare ikke noget særligt fedt projekt for tiden.

Samme tone slår Knud Illeris ganske uopfordret an fra det øjeblik, han går i gang med at forklare, hvordan den stærkt omdiskuterede konkurrencestat påvirker læring – emnet for den nye bog, han har redigeret med bidrag fra nationale og internationale notabiliteter som konkurrencestatsbegrebets fadder, Ove K. Pedersen, og uddannelsesforsker Thomas Ziehe.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marie Jørgensen
  • Adem Fajkovic
  • Johanne Skærbæk
  • Lars Dahl
  • Laurids Hedaa
  • Sølvi Domsten
  • Soner R. Özkaya
  • Bernd Åke Henriksen
  • randi christiansen
  • Olav Storm Jensen
  • Marianne Christensen
  • Lau Dam Mortensen
  • Preben Bollerup
  • Ervin Lazar
  • Simone Bærentzen
  • Anne Eriksen
  • Carsten Mortensen
  • Marianne Rasmussen
  • Alan Strandbygaard
  • Anker Nielsen
  • Thomas Christensen
  • Maria Guldager
  • Mihail Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Vivi Rindom
  • Carsten Søndergaard
  • Mona Jensen
  • Torsten Jacobsen
  • Jesper Wendt
  • Philip B. Johnsen
  • Merete Jung-Jensen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Lise Lotte Rahbek
Marie Jørgensen, Adem Fajkovic, Johanne Skærbæk, Lars Dahl, Laurids Hedaa, Sølvi Domsten, Soner R. Özkaya, Bernd Åke Henriksen, randi christiansen, Olav Storm Jensen, Marianne Christensen, Lau Dam Mortensen, Preben Bollerup, Ervin Lazar, Simone Bærentzen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Marianne Rasmussen, Alan Strandbygaard, Anker Nielsen, Thomas Christensen, Maria Guldager, Mihail Larsen, Dorte Sørensen, Vivi Rindom, Carsten Søndergaard, Mona Jensen, Torsten Jacobsen, Jesper Wendt, Philip B. Johnsen, Merete Jung-Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det "nye sorte", er at vi higer efter en diagnose/en (bort)forklaring, noget som vi kan "hæfte skylden" (red. I min optik, vores egnet ansvarlighed eller mere præcist ..Uansvarlighed), op på.
For når vi har "den diagnose", af den ene eller anden kaliber, så kan vi fra ligge os ansvaret, og læne os tilbage og sige, ...."det er da osse fordi at...

Thorbjørn Thiesen, Soner R. Özkaya, Karsten Aaen, Claus Jørgensen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Undskyld igen, hvad er det nu, vi konkurrerer om? Kan vi ikke få brød på bordet eller hvad?

morten Hansen, Laurids Hedaa, Alan Strandbygaard, Anders Kristensen, Morten Børre Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

Nogle af os kan ikke ... Men begrebet 40 fed og færdig, er i det mindste aflivet ved samme lejlighed, nu er man bare færdig. :p

Claus Jørgensen, Rune Petersen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar

Feminismen har gjort Danmark til et komplet afsporet land.

- Jeg opfordre til en folkeafstemning i Sønderjylland om tilbage flytning af Sønderjylland til Tyskland med grænse som før 1920.

Michael Kongstad Nielsen

Hvem er de ressourcestærke familier? Er det dem, der der er bedst til af dyrke deres egoer? Hvis de ressourcestærke familier vender ryggen til folkeskolen, er det fordi de er egoister, der kun vil deres eget bedste, og tror, det sker i det private, herunder i privatskolerne. Men det gør det ikke, og denne artikel svinger mellem journalistens egen selvpromovering og det politisk korrekte i at fremme den folkelige skole.

Soner R. Özkaya, Jens Thaarup Nyberg, Flemming Scheel Andersen, Søren Johannesen, Torben Loft og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Hvad lærer vore børn i virkeligheden i skolerne?
Er det viden om virkeligheden vi formidler?
Eller instruerer vi blot i spillets regler?

Hvorfor er vi så bange for at træde til side og lade børnene opdage verden og virkeligheden på en hånd? Hvorfor må de ikke lære selv, hvorfor skal de tvangsarve vores fejl og mangler?

Som samfund lærer vi uendeligt langsomt!
Ny viden er nemlig velkommen hvis den bekræfter og gerne roser det eksisterende system!
Alt andet er et tyndt lag maling på en meget lang og trist historie!
Lad børnene være i fred og lad dem bestemme selv!

Hvem skal bestemme over dig, hvis du vil bestemme over alle andre?
- det skal jo hænge sammen forstår du nok

Flemming Madsen, Claus Madsen, Jakob Trägårdh og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

I en ægte konkurrence stat er taberne uhyre vigtige. Konkurrence statens succes måles ubetinget på antallet af tabere der årligt produceres.

I en konkurrence stat har taberne mange nyttige og vigtige funktioner. De bruges som skræmme eksempel på hvor galt det kan gå hvis man ikke vil konkurrere på ulige vilkår.

De er gode at skyde skylden på når tingene ikke køre så godt - så bruges de til at aflede opmærksomheden for egne fejl og dumheder.

Rigtigt mange steder er de et yndet mobbeoffer - man underholder sig i de stærke kredse med hån og spot, det styrker moralen hos den enkelte mønster konkurrent.

De bruges i det internationale spil om hvem der er den hårdeste hund - hvem der kan behandle sine tabere på mest ned drægtige vis, er standart samtale emne ved de store hemmelige sammenkomster logger og andre lukkede fora, som det veludviklede konkurrence menneske bruger for at lukke sig om sin egne egoistiske livsmål. Det er i disse cirkler man skåler og stikker hinanden i ryggen - i bedste konkurrence stil.
- Det social Darwinistiske mennesker - en tilbagevenden til skoven

morten Hansen, randi christiansen, Karsten Aaen, Claus Madsen, Jakob Trägårdh, Claus Jørgensen, Preben Bollerup, Ervin Lazar, Søren Johannesen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Hvis man i 20-erne havde lært at gøre folk til tabere, ville arbejderne aldrig være gået på gaden og forlangt "brød og arbejde".

De havde siddet for nedrullede gardiner og skammet sig.

Ordet "selvforskyldt" og hele behandlersamfundets forsøg på at nedbryde selvtilliden hos flest mulige, er kapitalist-svinenes næst-vigtigste våben.

Kapitalist-svinene (der bare skal døø døø)' s allervigtigste våben er kontrollen over pressen og dermed meningsdannelsen.

Tænk på hvordan de to skuespillere Dovne Robert og Fattig Carina stjal forsiderne på præcis det tidspunkt, hvor det havde været naturligt for vælgerne at spørge:

"Hvad fik vi egentlig ud af bankpakkens mange milliarder - andet end gyldne håndtryk og fyrstelige gager - til præcis de mennesker, som var skyld i miseren" ?

randi christiansen, Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Er "konkurrencestaten" en fabrik for afvigere med selvtillid, men intet selvværd?
Kun sådan kan man forklejne humane indsigter og handlemåder.

"f.eks. udvikling af identitet, forståelse, fleksibilitet, kreativitet, samarbejdsevne og innovationsorientering"

Unddrager man mennesker muligheden for at tage ansvar for eget liv og læring - kan man udmærket få fagligt dygtige arbejdsidioter, men ingen af dem vil få et blive lykkelige - kun en stadig større strøm af materialistiske goder og høje lønninger samt en nedvurdering af deres medmennesker vil tilfredsstille deres ambitioner!

Danmarks befolkning kan umuligt være så indskrænkede, selv her i robotternes og det digitale teknokratis æra, at man ikke kan gennemskue og modvirke skadevirkningerne. Eller?

randi christiansen, Claus Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lau Dam Mortensen

Problemet er at vi i konkurrencestaten indfører en markedsbaseret tilgang til alt.

Marie Jørgensen, Laurids Hedaa, Anders Kristensen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Vi har et undervisningssystem alene for at servicere vort erhvervslivs behov.
Derfor skal vore uddannelser tilpasses og afmåles så de passer til erhvervslivet, som effektive og billige.
Effektivitet og billighed; tidens mantra.
Denne tilpasning sker på nøjagtig samme måde som vi snitter resten af samfundet til for at "please" erhvervslivet.
F. eks. antager vi den helt omvendte stilling til erhvervsskatter om hvad erhvervslivet vil bryde sig om at betale og ikke hvad samfundet har brug for og er tjent med.
Denne tilpasning af samfundet til markedets behov er bagvendt, skalig og baseret på frygt for at erhvervlivet vil udnytte den tilladelse vi har givet dem, til at overflytte kapital og arbejdspladser til mere lukrative miljøer.

Hvad vi skulle indse er at det er samfundets opgave at forsynes dets borgere med den bedst mulige uddannelse efter samfundets behov, både indenfor viden men også almindelig dannelse, empati, medmenneskelighed, solidaritet og alle de andre kvaliteter der binder samfundet sammen.
Ønsker erhvervslivet så at videreuddanne på dette sunde grundlag, bør de selv forestå denne uddannelse og bekoste den, da samfundet ikke har som forpligtelse at levere "grydeklare" medarbejdere, men samfundsnyttige borgere.

Marianne Christensen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Claus Jørgensen og Preben Bollerup anbefalede denne kommentar

1) Det er stadigvæk et vanskeligt at forene skolen med læring, når skolen som institution selv er læringsresistens.
2) Illeris har fat i den lange ende - måltal er latterlige. De er latterlige indenfor skolen, politiet, hjemmehjælpen, universitet, postvæsenet, kommunen mv.
Så længe 1 og 2 gælder fortsætter nedturen.

Laurids Hedaa, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvem gavner det, at man får topkarakter, hvis man er et dumt svin, en kujon, medlem af den kompakte majoritet og "drikker af det forgiftede vand".

claus maack, Marie Jørgensen, Laurids Hedaa, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Arne Vestergård (Phd. og erhvervspsykolog) red. Har ved flere lejligheder forsøgt at skelne mellem Kvalifikationer og kompetencer. Hvor Kvalifikationer er vores kunnen, vores viden, vores uddannelse, det vi kan.
Er kompetencer vores evne til at sætte disse kvalifikationer i spil i livet vores evne til at anvende det vi kan.
Det er med andre ord nødvendigt at være kvalificeret men samtidig lige så vigtigt at være kompetent.
Konkurrence statens uddannelses system opdyrker udelukkende vores kvalifikationer. Vi er som mennesker derfor overladt til Facebook og Paradise Hotel, for at søge viden om hvordan vi anvender os selv i livet.
Begge disse medier er udtalt konkurrence prægede. Det gælder derfor selv i den privateste del af livet om at vinde.
I verdens mindste konkurrence er der to deltagere en vinder og en taber. I de fleste konkurrencer er der langt flere tabere.
Konkurrence statens succes er med andre ord menneskehedens fiasko.
OG SÅ PÅ EN SØNDAG! TAK FOR KAFFE.

Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@ Steffen Jørgense

Knud Illeris er aldeles ikke skrivebordspædagog. Manden har stået bag en del forskning, hvor han er gået i felten - og været i felten - bl.a. på de tekniske skoler. Og især mht. arbejdsmarkedsforskning. Og her især ang. uddannelser og praksis samt teori og deres sammenkobling på de tekniske skoler. Og hvordan teori og praksis spiller sammen. Også ift. voksne og deres læring, igen især på de tekniske og handelsmæssige uddannelser har Knud Illeris altså bevæget sig ud i felten. Og skrevet rapporter og bøger om dette.

Og det er bl.a. på grund af hans forskning, at man fandt ud at der skal være et tydeligt formål med det eleverne skal lære/lave, det er også pga. Illeris at vi ved, at det er ikke nok at give elever en opgave med at lave f.eks en bro, medmindre man også giver dem nogle instruktioner i, hvordan man kan gøre det f.eks. Og Illeris forskning har også bidraget med, at vi som lærere nu ved, at der skal opstilles mål for undervisningen, både i folkeskolen, på gymnasierne, og ja, også i voksen-uddannelserne. (altså de steder hvor man underviser voksne)

Og al forskning Illeris har lavet er stort set udsprunget af en nysgerrighed omkring hvad læring er, og hvorfor folk lærer, og hvornår de lærer bedst. Og de teorier Illeris har dannet i løbet af sin forskning er dannet bl.a. pga. hans videnskabelige observationer i felten; han har altså været ude og se undervisning mv. Og på den baggrund dannet teorierne - noget visse pædagoger og lærere i dag godt kunne lære en hel del af....

randi christiansen

Ogg hvad er du steffen - en ureflekteret brokkerøv?

Vi har som samfund valget mellem jungleloven > konkurrencestaten - eller bæredygtigt samarbejde. De ødelæggende konsekvenser af det 'markedskonforme demokrati', af konkurrencestaten, bliver stadig tydeligere for stadig flere - selv om det godt nok går langsomt - og det benytter reptilhjernerne sig af til at akkumulere magt og ressourcekontrol og til at slavebinde de, som ikke er vågne og går lige i fælden. Vi gar et alternativ, som ingen af vore folkevalgte advokerer seriøst for - tværtimod bliver danmark over natten af bjarne corydon udnævnt til at være en konkurrencestat - underforstået 'there is no alterbative' . Hvad er han - inkompetent, dum og/eller korrupt? Det er en stor,fed løgn, at der ikke er noget alternativ. Selvfølgelig er der det, men det kræver et opgør med konkurrencestaten og indførelse af det samarbejdende, solidariske, bæredygtige, kærlige, menneskevenlige demokrati. Alle de tilstande, der som professoren så rigtigt påpeger, ikke umiddelbart kan måles og vejes. Det fantastiske er, at stadig flere er begyndt at forstå, at den målelige effekt rent faktisk er til stede - blot i et
andet led. Vågn op til dåd eller dø i reptilhjernernes fælde. De æder dig med hud og hår.

Marie Jørgensen, Laurids Hedaa, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Som forsker i pædagogik synes jeg han er en hype - voldsomt overvurderet og feteret. Hans indflydelse er meget disproportional, han dyrkes nærmest som en guru og han fremstår ofte som en opblæst, selvglæd nar. Pædagogik er jo ikke en eksakt videnskab og han er god til at udnytte at der findes rum til spekulation. Jeg giver ikke ret meget for hans praktiske erfaring. At udføre pædagogiske eksperimenter på en model-klasse, et par timer om ugen, i et par måneder, på en erhvervskole er ikke et realistisk scenarie som man kan bruge til at bevise gyldigheden af visse pædagogiske doktriner.

Men her har han fuldstændig ret og jeg håber at det pædagogiske samfund tager hans holdninger til sig på samme måde som man har gjort med meget af hans mere platte påfund.

Laurids Hedaa

Vore begreber bestemmer, hvad vi sanser. Konkurrencestaten kræver, at vi fokuserer på markedet og kapløbet. Jo mere vi gøre det, jo flere argumenter finder vi, som forstærker ideerne om konkurrence fra makro- til mikroøkonomi, fra top til bund, fra stat over organisation til individ.
Det kunne være interessant at lade vores sanser styre af "samarbejdsstaten" og se, hvad vi kan grave op med det begreb: alliancer, symbiose, fællesskab.
Det er et valg af, hvad vi sætter i forgrunden, og hvad vi holder i baggrunden. Skal det være konkurrencen i forgrunden, kommer samarbejdet i baggrunden - og omvendt.
Måske vil det vise sig, at der er nogle forhold som trives bedst i konkurrence, og andre forhold i samarbejde. Men det opdager vi ikke, når vi kun ser på det ene aspekt og ignorerer det andet.
Måske vi så opdager, at der er noget, der er velegnet til måling, og noget der ikke er, men som alligevel er vigtigt.

randi christiansen

Privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcer er et komplet ubrugeligt koncept, hvis formålet er at opbygge en velfungerende stat i og med et samarbejdende folkestyre. Konkurrencestaten er kun ødelæggende - den eneste måde et sådant styresystem kan fungere er ved hjælp af økonomisk og militær undertrykkelse. Vi er blevet narret ind i en illegitim gældsklemme, og derfor er kreditorerne, som via denne illegitime gældsklemme er blevet tilladt at tilrane sig kontrollen med staternes økonomi, dermed de facto de reelle magthavere.

Folket må ekspropriere denne illegitime gæld og smide banditterne og deres illegitime lakajer på porten. På et tidspunkt er nok bare nok, hvis vi, folket, vil bestemme i eget hus. Nationalisering af vort fælleseje, at tage vor fælles ejendom tilbage, er nødvendig,
hvis vi vil undgå slaveri for den 1% og deres lakajer. Det forudsætter naturligvis, at
danskerne ikke er dovne kujoner, men tør tage sagen i egen hånd - sige nej til det
miljøødelæggende overforbrugsfængsel, som den 1% vil indfange os i og suge alt liv ud
af os - og i stedet opbygge et bæredygtigt, selvforsynende samfund.

Det er den bundne opgave, som må realiseres, og som vil blive realiseret, hvis et endnu hedere helvede end det nuværende skal undgås. Spørgsmålet er, hvor mange flere katastrofer vi skal igennem, før lyset tændes - hvor dybt skal vi falde, hvor meget skal ødelægges, før endnu en genopbygning kan gå i gang. Det brænder om ørerne på os, det rykker stadig tættere på - de ansvarlige er enten dumme/inkompetente og eller korrupte.
Der er - selvfølgelig - et alternativ. Tro aldrig på løgnen om andet. Og det er mig og vennerne, der kan sige det. Det vil være klogt at lytte - til det lille barn i eventyret om kejserens nye klæder, til kanariefuglen i minen, til dem, der endnu ikke er blevet gjort tavse.

@ Filo Butcher

Du skyder forbi mål, når du siger at " pædagogik et jo ikke en eksakt videnskab"..for det er:

Pædagogik, defineres videnskabeligt som værende det emne der forholder sig til bl.a. Undervisning, uddannelse og opdragelse. Derudover er der forskellige temaer, så som pædagogisk filosofi, pædagogisk antropologi, pædagogisk psykologi, pædagogisk sociologi, pædagogisk komparativ og pædagogisk didaktik.

Så at sige at det ikke er eksakt videnskab, er ikke helt korrekt.
Novel, det er ikke Raketvidenskab, men stadigvæk, et fag med betydelig faglig vægt og gyldighed, i dagens samfund.

randi christiansen

Steffen - de gemmer sig godt - frugten af deres handlinger er derimod helt tydelige. Et hint > følg pengene, placer ansvaret. Og endelig : der er et alternativ til konkurrencestatens vækstafvigelser.

Steffen Gliese

Nej, Torben Loft, pædagogik er ideologi, og det står i vejen for den direkte, ukomplicerede kommunikation mellem mennesker.

Flemming Scheel Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Skolerne er til for at forme de unge mennesker til biologiske robotter, således at erhvervslivet kan få lige de rette arbejdsredskaber der skal bruges i diverse virksomheder og de biologiske robotter der ikke i forvejen dur til noget, dem sætter vi til at lave tidsfordriv.

Faktisk skulle skolerne alene kun oplære de unge mennesker til at regne, skrive og læse og derigennem uddanne disse unge mennesker til - ja, mennesker.

Når så disse unge uddannede mennesker skal ud på erhvervslivets arbejdsmarked, så står arbejdsmarkedet med erhvervslivets opgraderingsskoler, således at de ægte uddannede mennesker kunne vælge på fornuftig vis, om de ville være arbejdsslaver for erhvervslivet eller frie mennesker i et menneskesamfund.

Flemming Scheel Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

@ Peter Hansen,
@ Peter Hansen,

Peter, der rammer du så ved siden af.....

Læs vedhæftet link.
http://da.wikipedia.org/wiki/P%C3%A6dagogik

Dernæst er der forskellige teoretiker (sociologer, filosoffer , psykologer osv), der har arbejdet med og forholdt sig til bl.a. Dialog og kommunikation i mellem mennesker. (F.eks. Tyskeren Jürgen Habermas, en blandt mange).

...Og blindt tro på, at dialog og kommunikation er ukompliceret, er "snyde sig selv og de(n), du er i dialog med.

At forsøge sig med at, Pædagogik stadigvæk er en ideologi, må handle om noget helt andet end fakta.
Om det er handler om manglende viden, modstand mod pædagogik, ingen indsigt i pædagogikken værdier og faglighed, at man lever i fortiden, og ingen kontakt har til virkeligheden/nutiden og fremtiden, modstand mod faglighed og uddannelse, tro på at sådan som levede tilbage i fortiden, stadigvæk er en bærbar holdning......
Diskurserne kan være mange, men ændre ikke på fakta.

Dernæst, ukompliceret dialog eller kommunikation, kræver forskellige gyldigheder, (læs. F.eks. Jürgen Habermas)

@ Lars Kristensen,

Ja konspirationsteorier er der ikke mangle på...
"Skolerne er til for at forme de unge mennesker til biologiske robotter " og "arbejdsslaver for erhvervslivet eller frie mennesker i et menneskesamfund"
Nu er det ikke Danmark ikke en bananrepublik med et diktatorisk regime...(hvilket der sikkert er flere debattører, der mener det anderledes, men dem om det..., det står dem jo frit for, at rejse, hvis det i virkeligheden var så slemt..)

Frie mennesker, hvilket perspektiv vælger du det udfra, ifht, Negativ frihed eller positiv frihed? Politisk frihed, filosofisk frihed, foreningsfrihed, frihed fra statsmagt, pressefrihed, gennemsigtighed eller menneskerettigheder ?

Og hvis skolerne kun "oplærte" børn, de unge i at læse, skrive og regne, ville så fald ikke være præget i en eller anden (meget ensporet erhvervsretning)...?
Og i givet fald, ville deres udbytte af skolen savne så meget andet, der er brug for, i den virkelige verden...

randi christiansen

Så er det vel på sin plads, at gribe til ordbogen/ordnet : "Pædagogik, en. [pædagoˈgig] flt. (i bet. 2) -ker. (af gr. (hē) paidagōgikḗ (téchnē),opdragelseskunst, fem. til adj. paidagōgikós (sepædagogisk); især skol.) 1) kunsten at opdrage, undervise, belære olgn. ell. (især) læren, videnskaben om (reglerne for, metoder, midler, anv. i) opdragelse og undervisning; opdragelseslære, -videnskab. For samtlige Seminarister . . holdes Forelæsninger i Pædagogik og Methodik.Resol.28/61799.VIII. Grundtv.​MM.16 (se Opdrætsp. 76142). I videnskabelig Terminologi skelnes mellem Pædagogik, svarende til Opdragelse, og Didaktik, svarende til Undervisning.Skolen og Livet.​(1933).7. "

Og samtidig indse at forudsætningen for at en frugtbar pædagogisk relation er gensidig respekt - en pædagog er på ethvert plan forbillede for sine elever og kan k

randi christiansen

ikke forvente at lære fra sig hvis ikke evnen, talentet, for at møde eleven, er til stede. At være pædagog er derfor et virke, som for at være succesfuldt kræver ganske særlige, ikke blot faglige, men også menneskelige kompetencer - og må derfor som sådan anses for at være uløseligt integreret og forbundet i resten af samfundet. Vi er som fællesskab nødt til at udvikle os videre i denne helhedsforståelse. Det er resultaterne, vi må se på - hvis disse ikke er tilfredsstillende, er metoden forkert, og det er - stadig - tid til eftertanke.

Og steffen - vi har haft den før, men jeg gentager : udover at din jaguarkørende ven forpester /stjæler den rene luft fra sine omgivelser, så afhænger legitimiteten af hans 'ejerskab' til nævnte køretøj af legitimiteten af de midler, hvormed han har erhvervet det. Har jeg så stavet det for dig?