Nyhed
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi. Holger Snohr Nielsen (1916-2014)

Holger Snohr Nielsen levede et langt liv som købmand. I 60 år solgte han kaffe, te og spiritus til københavnerne fra sin butik i den frederiksbergske ende af Vesterbrogade
Moderne Tider
22. marts 2014
I orden. Til det sidste sørgede Holger Nielsen for at være ulasteligt klædt. Ikke fordi han skulle vise sig frem, men fordi tingene skulle være i orden, som han sagde. Privatfoto

Jeg tager ikke imod besøg,« lød den korte besked til Gitte Hansen fra den ældre mand bag døren. Tre dage forinden havde hun købt al inventaret i Holger Snohr Nielsens gamle købmandsbutik på Vesterbrogade. Nu var han så blevet syg. Vist nok for første gang, siden han åbnede butikken kort efter Anden Verdenskrig.

Gennem alle de mange år var tusindvis af københavnere blevet betjent af den noble herre i hvid kittel bag disken. Holger Snohr Nielsen kendte mange af sine kunder, men han var også et privat menneske. Efter lidt overtalelse lykkedes det alligevel Gitte at blive budt inden for. Det blev begyndelsen på et langt venskab med mange lange samtaler i Snohrs lille lejlighed på Rådmand Steins Allé. Altid over et glas god chablis.

Husmandskår

Samtalerne handlede ofte om det gamle København. Om alt fra livets store spørgsmål om tilgivelse og skyld til priserne på kaffe i efterkrigsårene. Snohr havde selv som nogle-og-halvfemsårig en imponerende hukommelse. Én ting samtalerne imidlertid aldrig handlede om, var sædernes forfald.

For han sad ikke og betragtede verden på stadig større afstand. Han ville nemlig være en del af den. Være med der, hvor tingene skete. Det var også derfor, han var endt i København.

Holger Snohr Nielsen voksede op i landsbyen Stoense på Langeland. Her drev forældrene Martine og Johannes et lille husmandssted, der ikke gav meget at slå til siderne med, som det hedder på den egn. Men både Holger og hans to mindre søskende fik passet deres skolegang, og da 7. klasse var overstået, var det så meningen, at Holger skulle overtage husmandsstedet.

Det blev der dog ikke noget af. Han havde andre planer og fik snart en læreplads hos købmanden i nabobyen Lejbølle, og tilværelsen som ung kommis bragte ham først til Slagelse, siden til Roskilde. Og under krigen fik han arbejde i Hovedstadens Brugsforening, forløberen for FDB og det senere COOP.

Livet i København passede den unge kommis. Her var teater og kulturliv, mennesker og muligheder. Da Holger Nielsen i 1946 fik mulighed for at overtage en gammel kaffe- og tehandel på Vesterbrogade, slog han til med det samme.

Stil over det

Butikken på Vesterbrogade 198 blev Holger Snohr Nielsens livsværk. Her stod han hver eneste dag i 60 år og vejede kaffebønner fra de store zinktønder til de fine Frederiksberg-fruer, som satte pris på de gode råvarer og den noble og ordentlige betjening. Her lavede han mad til sig selv, morgen, middag og aften. Herfra fulgte han livet i hovedstaden, og forretningerne, der kom og gik, gennem seks årtier.

Indenfor i butikken fandt forandringerne sted i et andet tempo. Da Gitte Hansen en sommerdag i 2006 mødte den da 89-årige Holger Nielsen iført hvid kittel bag disken, var interiøret stort set, som da han overtog butikken. De mørke træreoler fra den første kaffehandel på stedet, som åbnede i 1908. Kaffemøllen fra 1887. Kasseapparatet omtrent lige så gammelt.

Og der var ikke tale om gammelt ragelse. I bogen København bag facaderne har forfatteren Peter Olesen forsøgt at indfange stemningen i Snohrs butik. Der var stil over det. Som der var stil over Snohr.

Når han forlod butikken først på aftenen, gik turen ofte til bridgeklubben. Eller i teatret. Da bentøjet med årene blev dårligere, kom han til at syne, at en omgang sport i fjernsynet derhjemme nu heller ikke at foragte.

Holger Snohr Nielsen fik aldrig stiftet familie og havde derfor masser af tid til sin butik og til sig selv. Han var også et forfængeligt menneske. Altid ulasteligt klædt. Tøjet blev vasket og renset på det lokale renseri. Ikke fordi han nærede noget stort ønske om at vise sig frem. Men fordi tingene skulle se ordentlige ud. Livet i husmandsstedet på Langeland var langt væk. Ikke fortrængt, men på afstand.

Familiefødselsdag

En gang om året var der besøg fra Langeland. Det var den 25. august. På hans fødselsdag. Den blev hver gang fejret i Hansens Familiehave på Pile Allé. Og selv om Holger havde forladt Langeland en gang for alle, satte han pris på kontakten til familien.

De sidste år var han for dårligt gående til, at familien kunne mødes i haven. I stedet blev maden bragt til hans lejlighed. Fødselsdagen skulle fejres. Og traditionerne holdes i hævd. Det betød ikke, at han holdt stædigt fast i snaps og sildemadder. Da han var 94 år, fik Gitte Hansen ham endda med på sushirestaurant. Det smagte fortræffeligt, syntes han. Når det nu ikke kunne være hummer og chablis.

Kun en ting nød han ikke i de sidste år efter han havde afstået butikken: kaffe. Den drik, som havde fulgt ham alle årene, og som han havde sat så stor pris på, smagte ikke længere. Men det var en stor glæde for ham, at den gamle kaffemølle fra Vesterbrogade fortsat malede kaffe til københavnerne. Nu i Mormors, Gitte Hansens café i Bredgade.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Lindy Hansen

En værdig mand.