Læsetid: 3 min.

På med den positive vante

Ikke mere snak om dårlige anmeldelser, ankenævn og folkedomstole. Vi skal videre. Her er det nye redskab for forlæggere og forfattere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Gør som filmindustrien har gjort i årevis
22. marts 2014

På ugentlig basis manipuleres og misbruges de danske filmanmeldere på fineste vis til at sælge de aktuelle premierer på plakater og i annoncer. Metoden er simpel: Man tager en dårlig anmeldelse, klipper de sætninger ud, man kan bruge, og vupti! – så har du fået selv de værste nederdrægtigheder vendt til en ros. Det er ikke alene en genialt salgstrick, det er også en hel livsfilosofi, der kan bruges til at leve et lettere og mere ubekymret liv og i øvrigt lige så vel kan asistere andre kunstarter – herunder litteraturen.

Vi har her samlet klip fra forskellige udskældte forfatteres seneste anmeldelser, og se, hvor let det lader sig omforme til mere slagsfremmende tekster.

De fire omtalte forfattere er velkomne til henvende sig og få udleveret plakaten til videre markedsføring.

Om sociologen Henrik Dahls skønlitterære forsøg ’NT – en forstadstragedie’

Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske Tidende:

»Så hvor megen veneration, man end måtte have for Henrik Dahl som fagbogsforfatter og skribent, er hans første romanforsøg – bortset fra et par velskrevne skænderier mellem Katrine og hendes mand – mislykket. Eller en uhyre gennemført leg med klicheer og ironi, som denne anmelder – måske urimeligt – ikke tiltror debutanten.«

René Jean Jensen, Information:

»Dahls såkaldte satire er så ubehjælpsomt skrevet, at den har kultpotentiale.«

»Faktisk skraldgrinede jeg mange gange i løbet af de første 30-40 sider. Vantro og næppe, hvor Henrik Dahl vil have mig til det. Som satire er N.T. nemlig bovlam, selvgod og mildest talt forstenet,«

Lillian Munk Rösing, Politiken:

»Og det hjælper ikke, at han også forsøger sig med lidt avantgardistisk genre- og metaleg: kapitler i form af mailkorrespondancer, afsløringen af en fingeret fortæller i yderste lag.«

Om historikeren Bent Jensens ’Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991’

 

Joachim Lund, Information:

»I sin overordnede tolkning af Den Kolde Krig som et opgør mellem det demokrati- og frihedselskende Vest og de østeuropæiske bad guys kan Bent Jensens bog nok bedst læses som et forsinket partsindlæg. Som historisk analyse af et fænomen som f.eks. den danske fredsbevægelse skuffer den fælt. Efter endt læsning er det svært at drage anden slutning, end at værkets forfatter med alle sine fordømmelser har forvildet sig så langt ud på det polemiske overdrev, at sagligheden er gået tabt.«

Bo Lidegaard, Politiken:

»Bent Jensens lemfældige omgang med citater og referater bliver også et problem i de kapitler, hvor han viderefører sin veloplagte hudfletning af ’det nye venstre’, dvs. den ’antiautoritære’ venstrefløj, der fulgte dannelsen af SF i 1959 og videre med afskalningen af VS knap 10 år senere og den videre partidannelse på venstrefløjen.«

»Der er bid i Bent Jensens anklager mod en venstrefløj, der kom alt for langt ud, og som har været alt for lang tid om at erkende det.«

Steen Gottlieb, Modkraft:

»Han er lige i overensstemmelse med, hvad der i disse år er opskriften på en bestseller: Et simpelt, men voldsomt plot, genkendelige figurer i et fast skema med de gode mod de onde.«

»De gode kræfter i Jensens verden er derimod helt almindelige folk. Faktisk nævner Bent Jensen, at det var ’jævne ikke-akademiske statsmænd og -kvinder som Ronald Reagan og Margaret Thatcher og pave Johannes Paul 2., der havde fingeren på pulsen og forstod, at de socialistiske regimers endeligt var nær’. Bent Jensens værk skriver sig ind i en anti-intellektuel idéverden.«

Om digteren Yahya Hassans kontaktperson, Louise Østergaards, skønlitterære forsøg, ’ORD’

 

Lilian Munk Rösing, Politiken:

»Anmelder ville gerne have givet seks hjerter til Yahya Hassans kontaktperson.«

»Hvis jeg havde skrevet den slags til en litterært begavet ekskæreste, ville jeg nok overveje aldrig at sende det af sted, endsige publicere det.«

Niels Lillelund, Jyllands-Posten:

»Det er et sært skrift. Ligner sine steder en plaprende Facebook-opdatering af den type, der er for mange af i det forum, og som gerne ledsages af et billede af en kat, der leger med et garnnøgle på et spisebord.«

Peter Nielsen, Information

»Undervejs er man så nødt til at sluge ikke så få helt igennem forfærdelige sætninger, hvor fortæller-jeget gør sig selv unødvendigt naiv, og det hele gumper så tungt af sted, at man får lyst til at kigge væk.«

Nanna Mogensen, DR2 Morgen:

»Historien er tynd. Karaktertegningen er tynd. Sproget er klichéfyldt og har i bedste fald kun sladderværdi og ikke litterær værdi.«

Om Jan Sonnergaards novellesamling ’Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer’

Lars Bukdahl, Weekendavisen:

»Det bliver aldrig poetisk a la Johs. V. eller grotesk a la Rabelais eller bare symbolsk a la Sonnergaard; det bliver bare Politikens Vi rejser-reportager ad infinitum.«

Tue Andersen Nexø, Information:

»’Uhyret fra Borghese’ er et lavpunkt, både kunstnerisk og menneskeligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer