Læsetid: 2 min.

Revolution

[ʁεvoluˈɕoˀn] Substantiv fælleskøn. Pludselig, gennemgribende omvæltning af et samfund og dets styreform, gennemført med magt til fordel for et nyt system. I ugens løb brugt i forbindelse med debatten om Enhedslistens nye principprogram
15. marts 2014

Afledt af det latinske ’revolvere’, der er sammensat af re-’tilbage’ og volvere ’rulle’.

Historisk set betegner en revolution et magtskifte, hvor en befolkning bryder landets forfatning og afsætter magthaverne ved brug af vold. Målet med en revolution er sociale fremskridt i form af frigørelse fra de etablerede magtstrukturer. Begrebets progressive karakter etablerer mennesket som et handlende væsen, der kan påvirke udviklingen i et samfund. Ofte foranlediget af en presset økonomi eller et svækket militær, der muliggør, at konkurrerende politiske, religiøse eller militære interessenter med befolkningens opbakning kan overtage magten.

Første gang, begrebet revolution blev brugt, var i England i 1600-tallet under den såkaldte Glorious Revolution. På grund af sin forkærlighed for katolske embedsmænd blev den daværende konge Jakob den 2. særdeles upopulær, og under pres fra både folket og embedsstanden blev han tvunget til at forlade sin trone. Vilhelm den 3. kom til magten og banede vejen for det moderne demokrati ved at sikre parlamentet indflydelse.

I 1789 vandt begrebet almindelig udbredelse med Den Franske Revolution. Siden fulgte adskillige revolutioner. Især den russiske revolution i 1917 satte sig spor i århundredet. Det var under den, Lenin definerede en revolutionær situation som det punkt, hvor »de herskende ikke kan herske, og de beherskede ikke vil beherskes«. Senest blev den arabiske verden omdannet til revolutionær arena med skarpladte statusopdateringer og tweets.

Den fredelige revolution, som førte til kommunismens fald i 1989, fik flere historikere til at argumentere for, at en ny ikke-voldelig revolutionsmodel havde erstattet begrebets voldelige standardindhold fra 1789. Frem for tiltagende radikalisering og vold ville fremtidens revolutioner bestå i fredelige massedemonstrationer efterfulgt af en forhandlet overgang. De voldelige optøjer under Det Arabiske Forår og den seneste udvikling i Ukraine har dog modbevist den ikke-voldelige udviklingsteori. De fredelige revolutioner findes dog stadig uden for den politiske sfære.

I Israel har befolkningen startet en hytteostrevolution, fordi de er utilfredse med, at det nationale mejerikartel tager overpriser for den populære ost, og reklamebranchen kan ikke få nok af revolutionerede nyopfindelser. »Cillit Bang – revolutionær rengøringsformular, der fjerner selv de sværeste pletter,« siger en storsmilende handymand, mens Wellas modeller svinger håret til sloganet »En revolution inden for hårfarve.« Krigsretorikken vinder genklang hos husmødrene. Men den har trange kår blandt politikerne.

De negative konnotationer har overtaget det historisk positive revolutionsbegreb. Forholdet mellem samfundsordenen og illegitim vold har ændret sig, og hvad der tidligere blev betegnet som revolution bliver i dag fremstillet som terror. Og ingen har lyst til at blive associeret med voldsudøverne. Derfor har Enhedslisten lagt revolutionen på hylden og holder sig til en formulering om, at »en forandring af samfundet er en omfattende, revolutionerende og demokratisk proces«, og de kunne jo passende synge med på …

Beatles: »You say you want a revolution/ Well, you know We all want to change the world/ You tell me that it’s evolution/ Well, you know We all want to change the world/ But when you talk about destruction/ Don't you know that you can count me out/ Don't you know it's gonna be all right?/ All right, all right«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu