Læsetid 9 min.

Staten er innovationens stærkeste motor

Det er dybt skadeligt, at staten konstant angribes for at være for stor, for dyr, uøkonomisk og magtfuld, mener professor i innovationsøkonomi Mariana Mazzucato. Det kvæler statens vigtige rolle som igangsætter inden for forskning og innovation, siger hun
Det er dybt skadeligt, at staten konstant angribes for at være for stor, for dyr, uøkonomisk og magtfuld, mener professor i innovationsøkonomi Mariana Mazzucato. Det kvæler statens vigtige rolle som igangsætter inden for forskning og innovation, siger hun
Mariana Mazzucato
8. marts 2014

Det er ordene, retorikken, narrativet, der interesserer Mariana Mazzucato, entusiastisk og veltalende professor i innovationsøkonomi ved University of Sussex i Brighton, Storbritannien. Narrativet om den alt for store, tunge, kostbare stat, der med sine regler og krav og konstante indblanding er en hæmsko for den sprudlende, energiske og innovative private sektor.

For hvad er det for en fortælling, der ligger bag, når ikke bare den danske regering med finansminister Bjarne Corydon i spidsen, men også andre vestlige regeringer løbende opstiller overordnede mål om at »øge konkurrencen i det offentlige« og »udlicitere for bedre velfærd«, som Corydon typisk forklarer projektet?

»At tæmme uhyret« lød det på forsiden af det britiske magasin The Economist’s temanummer i 2011 om ’fremtidens stat’ fremstillet som et altfortærende søuhyre; et eksempel Mazzucato hiver frem for at illustrere sin pointe.

»Regeringer har altid været elendige til at spotte vinderne, og de vil sandsynligvis blive endnu dårligere til det, i takt med at en hærskare af entreprenører og tænkere udveksler design online, udvikler dem til produkter derhjemme og markedsfører dem globalt fra en garage. Mens revolutionen raser, bør regeringer holde sig til det basale: Overlad resten til de revolutionære,« skriver magasinets lederskribent i et andet nummer.

Eksemplerne på den type fortælling er utallige – især i disse økonomisk trange tider, og især i italiensk-amerikanske Mazzucatos nuværende hjemland England. Her har konsulentfirmaet McKinsey, som det danske finansministerium netop har bedt om anbefalinger til udlicitering af borgernære velfærdsydelser, blandt andet stået for privatiseringer i togdriften og et meget kritiseret privatiseringsprogram i sundhedssystemet.

Den afgående direktør for Bank of England, Mervyn King, beskrev sidste år statens redning og deraf følgende ejerskab af Royal Bank of Scotland (RBS) som et onde, der »er trukket i unødig langdrag«: »Der er gået fire et halvt år, og der er ikke umiddelbart nogen tegn på, at RBS kommer tilbage til den private sektor,« klagede han og spåede, at Storbritannien kunne se frem til en langtrukken lavkonjunktur som i Japan, hvis ikke staten hurtigt slap sit indtægtshæmmende greb om banken.

Problemet med denne fortælling om den kreative, effektive og innovative private sektor over for den kedelige, tunge og innovationssvage offentlige sektor er dels, at det er forkert, dels at en konstant gentagelse af narrativet har konkrete, negative konsekvenser.

»Det har alvorlige implikationer. Hvis fortællingen er, at staten er et problem, så afføder det bestemte politikker, og det er der magtfulde interesser og store profitter i,« siger hun til Information.

»Hvis virksomhedsskakatten bliver sat ned, så vokser profitterne,« tilføjer hun.

Men når virksomheder får skattelettelser, betales regningen af resten af fællesskabet, bl.a. gennem nedskæringer i de offentlige ydelser, påpeger hun. Det har både i USA og Europa – og særligt under krisen – medført en »række nedskæringer i innovationens navn.«

Myter

Imidlertid passer dén fortælling ikke, siger professoren. Mazzucatos pointe – som hun har belæg for i sin forskning, hvor hun i detaljer har undersøgt, hvem der står bag udviklingen af en lang række teknologier og komponenter i succesfulde produkter – er, at staten i meget høj grad spiller en innovativ rolle gennem investeringer i og støtte til spirende projekter i både det private og det offentlige.

Hvad angår smartphones – hun fremhæver især iPhone – påpeger hun, at staten står bag stort set alle de teknologier, der gør telefonen smart: Internettet og hjælpefunktionen Siri blev finansieret af det amerikanske forsvarsministerium, GPS af det amerikanske militærs Navstarprogram og touchscreen-teknologien blev udviklet af forskere på University of Delaware for CIA- og National Science Foundation-midler.

Inden for medicinalindustrien, siger hun, er 75 procent af nye lægemidler baseret på nye kemikalier, der angriber sygdomme på nye måder, faktisk udviklet »i kedelige, kafkaske offentlig sektor-laboratorier«.

»Så selv om der er brug for entreprenører som Steve Jobs (medstifter af Apple, red.), så er deres succes næsten umulig, hvis ikke de kan ride på bølgen af statslige investeringer. Og hvis Europa vil have sit eget Google, så er der behov for mere statslig handling, ikke mindre,« lyder Mazzucatos argument.

Problemet er ikke, at private entreprenører bygger videre på statsfinansieret teknologi – det skaber arbejdspladser og skatteindtægter, og det er i statens interesse. Problemet er, at statens rolle slet ikke anerkendes i dag, men tværtimod underkendes.

»Privat initiativ er fint, så længe vi anerkender, at staten spiller en rolle i det. Men det er ikke ok, hvis vi fornægter det og samtidig tillader, at udbyttet bliver privatiseret.« Så får vi den situation, fællesskabet tager risikoen, mens profitten forbliver på private hænder.

»Skattesystemet er i teorien der, hvor udbyttet for staten burde komme tilbage, men skattesystemet fungerer ikke,« siger hun med henvisning til, at mange store, globale virksomheder – f.eks. Apple – er blevet stadig mere kreative i deres skatteunddragelse.

Også i Danmark har det vakt heftig debat, at en række multinationale virksomheder undgår at betale skat, selv om de trækker på de gode danske erhvervsforhold. Senest var det en faktor bag protesterne mod salget af DONG-aktier, at Goldman Sachs gennem en skattely-model formentlig helt kan undgå at betale skat fra DONG til den danske stat.

Den kreative skatteunddragelse skader i sidste ende alle, siger Mazzucato.

»Steve Jobs var absolut et geni. Det var fantastisk, hvad de udrettede; måden de sammensatte de eksisterende teknologier på en ny måde; designet ... Men når de ikke sender nok tilbage i skattesystemet, vil fremtidens Apple’er ikke have nogen nye teknologier at surfe på,« siger hun og tilføjer, at både europæiske og amerikanske regeringer har gjort det for let for virksomhederne at vige uden om skatten, landene har ligefrem konkurreret om at sænke selskabsskatterne.

»I USA var topskatten tæt på 90 procent under Eisenhower, og han var endda en republikansk, ikke en marxistisk præsident. Siden da er den faldet drastisk, og i dag er de samlede amerikanske skatteindtægter det laveste nogensinde,« siger hun.

I Storbritannien har regeringen gradvist sænket selskabsskatten, den vil nå ned på 20 procent i april 2015 – det laveste i G8 – en tendens, andre europæiske lande har fulgt. Danmark sænkede sidste år sin selskabsskat til 22 procent.

Kompetencetab

Historien om staten som en ’storforbruger’, der ’blander sig’ for meget, frem for som en nøgleinvestor i værdifulde produkter og serviceydelser, gør det desuden lettere at argumentere for, at offentlige serviceområder privatiseres eller udliciteres.

Som man har gjort med DONG i Danmark, har også briterne privatiseret områder, der er centrale for og opbygget omkring central statslig infrastruktur. Sidste år blev postvæsenet Royal Mail for eksempel privatiseret til en pris, der viste sig at være alt for lav, hvilket Mazzucato mener »snød staten for et udbytte for dens næsten hundrede år lange investering«.

Et endnu mere alvorligt tab i forbindelse med udliciteringer og privatiseringer er imidlertid tabet af kompetencer, som ødelægger institutioner, det har taget årtier at opbygge, mener hun.

»Udlicitering er fint, hvis det handler om catering, men hvis det er it-kompetencer i en økonomi, hvor it-kompetencer er meget vigtige, så mister regeringen – eller de private virksomheder, for de udliciterer også – evnen til at forstå og gribe mulighederne, når de opstår.«

Det bliver så til en ond cirkel, påpeger hun, hvor virksomheden – eller i dette tilfælde det offentlige – får sværere ved at tiltrække talent.

»Det er ikke kun pengene, der får de unge og intelligente til at arbejde for Google; de arbejder for Google, fordi det er rigtig sjovt. Det er der, den kreative tænkning finder sted. Hvis man udliciterer, så bliver det svært at tiltrække talent til den offentlige sektor, fordi alt det spændende og interessante arbejde foregår i det private,« siger hun.

»Hvis staten bare skal korrigere markedsfejl, så behøver du ikke det talent. Men hvis staten skal være visionær, så er det virkelig vigtigt,« tilføjer hun.

Missioner

Og måske er der ved at komme sprækker i den store enighed om, at staten kun kan være en byrde. Den indflydelsesrige finansjournalist Martin Wolf har i Financial Times kaldt Mazzucatos bog »brilliant« og fastslået, at hun har ret i sin »kontroversielle« tese.

»Den manglende anerkendelse af statens innovative rolle kan meget vel være den største trussel mod fortsat velstand,« skriver han.

Det er ikke så lidt, der skal til, hvis den skude skal vendes. For en af Mazzucatos hovedpointer er netop, at staten bør tænke stort og ambitiøst og vanvittigt frem for blot at korrigere markedsfejl. Det er som resultat af ambitiøse missioner, at ny teknologi bliver skabt, som det private sidenhen kan bygge videre på, påpeger hun.

»Investeringer, der førte til, at man kunnne sætte en mand på månen, og uviklede helt nye teknologier, krævede mere end bare at fikse markedsfejl. De krævede villighed og evne til at udtænke ’missioner’ – i dag f.eks. at sikre at klimaet klimaet,« siger hun og roser den danske regering for dens satsning på området.

»Vi kan se, at de lande, der er har succes, er dem, der ikke har begrænset statens udgifter til innovation,« siger hun og fremhæver blandt andet Danmark, Tyskland og Kina, som på trods af forskellige grader af privatisering stadig ligger forrest i feltet på det område.

En kendsgerning, der understøttes af en ny undersøgelse fra EU, som gør Sverige, Finland, Danmark og Tyskland Europa-mestre i innovation.

Et andet eksempel, som hun uddybede i et foredrag i Edinburgh sidste år, er netop den amerikanske stats udvikling af internettet.

»Internettet var vanvittigt. Det var det virkelig. Jeg mener, risikoen for fiasko var enorm. Det ville have været totalt vanvittigt at kaste sig ud i, men de gjorde det, og det var heldigt for os,« som hun siger.

Dette vanvid er imidlertid truet i mange lande, fordi synet på staten som det kvælende uhyre har fået overtaget, mener hun.

Det var, hvad Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mente fandt sted, da Bjarne Corydon i august bekendte sig til »konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat« og forklarede, at »hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for på overførselsindkomster«.

Finansministeren »har købt højrefløjens fortælling om, at velfærdssamfundet er en byrde for økonomien«, sagde Schmidt-Nielsen dengang.

Hvor Mariana Mazzucato trods alt ser Danmark som et positivt eksempel i den europæiske sammenhæng, er hun ikke i tvivl om, at mange regeringer har mistet evnen eller viljen til at udtænke eller gennemføre den næste store mission.

For trods det offentliges resultatliste er »regeringerne i stadig stigende grad presset i defensiven«, og politikerne i mange lande synes at være hoppet med på kritikken af staten frem for at forsvare og fremhæve resultaterne af statens investeringer.

— Hvorfor?

»Fordi de er et bundt kujoner,« udbryder Mazzucato prompte. »Det er virkeligt sørgeligt at se, hvad der foregår. Regeringerne er indfanget af big business, og mange politikere er forvirrede og kender ikke til økonomisk teori. Og når den forkerte teori bliver brugt, er det en tragedie,« siger hun og henviser bl.a. til, at der ikke er nogen beviser for, at skattelettelser og -fradrag skaber mere innovation.

»Hverken Bill Gates eller Steve Jobs gjorde, hvad de gjorde, fordi det var billigere,« som hun siger. »De gjorde det, fordi de så store muligheder i det.«

Dansk EU-sølv i innovation

Ny EU-rapport bekræfter, at lande med en ambitiøs og investeringsvillig offentlig sektor, også er de mest innovative. Rapporten inddeler EU-landene i fire kategorier:

Europas ’innovative ledere’: Sverige er Europas mest innovative land efterfulgt af Danmark, Tyskland og Finland. Disse landes innovative præstation ligger væsentligt over EU-gennemsnittet. De fire lande lå i toppen inden for alle undersøgte dimensioner: fra research og innovationsstøtte over erhvervslivets innovative aktiviteter til innovativ produktion og økonomisk effekt, »hvilket afspejler et balanceret nationalt research og innovationssystem«.

Lande der understøtter innovation: Østrig, Belgien, Cypern, Estland, Frankrig, Irland, Luxemburg, Holland, Slovenien og Storbritannien. Disse landes innovative præstation ligger over eller tæt på det europæiske gennemsnit.

Moderate innovatører: Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Italien, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet og Spanien. Disse landes innovative præstation ligger under EU-gennemsnittet.

Den sidste gruppe: Bulgarien, Letland og Rumænien. Disse landes innovative præstation ligger væsentligt under EU-gennemsnittet.

Kilde: Innovation Union Scoreboard 2014

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for morten Hansen
    morten Hansen
  • Brugerbillede for Søren Rehhoff
    Søren Rehhoff
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
    Olav Bo Hessellund
  • Brugerbillede for Kristian Rosendal
    Kristian Rosendal
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Carsten Søndergaard
    Carsten Søndergaard
  • Brugerbillede for Martin Åberg
    Martin Åberg
  • Brugerbillede for Merete Jung-Jensen
    Merete Jung-Jensen
  • Brugerbillede for odd bjertnes
    odd bjertnes
  • Brugerbillede for Thomas Ryberg
    Thomas Ryberg
  • Brugerbillede for Søren Jessen
    Søren Jessen
morten Hansen, Søren Rehhoff, Anne Eriksen, Olav Bo Hessellund, Kristian Rosendal, Benno Hansen, Carsten Søndergaard, Martin Åberg, Merete Jung-Jensen, odd bjertnes, Thomas Ryberg og Søren Jessen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for HC Grau Nielsen
HC Grau Nielsen

Så man kan godt tale om "fra forskning til faktura", men det er ikke det der ikke det der virker!!!!!

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Al aktivitet og alt initiativ i et samfund udgår fra fællesskabet, og fællesskabet - især i et demokrati - er staten.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

De færreste kan være uenige i at staten har en vigtig rolle i innovationen. Hvis vi for et kort øjeblik accepterer, at der er nogle uheldige virkninger af en skatteprocent på 90, er det jo hurtigt at konkludere at grunden til at statens innovationsbudget er under pres, er de stigende udgifter til overførselsindkomster. Tilsyneladende vokser psykiske lidelser med rekordfart og tømmer de offentlige kasser. (Det gør antallet af ældre også, men det er der ikke noget at gøre ved). Større transportfradrag til cyklister og mindre til bilister, en befolkning i bevægelse, færre deprimerede og penge i statskassen til at styrke innovationen?

Brugerbillede for Anne Eriksen

Nej, skattelettelser og -fradrag skaber ikke mere innovation - det kan vi tydeligt se her i landet!

morten Hansen, Jette M. Abildgaard, Janus Agerbo, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint
Peter Ole Kvint

De uheldige virkninger af en skatteprocent på 90, kan nemt fikses med en højere løn. Hvis folk er det værd for virksomheden.

Der to beløb. Hvad kan du leve for, og hvad er du værd for virksomheden. Der kan godt være faktor 10 imellem disse to tal. Og hvis ikke skatten tog forskellen imellem de to tal så ville du kunne pensionere dig efter få år på arbejdsmarkedet. Til skade for både virksomhed og stat.

Brugerbillede for Jakob Bagterp
Jakob Bagterp

Peter Hansen: "Al aktivitet og alt initiativ i et samfund udgår fra fællesskabet, og fællesskabet - især i et demokrati - er staten."

Det er en ret uheldig sammenligning i dette tilfælde. Hvis man følger Mazzucatos pointe til ende, så vil man finde, at den meste grundforskning er finansieret direkte eller inddirekte af militæret, særligt det USA der har verdens største militære budget. Mazzucato vil ikke være uenig. Men er det din definition af "fællesskab"?