Stjæl fra amerikanerne i påsken og server en æggelikør

Jeg har en hemmelig last. Nej, stryg det. Det er faktisk ikke i overensstemmelse med virkeligheden, for min kone har afsløret mig og ved alt om den.

Så hvis sandheden skal frem – hvad den jo uheldigvis skal en gang imellem – så har jeg en last. Jeg elsker at købe ind i den tyske luksusinternetbutik Manufactum.

Jeg har købt alt fra sko og jakker over værktøj til svampemycelium. Det sidste var meget besværligt, for de ville ikke sende myceliet til Danmark, så jeg måtte med gode venners hjælp hente det i en af deres fysiske butikker og smugle det over landegrænsen. Skæg og blå briller og forhåbentlig kejserhatte til sommer.

En af webshoppens afdelinger, som jeg især har kastet min kærlighed på, er den med produkter fra europæiske klostre. Hvad de ikke laver af særligt fine chokolader, konfekt og ikke mindst urtelikører, er ikke værd at skrive om.

Men der er også andre specialiteter, og nu hvor påsken nærmer sig, kom jeg til at tænke på æg og spiritus. Umiddelbart en lidt underlig blanding, men der findes heldigvis fortilfælde. De fleste har jo trods alt hørt om æggelikør.

I flaskevis og af tandkrus

Jeg er stor fan af DR’s Radioklassikeren, som jeg med stor glæde og entusiasme hører hver søndag formiddag, og et af de programmer, der har mejslet sig ind i min hukommelse er en fantastisk reportage fra Harzen fra tiden med charterrejsernes spæde begyndelse.

I programmet er det lykkes DR’s reporter at finde en lettere bedugget dansk kvinde på en af hovedgadens mange barer og restauranter. Indrømmet, det har nok ikke været svært, men netop denne dame har et fantastisk sprogøre og evne til at udtrykke sig bramfrit, og så hele tiden ramme lige ved siden af. Det er topunderholdning.

Hun fortæller, hvordan familien på turen ned har allieret sig med adskillige flasker alkohol af forskellig styrke, som de har indtaget på deres hotelværelse i de dertilhørende tandkrus. Det første, de har drukket, fortæller den besofne dame, var en flaske »Hvad hedder det nu? Mobilette ...«

»Arhhh …« siger DR’s udsendte. »Moscatel?«

»Ja!« siger damen glad med en lidt hæs stemme.

»Og derefter?«

»Ja, så drak vi en flaske æggelikør.«

»På hotellet? Af tandkrus?«

»På hotellet. Af tandkrus,« bekræfter den glade danske turist, som derefter roder sig ud i en historie om, at hendes søn er med, og han er tilsyneladende blevet forlovet med en ung dame, men det må han altså selv rode sig ud af og forklare sin kone derhjemme, siger den lidt pikerede, men alligevel milde mor.

Flydende babymad for voksne

Jeg har fundet et særligt feinschmeckerdestilleri fra Tyskland på Manufactums hjemmeside. Det hedder Stählemühle, og det laver den fineste æggelikør, man kan forestille sig. Jeg kan kun på det varmeste anbefale af tjekke den, købe den, drikke den.

Jeg ved ikke, hvad man drikker æggelikør til. Chokolade og en knaldtår espresso er den umiddelbare tanke og løber mig i fingrene, mens jeg skriver og kigger på den fine heksagonale flaske, som er årgang 2013 og destillat nummer 832 og flaske nummer 272, skrevet med håndskrift.

Så fine er de på den. Ja, selv bryggerens autograf er med på etiketten. Og den er lavet med kirsebærsnaps. Det er på en måde flydende babymad for voksne.

I min familie er der tradition for at spise skidne æg til påske. Jeg ved det – det lyder ikke så godt, men jeg er også fra Lolland. Det er æg kogt ’smilende’ serveret i varm opbagt sennepssovs. Det smager dejligt.

Min kone kan en venstreorienteret udgave med alt fra vagtelæg til baconterninger, hønsefond og hakkede krydderurter. Den smager fandeme også godt, hvis De vil undskylde mit fransk.

For mig – og så mange andre – signalerer æg nemlig påske, så derfor tænkte jeg, at man skulle kaste sig ud i en eggnog, som jo egentlig er amerikanernes pendant til europæernes gløgg.

De serverer glad og gerne denne bowle kold eller varm som en slags gå hjem-drink før juleferien, men jeg synes, man skal prøve den til en påskefrokost eller bare en hyggelig aften i påskeferien, hvor lidt sødt og stærkt ville gøre godt, f.eks. efter en god lang gåtur i skoven med familien. Og jeg synes, den skal være varm.