Klumme
Læsetid: 5 min.

Tilbage til fallos

Hvad har ’Find Holger’, Michael Laudrup og Bjarne Corydon tilfælles? De har alle med fallos at gøre
Hvad har ’Find Holger’, Michael Laudrup og Bjarne Corydon tilfælles? De har alle med fallos at gøre

Ib Kjeldsmark

Moderne Tider
29. marts 2014

Mangen en gymnasieelev er gennem tiderne blevet trukket gennem den såkaldte freudianske tekstanalyse. Læreren har forklaret, at Freud var ham med de skjulte seksuelle drifter, og eleverne er troligt og pligtopfyldende gået i gang med at detektere fallossymboler i tekster og reklamer. Muligvis har intet været mere forarmende for videreudviklingen af freudiansk teori.

Heldigvis er det lacanianske begreb om fallos meget langt fra denne endimensionelle forståelse af fallos. Lacan er helt klar omkring, at begrebet om fallos må frigøres fra det konkrete organ, penis, der hænger mellem benene på omtrent halvdelen af os, hvis vi skal bruge det til at tænke med. Ud med penis, ind med fallos.

Find fallos

Fallos er en betegner, siger Lacan. En betegner er noget, som skaber betydning. Men fallos er ikke en hvilken som helst betegner. Den er navnet på den eller de betegnere, vi en gang imellem er konfronteret med, der ikke har nogen betydning, men blot står frem; som blot står selv.

De populære børnebøger Find Holger er et perfekt eksempel på logikken i fallos. Alle de andre personer på billedet, hvori man skal finde Holger, er ’almindelige’ betegnere. De har basalt set ingen selvstændig identitet. Den ene fører videre til den næste, og den næste osv. Sådan er den almindelige betegners logik. ’Poul’ får betydning ved ikke at være ’Hans’, som får betydning ved ikke at være ’Pernille’. Der er ingen selvstændig betydning til ’Poul’, der kun vinder eksistens i en kæde af betegnere, hvor ingen udtømmer ham. Pouls betydning konstrueres løbende. Holger, derimod, er noget andet. Holger er Holger. Alle de andre på billedet får betydning ved ikke at være Holger, men Holger får ikke betydning ved ikke at være Poul, Hans, Pernille osv. Ikke fordi Holger er noget særligt betydningsfuldt, tværtimod. Holger er bare Holger. En fallos. Noget, som står selv. Som findes, og som skal findes. (Kunne man forestille sig et drillebillede i Find Holger-bøgerne, hvor Holger faktisk ikke er med? Nej vel? Det ville uden tvivl skabe en bølge af forbrugerprotester: »Nu har jeg købt denne bog i dyre domme, og så er Holger fandme ikke en gang med!«)

Find Holger fremviser en anden central lacaniansk pointe omkring fallos, nemlig at fallos er ubevidst. Det er ikke altid nemt at finde fallos. Fallos er det, som strukturer et helt betydningsfelt, idet den er den betegner, som ikke har nogen betydning, men står selv. Og alligevel er den ikke altid det mest fremtrædende, men ligger snarere i detaljen. Camilla Stockmann og Maise Njor havde således måske mere ret, end de troede, da de skrev (mail-korrespondance-)romanen Michael Laudrups tænder. De forsøgte ikke at give logiske grunde for tiltrækningskraften ved Michael Laudrup – er det de historiske bedrifter på fodboldbanen? Er det hans kølige intellekt? Eller hans beskedne, men alligevel selvsikre charme? De kondenserede det hele i ét punkt: Tænderne. Skønt små og nuttede er det Laudrups tænder, der er fallos.

Pointen er, at det netop ikke er de velkendte og højtbesungne egenskaber ved Laudrup, der er hans fallos. Laudrup har for mange kvinder (og mænd) en særlig tiltrækningskraft, men det er umuligt at give en udtømmende beskrivelse, der kan redegøre for, hvorfor det forholder sig sådan. Ingen positive beskrivelser af bedrifterne på banen, det lækre hår osv. er helt nok. Ifølge Lacan er denne umulighed helt strukturel: Der kan ikke gives en sådan beskrivelse, idet tiltrækningen ved Laudrup i bund og grund består af fortællinger, vi selv skaber, og som vi konstant bygger videre på. Laudrup ’virker’, fordi vi befinder os i en social fantasi, hvor vi leger, at det giver mening at være god til at sparke til en rund kugle af læder, hvor læderkuglespillere har høj værdi, og hvor oplevelsesøkonomien understøtter stjernedyrkelsen af sådanne spillere. Uden disse koordinater havde Laudrup måske blot været en tilfældig mellemleder i en midtjysk IT-virksomhed.

Netop derfor er Stockmann og Njors fokus på tænderne godt set. Her har vi at gøre med en øjensynligt ligegyldig detalje, som ikke dur til at beskrive noget som helst ved Laudrup. Tænderne er ikke et symbol på noget (de er små og er således ikke falliske i nogen klassisk forstand, hvor det gælder, at de store fødder er lig med en stor penis osv.). Tænderne er bare tænderne. Det er, som om fokus på tænderne bedre end noget andet formår at vise os den gådefulde attribut, der gør Laudrup til Laudrup. Tænderne er fallos, fordi de kondenserer gåden ved Laudrup i dette ene tilfældige punkt.

Holger med Corydon

Problemet med alle de freudianske læsninger, vi blev bedt om at gøre i skolen, var, at de havde afsløring som mål. Præcis som gammeldags ideologikritik. Læsningerne skulle lære os at sige: »På overfladen ser denne fortælling ganske fin og tilforladelig ud, men hvis vi kigger nærmere efter så kan vi se, hvordan det hele er grimt. Der er en kynisk magt lige under overfladen. Selv i Anders And-bladet.«

Problemet er selve denne forestilling om en afsløring. Fallos er ligeglad med afsløringen. Derfor finder vi f.eks. i dag masser af reklamer, der åbent spiller på ironi, afsløring og deres egne ’kyniske’ intentioner. (Tag bare Cult-drikken som eksempel). Ideologikritik handler i denne sammenhæng ikke om at vise, at der ligger nogle skjulte intentioner bag ved det, vi ser, som hemmeligt kontrollerer vores begær, men om at ændre den måde, vi selv forholder os til det, vi ser. Holger er for så vidt hele tiden lige for næsen af os, på overfladen, ikke i et dybt, skjult gemme, der skal graves frem. Men det er først, når vi selv ser billedet fra et nyt perspektiv, at vi finder ham. At kritisere magten i dag handler derfor f.eks. heller ikke om at finde den hemmelige intention bag ved Bjarne Corydons overraskende udsalg af de fælles værdier, men om at se, hvilken funktion ’Bjarne Corydon’ har i vores eget, politiske univers: Hvorfor har vi placeret ham der, så han kan gøre det? Der er ikke noget skjult; Corydon er der, i al sin uudgrundelige simpelhed, lige for næsen af os. Det handler bare om at forholde os til det på en anden måde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her