Bundgarnet er på vej tilbage

Efter årtier med barbergrej og voks­behand­linger lader såvel feminister som fotomodeller håret mellem benene gro. Men hvorfor forsvandt kønsbehåringen, og hvorfor tænder den mere end bare lidenskaber?
Trend. Det er ikke længere moderigtigt at være glatbarberet, fortæller skønhedsekspert og forfatter Charlotte Torpegaard, der vurderer at det snarere anses for at være dårlig smag at fjerne alle sine hår mellem benene.

Trend. Det er ikke længere moderigtigt at være glatbarberet, fortæller skønhedsekspert og forfatter Charlotte Torpegaard, der vurderer at det snarere anses for at være dårlig smag at fjerne alle sine hår mellem benene.

Kenneth Havgaard
26. april 2014
Delt 364 gange

Der er gode nyheder til de kvinder, der i mange år har valgt at lade hånt om moden for kvindelige kønshår. Ifølge trendspottere både herhjemme og i udlandet er busken blevet moderne igen. Efter årtier med intimbarbering og smertefulde voksbehandlinger skal håret have lov til at vokse, og skønhedsklinikker melder om faldende interesse for at få fjernet kønsparykken.

Men hvorfor forsvandt den egentlig i første omgang?

»Det er en modesag,« konstaterer 90-årige, og stadig praktiserende sexolog Sten Hegeler tørt. »Det er det samme, som når Dior fastsætter en ny længde til kjolen. Og det har åbenbart været moderne i en periode at se lidt barnlig ud.«

Mere har han ikke at sige, og man kunne vælge at lade det blive ved det: Kort eller langt kønshår handler om mode.

Men  det gør det ikke kun. I sidste uge foreslog radioværten Ayse Dudu Tepe fra 24syv, at det ikke burde være et samfundsanliggende, om man barberede fissen. Den rasende debat, der fulgte, demonstrerede, at det er netop dét. Kønshår vækker stærke følelser hos både mænd og kvinder. Og det er ikke kun de seksuelle, vi taler om. Der er samfunds- og kønspolitik i længden på dusken, busken, bundgarnet og hvad man ellers har kaldt kvindens kønsbehåring gennem tiderne.Lad os begynde med at kaste et blik i historiebogen. Man har fundet bronzeskrabere i de egyptiske gravkamre, og også i Indien og Mellemøsten har fjernelse af kønshår været tradition i århundreder. I antikken fjernede græske kvinder kønshåret, og fjernelse af kropshår blev igen et større tema i Vesten, da hud begyndte at dukke frem i moden for omkring 100 år siden. I første omgang røg håret under armene og på benene. Turen kom først til kønshårene, da bikinien blev opfundet efter Anden Verdenskrig. I takt med stadigt mindre badetøj blev busken mere og mere trimmet i de følgende årtier for helt at forsvinde op gennem 1990’erne. Hippietiden var en vildtvoksende parentes. Her kunne det ikke blive naturligt og langhåret nok.

Og det er netop denne periode, hvor kvindernes hår fik lov til at flagre både under arme og på og mellem benene, som nogle ser tilbage på med en blanding af vemod og længsel. En af dem er Christine Dreyer Alexandersen, medredaktør på den seneste udgave af Kvinde kend din krop. Hun har arbejdet som kønsforsker på freelancebasis og har beskæftiget sig teoretisk med krops- og kønsbehåring. Og hun har med glæde noteret sig, at hårmoden måske er på vej mod et mere 70’er-agtigt look.

»Der er indskrevet en norm for kvinder om, at de skal være bløde, glatte og pæne, og det bliver betragtet som ulækkert, hvis man kan se kvinders hår andre steder end på hovedet. Efterhånden har den hårløse norm også sneget sig ind på kønsbehåringen. Normen er så stærk, så der ikke er nogen, der handler efter en naturlig lyst til, hvad man har det bedst med. Som feminist i det samfund, vi har, synes jeg, der er en modstrategi i at sige, at man ikke gider ligge under for de normer,« siger Christine Dreyer Alexandersen.

— Men kan der ikke være kvinder, der synes, det er skønt at fjerne håret forneden?

»Jeg tror, de forledes til at tro, at de gør det for deres egen skyld, og at det derfor føles lækkert. Det er jo også sådan, Gillette markedsfører deres produkter: Som om, at man er en fri kvinde, der kan gøre hvad man vil – hvis man barberer sig,« siger Christine Dreyer Alexandersen og fortsætter:

»Presset på kvindekroppen kommer alle mulige steder fra. De sidste 100 år har blandt andet mode- og skønhedsindustrien jo også haft en interesse i fjernelse af kropsbehåring. De har en kæmpe magt her,« siger Christine Dreyer Alexandersen.

Hun taler også om pornoindustriens markedsgørelse af kvinden, hvor man barberer håret af for at få bedre udsyn til penetrationen. Fjernelse af hår handler altså om det mandlige, undertrykkende blik.

Også Birgit Petersson, lektor og speciallæge i psykiatri ved Afdeling for Medicinsk Kvinde- og kønsforskning på Københavns Universitet mener, at kønshårets længde kan tolkes direkte ind i samspillet mellem kønnene.

»Der er virkelig meget signal i hårvækst. Kønshåret definerer, hvem vi er, hvilket køn vi hører til. Hår kan signalere styrke og magt og tager man det af, er det tegn på underkastelse,« siger Birgit Petersson, og fortsætter:

»I det øjeblik kvinderne i vores del af verden fra 1960’erne og frem blev økonomisk uafhængige og kom ud på arbejdsmarkedet, blev hele det seksuelle magtforhold forandret. Og for at opretholde en balance i privatsfæren har kvinder signaleret, at de underkastede sig – blandt andet ved at barbere sig. Med det siger kvinden: Jeg har et barnligt køn, jeg truer dig ikke,« lyder det fra Birgit Petersson.

Stadig hårløse i svømmehallen

I bruserummet i Frederiksberg Svømmehal dufter der af lige dele klor og sæbe. Ikke glo! Jeg forsøger mig med diskrete sideblikke til de andre kvinder under brusestrålerne. De er ikke er gået retro med hårpragten. De er enten glatbarberede eller har små duske eller ministriber foran. Kun en enkelt vildtvoksende hårpragt kan spottes på vej ind i en sauna. Ejeren ser ud til at have passeret de 50 år. Det bliver et langt brusebad. Jeg tæller. Kun en ud af de første ti kvinder er tilsyneladende ubarberet mellem benene. Jeg tæller videre. To ud af 20. Fire ud af 30. Og der er kun en enkelt ung kvinde blandt mindretallet med måtter. Nogen kønshårsrevolution er der altså ikke tale om. Statistisk set er ni ud af ti stort set hårløse. Endnu.

Uanset om man barberer eller lader stå til, er kønshåret et vilkår, når man bliver voksen. Sammen med svulmende kønsdele og svedlugt er spirende hår i puberteten tegn på, at en pige eller dreng er ved at være kønsmoden. Rent statistisk er det primært yngre kvinder – og mænd – der fjerner hår. Og kønshårene er genstand for intens interesse hos unge, fortæller Jeppe Hald, Projektleder i Sex og Samfund på rådgivningen Sexlinien for Unge. Her har han i sine 15 år på posten bemærket en udvikling:

»Da jeg begyndte i rådgivningen, handlede de unges spørgsmål meget om, hvordan kønsbehåring skulle se ud, og hvad der var normalt. Hen over årene har det ændret sig til at handle om, hvordan man bedst kommer af med det. Omfanget af spørgsmål om intimbarbering er bare vokset og vokset. Men på et tidspunkt peakede det, og i dag får vi langt færre end tidligere,« siger Jeppe Hald.

Ifølge Jeppe Hald er hårfjerning del af en kropskultur, han kalder »den kosmetiske bølge«, der har hersket de seneste ti år, som for unge handler om at skabe sin krop, uanset hvilke ændringer det måtte kræve inden for kirurgi, farvning og fjerning.

»Det har ændret sig fra, at unge var optagede af, hvad der var normalt, til ’hvordan kan jeg ændre på slutresultatet? Hvordan kan jeg få større bryster, større penis, mindre kønslæber?’« – og altså også komme af med uønsket hårvækst, fortæller Jeppe Hald.

Han påpeger, at unge alle dage har været optagede af kroppen og af at eksperimentere med frisurer, piercinger og tatoveringer. Ofte i hælene på deres idoler.

»Er der en person i ungdomskulturen, man ser op til, og den person gør noget, så gør man det også, og så ruller bølgen,« siger Jeppe Hald, som spår, at hvis en – for de unge – kendt person vælger at lade underskægget stå, vil det for alvor rykke.

»Intimbarbering er ikke længere nyt, spændende og first mover-agtigt. Tværtimod. Der skal nok komme en trend omkring at lade kønshårene vokse, så snart en kendt person brander sig på det positivt, for eksempel som noget sejt eller som et udtryk for at være sig selv,« siger Jeppe Hald.

En af de stjerner, både de unge og trendforskerne skuer mod, er supermodellen Kate Moss, som gennem det seneste årti har gjort blandt andet havfruehår og Hunter-gummistøvler hot. Hun optrådte sidste år i både Playboy og stilmagasinet LOVE med hår på trekanten. En veltrimmet plæne, javist, men ikke desto mindre langt fra det nøgne look som i godt ti år har været moderne. Det var ikke tilfældigt, fortæller skønhedsekspert og forfatter Charlotte Torpegaard:

»Fra at det længe var det rigtige at være helt nøgen, er vinden vendt, og det anses nu som lidt tacky – altså dårlig smag – at fjerne det hele,« siger Charlotte Torpegaard.

Ifølge Charlotte Torpegaard er det ikke svært at forudsige trends, for der kommer altid en modtrend. Årtiers stræben efter det helt unge look går nu den anden vej:

»Der er jo noget lolita forbundet med at fjerne det hele, og lige nu handler trenden om, at det er okay at være en kvinde. Man behøver ikke stræbe efter et lillepigeideal,« siger Charlotte Torpegaard, der dog let formanende påpeger, at det ikke er den vildtvoksende urskovs tilbagekomst, der er tale om:

»Det er ikke 1970’ernes laden stå til – der skal stadig trimmes. Men det kræver ikke samme vedligeholdelse, som hvis man skal ligge med benene i vejret hver anden uge på briksen og bide tænderne sammen. Og helt ærligt: Det er jo hverken den mest charmerende og nydelsesfulde skønhedsbehandling, man kan få.«

Da Carrie fik en brasiliansk

Når man fjerner alt håret i skridtet, kaldes det en brazilian. Opkaldt efter syv brasilianske søstre som i 1987 åbnede en skønhedsklinik på Manhattan i New York. De blev berømte for deres ultimative voksbehandling. Noget de havde taget med sig fra deres hjemland, hvor bikinierne er så små, at alt hår skal væk, forklarede søstrene. I midten af 1990’erne gjorde datidens største film- og modestjerner den brasilianske behandling til det hotteste syd for navlen. Det boomede for alvor, da Carrie fra tv-serien Sex and the City i et afsnit i år 2000 fik sig en brasilianer. Skuespilleren Gwyneth Paltrow sagde efterfølgende, at det hårløse look havde ændret hendes liv, og tidligere Spice Girl Victoria Beckham udtalte, at »en brazilian burde være obligatorisk for alle 15-årige«. I de efterfølgende år kunne seriøs klinisk forskning dokumentere, at fladlusen var en truet dyreart. Ingen hår, ingen levesteder. Og selv om det primært var de yngre generationer, der lod håret falde, ramte moden efterhånden også midaldrende kvinder, der åbent diskuterede voks eller skraber hen over caffe latten.

Da der sidste år skulle optages nøgenscener til Lars von Triers Nymphomaniac, hvor flere af scenerne foregår i de behårede 1970’ere, stod man derfor med et konkret problem: Alle skuespillerne havde fået fjernet hårene mellem benene permanent med laser. Løsningen blev at få frisør og stylist Dennis Knudsen til at lave kunstig kønsbehåring til optagelserne.

»Der er virkelig dømt festtid, når den lille parykvogn triller frem. Så er det bare af med trussen,« udtalte filmproducent Peter Aalbæk til Ekstra Bladet i den forbindelse. Han tilføjede, at han selv klart var til kvinder med hår på.

For der har også været mænd, der har sukket over, at et af symbolerne for kvindens seksualitet var retoucheret væk. Blandt andre Roger Friedland – professor i kultursociologi ved University of California, og forfatter til flere bøger og artikler om blandt andet seksualitet. I 2011 skrev han en længere epistel i Huffington Post, hvor han begræd, at unge mænd nu til dags inklusive hans halvvoksne søn aldrig havde set en kvinde med kønsbehåring. Han mindedes, hvordan drengene i hans egne high school-dage, kunne finde på at råbe »Beaver up the stairs« – bæver på trappen – hvis de fra lavere trin kunne se op under pigernes kjoler og skimte kønsbehåring i kanten af trussen.

»Pigernes kønshår markerede stedet, vi alle ønskede at se, røre ved, få adgang til. Kønshår var ikonisk. Det markerede glæder, der skulle komme. Vi håbede alle at komme dertil.«

Men, bemærker han lakonisk, et halvt århundrede senere er kønsbehåringen – lige som regnskoven og ozonlaget – langsomt ved at forsvinde.

Ingen tendens kan sejre i så høj grad uden at vække modstand. Mange rødstrømper fra 1970’erne har beholdt frisuren, og en del yngre feminister har løbende kaldt barbering et knæfald for porno-, mode- og skønhedsindustrien. Den britiske feminist og forfatter Caitlin Moran har hånet hårløse kvinder og sagt, at en rigtig kvinde bør have en »stor håret måtte,« ligesom komikeren Sanne Søndergaard har sammenligget barberede kvinder med plukkede kyllinger fra Lidl.

Og så skulle man tro, at den ged var barberet. Men helt så enkelt er det ikke. For der findes også feminister med den modsatte holdning. Eksempelvis forfatter Merete Pryds Helle. Ikke alene synes hun, det er seksuelt stimulerende at være glat, hun er også forarget over, at nogen, der kalder sig feminister mener, de har patent på, hvad der er den rigtige kønsfrisure.

»Jeg har også gået i skole dengang, det rigtige var at have hår, og der blev man udstødt, hvis man fik det fjernet. Nu er det omvendt. Det minder mig om mobning i skolegården i 8. klasse. Det er ikke feminisme at tale ned om andre kvinder,« siger Merete Pryds Helle.

— Men hvorfor er vi overhovedet optagede af hinandens kønsbehåring?

»Hår har en stor betydning for os. Jeg tror, det handler om spillet mellem dyriskhed og menneskelighed. Seksualiteten er jo der, hvor vi i højeste grad er både dyr og mennesker,« siger Merete Pryds Helle.

Hun synes, det er helt forfejlet, hvis man tror, kvinder forsøger at virke barnlige, når de barberer sig:

»Man kan altså godt se forskel på en pige og en voksen kvinde, der har fjernet hår. Man ser den voksne kvindes kusse tydeligt forfra, når hårene er fjernet, og det er da pirrende – hvorimod man på en lille pige kun ser venusbjerget. Og normale voksne mænd begærer ikke små piger, men de begærer kussen, og derfor vil de gerne kunne se den. Hvis jeg har sex med kvinder, vil jeg også gerne have, at der ikke er hår. Ellers er det besværligt. Man kan jo ikke finde rundt. Men hvis andre synes hår er sexet, så fint nok. Så er vi bare forskellige på det område,« konstaterer Merete Pryds Helle og peger på et overset paradoks ved den store rasende debat om den behårede trekant: Selv for dem, der mener  at være feminister, handler det hele tiden om det mandlige blik på kvindekønnet i stedet for, hvordan det føles indefra.

»De siger jo ikke, at de synes, det er godt for sexlivet at have hår. De taler om, hvorvidt manden ser dem som en lille pige. Jeg er ligeglad med blikket. Jeg er kun interesseret i, hvad jeg føler og mærker,« siger Merete Pryds Helle.

For hende handler det om, at sex uden hår er mere lystfuldt. Og så er der også andre fordele:

»Dem der siger, at det er forkert at blive barberet, har aldrig prøvet at sidde på en cykel efter at have fået fjernet kønshår. Det er meget rarere.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Guide til kokosmåtten og regnskoven

Hvis busken for alvor bliver mainstream, bliver der igen brug for en række slangudtryk, som ellers nærmest var gået i glemmebogen. MoTI guider dig til de bedste af slagsen, hentet fra professor i sexologi Christian Graugaards bog ’Lir – slang om sex’ fra 2003, samt slangforsker Torben Christiansens app ’Slangordbogen – dansk slang og dagligsprog’: brøndkarsen, bundgarnet, busken, dusken, dørmåtten, forhaven, garderhuen, høstakken, junglen, karsen, knurhåret, kokosmåtten, krattet, kruspersillen, krølulden, kørvelen, måtten, pelsen, persillen, regnskoven, trekanten, tæppet, ulden, urskoven.

 

Kønshåret set gennem historiebøgerne

Moden og normerne omkring kønshår har skiftet hen over de seneste tusinder af år. De vigtigste punktnedslag i kønshårets kulturhistorie:

3000 fvt. til 500
I det gamle Egypten fjernede både mænd og kvinder ikke bare kønshår, men også hovedhår, øjenbryn og vipper. Jo renere, des tættere på guderne, lød logikken, men også varmen og kampen mod lus er blevet nævnt som årsager. I det gamle Grækenland anså man en hårløs krop for at være ungdommelig og smuk. I Indien er der fundet barbergrej dateret 3000 år før vores tidsregning.

500 til 1500
Europæiske korsfarere opdagede i Mellemøsten, at både mænd og kvinder fjernede hår under armene og under navlen. Det er stadig en tradition i dag som en del af handlingen Fitrah, hvor man fjerner hår under armene, klipper negle, trimmer overskæg og barberer kønshår. Helst hver uge, højst med 40 dage imellem.

1600 og 1700-tallet
Blandt prostituerede var det almindeligt at fjerne kønshår for at undgå fladlus, men ofte blev hårene erstattet af en kønsparyk – på engelsk kaldet en ’merkin’. I denne periode er kvinder på eksempelvis marmorstatuer altid afbildet uden hårvækst. Ikke den virkelige kvindekrop, men en mytisk gengivelse af idealkvinden. Smuk, ren og pur. Uden drifter og uden hår.

1800 og 1900-tallet
Francisco Goyas maleri ’La Maja Desnuda’ fra 1800 blev lavet på bestilling af Spaniens daværende premierminister til et hemmeligt kabinet med nøgenbilleder. Billedet er det første europæiske maleri, der viser kvindelig kønsbehåring, og det endte med at skaffe Goya inkvisitionen på halsen. I 1866 malede Gustave Courbet et detaljeret maleri af en kvindes behårede underliv – L’Origine du monde – verdens oprindelse. Billedet blev først vist for offentligheden over 100 år senere. Intet tyder på, at kvinder i denne periode trimmede frisuren, men det var en dille, at elskende udvekslede hår. Blandt overklassen var det en trend at samle kønshår som souvenirs, og mænd lavede sløjfer af håret, som de fæstnede på deres hatte. Kong George IV havde en særlig snustobaksæske fuld af elskerindernes afklippede kønshår.

1900-1920’erne
Kjolemoden dikterede, at kvinder viste mere hud – både ved arme og underben. Og så kom hår i fokus. Gillette opfandt
den første skraber i 1901. Den første elektriske barbermaskine kom på markedet i 1928.

1940’erne til 1960’erne
Efter Anden Verdenskrig blev bikinien et modehit – og så skulle hårvæksten på inderlårene væk. Det var dog stadig mest hår under armene og på benene, der var i fokus.

1960’erne og 1970’erne
Omkring 1970'erne begyndte kønshår at dukke op i både Penthouse og Playboy. Hippiebevægelsen og kvindefrigørelsen gjorde årtiet til det mest behårede i forrige århundrede. Skæg og hår groede frit og den naturlige ubarberede busk blev et feministisk vartegn.

1980’erne og 1990’erne
Efterhånden som badedragterne krympede og sad højere og højere oppe på hoften, forsvandt mere og mere kønshår i siderne. Men der var stadig busk bag trussen. På pornomodellerne forsvandt håret dog efterhånden for at skabe bedre udsyn til kønsdelene, og i 1987 startede de brasilianske søstre Jocely, Jonice, Joyce, Janea, Jussara og Judseia Padilha deres egen salon på Manhattan i New York. Søstrene blev kendt for deres behandling ’brazilian’ – hvor alt kønshår fjernes med voks – noget de bragte med sig fra hjemlandet med de ultrasmå bikinier. Op gennem 1990’erne blev en brazilian synonymt med at få fjernet alle kønshår.

2000’erne
Hovedpersonen Carrie i tv-serien ’Sex and the City’ fik i efteråret 2000 lavet en brazilian, og i årene efter blev behandlingen populær blandt skuespillere, modeller og andre stjerner kloden over. Også mange mænd hoppede med på bølgen med intimbarbering og voksbehandling.

2013
Fotomodellen Kate Moss optrådte i det britiske stilmagasin LOVE med frit udsyn til sin kønsbehåring. Ikke en urskov, mere en veltrimmet have. Senere kunne man også se hendes busk i en billedserie i Playboy. Skuespilleren Gwyneth Paltrow, som tidligere havde sværget til brazilians, fortalte i et tv-show, at det ikke længere var tilfældet. ’I work a 70's vibe down there,’ lød det. I Danmark optrådte standupper Sanne Søndergaard på forsiden af Politiken, hvor hun blottede kanten af en skov af røde kønshår over bukselinningen. Det skabte mildt sagt debat. Selv udtalte hun: ’Jeg synes generelt, der skal flere hår på fissen rundt omkring.’

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Simone Bærentzen

Jeg synes at der er nogle store huller ift argumantationen om magt/underkastelse. I pornografiens verden er både mænd og kvinder trods alt typisk barberede og selve penetrationen er i mine øjne et af de aspekter ved porno, der netop ikke er sexistisk, så derfor i dette tilfælde ikke et spørgsmål om "det mandlige blik". Det lyder nærmest som om der argumenteres for at penetration pr. definition er undertrykkende, hvilket jo igen må betyde at heteroseksuel sex pr. definition er kvinderundertrykkende, og det er jo en RET ekstrem påstand. Eller bliver penetrationen mon undertrykkende idet den bliver filmet?

Det undertrykkende element ved den sociale regulering af kropsbehåring ligger vel nærmere i, at man bliver dømt "ulækker" hvis man træder udenfor normen. Dette gælder især for kvinder, men jo også i stigende grad for unge mænd.

Brugerbillede for Janus Agerbo

Selvom det hører under kvindeliv, så springer man let og elegant over, at intimbabering, voksning o.l. ikke kun er en kvindeting. Tanken kan have sit udspring i porno, men

Jeg har aldrig set en kvinde, med minimal eller ikke-eksisterende kønsbehåring og associeret det med små-piger, den tolkning er vil jeg meget gerne se en dokumentation for. Det er i langt højere grad et spørgsmål om, hvorvidt man inviterer til kys mm. de steder, hvor man har behåring. At begge parter skal hoste hårbolde op hvert andet minut, blev jeg træt af i de tidlige teenage år og kan ikke se, at der skulle være noget undertrykkende i at man soignere sig. Men i stedet for at gøre det til et spørgsmål om enten-eller, så kan man jo også (og som jeg oplever mest) lave studsninger og tilretninger. Det er desuden langt mindre smertefuldt.

Men allright, måske har jeg et forskruet "skønhedsideal", hvis jeg forventer at min partner går i bad en gang i mellem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Hvis jeg har sex med kvinder, vil jeg også gerne have, at der ikke er hår. Ellers er det besværligt. Man kan jo ikke finde rundt.
... ehmn.. man kunne måske bruge gule post-it-sedler eller en form for faneblade, hvis man har så let ved at fare vild, dér?

Brugerbillede for Troels-Henrik  Balslev Krag

Lèvi-Strauss taler om tre primære binære oppositioner i vestlig tænkning; liv-død, kultur-natur og køn.
Vestlig kultur er meget optaget af at minimere naturen og lade kulturen undertrykke denne (sekreter og andet naturligt er fx tabu). Sherry Ortner tilslutter sig dette og går så vidt som til at påstå, at mænd definerer at kvinder = natur, mænd = kultur.
Intimbarbering kan derfor ses som ligestilling, idet kvinder kontrollerer /kultiverer de naturlige hår (men vil aldrig sejre som a-naturlige, før deres bryster og andre natur-aspekter kan skjules).
For ShOrt var gode mensis-bind en forudsætning for ligestilling (kultivering af noget synligt naturligt).
Og så giver mode-begrebet meget mening, da der er en social kontrol (kultur) her.
Mit argument er, at hvis alle kvinder var wookies, ville mænd stadig finde dem fantastiske og attraktive.
Derfor må stigmatisering forstås primært blandt kvinder - og mænd kan faktisk skrives ud af ligningen...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Julie Bak

Jeg er en ung kvinde der siden teenageårene har udforsket og stillet spørgsmål til min krop og endelig begynder at kunne finde en smule hoved og hale i hele mysteriet. Endelig begynder jeg at stå ved min krop som den er og holde af den som den er. Men det er virkelig ikke en nem opgave! Jeg ærgrer mig så grusomt over at min tiltrækningskraft sidder "i hårene" eller rettere mangel på samme. Jeg ærgrer mig over at for at mænd skal finde mig tiltrækkende og sexet skal jeg være glatbarberet fra ankel til armhuler. Det er helt i orden at vi alle sammen tænder på forskellige kroppe og udseender - vi er jo forskellige. Men jeg synes sgu det er gået for vidt! Jeg befinder mig i en situation hvor jeg må vælge mellem en kløende nybarberet kusse og modtage oralsex - eller en behåret (men trimmet) kusse og undvære oralsex. Det er eddersparkme ikke specielt frit! Så kan jeg selvfølgelig skifte kæresten ud, men det vil bare ikke stille mig ret meget bedre. Her er modstanden mod krops behåringen lige så stor. Jeg har aldrig haft lyst til at barbere hår af kroppen - men jeg gjorde det alligevel fordi det var sådan de andre så ud. Og jeg vil vædde med at størstedelen af de andre havde det på samme måde. Hvorfor lod vi så ikke bare være? Tjae - fordi vi unægteligt spejler os i det der er omkring os og behøver andres accept. Heldigvis har jeg en mor som er meget åben og fri omkring kroppens naturlige mekanismer og forskellige seksualiteter, så jeg har da lært at stå ved med ulyst til at barbere min krop til skamløshed. Men så må jeg i samme åndedrag undvære at være en man bliver tiltrukket af og har lyst til at dyrke sex med, fordi opfattelsen af min naturlige kropsbehåring er at jeg er ulækker. Så hvad vælger jeg? At jeg selv synes jeg ser ulækker ud eller at en sexpartner synes jeg ser ulækker ud? For mig er det sgu ikke ret frigjort.

Brugerbillede for Annika Tiin Nielsen

Helt enig med Julie Bak.

Alt for mange hævder, at vi da "bare kan vælge frit". Så let er det altså ikke. Der ER normer forbundet med hårvækst på kroppen. Jeg bruger for eksempel tre timer om ugen om sommeren på at fjerne hår fra benene, fordi jeg ikke orker alle de blikke fra mennesker og børn, der ikke er vant til at se et behåret kvindeben. Det er sgu ikke for "velværets" skyld; de timer vil jeg hellere bruge på et spabad.

Derfor er jeg også dybt uenig med Merete Pryds Helle. Den såkaldt "dejlige fornemmelse" af en glat kusse varer jo for fanden kun en halv dag. Så er der kløende stubbe for resten. Lagt sammen med den TID, det tager at vokse eller barbere. For mig er det altså mange timer om ugen.

Jeg fatter ikke feminister, der siger, at det her IKKE er et ligestillingsprojekt. Prøv at lægge de timer sammen, vi kvinder bruger på at barbere og vokse hår, fordi vi ikke ønsker at skabe unødig opmærksomhed. Vi snakker op til fire timer om ugen. Timer, der for eksempel kunne være brugt på arbejdslivet i stedet.

PS. Julie, du skal altså turde kræve at få oralsex, også når du ikke er glatbarberet. Ellers har du sgu fat i den forkerte kæreste...

Brugerbillede for Julie Bak

Annika min kæreste er en dejlig mand - bare ikke helt komfortabelt med kønsbehåring. Jeg er i gang med at tilvænne ham, heldigvis er han kompromisvillig. Men jeg ærgrer mig over at det er nødvendigt.
Min veninde blev i 7. klasse drillet med at hun havde hår på benene og ikke barberede det af - 7. KLASSE!! Det er meget tidligt at barbere ben - kald mig gerne gammeldags. Hvorfor tager man ikke fat når unge menneskers nysgerrighed for deres kroppe begynder og forklarer hvordan helt almindelige behårede ben, armhuler og diverse andet ser ud?! Så kan man da i det mindste træffe oplyste valg! For nylig lånte jeg bogen kvinde kend din krop og så hvordan almindelige kusser og bryster og bagdele ser ud - og hvilken fucking lettelse! Nu kan jeg slappe meget mere af omkring det fordi jeg ser helt normal ud! Hvorfor kan vi ikke spejle os i det helt normale?

Brugerbillede for Julie Bak

Abdullah Jensen jeg giver dig fuldstændig ret. En mand skal kunne klare en kvinde med alt hvad det indebærer! Og det kan han egentlig også på mange andre områder - kussehår skal han bare lige vænne sig til. Jeg håber ikke jeg lyder som en der først med et statement og så undskylder det bagefter. Men min pointe er egentligt at jeg skal lede rigtig længe hvis jeg fra start vil have en mand der kan håndtere min kusse og dens hår. Jeg tror ærligt talt ikke jeg kan finde en mand som ikke skal trænes til at kunne håndtere kussehår. Og det er der mit problem ligger. Tro mig - jeg holder ufattelig hårdt fast på min ret til at være behåret og ønsker at han skal være naturligt behåret!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Julie Bak

Det er ligegyldigt hvis man selv er ligeglad! Men hvis det går imod dit eget ønske er det langt fra ligegyldigt! Hvad så med silikonebryster og vaskebræt på maven? Hvis du ikke selv ønsker at blive udstyret med silikonebryster er det da langt fra ligegyldigt om din partner ønsker du skal have silikonebryster. Hvis din partner ønsker du skal have vaskebræt på maven men ikke selv ønsker at have vaskebræt er det da bestemt ikke ligegyldigt om der er vaskebræt eller ej! Det handler om et udseende hos dig selv som du selv skal kunne lide og som din partner skal acceptere. Ønsker du selv at fjerne hår på kussen er det dit valg. Ønsker du at få silikonebryster er det dit valg. Ønsker du at have vaskebræt på din mave er det dit valg. Men du skal ikke vælge det fordi din partner ønsker det for dig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benny Pedersen

Hvis min partner ønskede at jeg barberede mig et sted, ville jeg helt klart overveje det.
Jeg er personligt fløjtende ligeglad, og er egentlig i princippet det meste af tiden interesseret i noget andet hos min partner end kønsorganerne. Og da specielt om jeg skulle få lidt hår i munden, de kan jo spyttes ud igen ;)

Hvis min partner mente at jeg skulle udsættes for plastisk kirurgi, så ville jeg nok begynde at se mig om efter en ny partner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Kølliker

Så et pornoklip med en kvinde, som slet ikke havde barberet sin krop overhovedet. Mørke hår på benene og en måtte helt uden trimmede kanter. Personligt vil jeg altid foretrække en kvinde med kønsbehåring end uden, men skulle jeg møde en møde kvinde som hende her Amanda, så ville jeg nok studse lidt. Men mon ikke jeg ville komme hurtigt over det? Jeg mener, en kvinde som har modet til at gå så resolut op imod de herskende normer, hun har vist en hel masse andet at byde på også.

Og klippet var faktisk interessant og smukt. Det gav en fornemmelse af det ”svampede”, svedige, lystfulde, frugtbarhedsagtige, sådan som jeg kender kvindens seksualitet, når den er stærkest. Og dette frugtbarhedsagtige indtryk blev forstærket af at Amanda havde en lille topmave, hvilket fik mig til at associere til Modigliani’s modeller, og måden hun i passager gav sig hen fik mig til at tænke til Munch’s madonnaer.

At lære at elske sig selv og at lære at elske sin krop er den samme bevægelse.

Ingen tvivl om at vi har holdt både krop og ånd i et stramt regimente over de seneste 40 år. Kunne også kalde det fordomme eller angst, fortrængninger, blokeringer..

I mine øjne er der en sammenhæng mellem det glatbarberede køn og rydning af regnskoven for at kunne dyrke genmodificeret soya, der fødes til millionvis af grise der ligger fastspændt mens de ammer.

Brugerbillede for Inge Jessen

Folk må altså se at slappe af med al den fokus på at ændre kroppen efter gængse normer. At bruge alt for mange timer på at fjerne hår og overveje silikoneimplantater er minus-tid. Fint at hygge sig med lidt skægtrimning og makeup-maleri, men altså, når det bliver en byrde for sindet og pengepungen så stå da fast ved at det ikke lige er noget. I kampens hede er alle katte jo grå og uldne eller noget. :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Annika Tiin Nielsen

Inge Jessen; gid det kunne være så vel.

Jeg tror ikke, det her er et stort problem i nære relationer (med undtagelser af uheldige Julie), men jeg oplever det som et problem i det offentlige rum. Jeg kender masser af ældre kvinder, der går glade rundt med ubarberede kroppe og som ikke får unødig opmærksomhed.

Men jeg er 34, og jeg kender INGEN kvinde på min alder, der ikke barberer sine ben. Derfor bliver opmærksomheden så meget desto større, når jeg lufter mine ben. Hvis jeg var en skidestærk type, der bare gav fanden i andre, så kunne jeg godt gøre, som du siger. Men det er jeg ikke. Jeg er sgu ikke uberørt, når en ti-årig dreng peger fingre ad mine ben og højt råber til sine forældre "Ad, hun har hår på benene!".

Det må være en fælles opgave, at vi i medier, blade, bøger og generelt i det offentlige rum beder om at mere variation i forhold til kroppe og kropsbehåring. Det kan ikke alene være den enkeltes ansvar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merete von Eyben

En detalje, der måske smager af flueknepperi - no pun intended - men Roger Friedland er faktisk professor på University of California at Santa Barbara (UC Santa Barbara), idet University of California (the UC system) består af ti separate universiteter.
Mht til busk eller ikke, så føltes det faktisk meget underligt at være hårløs, da jeg for snart syv år siden fik kemo. Ufrivilligt hårløs for neden og skaldet i toppen. Men jeg er også sådan en gammel 70'er feminist, der endnu husker, da et medlem af min kvindegruppe fik skældud for at barbere ben, og ingen af os rigtig turde forsvare hende men bare var glade for, at vi var for dovne til at gøre det. Hvis parolen fra dengang om kvinders ret til at bestemme over deres egen krop endelig blev til virkelighed, så kunne der måske komme ægte valgfrihed på buskområdet.

Brugerbillede for Søren Rehhoff

Der er rent faktisk en fobi der hedder chaetofobi, som er angst for hår, herunder kropsbehåring . Måske har vores samfund været gennem en epidemi af chaetofobi som nu er ved at aftage. Under alle omstændigheder kan man jo, hvis man får uønskede opfordringer til at fjerne kropsbehåring, opfordre den anden til at søge behandling for vedkommendes chaetofobi, eller hvis man lever med en chaetofobisk partner, må man jo gøre op med sig selv, om det er det værd.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Nu er jeg så gammel, at jeg kan huske 1970erne (50+); i 1970erne handlede det squ ikke om at kvinder skulle have dusk eller ikke dusk. Det handler om at alle kvinder skulle acceptere deres krop sådan som den så ud fra naturens side. (og mænd også selvfølgelig). Og om at man godt kunne være kvinde - og mand - uden at lægge under for industriens krav til kvinderne. Nogle kvinder så bundgarnet, dusken, som et nødvendigt opgør med kapitalens krav til kvinden om at være lille, sød og køn. Og ligge under for kapitalens - og vil nogle dermed sige, patriarkatets, krav til kvinderne om hvordan en rigtig kvinde skal være.

Derfor bliver jeg ked af det, når en 10-årig synes det er ulækkert at en kvinde har hår på benene; det var altså ikke det, 1970erne handlede om. Det handlede om at acceptere alle, og om at kvinder og mænd kunne se forskellige ud, have forskellige bryster - og ja - peniser - også. (undskyld mit ordvalg, men artiklen ligger faktisk op til det...) Og mænd kunne også godt have forskellige former, f.eks. kunne man som man i 1970erne godt have en kropsbygning som buttet mm. men man kunne også godt have den mere traditionelle mandlige/maskuline kropsbygning, altså det vi dag opfatter som den trænede krop (eller måske endda overtrænede krop!). I dag synes jeg at kunne fornemme, at flere kvinder kun seksuelt tænder på en mand som store overarme, brede skuldre mm. og de fleste mænd forventes at tænde på en kvinde som er forholdsvis og som har både store bryster, lange ben og en god stor røv. Hvorfor det er blevet sådan ved jeg altså ikke; jeg tror ikke det kun handler om mode og medier mm. og mv. Faktisk tror jeg, at det også handler om at kvinder (og mænd) måske? presser? hinanden til at få fjernet hår på benene, mellem benene og under armhulerne. Og det uanset om man siger (eller påstår!), at kvinder selv kan vælge, om de vil barbere deres hår af på benene mv. Som vi har set også her i kommentarsporet er det ikke så enkelt.

En personlig diskurs:

I 1982-1983 var jeg på high school i USA. Og her fik jeg mit første chok; stort set alle pigernes ben var barberede. For i USA kunne og kan man ikke være en rigtig kvinde uden at have barberede ben eller barberede armhuler. Og mon ikke det også gælder for kønsbehåringen? Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet sådan, men min holdning er denne her: evolutionen gør ikke noget halvt; der er en grund til at vi har behåring mellem benene, og under armhulerne samt på benene. Og en af grundene er den, eller kan være den, at behåringen udgør et første forsvarsværk. Det er nemmere, vil jeg hævde, at se smådyr mm. og mv. hvis de opfanges af det hår vi har på benene, mellem benene, eller under armhulerne. Dertil kommer at håret under armhulerne faktisk har vist sig, at være i stand til at opfange den sved, vi får, når vi sveder på en varm sommerdag.

I 1990 fik beverly Hills 90210 premerie i Danmark på TV2 Danmark. Og her stiftede vi altså bekendtskab med lækre tøser/piger fra ja, Hollywood og Beverly Hills samt Bel Air i Californien, USA. Og de talte altså allerede i begyndelsen af 1990erne om vigtigheden af at barbere benene og barbere sig under armhulerne - for elles kunne man jo ikke tiltrække mændene, finde en kæreste, eller en mand. Jeg vil vove den dristige påstand, at netop Beverly Hills 90210 gjorde det meget mere attraktivt for danske unge piger at få fjernet hår under armhulerne samt få fjernet deres hår på benene....

Personligt er jeg glad for at det nu igen er ved at blive (en smule?) accepteret, at kvinder - og mænd - igen må have hår mellem benene. Og at kvinder igen må have hår under armene samt på benene. Variation og accept af variation er vigtig, synes jeg, samt respekt for andres valg i livet. Uanset om man vælger at få fjernet håret på benene, mellem benene samt mellem armene - eller ej....

Brugerbillede for Jack Jönsson

Det står vel kvinder frit for om de vil fjerne hår diverse steder. Lige som det står manden frit om han vil fjerne næsehår og andet, men jeg ville ikke kunne tænde på en kvinde med lange hår under armene og hår der nåede op til navlen. ligesom kvinder ikke er bange for at give deres mening om os mænd, så må vi vel også give vores mening til kende. Om i så vælger at følge det eller ej, er jo op til jer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens H. C. Andersen

Snart har man hår der vokser fra næse og øre, lol. Det tror jeg dog ikke bliver på mode forløbig.
Der er sjovt nok flere kvinder gennem tiden der gerne ville have at jeg skulle lade skægget vokse, der har moden været omvendt. Jeg har sagt fra, det kradser og klør, og er uhygiegnisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Jack Jönsson
27. april, 2014 - 14:30
Hvor fri er det egentligt når børn(piger og drenge) fra små både ser og høre hvordan virkeligheden er? De har jo øre og høre hvad der siges. Plus de ser deres egne forældre og alle omkring og hvordan i opføre sig.
Det er den samme dynamik der er i gang, når børn får massiv indoktrinering fra små til eksempelvis religion, levevis og resten af de handlemønstre der grundlægges i barndommen.
Min niece er naturlig blondine har langt hår. Allerede fra 3. klasse blev hun mobbet med at blondiner er dumme. Og hun har sikkert præget af det. for flere års indoktrinering, i form af mobber-ri sætter altså sine spor.
Så hvorfor hvorfor skulle det være anderledes med andre handlemønstre som grundlægges grunddigt.

Så det jo nemt at være en voksen mand, muligvis sidst i 40erne - 60erne, et sted og være modig på andres vegne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benny Pedersen

Jens H. C. Andersen,
Den slags du nævner udsættes alle for, det er vigtigt du lærer at håndtere den, for der er ikke noget galt med dem der udsætter.

Der er noget galt med den sætning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benny Pedersen

der skulle have stået:
Jens H. C. Andersen,
Den slags (indsæt urimelighed) du nævner udsættes alle for, det er vigtigt du lærer at håndtere den, for der er ikke noget galt med dem der udsætter.
Der er noget galt med den sætning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Loft

Set udfra min optik, er uden hår klart at foretrække, har selv imtimbarberet siden jeg var 18 (er nu 44). Min imtimbarbering, er blevet en "kulturrejse",....der nyder det "nøgne-look"...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Finn Dalgård

De fleste mænd har jo stor erfaring med barbering, og den kan vi vel også trække på. Jeg foretrækker selv enten glat eller langt - undrer mig over, at nogle kvinder tilsyneladende foretrækker nærkontakt med mænd med daggamle stubbe...
Mænds skæg har også været udsat for modeluner og reglementer. Signalerer glatbarbering mon, at man har selvkontrol og ikke mindst god tid? Hvorimod langt fuldskæg viser afslappethed eller en (måske demonstrativt) manglende forfængelighed?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger

Jeg synes det er synd for dem der ligger under for barberingsdiktatet. Det er også synd for dem der ligger under for diktatet om at skulle være behårede.
Det er desuden synd for de kvinder der barberer sig fordi de ikke kan tænke selv, og ligger under for "falsk bevidsthed" som de "gode gamle" marxister sagde i min tid på uni i 70'erne.
Så er det også synd for de unge fordi det er så svært for dem at finde en kæreste der vil have dem som de er. De behårede har det åbenbart værst i øjeblikket, da jeg var ung fandtes der ikke ikke hårløse kusser ! Der kan man bare se.
Jeg er en glad barber. Det er min kæreste også - og ingen - heller ikke F¤%&k&/ng Charlotte Torpegaard skal blande sig i det !!! Trend eller ej.
Jeg kan anbefale mit standpunkt til andre :GØR HVAD DER PASSER DIG og find nogen der vil støtte dig i DET.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger

Kim Øllgaard: Selv om jeg har anbefalet din kommentar og er enig med dig, har jeg lige genoptaget mit abbonnement - fandens, din protest bliver neutraliseret af en der deler din holdning øv

anbefalede denne kommentar