Læsetid: 5 min.

Folkets mikrofon råbte et nyt fællesskab op

Den politiske samtale har ændret karakter, lyder det i ny bog, hvor tre amerikanske forskere gør boet op efter Occupy-bevægelsen og de andre revolutionære begivenheder i 2011
Hørbar. Den eneste måde at komme i dialog med Occupy-bevægelsen, sådan som den etablerede sig i Zuccotti Park, var ved at dukke op og lytte til de fælles diskussioner, der foregik på stedet – hvorved man selv blev en del af besættelsen.

Hørbar. Den eneste måde at komme i dialog med Occupy-bevægelsen, sådan som den etablerede sig i Zuccotti Park, var ved at dukke op og lytte til de fælles diskussioner, der foregik på stedet – hvorved man selv blev en del af besættelsen.

David Shankbone

19. april 2014

I august 2011 skrev filosoffen Slavoj žižek på baggrund af optøjerne i London, at modstand mod systemet hverken kan finde ud af at artikulere sig som et realistisk alternativ eller som et utopisk projekt. I vores postideologiske tid kan modstand og oprør kun ytre sig som meningsløse vredesudbrud, mente filosoffen.

Forfatterne bag bogen Occupy: Three Inquiries in Disobedience afviser pure den slags pessimisme. Da žižek nogle måneder senere stod i Zuccotti Park og i Occupy-bevægelsen så et forsøg på at erstatte kapitalisme med en ny form for social organisering, misforstod han igen noget centralt. For det var ikke, fordi besætterne ikke kunne artikulere et utopisk projekt eller et sæt af politiske maksimer. De modstod derimod de gamle ideologiske modsætningspar. De var politisk ulydige, fordi de afstod fra at formulere politiske krav langs velkendte ideologiske skillelinjer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tom Paamand
  • Jakob Lilliendahl
  • randi christiansen
Tom Paamand, Jakob Lilliendahl og randi christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

"Occupy forbliver en slags støj, fordi de ikke har forstået den politiske ulydigheds grammatik."

Hvorfor mænge sig i politik med politikkere der, hverken har magt eller lyst til forandring?

Bolten er hos de folkevalgte.

randi christiansen

Fremtrædelsesrummet, hvor alle høres, er det afgørende fundament for et fungerende fællesskab. Nu er det en oldgammel og selvforstærkende effekt > de priviligerede afgiver ikke
magt og mammon - som sætter dagsordenen. Og ellers højtuddannede mennesker forsvarer i
fuld alvor modellen > nak&æd - de tror, at konkurrencestaten - i hvilken de ulige betingelser
behændigt overses - fremmer produktiviteten. Ja, men af hvad? Hvad har de sniffet? Lykkepiller?

Jakob Lilliendahl

Haha, smukt billede med bolten hos de folkevalgte: >>.. En bolt har et hoved og et udvendigt standardgevind, der svarer til gevindet på en standardmøtrik. Alt andet er skruer...<<

http://ing.dk/artikel/hvad-er-forskellen-pa-bolte-og-skruer-93418

Bolden derimod, er hos folket:
>>En bold er oftest et rundt eller sfærisk formet objekt som kan anvendes til sport, idræt, leg eller træning<<

Stephan Paul Schneeberger

Pointen med Occupy er er at folk selv skal fund ud af hvad det vil og være med til selv at skabe udem om de folkevalgte politikere. Occupy er faktisk antipolitisk i sit udtryk og i familie med anarkistiske bevægelser som der har været en del af i USA.

Vi er mange der er få. Stem ikke - det opmuntrer dem bare. Under brostenene ligger stranden. Nonsensbudskaber fulde af mening, fra de få gange låget røg af. Som artiklen kærligt påpeger, bygger Occupy på en munter tradition for politisk galskab. Desværre endte Occupy i for meget tjald og for lidt oprør, eventyrene blev dumme fantasier om 911 og Bilderberg, men takterne var fine.

Ja, som alle ved, er tjald et gateway drug til hårde Bilderberg-fantasier, og nu er det hele bare dumt og slut.

Eller er sagen snarere, at nogle af de ældre hippier bland os er blevet FOR gamle og reaktionære og urealistiske i deres krav og forventninger?

"A group of Occupy Wall Street activists has bought almost $15m of Americans' personal debt over the last year as part of the Rolling Jubilee project to help people pay off their outstanding credit.
Rolling Jubilee, set up by Occupy's Strike Debt group following the street protests that swept the world in 2011, launched on 15 November 2012. The group purchases personal debt cheaply from banks before "abolishing" it, freeing individuals from their bills.
By purchasing the debt at knockdown prices the group has managed to free $14,734,569.87 of personal debt, mainly medical debt, spending only $400,000.
"We thought that the ratio would be about 20 to 1," said Andrew Ross, a member of Strike Debt and professor of social and cultural analysis at New York University. He said the team initially envisaged raising $50,000, which would have enabled it to buy $1m in debt."
"Where FEMA Fell Short, Occupy Sandy Was There
Occupy Wall Street has managed through its storm-related efforts not only to renew the impromptu passions of Zuccotti, but also to tap into an unfulfilled desire among the residents of the city to assist in the recovery. This altruistic urge was initially unmet by larger, more established charity groups, which seemed slow to deliver aid and turned away potential volunteers in droves during the early days of the disaster.
In the past two weeks, Occupy Sandy has set up distribution sites at a pair of Brooklyn churches where hundreds of New Yorkers muster daily to cook hot meals for the afflicted and to sort through a medieval marketplace of donated blankets, clothes and food. There is an Occupy motor pool of borrowed cars and pickup trucks that ferries volunteers to ravaged areas. An Occupy weatherman sits at his computer and issues regular forecasts. Occupy construction teams and medical committees have been formed.
Managing it all is an ad hoc group of tech-savvy Occupy members who spend their days with laptops on their knees, creating Google documents with action points and flow charts"

"While it's true that the loose collection of left-wing protestors has not coalesced behind individual candidates in the manner of OWS' right-wing counterpart, the Tea Party, the movement's success in creating heightened awareness of income inequality and stoking populist anger toward Wall Street is beginning to pay dividends.
In no place has this success been more apparent than the race to succeed Wall Street champion Mike Bloomberg as mayor of New York City. After a Democratic primary campaign that served in large part as a referendum on Bloomberg's three terms as the city's chief executive, the nomination ultimately went to NYC public advocate Bill de Blasio, whose "Tale of Two Cities" campaign focused extensively on New York's widening gap between the rich and poor.
In banging the drum for higher taxes on the wealthy, de Blasio latched on to an anger that may have been simmering, but had yet to catch fire before Occupy Wall Street launched its attacks on the so-called "one percent" two years ago and brought income inequality to the forefront of the national debate."

Bill Atkins, Karsten Aaen, randi christiansen og Tom Paamand anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Philip B. Johnson.

Når du citerer fra artiklen er det ikke smart at starte midt i en sætning, her betyder det at du fordrejer betydningen af det oprindelige citat:

"Det er ifølge Harcourt, som om alle de kloge hoveder, der i aviserne har opfordret Occupy-bevægelsen til noget og kritiseret den for noget andet, ikke er hørbare. Deres tale til og om Occupy forbliver en slags støj, fordi de ikke har forstået den politiske ulydigheds grammatik."