Interview
Læsetid: 6 min.

Læserne spørger: Andrea Hejlskov

»Jeg troede måske, jeg kunne tjene lidt på det. Eller være med til at gøre verden til et federe sted, at jeg kunne bidrage, at skovens perspektiv havde en ret … men jeg må indrømme, at jeg på det seneste har mistet min tro på, at det nytter noget«
Andrea Hejlskov. Født 1975, forfatter, foredragsholder, mor til fire børn, gift med musiker Jeppe Juul, bor i en lille bjælkehytte i den vilde svenske skov. Privatfoto

Andrea Hejlskov. Født 1975, forfatter, foredragsholder, mor til fire børn, gift med musiker Jeppe Juul, bor i en lille bjælkehytte i den vilde svenske skov. Privatfoto

Moderne Tider
26. april 2014

Hvad stiller man op med paradokset mellem at trække sig tilbage fra verden og så vende tilbage til den, når man har brug for den? For eksempel lægevidenskabeligt?

Nu er samfundet jo ikke ’verden’. Verden er en masse forskellige virkeligheder – vores danske status quo er kun én blandt mange forskellige virkeligheder. At vi forsøger at vende status quo ryggen er ikke det samme, som at vi vælger fællesskabet fra. Eller virkeligheden. Eller verden. Jeg kan bare ikke moralsk, etisk, følelsesmæssigt, kropsligt – eller som mor – være med på vores samfundsmodel længere. Jeg har nået min grænse for, hvad jeg synes er i orden, og det har jeg så reageret på. Hvad angår, at vi så bliver nødt til at benytte os af samfundet nu og da, synes jeg, kan besvares lettest sådan her: Hvis jeg går til lægen med mine børn er jeg en nasser. Hvis jeg ikke går til lægen med mine børn, er jeg en totalt uansvarlig, egoistisk mor. Hvis jeg holder foredrag om vores liv er jeg selvpromoverende/fake. Hvis jeg ikke holder foredrag eller engagerer mig i samfundsdebatten er jeg asocial. Man kan ikke vinde. Så snart du gør noget andet kan du kritiseres. For alt. På den måde er status quo blevet uhyggelig totalitær. Det kapitalistiske system har monopoliseret virkeligheden – men det har ikke patent på den.

Nu hvor du er kommet på afstand af det danske normalsamfund, hvad virker så mest mærkeligt ved normalsamfundet, når du kigger tilbage på det?

Jeg synes vi lever i et imperium. Jeg synes det er ondt. Det var jeg ikke klar over. Før. Samtidig ser jeg en modbevægelse, en modstandsbevægelse. Den har bare ikke nået den polerede medievirkelighed endnu. Generøsitet. Solidaritet. Random acts of kindness. Folk, der helt stille og roligt prøver at finde løsninger på problemer.

Hvordan rimer ‘vi skal ud i skoven’-filosofien’ med, at du så ofte er online?

Det ved jeg sgu ikke. Generelt synes jeg folk har vildt mange ideer om, hvordan man skal være, når man bor ude i skoven. Så skal man være utrolig harmonisk, i balance og dus med himlens fugle. Det er meget afslørende, at kontrasten til det moderne liv skal være sådan – men personligt er jeg frustreret over at skulle smides ind i alle de der kasser med alle folks drømme (eller desillusioner). Jeg er bare et menneske. Det her er bare et liv. Nogle gange (mest om vinteren) stener jeg på nettet. Andre gange laver jeg brændenældepesto og sidder rundt om lejrbål hele natten. Sådan er det.

Hvad håber du, dine børn vil sige til dig, når de bliver voksne?

Jeg håber, at de vil forstå, hvorfor jeg har gjort, som jeg har gjort. Generelt.

Det at isolere sig og tage afstand fra samfundet er vel også et eller andet sted at tage afstand fra dets mennesker – men mangler du ikke det med- og mellemmenneskelige i mere bred forstand? Både følelsesmæssigt og intellektuelt?

De relationer, jeg har herude, er både følelsesmæssigt dybere og intellektuelt mere stimulerende end før, tusind procent mere end da vi var stresset børnefamilie, der gik ned med akut stresspsykose, hvis vi skulle holde børnefødselsdag. Det svære i forhold til at ’stå af ræset’ handler for mig mere om karriere og ambitioner. Jeg bokser med den amerikanske drøm: »Når bare jeg bryder igennem/vinder i lotto/osv.« Det irriterer mig. Jeg synes ikke, der er noget galt i, at man har brug for anerkendelse – men jeg gider ikke være afhængig af hverken anerkendelse eller penge. Det handler meget om frihed. Og hvor ligger friheden i karriere og ambitioner? Det vil jeg gerne finde ud af. Jeg ved det ikke.

Var der en enkeltstående begivenhed der førte til bruddet med det moderne samfund, eller var det summen af det hele?

Tænk på en mandag morgen, skrigende børn i institutioner, arbejde, regn på tankstationer, januar. Eller: irakerne i kirken, invasionskrige, overvågning, totalkontrol, apati, ironisk distance, det falske demokrati, intolerancen, de små sko, vækst, samtalekøkkener, os der lever i en science fiction-boble, hvor vi går rundt og er rene og pæne og hvide og æder lykkepiller, mens de dør nede i kloakkerne.

Hvad eller hvem har inspireret dig mest til at træffe dine egne livsvalg?

Min mor og min far. De har på hver deres måde omfavnet livsvalgene, og jeg har lært meget af at se konsekvenserne af deres valg og kampe.

Hvordan er det bæredygtigt at leve af crowdfunding og børnepenge, tilbagetrukket i en skov? Pengene er der vel stadig, og pengene kommer stadig fra kapitalismen.

Jeg er ikke imod penge. Jeg er imod det kapitalistiske system. Derfor har jeg forsøgt mig med andre måder at overleve økonomisk på (læs evt. op på crowdfunding, der er tale om en fuldstændig rimelig økonomisk transaktion med et reelt produkt). Og det med børnepengene. Ja. Det er frygteligt. Vi får 2.000 kroner om måneden i børnepenge af den svenske stat. Vi kunne også få sygedagpenge, førtidspension eller bistandshjælp, men det har vi valgt ikke at ville modtage. Vi er bevidst fattige, vi er jægere og samlere, bønder og hustlere og ja, vi betaler skat af de penge, vi tjener ... men langt størstedelen af vores økonomi handler om gave og bytteøkonomi. Vi prøver (og prøver og prøver) at finde et alternativ. Det synes jeg er vildt bæredygtigt.

Har vi ikke brug for at folk engagerer sig i omstillingen på et større plan end at flytte i skoven på egen hånd?

Jeg synes, vi har engageret os på det størst tænkeligt niveau, eftersom jeg mener, det private er politisk. Hvis alle tog reelt ansvar i deres eget konkrete liv, tror jeg, der ville ske enormt meget, enormt hurtigt. Walk the talk.

Hvad er din definition på bæredygtighed? At bo ude i skoven må alt andet lige også påvirke omgivelserne. Man skal f.eks. af med spildevand.

Vores spildevand er en spand, der står under vasken og den hælder vi ud i skovbunden hver morgen. Eftersom vi bor på selve skovbunden, hælder vi aldrig nogen form for kemikalier i vores vand. Denne praktiske og meget synlige sammenhæng mellem handling og konsekvens tror jeg er gevaldigt sund.

Hvordan fungerer det, at leve tilbagetrukket i fuldt eksponeret offentlighed?

Ad helvede til, og det er ikke en følelsesmæssig bæredygtig model. Jeg troede måske, jeg kunne tjene lidt på det. Eller være med til at gøre verden til et federe sted, at jeg kunne bidrage, at skovens perspektiv havde en ret … men jeg må indrømme, at jeg på det seneste har mistet min tro på, at det nytter noget, og er tre sekunder fra at slette min blog og profiler på de sociale medier. Jeg har tænkt meget over magt på det sidste. Der er enormt mange stemmer, der ikke bliver hørt lige nu – og så er der engang imellem sådan nogle boblere som f.eks. mig, der af uransagelige årsager lige får et lille momentum. Resten er enten folk, der er ligeglade med at få en sviner, eller dem, der får en eller anden nydelse ud af det, hvilket betyder, at dem, der bliver hørt, er de samme typer, den samme slags personlighed. Magten er selvforstærkende. Magten ekskluderer de tyndhudede. Status quo vinder.

Det vækker tit ret heftige reaktioner, når du fortæller om jeres liv, hvad tror du det skyldes?

Folk ved godt, at der er noget galt – men det er fedest hvis vi ikke taler om det, ikke lige nu, ikke så konkret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hendes måde at bekæmpe kapitalismen er måske ikke den helt rette vil jeg mene. Man flytter ikke ud i en skov og så bliver det hele bare bedre, altså bortset fra vi lige skal ha børnepenge og instution, selvom vi hader det fordi man får stress om morgenen og det regner på tankstationen. Det kom vel ikke som et chok at det regner meget i Danmark og det kræver ompriotering af hverdagen når man får børn? Åbenbart og så stikker vimaf for at fortælle alle om hvor besværligt det egentligt er at leve i en skov med kapitalismen åndende i nakken og man velvidende aldrig bliver frigjort, medmindre man melder sig helt ud. Hun tør tydeligvis ikke tage skridtet fuldt ud så hele setuppet falder til jorden og de folk hun mener ikke taler om det og ikke gør noget ved det, sådan er hun jo selv, for hvad er det lige hun gør?

Hun kunne jo starte med at komme de mennesker til livs som styrer kapitalismen, men af alle de interviews jeg har hørt med hende så har hun på intet tidspunkt givet udtryk for at hun kæmper imod kapitalismen tværtimod bruger hun den til at holde sit liv oppe i en skov, på baggrund af valg der jo nu engang er i det pulserende samfund. Ikke nogen brav kamp.

Frøken øko kunne starte med lidt politiskengagement hvis hun er så besat af at slippe af med kapitalismen og få os andre med på vognen. Hun kunne starte her: https://www.facebook.com/Politiskengagement?ref=hl

Jakob Ellekjaer

Så du mener, at det at engagere sig i 179 avatarer i en pseudodemokrati, vil få kapitalismen til at gå væk?

Morten Pedersen, Eva eldrup, Heinrich R. Jørgensen, Mogens Højgaard Larsen, Martin Andersen, lars abildgaard, Vivi Rindom, Jakob Lilliendahl, Dan Johannesson, Henrik Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg synes netop ikke Hejlskov gør sig til af at være noget iko eller forbillede.
Hun går sin egen vej og og fuldt klar over, at den vej ikke er hverken asfalteret eller oplyst, og at der er garanti for at snuble over trærødderne undervejs.
Men hun gør dog noget - og ikke noget andre har bestemt eller vurderet er en god ide.
Det kan man så bifalde eller ej.
Forbilledlig er hun ikke - Men det er der nu så mange af os, som ikke er.

Thomas Gitz-Johansen, Heinrich R. Jørgensen, Jakob E, Mogens Højgaard Larsen, Martin Andersen, lars abildgaard, Jakob Lilliendahl, Alan Strandbygaard, Dan Johannesson og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Annika Tiin Nielsen

Jeg synes det er synd, at Andrea Hejlskov betragter almene fænomener "random kind of kindness, generøsitet og solidaritet" som en langsomt begyndende modstandsbevægelse. Venlighed, solidaritet og generøsitet findes - ifølge mit livssyn - altid mellem mennesker - OGSÅ her i Danmark, også før og også efter krisen. Og nej, det afspejler sig desværre ikke i vores politik, men det er jo også fra gaden, at forandringen skal komme. Hvorfor ikke starte med at erkende og pleje og opdyrke det? Forandringerne starter i det FYSISKE fællesskab med andre mennesker, ikke på afstand af dem. Tror jeg.

Jakob Lilliendahl

Det er svært at ændre hele verden!
Men det er let at ændre sin egen verden!
Man walks the talks :)

Jeg synes Andrea er et fantastisk menneske!
Det er første gang jeg hører om hende, men jeg vil gerne lære mere af hende.
Andrea tager fat det eneste sted man kan starte - i sit eget hovede. Man kan ikke forandre verden, med mindre man ER forandringen og tager sin egen medicin. Alt der efter er at skabe en kritisk masse - den lille ynkelige stemme demokratiet giver en, kan ingen forskel gøre over for den neurotiske, stressede og bange masse som den danske befolkning er - vi higer efter status quo, fordi vi ikke kan rumme mere.
Andrea har tilsyneladende indset at kun en radikal ændring, giver den effekt der skal til og hun gør det. Det alene gør at Andrea har større nosser end dig og mig til sammen.
Vi kan sagtens begynde en akademisk diskussion omkring, hvordan kapitalismen kan afløses af noget mere bæredygtigt, men se på f.eks. COP møderne - der sker jo ikke noget som helst! - lande som USA, Vesttyskland og Kina har et kul forbrug der kun går op op op...

Det er ude af kontrol og Andrea er en af dem der gør noget ved det - Respekt!

Andrea kan lære os andre at der er en vej ud, hvis vi tør.

Morten Pedersen, Heinrich R. Jørgensen, Jakob Lilliendahl, lars abildgaard, Martin Andersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Tommy Gade

Her er lidt mere læsestof...

http://www.information.dk/448550

Jakob Lilliendahl

Tommy

Man kan også anbefale "Dårligt Nyt" Det er med hyggelige levende billeder fra de svenske skove!

@Niels Mosbak

Det er vel det første skridt på vejen sådan som samfundet ser ud nu. Uden engagement er der ikke nogen modpol til de stadig mere magtfulde politiker ( læs embedsmænd).

Michael Bruus

Jeg syntes Andrea og familie, og de artikler der kommer fra den kant er en stor berigelse og mange af de tanker og overvejelser som Andrea giver udtryk for, giver i den grad genklang i mig.

Morten Pedersen

Jeg oplever at Andrea prøver at være ærlig, og det er i sig selv en heftig øvelse når man er på offentligt. Hun handler udfra sine tanker, og blæser sig ikke op til orakel med SANDHEDEN. Hun prøver ydmygt at leve sin egen aktuelle sandhed, og det gør tydeligvist ikke livet lettere, men omvendt er der en læring i at følge sin vej, som ikke skal undervurderes. Og undskyld Jakob Ellekjaer, du taler om at hun bør komme kapitalismens bagmænd til livs i stedet for at flytte ud i skoven. Hvorfor ikke acceptere hendes valg, som hun deler erfaringerne fra, og så kan du fortælle om din kamp om at komme kapitalismens bagmænd til livs…? Så slipper vi for at have ondt i røven overfor andre, og kan i stedet bakke hinanden op.

Nis Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

Tænk at så mange, så forskellige, forsøger at leve livet så ens og så ligegyldigt. Eat, work, sleep, repeat. Kulturel hjernevask.

Respekt til Andrea og familie for at turde vælge materialisme fra og indhold til. Held og lykke i skovene, måske vi ses