Læsetid: 4 min.

Læserne spørger: Lars Bukdahl

»Nej, det er ikke bedre at fremhæve det gode end det dårlige i en bog, der mestendels er dårlig. Eller det dårlige i en bog, der mestendels er god for dens sags skyld. Du skal give et retfærdigt billede af bogen, men det, du skal være retfærdig over for, er din oplevelse af bogen«
Lars Bukdahl. Litteraturkritiker, født 1968, opvokset i Vejlby-Risskov, debuterede som digter i Hvedekorn 1987, anmelder siden 1988, først på Kristeligt Dagblad, de sidste mange år på Weekendavisen, redaktør af Hvedekorn siden 2008, udfører Litterær Hypnose sammen med Jens Blendstrup, bor på Frederiksberg.

Lars Bukdahl. Litteraturkritiker, født 1968, opvokset i Vejlby-Risskov, debuterede som digter i Hvedekorn 1987, anmelder siden 1988, først på Kristeligt Dagblad, de sidste mange år på Weekendavisen, redaktør af Hvedekorn siden 2008, udfører Litterær Hypnose sammen med Jens Blendstrup, bor på Frederiksberg.

Linda Kastrup

12. april 2014

Hvad ser du som formålet med din kritikervirksomhed? Tjener den et større formål, eller kan du bare godt lide at anmelde?

Jeg kan bare godt lide at anmelde! Ligesom lysten skal drive værket, skal lysten også drive kritikken af værket. Der er mindst to lyster – eller perversiteter måske snarere, eller finere: to slags begær – på spil i anmelderiet. Dels begæret efter at karakterisere et værk, dets stemme og figur, energi og bevægelse (eller mangel på samme) præcist. På en prik. Dels begæret efter at skrive en ud i det blå skidegod tekst, der har sin egen (og min egen) stemme og figur, energi og bevægelse. Lysterne jager lystigt hinanden rundt i manegen: Ingen præcis karakteristik uden skidegod tekstlighed og omvendt.

Har du nogensinde oplevet at have taget helt fejl i din anmeldelse?

Nej, ikke hvad jeg kan mindes. Jeg kan godt nu og da være for venlig; f.eks. når et forfatterskab, jeg holder af, ikke er up to speed. Jeg kan tage litteratursociologisk fejl, men det er en anden ting: Jeg så virkelig ikke Frøken Smillas fornemmelse for sne som en international bestseller – de snotåndssvage isorme!

Ser du dig selv som en del af den litterære elite?

Ja, ja, men sikken sølle, pjaltet, lumpenproletarisk elite!

Hvordan vil du beskrive den magt, du har?

Som en tiggerkonge blandt flere tiggerkonger, der kæmper mere eller mindre hysterisk og blodigt med hinanden (og sig selv) i et Game of Thrones på lossepladsen (findes der stadig lossepladser?)

Hvad er den dårligste bog, du nogensinde har læst? Hvad er den bedste?

Den bedste bog, jeg har læst, er den smalle, lysende (jo mere nusset jo mere lysende) hvide 1982-udgave af Per Højholts Digte (der hverken er komplet bagud eller (selvklart) fremad, derfor kan I blive nødt til at købe den grimme, tunge Gyldendal-opsamling – gør det, NU!). Den bedste bog, jeg ikke har læst, er den afsluttede udgave af Højholts uafsluttede mesterværk Auricula. Den dårligste bog, jeg har læst, må være den allerførste, jeg anmeldte, Claus Mandøes digtsamling Huset mellem vores kroppe, fordi det er chokerende meningsløst at gøre sig umage med at fastholde indtrykket af jammerlig sprogkunst; det bliver et mindre chok med tiden, men det forbliver – og skal forblive – et betydeligt chok.

Har kunst et formål?

Kunstens formål er at findes. At finde sted. Og at blive fundet af en læser. Selv Kafka kunne ikke finde ud af at brænde Processen og co. Han måtte bede Max Brod om det: Brænd alle disse fedeste tekster, jeg har gjort mig en sådan umage med at skrive, wink, wink!

Hvad adskiller kritikeren fra en hver anden flittig læser?

At han og hun er tvunget til at formulere sig rammende og underholdende om sin læsning. Lillebitte og kæmpemæssig forskel.

Hvad er den mest vellykkede filmatisering af en roman, du har set?

Michael Winterbottoms filmatisering af Laurence Sternes Tristram Shandy – filmen kommer vidtløftigt heller aldrig i gang, men som sin egen suveræne fiasko.

Ville du hellere have været litteraturforsker end kritiker?

I et andet liv vil jeg gerne skrive alle de litterære monografier, der ikke bliver skrevet, og som, når de bliver skrevet (f.eks. af mig om F.P. Jac), ingen læser, selv om deres formål er at få os til at læse gode forfattere bedre (og mere). I dette liv vil jeg gerne deltage i et kritisk leben og være med til at gøre det livligere.

Hvem ser du mest op til i livet?

Improvisatorer. Fra Peter Laugesen over Robert Altman til David Letterman.

Har der nogensinde været en litterær debat i Danmark, som du ikke var en del af?

Baggesen-Oehlenschläger-fejden. Men jeg var totalt på Corsarens side i kampagnen mod Kierkegaard.

Hvorfor sviner du altid andre til? Er det ikke bedre at fremhæve det gode end det dårlige?

Faktum: Jeg er en pussycat i 75 procent af mine anmeldelser. Og nej, det er ikke bedre af fremhæve det gode end det dårlige i en bog, der mestendels er dårlig. Eller det dårlige i en bog, der mestendels er god for dens sags skyld. Du skal give et retfærdigt billede af bogen, men det, du skal være retfærdig over for, er din oplevelse af bogen: Og det, du skal opleve bogen som, er litteratur, sprogkunst. Genrepræmisser relativerer ikke kravet om sprogkunst eller muligheden for at være det. Når én kriminalroman (The Long Goodbye) og én ekstrablads-overskrift (»Gu-ku-de-ej«) kan være sprogkunst (i genuin krimihed og overskrifthed) kan og skal alle være det.

Slapper du nogensinde af?

–––––––––––––––––––– [fartstribe]

Beskriv Lars 13 år

Briller over det hele.

Hvis du kunne gå rundt i en anden persons krop i en dag, hvis krop, med dertilhørende erfaring, ville det så være?

Janelle Monáe! Hun må gå helt fantastisk.

Hvis du skulle pege på ting, der mangler i avisernes litteraturkritik, hvad er det så?

Engagement, engagement, engagement (udtalt på revolutionært fransk, ved en barrikade af brosten på Boulevard Saint-Germain i mit fødeår 1968: ANG-GA-SJA-MANG!)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Nej, det er han ikke - "Slagteren fra Pilestræde", som han blev benævnt så langt tilbage som midt i 90'erne.

Anders Sørensen

Er det ikke temmelig ligegyldigt at påstå nogen som værende ligegyldig som person, hvis man ikke i det mindste giver en begrundelse herfor?

Michael Kongstad Nielsen

Jo, Anders Sørensen, men begrundelsen er, at ingen personer er ligegyldige, men hvis de er offentligt kendte via deres arbejde som kritikere eller for den sags skyld kunstnere, så synes jeg, at det er deres arbejde, der er interessant, og ikke deres person. Generelt forekommer artikeltypen "Læserne spørger" mig lettere underlødig, en blanding af nysgerrighed, tæt på de kendte, Se og Hør-journalistik. Lidt ligesom serien, hvor læserne spørger Informations medarbejdere til råds om kærestespørgsmål og lignende.

Michael Kongstad Nielsen

"Slapper du nogen sinde af?"
"Hvem ser du mest op til i livet?"
"Hvordan vil du beskrive den magt, du har?"

Michael Kongstad Nielsen

Desuden tror jeg, at avis-kritikere altid har været gode for omsætningen, uanset om de sabler litteraturen ned, for forfatterne skal jo omtales og markedsføres, men meget udgives i dag på alternative måder, så aviserne bliver mere og mere sekundære og perifere, internettet overtager, og så sidder de stakkels Bukdahl- typer tilbage med nul indflydelse. Måske frygter aviserne også denne udvikling, for de skal jo læses, men måske er læserne fløjet.

steen nielsen

Her kunne det igen være på sin plads at anmelde kommentarerne frem for artiklen,
Kære hr. Lars Bukdahl ser det dog virkeligt så no future agtigt ud, det generelle billede af Dansk Litteratur?