Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi. René Jean Laraignou (1924 - 2014)

René Jean Laraignou valgte at leve livet fuldt ud, da han lod sig pensionere i en tidlig alder. Han flyttede til Sydfrankrig og blev kunstner. Men efter 89 år har livsnyderen nu slået sin sidste prut
Humør. Så sent som sidste efterår var René Jean Laraignou på natklub under et besøg i Paris. Man skal huske, at livet skal være sjovt, lærte han sine børn. Nederst det våbenskjold, han tegnede, og som for den intetanende kan ligne et glødende hjerte. Privatfoto

Humør. Så sent som sidste efterår var René Jean Laraignou på natklub under et besøg i Paris. Man skal huske, at livet skal være sjovt, lærte han sine børn. Nederst det våbenskjold, han tegnede, og som for den intetanende kan ligne et glødende hjerte. Privatfoto

12. april 2014

Da René Jean Laraignou for knap tre måneder siden døde i en alder af 89 år, sovende i sin seng i lejligheden i Ordrup, lod hans nærmeste familie champagnepropperne springe og stillede foie gras frem. Børn og børnebørn, der alle var samlet omkring ham den sidste tid, vidste, at gråd og tænders gnidsel ikke ville være i Le duc du Petarrots ånd.

Betydningen af titlen vender vi tilbage til. Nej, der skulle være god stemning, for til det sidste var René Jean Laraignon en festabe, en charlatan og en livsnyder.

Født i Vietnam – det daværende Fransk Indokina – af franske forældre, men indvandret til Danmark som femårig talte René Jean Laraignou begge nationers tungemål flydende. Men han førte sig mest som en franskmand: Armbevægelserne var store, han var altid ulasteligt klædt – gerne med en lille tørklæde i brystlommen, det lille smalle overskæg var velplejet, han var på kindkys med alle og elskede kvinder, god mad og vin.

Han blev uddannet civilingeniør og drog i 1950 til Paris, hvor han fik arbejde inden for trykfarveindustrien, og blev i 1972 direktør i familiefirmaet Lorilleux Trykfarver A/S i Skovlunde. En stilling, han bestred frem til 1985, hvor han gik på pension som kun 60-årig med en god opsparing i baghånden.

Det sydfranske paradis

Og så – i livets sidste tredjedel – tog René Jean Larainous liv på mange måder en radikal drejning. Hans tre voksne børn, Florence, Sophie og Pascal havde indtil da mest oplevet ham som en travl og lejlighedsvis underholdende patriark, der optrådte som tryllekunstner til fester. Men som pensionist smed han sin formelle direktørattitude, og hvor dagene indtil da havde handlet om trykfarve, kom de til at handle om at give livet kulør.

Sammen med sin kone købte han en nedlagt gård ved den franske by Marciac, tæt ved Pyrenæerne, hvor hans familie oprindeligt stammer fra. Ægteparret ombyggede stedet fra grunden til deres eget paradis. Han erklærede, at han ville være kunstner og lavede værksted i garagen. Her skabte han figurative skulpturer af bronzerør og opnåede med årene en vis lokal anerkendelse.

Ungdomskæresten og senere hustruen Birthe Larainou var hans store kærlighed. Hun døde af kræft i en alder af 62, kun få år efter at parret havde virkeliggjort deres drøm om et sydfransk otium. Han var knust, men som det voksne barnebarn Natalie Laraignou siger:

»Han elskede min mormor meget højt, og det kunne have ødelagt livet for mange. Men han valgte at fortsætte livet med fuld fart frem.«

Resten af sit liv var René Jean Larainou damernes ven. Der var altid en ny veninde, familien skulle møde.

René Jean Laraignou navngav sit franske hjem Le Petarrot – og omtalte sig selv om Le duc du Petarrot – greven af Petarrot. Et familie- og stednavn, som han annekterede, fordi han syntes det var en morsom kombination af de to franske ord ’pet’ der betyder ’prut’ og ’roi’ der betyder ’konge’ – og dermed blev domicilet døbt Pruttekongens Slot.

Pruttekongen

Han tegnede også sit eget våbenskjold, som for den intetanende kan ligne et hjerte, der gløder under en krone, men faktisk er en numse, der slipper en vind. Han fuldendte ideen med et tårn på bygningen, hvor han indrettede badeværelse. ’Toilettårnet’ kaldte han det. Der var sjældent stille omkring René Jean Laraignou, der gerne fortalte vittigheder og anekdoter fra sit liv. Og selv om han med familiens ord kunne være både opmærksomhedskrævende og glad for at høre sig selv tale, tog han det pænt, når han blev bedt om at tie stille.

René Jean Laraignou sagde ofte, at han var stolt af sine tre børn. Og særligt var han glad for, at ingen af dem var blevet skilt. Familiens sammenhold betød meget for ham. Selv om han i tre årtier boede sydpå, og de derfor sjældent sås, ringede han hver søndag morgen til sine børn. Havde nogen fødselsdag, truttede han en trompetfanfare ned i røret og sang fødselsdagssang på fransk. René Jean Laraignou var eventyrlysten og rejste rundt i hele verden, fra Sydafrika til USA. Og Le Petarrot og hans lejlighed i Paris stod også altid åben for tilrejsende familie, venner og venners venner. Levemanden inviterede gerne ud på lokale restauranter, hvis han da ikke selv stod ved gryderne, hvor hofretten var ’kylling i grøn sovs’ – tilberedt med frisk estragon.

Fem år før sin død, solgte kongen sit slot og vendte hjem til Danmark, hvor han bosatte sig i Ordrup. Tilværelsen alene på landet var blevet for besværlig – og huset for stort at holde. Men han rejste til Paris og gik på natklub så sent som sidste efterår og forblev fysisk aktiv helt frem til en måned før sin død, hvor hans prostatasygdom stille tog livet af ham. For de efterladte var han en inspiration og er det stadig. Han lærte mennesker omkring sig, at man skal leve livet som et eventyr. Som hans datter Florence Laraignou siger: »Min far har givet mig en enorm livsglæde. Og frem for alt har han lært mig, at man skal huske at have det sjovt.« Og i René Jean Laraignous ånd, må de sidste ord i artiklen om Le duc du Petarrot nødvendigvis være en latrinær fanfare: Slut, prut.

René Jean Laraignou

Født den 10. september 1924 i Hanoi, Vietnam

Uddannet civilingeniør i 1950

Direktør i Lorilleux Trykfarver A/S fra 1972 til 1985

Død den 15. januar 2014

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Arne J. Egelund
Arne J. Egelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu