Læsetid: 8 min.

En populistisk administrator

Narendra Modi, favorit til den indiske premierministerpost, kan ikke få indrejsetilladelse til USA. Indiens nye politiske stjerne og hans hindunationalistiske parti BJP har stadig blod på hænderne efter massakren på 2.000 muslimer i Modis hjemstat Gujarat i 2002. Men Modi har som delstatsleder i Gujarat tilført hindunationalismen noget nyt: Et lokalt vækstmirakel og en moderne, effektiv administration
Narendra Modis mulige rolle i massakren på 2.000 muslimer i 2002 har isoleret ham i Vesten, men i Indien er det en sag, der ikke står i vejen for hans politiske ambitioner

Narendra Modis mulige rolle i massakren på 2.000 muslimer i 2002 har isoleret ham i Vesten, men i Indien er det en sag, der ikke står i vejen for hans politiske ambitioner

Punit Paranjbe

5. april 2014

Det er de korte, retorisk stærke paroler, der har markeret Narendra Modi som klart den bedste offentlige taler i valgkampen op til det indiske parlamentsvalg, der starter på mandag. 63-årige Modi fremstiller aldrig sig selv som den mest kultiverede og bedst kvalificerede kandidat. Derimod taler han til gennemsnitsinderen – til de fordomme og følelser, som middelklassehinduen nærer.

LÆS: Demokratisk optur og økonomisk nedtur i Indien

Siden 2001 har Narendra Modi været leder af delstaten Gujarat for det hindunationalistiske Bharatiya Janata Party (BJP). Og med ham som premierministerkandidat har Indien fået en national figur, der via et overmåde velsmurt kampagneapparat forstår at italesætte den indiske drøm. Den drøm, der handler om at være Vesten ligeværdig. Om at sikre økonomisk vækst og udvikling i en tid med stor inflation. Om at være almindelig hindu og have råd til bil og vaskemaskine, tage på ferie til Singapore – eller i hvert fald have det som et realistisk perspektiv. Det er en horisont-udvidelse, der giver genklang, og som tidligere generationer aldrig har turdet håbe på. Og den nye drøm er både rigtig og realistisk, forsikrer Narendra Modi igen og igen i valgkampen:

»Den mest betydningsfulde egenskab, en person kan besidde, er selvtillid. Hvis du tror på, at du kan, kan du. Hvis du ikke tror, du kan, kan du helt sikkert ikke,« som det lød for nylig i en af Modis valgtaler. Fra utallige talerstole fremhæver Modi den stræben efter at stige i graderne, der eksisterer i os alle – ’som en lampes flamme.’

»Lad os nære det instinkt,« siger Modi med eftertryk. For »drømme er ikke noget, du har, når du sover – drømme er det, der holder dig vågen«.

Det centrale tema i den indiske valgkamp er økonomi og spørgsmålet om, hvorvidt landet med den stærke socialistiske tradition skal føre en velfærdspolitik eller vækstpolitik. Her forsøger BJP at promovere Modi som mirakelvækstmageren, der i mere end et årti har formået at skabe attraktive investeringsmuligheder i den økonomisk stærke Gujarat-delstat. Og strategien virker. Endda så godt, at langt de fleste iagttagere udnævner Modi til favorit.

At han er blevet det, siger noget om, at prioriteterne er skiftet i dagens Indien. For Modi har i mange år været en dybt kontroversiel figur, der har været anklaget for at have spillet en afgørende rolle i en massakre på muslimer. En episode, der har samme status i Indien, som 11. september har det i USA, og som slet og ret kaldes ’2002’.

Tesælgerens søn

Narendra Modi kommer fra ydmyge kår og er barn af en tesælger. Allerede som otte-årig meldte han sig ind i RSS, en hindunationalistisk organisation tilknyttet BJP, og arbejdede sig op i rækkerne, før han i 1985 kom med i selve BJP-organisationen. Som dygtig kampagnesnedker og skarp strateg regnes han for at være hjernen bag flere af BJP’s tidlige valgsejre, og han har gjort lynkarriere i partiet. Det foreløbige højdepunkt blev nået, da han i 2001 blev leder af Gujarat, og efter tre genvalg er han nu delstatens længst siddende regeringschef. Men selv om hans politiske karriere selvklart spiller en væsentlig rolle i valgkampen, er det især lavkastebaggrunden, Modi lægger vægt på – for at appellere til de fattige vælgere.

»Den historie vækker genklang hos mange mennesker. Det er symbol på det nye Indien: Hvis bare man er ærlig og hårdtarbejdende, kan man også stige i graderne – selv om man kommer fra en lavkastebaggrund,« forklarer professor Thomas Blom Hansen fra Stanford University. I mere end to årtier har han beskæftiget sig med indisk politik og er bl.a. forfatter til bogen The Saffron Wave: Democracy and Hindu Nationalism in Modern India.

»For 40 år siden var Indien et samfund med et langt mere statisk forhold imellem fattige og rige, end tilfældet er i dag. Fattige oplevede ikke, at der var en mulighed for selv at komme til fadet. Den opfatlelse er forandret i dag,« siger Thomas Blom Hansen. Modis opvækst står i modsætning til det regerende Kongrespartis formodede premierminister-kandidat, Rahul Gandhi, som kommer ud af en af Indiens mest sagnomspundne politiske slægter. Og netop fordi Modi slår sig op på, at individuel succes er mulig, kommer Kongrespartiet med Rahul Gandhi i spidsen til at fremstå gammeldags, fremhæver Thomas Blom Hansen:

»En stor del af dramaet i valget handler om Kongrespartiets manglende evne til at se ud over sin egen dynastiske arv. At det nye Indien netop i nogen grad – ikke for alle, men i hvert fald for den toneangivende middelklasse – er baseret på en fortælling om, at social mobilitet er mulig. Det er dét, som driver mange mennesker.«

Vækstmirakelmager?

Med sit fokus på den indiske drøm tilhører Modi en ny elite i BJP. Han har godt nok samme baggrund i RSS som de ældre partimedlemmer, men »han er en bedre populist og en bedre taler«, vurderer Thomas Blom Hansen. »Og så har han været langt mindre forbeholden over for at alliere sig fuldstændigt med forretningsverdenen.« Op igennem 80’erne og 90’erne har forholdet mellem forretning og hindunationalisme ellers været et stridspunkt i BJP, og mange gamle partimedlemmer er fortsat skeptiske over for den nye udvikling – som den fremføres af Modi.

Efter at Modi kom til magten i Gujarat, har han arbejdet hårdt for at skabe vækst. Under sloganet ’Vibrant Gujarat’ er det lykkedes ham at markedsføre delstaten som en af Indiens mest velfungerende – bl.a. ved at udbygge vejnettet, sikre elforsyningen og give økonomisk støtte og skattelettelser til oprettelsen af industriparker. I modsætning til Indiens ellers berygtede bureaukrati fremstår Gujarat som en omvandrende invitation til erhvervslivet, og hvis ånden fra det moderne Indien har et epicenter, må det siges at være denne nordvestlige delstat.

Den bedrift har sikret Modi en enorm popularitet, og selv er han heller ikke sen til at fremhæve Gujarats effektive vækstmodel. Der er dog kritikere, der påpeger, at Gujarat længe før Modi har forstået at skabe gode handelsforbindelser, og at dens indbyggere flere gange er blevet rost for deres iværksætterånd. Senest hed det f.eks. i en konklusion fra to økonomer fra henholdsvis London School of Economics og University of Warwick, at nok har Gujarats udvikling i løbet af de seneste tre årtier været imponerende, men den udvikling »retfærdiggør ikke den vilde eufori og overstrømmende optimisme, der er om Modis økonomiske lederskab«.

Ikke desto mindre har Modis hovedbudskab i valgkampen været videreførelsen af vækstmodellen fra Gujarat til resten af Indien. Også selv om nogle kritikere peger på, at Gujarats fattige ikke har fået tilstrækkeligt del i væksten. En af kritikerne er Milan Vaishnav, der er ekspert i indisk økonomi i tænketanken Carnegie Endowment for International Peace. Han anerkender, at Modi har bidraget til at fastholde delstatens fremskridt, »men når det er sagt, er det legitimt at stille spørgsmål ved Modis fokus på de sociale forhold«, betoner han. Til trods for at de sociale forhold i nogen grad er forbedret under Modis ledelse, »kan ulighedsindikatorerne slet ikke måle sig med den økonomiske udvikling, Gujarat har oplevet«, mener Milan Vaishnav.

2002

Modi er vokset op som en mand af folket, men i løbet af sin embedstid er han blevet til en – også for BJP – usædvanligt stærk og autoritær leder, som er kendt for sin fjendtlige indstilling over for andre religiøse grupper. Frem for alt kædes han sammen med blodige etniske stridigheder, som fandt sted i Gujarat i 2002 – året efter, han blev indsat som delstatens leder. Optøjerne opstod, da et tog med hen ved 58 hindu-pilgrimme brændte ihjel i Godhra i Gujarat, angiveligt antændt af muslimske ekstremister. Det førte til hævnaktioner, hvor næsten 2.000 muslimer blev dræbt, flere end 400 kvinder voldtaget, og 200.000 blev hjemløse. Efterfølgende blev Modi beskyldt for ikke blot at vende det blinde øje til massakren, men også – ifølge Human Rights Watch – at udlevere adresser på muslimer til nogle af voldsudøverne. Retten har siden frifundet Modi for anklagerne, men andre af hans allierede fra partiet har modtaget fængselsdomme for medvirken til massakrerne, og han forfølges stadig af ekkoet fra ’2002’, som bl.a. har fået USA til at nægte ham indrejse.

Alligevel dominerer optøjerne slet ikke debatten i valgkampen i dag. Ifølge professor Thomas Blom Hansen skyldes det de årelange konflikter mellem hinduer og muslimer. »Den sociale segregering har betydet, at mange middelklassehinduer ikke mener, at et muslimsk liv er lige så meget værd som et hindu-liv,« siger Thomas Blom Hansen og fremhæver, at nogle hindunationalister ligefrem bifalder urolighederne og ser Modi som en helt.

»Men hvis det havde været 2.000 hinduer, der var blevet dræbt, ville det fuldstændig have forandret det politiske landskab i Indien. I og med at det er folk fra minoriteterne, forandrer det ikke rigtig noget.«

Én af dem, der offentligt har kritiseret Modi for massakren, er den indiske sociolog, Ashis Nandy. I et essay skrevet efter optøjerne beskrev han Modi som »etnofobisk« og »en klassisk fascist« med henvisning til et tidligere interview, hvor Modi ifølge Nandy havde præsenteret ham for lange, vrøvlende konspirationsteorier, der så enhver muslim som formodet forræder og potentiel terrorist. Essayet førte til et sagsanlæg, og så længe sagen står på, kan Ashis Nandy kun tale om Modis generelle politik – og ikke hans person. Igennem en lang årrække har han fulgt toppolitikeren, og han forventer, at hvis Modi vinder valget, »vil han forsøge at være tolerant og spille efter reglerne« for at undgå de korruptionsskandaler, som har ramt den nuværende regering.

»I hvert fald i begyndelsen. Og i det mindste indtil han står over for en større krise,« siger Ashis Nandy til Information. »Man kan frygte, at hans største udfordring vil blive at holde sammen på partiet.«

Magtmennesket Modi

Samme bud lyder fra Kenneth Bo Nielsen, der forsker i indisk politik på Senter for Utvikling og Miljø ved Olso Universitet:

»Modi er en mand, der polariserer. Internt i partiet er han blevet set på med skepsis, fordi han stræber efter en personlig dominans i et parti, hvor man ikke har tradition for, at lederen dominerer så meget.«

Forskeren peger på, at Modi »gerne vil være større end partiet«, og hvis han møder rivaler, »knuser han dem med stor velvilje.« Derfor er det mest karakteristiske ved Modi også hans »ufattelige vilje til magt«, mener Kenneth Bo Nielsen:

»Hvis man ser på Modis personlige politiske biografi, er han et utroligt magtmenneske, som fremstår autokratisk. Han centrerer magten omkring sig selv.«

»På en måde har han gjort sig selv større end det parti, han leder.«

Ravinder Kaur, der er centerleder på Institut for Tværkulturelle og Religiøse Studier på Københavns Universitet og har Indien som forskningsområde, mener, at Modi har genoplivet en form for ’macho-politik’, »hvor den hinduistiske stolthed finder sin retmæssige plads«.

»Den dagsorden er ikke ny, og den er central for BJP’s politik, men forskellen er, at Modi har taget den til et helt nyt niveau,« siger Ravinder Kaur. Når Modi f.eks. taler om sit 56 tommer brede bryst, handler det i virkeligheden om at fastslå, at hinduer ikke længere er muslimer fysisk underlegne – og at de er klar til at regere landet.

— Hvad bliver Modis største udfordring, hvis han vinder?

»At overbevise dem, der ikke støtter hans politik, om, at han ikke vil skade dem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helt rigtigt Amerika, når man ikke selv har blod på hænderne fra Vietnam, Irak og Afghanistan, er man berettiget til den slags forfinede holdninger overfor andre.

Michael Kongstad Nielsen

Narendra Modi ønsker at skabe en mere selvbevidst indisk nation. Det lyder godt. For den store og meget folkerige nation bør have mere at skulle have sagt i verden. Men samtidigt bør den finde løsninger på sine egne gamle problemer med Pakistan og Kina. I det hele taget gøre op med fortidens hengemte konflikter. Jammu og Kashmir som det stadigt mest giftige.