Baggrund
Læsetid: 5 min.

Produktivitet er for de få

Vi er som samfund nødt til at acceptere, at vi ikke alle kan være lige produktive i fremtiden. Det overser Produktivitetskommissionen, når den baserer sit arbejde på, hvordan verden så ud før i tiden
Gammelindustri. I fremtiden vil en stadig mindre gruppe højtuddannede stå for en stigende del af produktiviteten – på bekostning af det rutineprægede og udfaglærte arbejde.

Gammelindustri. I fremtiden vil en stadig mindre gruppe højtuddannede stå for en stigende del af produktiviteten – på bekostning af det rutineprægede og udfaglærte arbejde.

Tine Sletting

Moderne Tider
19. april 2014

Hvis nogen havde troet, at de kommende år vil betyde mindre solidaritet, mere ansvar for egen indtjening og højere produktivitet i industrien, tager de fejl. Med centralisering af væksten i små geografiske klynger vil behovet for at nytænke – og fastholde – velfærdsstaten blive intensiveret.

Hen over de seneste år har internationale analyser vist et foruroligende billede af de europæiske økonomier og deres fremtid. Fælles for disse analyser er en diagnose af, at væksten og udviklingen i samfundet samles på stadigt færre hænder. På grund af digitalisering og konkurrence om højteknologi og vidensintensive løsninger vil produktivitet i fremtiden i stigende grad blive koncentreret omkring en innovativ elite. Det betyder ikke, at de europæiske økonomier nødvendigvis vil tabe i kapløbet med de nye asiatiske vækstøkonomier. Men det betyder, at distancen mellem dem, som skaber produktivitet, og dem, som ikke deltaget i det produktive arbejde, bliver gradvist større.

Følger man denne analyse, er det slående og ude af trit med den globale udvikling, når Produktivitetskommissionen fremsætter sine anbefalinger til dansk økonomi. Der er i kommissionens arbejde en stærk tro på, at samfundet – og især borgerne – kan hjælpe til at få gang i hjulene, og at der kan opnås en række produktivitetsgevinster ved at skrue på de rigtige økonomiske håndtag – først og fremmest incitamenter til at arbejde mere og mere effektivt. Produktivitetskommissionens arbejde baserer sig som økonomiske analyser i almindelighed på tilgængelige data fra udviklingen i dansk erhvervsliv de seneste 30 år. Hvis man fremskriver disse data og tilføjer de nødvendige konsekvenser, får man et sæt artikulerede anbefalinger til fremtidens velfærds- og værdiskabelse. Virkeligheden er imidlertid en anden.

Væksten deler samfundet

Tal fra OECD viser, at forskning og innovation kommer til at spille en voksende rolle i fremtidens jobskabelse. Men der er lav forudsigelighed med hensyn til, hvor de teknologiske gennembrud vil komme, hvordan klimaforandringer vil påvirke reguleringen af økonomien, og hvilke forskningsområder der kommer til at spille den centrale rolle. Efter al sandsynlighed vil innovation i den højteknologiske sektor tegne sig for en større del af bruttonationalproduktet. Med gennemgribende vækstteknologier som nanoteknologi, bioteknologi og informationsteknologi vil væksten samle sig i et fåtal af regionale innovationsklynger. Det er disse klynger, befolket af en stadig mindre højtuddannet arbejdsstyrke, der vil stå for at skabe en stadig stigende del af væksten. Med omfattende konsekvenser for den danske velfærdsmodel.

Ifølge en analyse foretaget af Princeton-økonomen William J. Baumol vil presset på velfærdsstaten stige i takt med den teknologiske udvikling. I bogen The Cost Disease. Why Computers Get Cheaper and Health Care Doesn’t viser Baumol, hvordan computere og robotter erstatter det rutineprægede og ufaglærte arbejde, hvorimod prisen på højtudannet arbejde stiger. Idet den generelle vækst i samfundet forøges på grund af teknologi og innovation, forøges samtidig de relative udgifter til de opgaver og ydelser, der ikke kan varetages af teknologien. Det betyder, at arbejdskraften bliver delt i to kategorier. På den ene side en gruppe, der varetager det avancerede arbejde, og som driver teknologiudviklingen frem – eller udfører de opgaver, teknologien ikke kan varetage. Denne gruppe bliver stadig mindre, men står for en stigende del af produktiviteten. På den anden side en voksende restgruppe, der står uden for arbejdsmarkedet, og hvis jobfunktioner har lav eller ingen produktivitet.

Men hvad stiller vi op i et samfund, hvor kun 10 eller 15 procent af befolkningen står for væksten, og resten i vidt omfang ikke bidrager til den økonomiske produktivitet? De er arbejdsløse, ansat i offentlige institutioner eller i service- og kulturerhvervene, hvor de genanvender værdi skabt andre steder i økonomien. Ender det, som den unge Karl Marx ville, med at vi alle går tidligt hjem, tager på fisketure og skriver digte? Eller ender det med, at Danmark langsomt nærmer sig den amerikanske model, hvor en stadigt større del af befolkningen overlades til fattigdom og social udstødelse?

Store forandringer

Danmark er i gang med at undergå store forandringer. Befolkningen flytter og grupperer sig anderledes, og landets geografi og erhvervsmæssige styrkepositioner forandrer sig. Den internationale konkurrence mellem vækstregioner og byområder skærpes. Det er et faktum, at arbejdspladser koncentreres dér, hvor der er tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og viden, dvs. i områderne omkring de største byer, hvor der er en befolkningsmæssig kritisk masse. Væksten koncentreres og centraliseres i stadig færre byer, hvorimod landdistrikter og yderområder oplever tilbagegang og negativ vækst.

Nogle brancher, teknologier og kompetencer bliver højproduktive, imens andre mister deres relevans på det globale marked. Modsat den nuværende nyliberale retorik, der opfordrer borgerne til at tage mere fra og blive længere på arbejdsmarkedet, stiller det sammenhold og solidaritet over for helt nye udfordringer. Udgifter til sundhed, ældrepleje, uddannelse og infrastruktur vil skulle varetages af en stadig mindre del af befolkningen. Samtidig vil den resterende del – der i det traditionelle industrisamfund betjente sig af de offentlige ydelser for at blive på arbejdsmarkedet, komme hurtigere frem til arbejdspladsen eller være bedre uddannet end deres udenlandske konkurrenter – nu ikke længere kunne bruges som begrundelse for investeringerne.

En ny velfærdsstat

Produktivitetskommissionen er et ekko af et gammelt industrisamfund, der var reguleret af udbud og efterspørgsel og pres på lønomkostninger. Fremtidens udfordringer er langt mere radikale. Samfundet står over for afgørende valg. Der er behov for at stimulere en ny innovationskultur i både offentlige og private virksomheder, hvor de få får mulighed for at skabe radikalt værdiskabende ideer, men hvor solidariteten og samfundsmoralen er stærk nok til at omfordele overskuddet til de mange uden for videnssamfundet.

De nuværende nyliberale reformstrategier vil efter alt at dømme bidrage til at ødelægge denne samhørighedsfølelse. De er fokuseret på at stimulere en konkurrencementalitet i samfundet, der gør økonomisk indtjening til alles kamp mod alle. Faggrupper, offentlige institutioner og studerende skal konkurrere mod hinanden i stedet for at udvikle et nyt progressivt, samfundsetisk projekt, der er i stand til at skabe plads til de få, der kan fungere som entreprenører og innovatorer, og lade resten leve på deres bekostning. Det er ikke en utopisk socialistisk fantasi, men den nødvendige konsekvens, hvis vi vil beholde velfærdsstaten, som vi kender den.

Danmark mangler ikke strategier og ideer til, hvordan vi kan blive mere produktive, men til hvordan vi i fremtiden skal håndtere de mange, som bliver uproduktive. Som samfund er vi nødt til at forlige os med den ubehagelige tanke, at ikke alle kan være produktive. Det er ikke de studerendes, de offentligt ansattes eller de mange humanisters skyld, at produktiviteten er faldende. Den nuværende situation er resultatet af mange års liberalisering, globalisering og teknologisering, som i sidste ende er resultatet af politikernes aktive valg. Nu må beslutningstagere, borgere og entreprenører stå sammen om at udvikle velfærdsstaten 2.0.

William J. Baumol

The Cost Disease. Why Computers Get Cheaper and Health Care Doesn’t

272 sider. 30 dollar.

Yale University Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Scheel Andersen

Jeg synes det er meget rigtigt set, vel at mærke når vi er begavet med politikere der ikke vil udøve politik og istedet render hovedløst efter effektivitet og billighed, at så indsnævres mulighederne til blot de to valg der skitseres.
Jeg synes at det ville have været lykken, med det brede demokratis muligheder, hvor forskellige synspunkter gav vælgerne nogle valg og alternativer til "den nødvendige politik"
Og ja, disse valg ville have en pris økonomisk, som jeg så tror menneskelig og samfundsmæssigt ville komme tifold igen.

Kristoffer Larsen, Jens Falkesgaard, Morten Lind, Torben Nielsen, randi christiansen, Anne Eriksen, June Beltoft, leif voetmand og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den bedre vej er at udbrede håndteringen af teknologien og udviklingen til flest muligt, så arbejdet også her kan deles. Der er faktisk intet, der tilsiger, at dette skulle være umuligt heller - kun begrænset af den objektive nytte i stadig mere udvikling, efterhånden af teknologier og produkter, som vi absolut ingen interesse har i at opfinde.

Morten Lind, randi christiansen og June Beltoft anbefalede denne kommentar

Uanset om man starter der, hvor primaternes arme blev så lange, at vi som homo sapiens kunne nå helt ned på jorden og gå på 2 ben, eller vi starter ved landbrugets begyndelse, ved den industrielle revolution - eller et helt andet sted, har der altid været en udvikling mod effektivisering. - Altså at færre kunne skabe mere. Og det har også altid været sådan, at noget kan bedre end andre, men at det også blot forventes i et civiliseret samfund med kollektivt ansvar, at man yder, det man kan.

Så er det korrekt, at denne effektivisering et steget enormt blot siden sidste verdenskrig. Først gennem rationalisering i de primære erhvervs, og fra slutningen af 1960-erne over effektivisering i de sekundære erhverv, og i starten af 1980-erne fortsatte dette over i de tærtiere erhverv.

Parallet med denne væsentlige effektivisering er forløbet en anden udvikling, nemlig at fder er behov for færre og færre mennesker til at producere, hvad markedet kan aftage. Det ser vi blot på arbejdsløsheden, der altid har været der, men var mindst i 1971-72, og derefter blot er steget mod himmelske højder.

Dette er ikke interessant, og efter min opfattelse ændrer det egentlig ikke ved Produktivitetskommissionens resultat, der er generelt og gennemsnitligt.

Det interessante er, hvor længe de vestlige lande skal ligge med underdrejer økonomisk udvikling. - Altså hvor mange år der vil gå, før der igen kommer vækst i disse landes økonomi. For det er jo bestemmer for, hvor stort forspring resten af verden får. For jeg tror ikke, at man gør sig det helt klart i Danmark, men bortset fra Kinas økonomiske vækst lige er gået ned fra ca. 10% til 7% i et enkelt hvartal, drøner økonomien af sted udenfor Europa og USA.

Derfor kan den vestlige verden let komme til at fremstå som underudviklet og fattigt i forhold til resten af verden om blot 10-15 år. Og det er det interessante.

Anne Eriksen, Philip B. Johnsen og Henrik Mortensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det gør den nok, Gert Romme, men det er jo i virkeligheden det uinteressante - der er tale om lande, der ikke engang kan brødføde sig selv, der har halvdelen af befolkningen på subsistensniveau osv. osv. Hvad vi har brug for er at forstå, hvad du nævner: at udviklingen foregår af sig selv, man behøver ikke at stimulere den, for den kommer, når nogen får en god ide eller gør en opdagelse. Det kan man ikke foruddiskontere, og det er derfor vigtigt, at vi ikke alene fortsætter på det høje, forkælede, modstandsfrie niveau, vi har, men at vi gearer ned og lærer at bruge modstanden som en styrke.

"Hvis nogen havde troet, at de kommende år vil betyde mindre solidaritet, mere ansvar for egen indtjening og højere produktivitet i industrien, tager de fejl."
Kun fremtiden vil vise, om de tager fejl. Fremtiden afhænger af hvad vi bestemmer os til - om vi tager skyklapperne af og skifter udsyn. Den nye dagsorden skal formuleres, bekendtgøres og indøves.
Det sker ikke af sig selv.

Anne Eriksen, randi christiansen, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
leif voetmand

Ja - den teknologiske udvikling er meget mere styrrende end den politiske og vækstmæssig er vi ved at ramme loftet,
- det er underlig at fordelingsnøglen fylder så lidt i debatten.

Anne Eriksen, Filo Butcher, randi christiansen, Philip B. Johnsen, Flemming Scheel Andersen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, lars abildgaard, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Vore regnearksøkonomer er gode til at beregne nytteværdi og maksimalt afkast - indenfor een enkelt koncern.

Ofte bagatelliseres skader på omgivelserne - og skader på de ansatte - som "eksternaliteter".

Men hvad så når virksomhederne arbejder for en kommunal opdragsgiver? Så er disse jo netop ikke eksternaliteter længere!

Et eksempel herpå har vi i ryg- og ledskader - der tiltager hos folk med langvarigt belastende arbejde.

Hvilket svar giver regnearksøkonomerne i denne situation?

Som sidste udvej tager man tilflugt i et gammelt politikertrick - nemlig at benægte fakta:

"Næ, det er sandelig sundt at nedslide ryggen noget mere".

Netop problemet med ryg- og ledskader - som er værst hos postbude, butiksansatte og park- og anlægsarbejdere -
er et eksempel på et problem der løses bedst ved at fordele arbejdet - en konklusion man af al magt forsøger at undvige.

Anne Eriksen, Jens Falkesgaard, Henning Pedersen, Filo Butcher, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Nej, fordele arbejdet er der ingen, der foreslår.
Det slog mig i går aftes i Deadline, hvor uhyrligt mange kommissioner og udvalg det er blevet til. Og de ligger sikkert på linje med produktivitetskommissionen- hvad angår effektivitet!
Det er jo en helt gal udvikling og hvad nytter det at skælde ud på politikerne, når det er de rigide regnedrenge, der støber kuglerne?
Vi har altid haltet bagefter USA og det ser ikke ud til, at noget vil ændre sig der...
Så vi har meget i vente - især hvis regeringen skifter og Venstre får magt - de er nemlig eksperter i at drive syge og skadede mennesker i aktivitet - for dagpenge/ sygepenge!

Henning Pedersen, randi christiansen, lars abildgaard, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Ervin Lazar og Simone Bærentzen anbefalede denne kommentar

Anne - "Det er jo en helt gal udvikling og hvad nytter det at skælde ud på politikerne, når det er de rigide regnedrenge, der støber kuglerne?"
Netop derfor skal vi skælde ud på politikerne ! Og på os selv.

Filo Butcher, Anne Eriksen, randi christiansen, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Ender det, som den unge Karl Marx ville, med at vi alle går tidligt hjem, tager på fisketure og skriver digte? "

Desværre nok ikke af flere grunde. En årsag er, at mange opgaver helst skal løses det meste af el. hele døgnet.
Mit indtryk er, at mange lønmodtagere bruger sin arbejdstid på bl.a. dyrkelse af utilfredshed med historier fra pressen i stedet for enten at bruge energi på sin egne opgaver eller 'gå tidligt hjem, tage på fisketur og skrive digte'.

"Eller ender det med, at Danmark langsomt nærmer sig den amerikanske model, hvor en stadigt større del af befolkningen overlades til fattigdom og social udstødelse? "

Jeg tror desværre, Danmark mere nærmer sig en parodi på den amerikanske model med mindre fattigdom og mere social udstødelse. Mig bekendt er en forskel på USAs og Danmarks samfund, at USAs befolkning giver samfundets svage mere opmærksomhed, mens de svage overlades til den offentlige sektor i det danske samfund. Jeg tænker, at den energi, der bruges på dels fragmentering af befolkningen dels dyrkelse af utilfredshed med samfundet, burde kunne bruges til noget bedre - såsom mere effektivitet. To vigtige begrænsninger ligger nok i, arbejde ofte kaldes 'surt, og meget markedsføring er rettet mod fritid.

Den internationale konkurrence har Danmark i realiteten nærmest meldt sig ud af. Pressen er koncentreret i København, mens interessen for provinsen er faldende. Interessen for udlandet er også begrænset, og meget præget af enten ferie eller krig. På en måde er udlandet næsten altid enten fjendtligt eller til vores rådighed.

Liberaliseringen og globaliseringen har nok primært bidraget til den nuværende situation, fordi vi kun i begrænset omfang har 'favnet' dem. Teknologiseringen har vi modsat taget imod med åbne arme desværre uden helt at acceptere konsekvenserne.

Mikkel Nohr Jensen

Jeg er lodret uenig med artiklen. Hvis vi ser på hvilke lande der klarer sig godt i disse år er det netop lande med en stor mængde menneskelig arbejdskraft til rådighed, såsom Kina og Sydøstasien.

Bare se på dit tøj. Trods robotter og computere er det ikke produceret i Danmark, men er stadigvæk syet af de små børn i Indonesien. Kina har ikke opnået sine enorme vækstrater på at udvikle robotteknologi, men på traditionelt industriarbejde og på at sætte sig på råstofproduktionen rundt om i verden. Altså klassisk imperialistisk storstrategi a la 1850.

Et hovedproblem for Danmark er netop at menneskelig arbejdskraft stadig er en nøglefaktor i økonomisk succes, og efter 40 år med lave fødselsrater er vi ikke særligt leveringsdygtige på det område. Hvis computere og robotteknologi kunne erstatte menneskelig arbejdskraft ville vinderne netop være lande som Danmark, med en lille og aldrende befolkning.

Jeg er enig i at udviklingen går mod større ulighed i Danmark, men årsagen er ikke computerteknologi og robotter. Årsagen er netop at rå muskelkraft stadig er vitalt for virksomhederne, som derfor flytter deres aktiviteter hen hvor den findes i store mængder.

Grethe Preisler

Nok en reklame for et digert værk af en af ypperstepræsterne i det globale kleresi af indbyrdes konkurrerende teoretikere og politisk neutrale eksperter i den tilstræbt naturvidenskabelige akademiske disciplin kaldet "makroøkonomi".

Et wake up call til medlemmerne af den innovative og kreative elite af teknokrater om, at hvis ikke de snart besinder sig og indser, at der er behov for et nyt paradigme, hvor de - frem for at konkurrere indbyrdes om kapitalejernes gunst - konkurrerer om at skabe betingelserne for et nyt progressivt etisk projekt, hvor solidariteten og samfundssindet er stærkt nok til at lade (en del af) profitten tilflyde de mange og stadigt flere lidet innovative og kreative idioter udenfor tempelmuren, der ikke vil lægge sig til at dø af sig selv.

Hvor er det lige, vi har hørt det før?

Torben Nielsen, Filo Butcher, randi christiansen, Philip B. Johnsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
leif voetmand

Grunden til at arbejdet ikke bliver fordelt mere ligelig, er at det er en forholdsvis stor investering for arbejdsgiver at oplære ny arbejdskraft.

Politiken har en god og relevant artikel omkring konsekvenserne af den førte effektivitets politik der er sneget sig ind på bekostning af velfærd.
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2267208/boerns-vilkaar-politik...

Martin Sørensen

Vi l en tids boble det mentale industri samfund fordi vi inderst inde godt kan lide det samfund. Selv om at udviklingen for længst har sendt det rigtige samfund ind i den digitale tidsalder. Så forsætter. Vi med at lade som om at industri alderen er realiteten. Dette koligtive selvbedrag. Forhindrer os fra at erkende verden som den er.

Det er de arbejdsløse der har fejlen. I vores selvbedrag. Selv om der ikke er arbejde nok til os alle så forsætter vi med bedrageriet for os selv.
Der er i min verden kun tre løsning på dette problem

Direkte demokrati der vil tvinge os alle til at se verden som den er og ikke det skuespil vi ser nu. Med et repræsentativt demokrati der mere er et firma-ting end et Folketing.

Gode gælds frie penge
Vi skal stoppe med bankernes falskmøntneri. Og kun lave penge i national bankern for at vi vil få et samfund uden behov for evigt øget gældsætning. Der er en forudsætning for et retfærdigt samfund.

Ubetinget basis indkomst

Vi kan ALDRIG få jobs nok til os alle i det digitale samfund. Derfor skal vi arbejde med maskinerne og ikke som nu løbe om kap imod maskinerne. Et væddeløb vi altid vil tabe.

Vi skal væk fra vores mentale bobler og vågne op. Industri samfundet har været dødt i nu 20 år vågn op Tak.

Anne Eriksen, randi christiansen, Thomas Borghus og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Vi l en tids boble det mentale industri samfund fordi vi inderst inde godt kan lide det samfund. Selv om at udviklingen for længst har sendt det rigtige samfund ind i den digitale tidsalder. Så forsætter. Vi med at lade som om at industri alderen er realiteten. Dette koligtive selvbedrag. Forhindrer os fra at erkende verden som den er.

Det er de arbejdsløse der har fejlen. I vores selvbedrag. Selv om der ikke er arbejde nok til os alle så forsætter vi med bedrageriet for os selv.
Der er i min verden kun tre løsning på dette problem

Direkte demokrati der vil tvinge os alle til at se verden som den er og ikke det skuespil vi ser nu. Med et repræsentativt demokrati der mere er et firma-ting end et Folketing.

Gode gælds frie penge
Vi skal stoppe med bankernes falskmøntneri. Og kun lave penge i national bankern for at vi vil få et samfund uden behov for evigt øget gældsætning. Der er en forudsætning for et retfærdigt samfund.

Ubetinget basis indkomst

Vi kan ALDRIG få jobs nok til os alle i det digitale samfund. Derfor skal vi arbejde med maskinerne og ikke som nu løbe om kap imod maskinerne. Et væddeløb vi altid vil tabe.

Vi skal væk fra vores mentale bobler og vågne op. Industri samfundet har været dødt i nu 20 år vågn op Tak.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Mikkel Nohr - væksten i Kina forgår i og omkring de store byer og det meste af væksten er skabt af byggeri af boliger og traditionel industri.
Hvis lønningerne i Kina på ufaglært arbejde var bare 10% af hvad den er i feks DK, så ville de kinesiske vækstrater se helt anderledes ud.
Om en generationstid så løber kineserne tør for billig arbejdskraft...hvad så?

Mht de miljømæssige konsekvenser...ja, vi ved at det ikke ser godt, samtidig med at kineserne ikke for alvor er begyndt at rydde op.

Regningen på deres vækstrater har vi endnu ikke set.

Thomas Jensen, Karsten Aaen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Det er grundlæggende denne teknologiske og økonomiske klynge tendes, som er den direkte årsag til al den ballade vi har set i Thailand de seneste 10-15 år. Her er et land splittet op i 2 dele med hver deres økonomiske infrastruktur.

De store vækstrader og høje lønninger, som nærmer sig vest europæisk niveau befinder sig i Bangkok området. Her befinder sig op imod 4/5 af Thailands økonomi samlet omkring 1/10 del af befolkningen. De mennesker er hovedsageligt de kongetro gul-trøjer, som mener de og de alene har skabt Thailand og at landet tilhører dem.

I den anden ende af skalaen befinder sig så resten af befolkningen 9/10 som må deles om 1/5. Det er dem som har de røde trøjer på og som ser Thailand som et samlet land. De bor hovedsageligt i nord og øst Thailand. Deres månedsløn er mellem 1.000 og 2.000 kr. om måneden. Jeg har oplevet en kassedame i en stor dagligvare butik i Nord-Øst Thailand blive helt flov, fordi jeg på ét enkelt indkøb købe dagligvare for mere end hun tjente på en hel måned!!

Den lavtlønnede del af befolkningen har ikke råd til at handle ind i et supermarked. De handler på markeder ude i landsbyerne, hvor priserne er en brøkdel af priserne i de store byer.

- De gule vil i øvrigt fratage de røde stemmeretten.

Er det sådan fremtiden ser ud for Danmark og Europa? Det er der meget som tyder på.

- Udtrykt på godt jysk: Så kommer flertallet til at slikke røvhullerne rene på de få - Hvis vi ikke passer på.

Henning Pedersen, Karsten Aaen, Filo Butcher, Niels Bugge, Flemming Scheel Andersen, Laust Peter Laustsen, Martin Sørensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Jørn Hansen anbefalede denne kommentar

Denne artikel slår mit 7 tommer søm i egeplanken med et huk...

- Alt hvad politikerne gør er at trække sammenholdet og solidariteten i den helt helt gale retning.

Og det i en tid og fremtid, hvor der er mere behov for sammenhold og solidaritet end nogen sinde før i historien. Vi står over for voldsomme forandringer inden for den nærmeste fremtid. Og det kan gå grueligt galt, hvis ikke politikerne vækker sammenholdet og solidariteten til live igen. I dag snakker man dårligt nok med sin nabo og vi bliver opfordret af det offentlige til at anmelde hinanden med et lille klik for alt muligt i fællesskabets interesse. Vi bliver kontrolleret i hoved og røv for fællesskabets bedste.

- Vi bliver skræmt fra sans og samling over hinanden frem for at have tillid.

Henning Pedersen, Filo Butcher, Flemming Scheel Andersen, Niels Duus Nielsen, Laust Peter Laustsen, Dan Johannesson, Martin Sørensen og H.C. (Hans Christian) Ebbe anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Spændende artikel, der bære tidens mest udbredte misforståelse i sig, udvikling båret af vækst er grundpillerne i samfundet, men artiklen har intet svar på, hvor energien til udviklingen kommer fra.

Budskabet i 2014 rapporten fra FN's Klimapanel er:

Op mod tre fjerdedele af verdens kul- og oliereserver skal forblive i undergrunden, hvis vi vil holde klodens temperaturstigning under to grader og undgå katastrofale ændringer af klimaet.

Hvordan tror nogen dansk politikker på, det bliver ved at gå godt, tror nogen politikker, at en mia. indere og kinesere, kan få deres første bil og nyt hus de kommende år, på sand fra havet og på kul gas og olie afbrænding, uden det får konsekvenser.

Få politikkerne i tale, så de kan begynde, at forholde sig til den virkelige verden og ikke kun være elitens skødehunde.

Ikke tale, ikke se og ikke høre.

Henning Pedersen, Karsten Aaen, leif voetmand, randi christiansen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

'Eller ender det med, at Danmark langsomt nærmer sig den amerikanske model, hvor en stadigt større del af befolkningen overlades til fattigdom og social udstødelse?'
Endelig 3 sekunders ærlighed og klarsyn. Selvfølgelig 'ender' det med det. Dels er det den logiske destination ifht. regeringsførelsen, siden 2001, dels fascilliteres udviklingen direkte, af den kommende TTIP + TPP aftale aka. den nye neoliberale verdensunion.
Men det er da forfriskende at mainstream pressen, i en henkastet bemærkning, for første gang i 14 år, tilfældigt har et ultrakort moment af klarsyn. Blind høne finder også korn.

Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen, Martin Sørensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

God parallel kjeld Hansen med de røde v de gule i Thailand.

Vores mentale boble forhindre os fra at rigtigt og se verden. Vi forsætter i det samfund vi forstod, selvom det samfund. Vi lever i faktisk kan klare sig uden godt halvdelen af os. Som aktive på arbejdsmarkedet, tendensen vil kun forsætte i den retning. Og det konkurrence samfund som der nu er den store hype om. Ja så fatter vi ikke at det er vores nuværende Flexicurity model bare nu uden security. Konkurrence samfundet er ikke løsning det er definitionen på problemet.

Filo Butcher, Flemming Scheel Andersen og leif voetmand anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

God parallel kjeld Hansen med de røde v de gule i Thailand.

Vores mentale boble forhindre os fra at rigtigt og se verden. Vi forsætter i det samfund vi forstod, selvom det samfund. Vi lever i faktisk kan klare sig uden godt halvdelen af os. Som aktive på arbejdsmarkedet, tendensen vil kun forsætte i den retning. Og det konkurrence samfund som der nu er den store hype om. Ja så fatter vi ikke at det er vores nuværende Flexicurity model bare nu uden security. Konkurrence samfundet er ikke løsning det er definitionen på problemet.

randi christiansen

Dan, jeg synes nu, at information har været flinke til at kritisere det finansielle oligarki > 'finansverdenens forbundne kar' og det indlysende alternativ 'den store omstilling' med samt
forskellige aktiviteter i den forbindelse.

Philip B. Johnsen
20. april, 2014 - 14:30

Måske er der ingen med indsigt og magt i denne verden, som ønsker at bremse vejen frem mod en klima katastrofe. Måske er der ingen som reelt kan bremse vejen, som forlængst og ufravigelig er lagt.

- Måske nogen tænker, at det uundgåelige er løsningen på overlevelsen af menneskeligheden.

Steffen Gliese

Mikkel Nohr Jensen, tak for situationsrapporten, men man kan pege på, at årsagen er, at netop Kina og andre asiatiske lande uden respekt for menneskelivet kun vinder frem i velstand, fordi de er villige til at udbyde arbejdskraft billigere end den teknologiske omstilling på kort sigt vil være. Det er det samme med den grønne energi: alle kan sige sig selv, at når vindmøller, solfangerne, de termiske anlæg og bølgebryderne er installeret og energien er gratis og rigelig, vil det være til udstrakt fordel for alle, rige som fattige; men problemet er, at de rige godt kan se, at det ikke vil gøre dem, men alle rigere, og så er de ikke interesserede. Overklassen ønsker skel, og derfor modarbejder den alt, hvad der fører til demokratisk og lige adgang.
Det er inertien og modviljen, der forhindrer automatiseringen, for det er jo også klart, at hvis det ikke længere handler om et system, der favoriserer statussymboler, fordi status er allemandseje, vil den nuværende ugidelige og dovne besiddende klasse få problemer. Hvis det ikke handler om del-og-hersk, fordi de, der skulle deles og herskes over kan forlade sig på en automatiseret behovsopfyldelse, gider lige præcis disse mennesker ikke at udnytte deres evner; men for alle andre vil det blive en kærkommen anledning til uden sociale barrierer at realisere ideer og ambitioner, og til langt større glæde for alle i samfundet.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Politisk ukorrekt kommentar:
Jeg er enig i præmissen om at uproduktiv arbejdskraft er et problem, men ideen om at man kan betale sig ud af problemet hører til en forældet kaptialistisk bestikkelsestankegang (sammen med borgerløn).
For at hive Bordieu op af lommen, så er der altså to andre kapitalformer, der overhovedet ikke bliver overvejet, nemlig social og videnskapital.
Hvis man kun prøver at løse den manglede produktivitet med økonomisk kaptal, ja så fortsætter udviklingen med *sorry* white-trash-ificering af udkantsdanmark hvor de arbejdsløse bare går og bliver overvægtige, syge og får en masse børn, der ikke får nogen ordenlig uddannelse (i modsætning til de højtuddannede i byerne, der har den social- og videnskapital deres børn har brug for, men desværre bare ikke rigtig har tid til at have børn).
Fair nok at folk skal have noget at leve af, men hvordan får vi skabt en solidaritet der handler mere om at dele social- og videnskapital, så vi kan få stoppet afproduktiviseringen af samfundet?

Flemming Scheel Andersen, Niels Duus Nielsen, Martin Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Niels Bugge, ikke alene peger du på det egentlige problem, du aktiverer også det, der er den egentlige kamp i samfundet: at vi var godt i gang med at udbrede videns- og social kapital i de første årtier med elektroniske medier og demokratiseret uddannelse og kultur; men det blev jo slået i stykker af den såkaldte konkurrence på public service, da TV2 blev oprettet. Imidlertid er jeg nu sikker på, at vi nærmer os et mætningspunkt - på en eller anden måde må vel den større andel af folk med videregående uddannelse slå igennem...? Også selvom det for en stor del er svindel og stene for brød, vi har spist dem af med.

Vi har et fattigdomsproblem i Danmark, men det handler IKKE om økonomisk kapital...
Hvordan følger vi den økonomisk kapital op med social- og videnskapital, så de uproduktive og deres børn har chancen for at blive produktive og kan udvikle motivationen til at gøre noget ved det?
Så længe vi kun diskuterer solidaritet baseret på økonomisk kapital udhuler vi både samfundsøkonomien og de ressourcestærkes solidaritet, fordi de ikke føler at den solidaritet samfundet og de ressourcesvage kræver af dem bliver mødt med reelle ambitioner om eller forsøg på social opstigen.

Philip B. Johnsen

Peter Hansen et par spørgsmål, man kan stille sig selv.

Hvis magten til forandring, er hos de folkevalgte, vil de så politisk vinde ved, at gøre det rigtige, at omstille til vedvarende grøn teknologi, er magten vigtigere end folket, derfor søger politikkere, at gøre sig lækre for eliten, der råder til, at følge deres behov for, at bevare magt, eller har de folkevalgte ikke magt, til forandring og halser efter deres herre eliten.

De folkevalgte kan være ukloge, er det så, vælgernes egen skyld.

Dan Johannesson

Randi Christiansen, du har ret. Egentlig burde jeg have skrevet, 'undtagen information', for de tilbyder rigtigt nok, den eneste seriøse dækning af TTIP. Jeg er blot frustreret over den generelle blindhed i den danske presse (og den heraf følgende ditto i befolkningen) over for betydningen af en global 'handels'- Union. Og så kan jeg komme at skumme lidt over. Men man skal ikke være for fin til at sige undskyld når man skyder skævt. Så hermed, undskyld information. I gør det godt, det meste af tiden, og som de eneste. Tak for det.

Peter Hansen: Jeg mener ikke løsningen ligger i at placere folk i sofaen med en 1½-liters cola light og en public servicekanal.
Det kræver en ny form for social kontrakt, hvor vi ikke lader de ressourcestærke tro, at de kan nøjes med at betale sig fra at tage et ansvar for de ressourcesvage, mod at de ressourcesvage får muligheden for at tage et ansvar for sig selv og rent faktisk gør det.

Politisk er den helt store forbrydelse i det her land hvordan man har ødelagt og discountficeret uddannelsessystemet. Men uddannelse løser ingen problemer uden ægte folkelig solidaritet, inklusion og ambitioner.
De Radikale burde skamme sig.

Filo Butcher, Niels Duus Nielsen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvorfor tror du, Niels Bugge, at folk vil placere sig i sofaen med en 1½-liters cola, hvis de har andre muligheder? Det gør de ikke, men i øvrigt fornemmer jeg, at vi er helt enige. Men man skal ikke tage fejl af, at den helt store baggrund for den relative demokratisering af samfundslivet i 60erne og 50erne var forbundet med den udbredelse af kultur og videnskab til hele befolkningen igennem en public service institution, der mere forstod sig som medie end producent. Og jeg tror faktisk, at vi er ved at gå den vej igen, så langsomt - velsagtens fordi et er svært at argumentere for mediets nødvendighed, hvis det ikke er for at løfte denne samlende opgave. F.eks. er jo transmissioner fra teatrene kommet tilbage, nu snart også fra Det Kgl. Teater, hvilket erfaringsmæssigt har enorm betydning for udbredelsen af teatret som fælleseje.

Peter Hansen og Niels Bugge:

De rørende enige herrer skal nok passe på ikke at komme til at lide af den samme forvirring som artiklens forfatter/oversætter, som i en klodset formulering får fortalt os, at man er "uden for arbejdsmarkedet", hvis man ikke er produktiv:

"På den anden side en voksende restgruppe, der står uden for arbejdsmarkedet, og hvis jobfunktioner har lav eller ingen produktivitet."

Da man vel kan ikke både kan have en virkelig jobfunktion og stå uden for arbejdsmarkedet, betyder det altså, at man uden videre putter "arbejdsløse (og) ansat(te) i offentlige institutioner eller i service- og kulturerhvervene, hvor de genanvender værdi skabt andre steder i økonomien", i den samme kasse.

Det er den sædvanlige enøjede definition af.""(u)produktiv", som i virkeligheden hverken betyder arbejdsløs, unyttig, sofakartoffel. eller socialt og vidensmæssig ressourcesvag.

Hvis man ikke lige er en af Produktivitetskommisionens alt andet end innovative mainstream-økonomer eller selvhøjtidelig elfenbenstårnakademiker , forestiller man sig vel ikke normalt folkene inde på de Kongelige teater som ressourcesvage, halvfede udkantsdanskere, der formerer sig som de lavkulturelle rotter, de er.

Hvis man med afsæt i fine franske teoretikere omdefinerer "kapital", så kan man nok også bruge samme afsæt til at omdefinere samfundssnytte, og hvem der bidrager bredt til det.

randi christiansen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Claus Jensen, det, tror jeg nok, at Niels Bugge også er enig i, jeg er i hvert fald. Det danske samfunds deroute bygger på, at vi lønarbejdet fylder alt for meget, både i folks bevidsthed og i samfundsforståelsen. Som det land, vi er, burde vi kun bekymre os om løn og priser udadtil og fastholde den solidariske fordeling af de betydelige værdier, vi alle sammen muliggør tilvejebringelsen af, indadtil, da det er denne fælles solidaritet, der gør Danmark til et dejligt, rigt og behageligt land for alle at bo i og dermed en inspiration for andre lande.

Lise Lotte Rahbek

Så længe menneskesynet er, at 'de andre' (og laverestående) bare tænker på at sidde foran fjernsynet eller nede på bænken og drikke, når da ikke de laverestående formerer sig,
så er solidaritet kun et ord.

randi christiansen, Henning Pedersen, Herdis Weins, Flemming Scheel Andersen, Grethe Preisler, Claus Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er et symptom på. Lise Lotte Rahbek, at den gensidige tillid, vi havde indtil Fogh kom til magten, er røget sig en tur. Dengang var vi i stand til at sætte os i hinandens sted og opfatte, at man selvfølgelig ikke frivilligt valgte at lade sig passivt drive med af et socialt system. Hverken indsatsen imod denne passivisering eller dens strukturelt påførte effekter i samfundsperspektiv synes seriøst behandlet af vore politikere.

randi christiansen, Herdis Weins, Niels Bugge og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Peter Hansen:

Det er den ene form for kapital(isme) som smadrer de andre. Hvis jeg definerer Grønland som en del af Udkantsdanmark, er det nok klart, hvad jeg taler om. Hvordan skal vi hjælpe disse mennesker, som har svært ved at overbevise os om, at de er ordentligt motiveret, til at blive socialt stærke?

De *var* socialt stærke for ikke så lang tid siden, før vi og vores produktionsform blandede os. Problematikken er i høj grad den samme i det mindre udkantede Udkantsdanmark. Kapitalismen har ikke brug for socialt og kulturelt stærke individer, den har brug socialt tilpassede individer, der let kan omsocialiseres og rykkes rundt med.

Og så ved jeg ikke, om jeg bare er uheldig, men de højtuddannede innovatører, succesfulde entrepenører, jeg møder, har ikke megen kapital at trække på uden for deres osteklokke, det sagt så venligt, som jeg formår.

randi christiansen, Herdis Weins, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Grethe Preisler og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo derfor, Claus Jensen, at demokrati og kapitalisme ikke kan fungere sammen - de slås bogstavelig talt om opmærksomheden. Og det er kapitalismen med sine billige gevinster, der har lettest ved at vinde, desværre. Derfor er man nødt til at begrænse den tid, man i et demokrati kan tillade folk at bruge på "the bare necessities".

Niels Duus Nielsen

Martin sørensen, jeg er stort set enig i din kommentar 12:51.

Men på et punkt tror jeg, du tager fejl: Du afskriver industrisamfundet, og ser i stedet det digitale samfund.

Ser jeg på mit eget forbrug, som på grund af min overførselsindkomst begrænser sig til det absolut nødvendige, bruger jeg penge på:

- husleje
- mad og drikke
- tøj
- sæbe/tandpasta/shampoo/rensemidler

og ikke så forfærdelig meget mere (en sjælden gang køber jeg en bog, hvert fjerde eller femte år sparer jeg sammen til en ny computer, når den gamle går i stykker; el, varme og internetadgang er indregnet i huslejen etc.)

Bortset fra huslejen bliver alle disse ting industrielt fremstillet på en fabrik.

Dengang jeg tjente gode penge, brugte jeg mange af dem på serviceydelser (taxakørsel, togbilletter, rengøringshjælp etc.), men også dengang gik hovedparten af min indtægt til køb af fabriksfremstillede varer (ud over de allerede nævnte også bøger, elektroniske dimser, brødristere, øl og den slags).

Jeg går ud fra, at mennesker med en lønindtægt stadig køber store mængder mad, tøj og tandpasta, så hvordan samfundet egentlig kan karakteriseres som et digitalt samfund, er mig en gåde.

Okay, jeg køber da et stykke software i ny og næ, men jeg mener stadig ikke det berettiger til at benævne den samlede økonomi "digital".

De nuværende nyliberale reformstrategier vil efter alt at dømme bidrage til at ødelægge denne samhørighedsfølelse. De er fokuseret på at stimulere en konkurrencementalitet i samfundet, der gør økonomisk indtjening til alles kamp mod alle.

Ja, netop. Og det kan kun ende galt, det er hvad mange af os længe har sagt/prøvet at få vores politikere til at forstå.

Den voksende polarisering og fattigdom som vi ser i USA er desværre et vink med en vognstang om at overgangen til velfærdsstat 2.0 ikke bliver en dans på roser.

Vi bliver muligvis nødt til at nationalisere produktionssektoren for at sikre en mere retfærdig fordeling af godterne. I teorien behøver det ikke være så svært, den tiltagende automatisering kan sagtens bruges som en fordel til gavn for alle. Som altid er det jo bare et fordelingsspørgsmål.

Ud med grådigheden og ind med solidaritet, ud med konkurrehcetænkning og ind med kooperation, så kan vi sagtens få det til at fungere.

Per Torbensen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
leif voetmand

Tak til Ervin Lazar - Meget fin link til basisindkomst/borgerløn.

For fremtiden bliver det en nødvendighed at indføre en basis borgerløn hvis vi vil udgå alvorlige uroligheder og elendighed.

- Mange vil ellers om få årtier stå uden et forsørgelsesgrundlag. Og så er det jungleloven som gælder.

Fra velfærdsstat til slaveri lignende tilstande på under et årti. Den havde jeg godt nok ikke lige set komme for bare få år tilbage.

- Det er fandeme godt gået "Gucci" Helle Thorning Schmidt.

Herdis Weins, Filo Butcher og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@Peter Hansen
Jeg tror folk var ambitiøse på en helt anden måde tilbage i 50-60erne, samtidig med at samfundsudfordringerne og arbejdsopgaverne var meget mere håndgribelige den gang (dvs. synlige og med tv-appeal).
Og vi er netop ikke i en monopolsituation længere, hvor folk er nødt til at se OBS fordi der ikke er andet på. Så lige meget om der er teatertransmissioner på DR2, så er det de færreste unge der får social kapital ud af det, fordi de sidder og glor reality-tv, x-faktor eller spiller WOW.

@Claus Jensen
Jeg har ikke noget imod hverken serviceindustrien eller underholdningsindustrien. Hvis de kan tjene deres egen løn hjem er de produktive.
Men det er principielt set ligegyldigt hvor man sætter skellet mellem uproduktive og folk i sekundære og tertiære erhverv, hvis hovedpointen er at antallet af reelt uarbejdsdygtige personer på overførselsindkomster stiger, fordi de bliver gjort uproduktive af den teknologiske udvikling.

Hvilken samfundsnytte mener du at de bidrager med? Min bekymring går på om de har social kapital til at hjælpe deres børn til en ordentlig tilværelse.
Vi ved alle sammen at akademikere får færre børn senere i livet, eller slet ikke. Og de fleste jeg kender der har mere end to børn er på en eller anden form for sociale ydelser. Så hvis ikke vi kan sikre den nødvendige sociale kapital til de børn ser det skidt ud på længere sigt.

Niels Bugge:

Det ser ikke ud til, at min henstilling om ikke at rode begreberne sammen bed på. Er social kapital betinget af, om man er produktiv? HVordan adskiller social kapital sig da fra et lønnet job?

Hvad er sammenhængen mellem at modtage sociale ydelser, i høj grad et spørgsmål om kroner og ører økonomi, og manglende social kapital?

Peter Hansen - fortvivl ikke. Du kan komme i teatret med DR på kanal K hver lørdag aften i programmet 1. parket.
I øvrigt VAR tv i 60'erne og 70'erne på mange måder dødkedeligt. Der var altså virkeligt mange kedsommelige dokumentarer om afrikanske landsbyer og polske arbejderes forhold. Jeg har med jævne mellemrum af faglige årsager haft lejlighed til at gennemse ugebladenes tv-programoversigt fra dengang. Det går hurtigt op for en, hvorfor man var misundelig på de, der kunne se tysk TV. Da jeg flyttede til Tyskland i 76, var det vidunderligt pludseligt at kunne se masser af velproducerede sit-coms (både importerede og egenproducerede), film fra
Frankrig, Italien og Spanien. Dertil også generelt en del fra det daværende Østeuropa - også Tv-serier- , Afrika og Mellemøsten. Det begrænsede antal film og tv-serier, der blev plads til herhjemme, var stort set alle fra USA eller UK. Der er ingen som helst grund til at længes tilbage til DRmonopolets dage.
Af folk så af uransagelige årsageri dag åbenbart elsker at se på dødsyge programmer, hvor folk bager kager eller laver mad, viser deres huse eller haver frem, kan man ikke bebrejde TV. Når DR i årevis har kørt et program, der i mine øjne er toppen af åndsløst tidsfordriv, nemlig Hammerslag, så er det altså, fordi det har høje seertal.
Du kan sgu heller ikke bebrejde TV, at folk åbenbart igen og igen vil se x-factor og lignende bras.
Det må du bebrejde seerne, der har masser af andre muligheder - f.eks. at smide en DVD med en god film i eller lave noget helt andet. Og nej - det er så sandeligt ikke kun "de uproduktive", der ser skod-TV. Tværtimod.

Karsten Aaen, Børge Rahbech Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Claus Jensen
Min hovedpointe er at det er for snævert kun at se kapital og solidaritet som et spørgsmål om penge (økonomisk kapital):
Hvis din mor gik ud af folkeskolen efter 10., er på førtidspension, og bruger sin tid på at tulle rundt derhjemme og passe tre børn og to hunde, hvor nemt har du så lige ved at komme igennem gymnasiet eller universitetet? Og hvis du aldrig har mødt en cool akademiker, hvor skulle du så finde lysten til at lægge indsatsen i at blive til en?

Men jeg tjekkede lige Bourdieus kapitaler op på wikipedia og opdagede at jeg rent faktisk har rodet rundt i begreberne, beklager.

For lige at rette fejlen: Kulturel kapital handler om viden og sociale evner, social kapital handler om hvem man kender.
Økonomisk kapital er selvfølgelig selve grundlaget for at man overhovedet har overskud til at tilegne sig de andre kapitalformer.
Men hvis ens omgivelser ikke har hverken viden eller sociale evner til at begå sig på gymnasium, universitet eller generelt i den del af arbejdsmarkedet, der vil forblive produktivt i fremtiden, så hjælper det ikke særlig meget.
Og hvis man ikke har motivation og sociale netværk der kan hjælpe en i gang, så hjælper det slet ikke noget.

Sider