Læsetid: 7 min.

En ufuldkommen revolution

Politikernes ønske om øget arbejdsudbud står i skarp kontrast til borgernes ønske om at arbejde mindre for at få mere tid til familien. Bogen ’Uligevægt’ viser, at europæerne fortsat har betydelige problemer med at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen i en tid præget af økonomisk krise
Politikernes ønske om øget arbejdsudbud står i skarp kontrast til borgernes ønske om at arbejde mindre for at få mere tid til familien. Bogen ’Uligevægt’ viser, at europæerne fortsat har betydelige problemer med at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen i en tid præget af økonomisk krise

Scanpix

5. april 2014

Tænk, hvis man kunne gå ned i tid. Hvis man kunne tage en dag fri hver eller hver anden uge, ordne det praktiske, tøjvask, indkøb, og så hente børnene tidligt og bruge tid sammen med dem.

Det er et drømmescenario for mange børnefamilier i Danmark. Men det ender som en utopi, for hverken far eller mor går ned i arbejdstid og prioriterer familien i en tid præget af økonomisk krise og et politisk ønske om, at vi skal arbejde mere.

»Det er et massivt ønske i stort set alle familier med mindre børn at få en kortere arbejdstid. Det går jo stik imod hele den politiske dagsorden,« siger professor Thomas P. Boje, der sammen med lektor Anders Ejrnæs står bag bogen Uligevægt – Arbejde og familie i Europa.

Her skildrer forfatterne udfordringerne med at få arbejds- og familielivet i Europa til at hænge sammen. For som de konkluderer, er det et forhold, der er præget af »uligevægt mellem de krav, som arbejdsmarkedet stiller, og de omsorgsforpligtelser over for børn og ældre, som familierne har«.

Som beskrevet for nylig i Information er op mod halvdelen af hollænderne på deltid – tilsyneladende et frit valg, som de har taget for at få familielivet til at hænge sammen. I Danmark arbejder mænd og kvinder gennemsnitligt henholdsvis 44,3 og 36,4 timer om ugen, når overarbejde tælles med.

Det bunder dog ikke i et ønske om at arbejde meget, siger Thomas P. Boje: »70 pct. af europæiske familier med børn og to udearbejdende forældre ønsker en kortere arbejdstid. Mændene ønsker at gå ned på den arbejdstid, kvinderne har i øjeblikket, og kvinderne ønsker også at gå ned i tid. Det er meget få, der ønsker en højere arbejdstid.«

Thomas P. Boje forklarer ønsket om kortere arbejdstid med, at forældrene er pressede og gerne have mere tid til det omsorgsarbejde, der er i hjemmet. Også selv om det betyder, at de må gå ned i løn.

»Arbejdstempoet er steget, og det er svært at få tingene til at hænge sammen, når begge forældre arbejder på fuld tid, og børnene skal til fodbold, svømning osv. Andre analyser, vi har foretaget, viser, at jo længere arbejdstid, man har, des mere stress og flere konflikter er der i familien.«

Nøglen er ligestilling

I mere end 10 år har Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs undersøgt europæernes bestræbelser på at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen, og bogen Uligevægt kan således ses som en kulmination på dette arbejde.

»Hvis man skal se det som et politisk indlæg, er det et indlæg i debatten om, hvordan vi får både det lønnede og ulønnede arbejde til at være mere ligeligt fordelt og hænge bedre sammen,« fortæller Thomas P. Boje, der til daglig er professor ved Roskilde Universitet.

Forfatterne fokuserer på forskellige former for uligevægt, og der er er selvsagt forskel på, hvordan uligevægten mellem familie- og arbejdslivet kommer til udtryk i de enkelte europæiske lande.

En uligevægt opstår ved, at mange familier og især kvinder oplever, at omsorgsforpligtigelser over for børn og familie hindrer dem i at realisere deres drømme på arbejdsmarkedet. En anden uligevægt er kendetegnet ved, at mange familier oplever, at arbejdet forhindrer dem i at drage omsorg for familie og børn, hvilket resulterer i stress og konflikter i familien.

De forskellige former for uligevægt er ifølge forfatterne med til at skabe en polarisering mellem familier, der er økonomisk velstillede, men fattige på tid til familien – og familier, der er økonomisk fattige, men rige på tid.

Fælles for de forskellige former for uligevægt, som europæiske familier oplever, er, at det i bund og grund handler om ligestilling, mener Thomas P. Boje.

»Disse uligevægte har alle en kønsdimension, som gør, at vi ikke kommer videre i den ligestilling, som alle taler om, at vi har,« siger han.

Langsomt på vej

I Danmark som i resten af Norden betyder den universelle velfærdsmodel, at uligevægten mellem familie- og arbejdslivet er mindre end i de øvrige europæiske lande. Der er således gode orlovsordninger og pasningsmuligheder sammenlignet med resten af Europa, hvilket får Thomas P. Boje til at slå fast:

»Der er ingen tvivl om, at vi er langsomt på vej.«

Alligevel taler han med henvisning til den danske sociolog Gøsta Esping-Andersen om den »ufuldkomne revolution«.

»Kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, og deres arbejdstid nærmer sig mændenes ganske meget, men der er ikke sket det samme med det ulønnede arbejde i hjemmet. De yngre generationer er bedre til at få det til at hænge sammen, men det er stadigvæk et lille mindretal, der bruger forældreorloven på en sådan måde, at begge parter er med i det,« siger Thomas P. Boje.

I Danmark er det fortsat hovedsageligt kvinderne, der tager ansvaret for omsorgsarbejdet i hjemmet ved f.eks. at tage størstedelen af forældreorloven. Dermed opstår en uligevægt, i og med at kvinderne samtidig er kommet på arbejdsmarkedet og efterhånden arbejder på lige fod med mændene, og de ender med reelt at have et dobbeltarbejde. Det skaber en ubalance og kommer bl.a. til udtryk i form af øget stress i familien.

»Det er ikke bare et spørgsmål om, at begge parter skal være sammen med barnet. Det handler i lige så høj grad om, at ved at markere, at man tager omsorgsarbejde lige så alvorligt som det lønnede arbejde, så kommer der også en større balance mellem begge parter, ikke bare i familien, men også ude i samfundet,« siger Thomas P. Boje.

Nordens laveste fertilitet

En af de mærkbare konsekvenser på uligevægt mellem familie- og arbejdslivet er ifølge forfatterne, at der bliver født færre børn.

I februar kunne Danmarks Statistik fortælle, at fødselstallet i Danmark er det laveste i 27 år. At blot 55.873 børn kom til verden i 2013, blev til dels forklaret med de økonomisk trængte tider, der betyder, at det er usikkert at stifte familie, hvilket forfatterne til Uligevægt også peger på.

»Presset på arbejdsmarkedet, som har været stigende, i takt med at flere og flere kvinder er kommet på fuld tid, betyder også, at man simpelthen ikke magter at få mere end et enkelt barn. Samtidig går det ud over karrieren, og kvinder oplever, når de kommer tilbage fra barsel, at der er sket en masse ting, og de er hægtet af på en række punkter,« siger Thomas P. Boje.

Danmark har således med en fødselsrate på 1,76 i 2011 den laveste fertilitet blandt de nordiske lande. Det er dog højere end andre europæiske lande, der er hårdere ramt af krisen, fortæller Thomas P. Boje:

»I f.eks. Italien og Spanien og de østeuropæiske lande er der stort set fødselsstrejke som følge af krisen. I nogle lande er fødselsraten nede på et meget kritisk niveau omkring 1,3. Det er nærmest en halvering af befolkningen i løbet af et par generationer.«

Thomas P. Boje peger på, at den faldende fertilitet først og fremmest skyldes krisen, men at uligevægt mellem familie- og arbejdsliv også spiller en rolle. Der er derfor brug for familiepolitiske tiltag, der skaber ro i familielivet og eliminerer den stress, mange familier oplever, hvis fødselstallet igen skal stige.

»Gode pædagogiske og velorganiserede daginstitutioner fra barnet er omkring ét år er absolut noget af det mest effektfulde i forhold til at skabe ro i arbejds- og familielivet og løse op for de stresskonflikter, der er,« siger Thomas P. Boje.

Men lige så vigtigt er det at ændre barselsreglerne, så mændene i højere grad tager del i orloven. Regeringen havde lagt op til at øremærke op til tre måneders barsel til mænd for at sikre, at de tager større del i orloven, men endte med at droppe forslaget. Det var en markant fejl, mener Thomas P. Boje: »Barsel er vigtig, fordi det indicerer, at de to typer af arbejde – løn- og omsorgsarbejde – i højere grad bliver ligestillet. En øget ligestilling vil sandsynligvis også betyde en øget fødselsrate. Det viser sig, at jo mere faren deltager i pasningen i de første år af barnets liv, des flere børn får parret.«

Ældre skal i spil

For at opretholde en balance mellem familie- og arbejdsliv, forudser forfatterne til Uligevægt, at børnefamilier i Danmark fremover vil anvende tre strategier. En er, at den ene forælder, oftest kvinden, vil gå ned i arbejdstid. Selv om det er ønsket blandt mange, er det dog ikke sandsynligt, mener forfatterne, dels på grund af den økonomiske usikkerhed, og dels fordi det strider mod det politiske ønske om øget arbejdsudbud.

En anden strategi vil være at hyre arbejdskraft til at ordne praktiske ting i hjemmet som rengøring, have og børnepasning. Det sker allerede i dag i form af brugen af au pair-piger i den højere middelklasse, og forfatterne forudser, at det vil brede sig til andre grupper i de kommende år. Det vil dog samtidig skabe voksende ulighed, eftersom det kun er »økonomisk bedrestillede familier«, der har råd til det.

Endelig vil bedsteforældre tage større del i børnepasningen, hvilket der allerede er tegn til i dag. Forfatterne peger dog på, at denne strategi udfordres af, at flere bedsteforældre forventes at skulle blive længere på arbejdsmarkedet som følge af en hævet pensionsalder og udfasningen af efterlønnen.

Alt det er dog nødløsninger, mener Thomas P. Boje, der anbefaler at indføre en klar, universel familiepolitik, som indebærer godt betalte orlovsordninger med kvoter for fædre, optjening af sociale rettigheder og bevarelse af lønmæssig anciennitet under barslen samt gode daginstitutioner.

»Det er det, der skal til, hvis vi skal skabe et arbejdstidsregime, hvor tiden i lønnet arbejde tilpasses de behov, der til enhver tid måtte være for omsorgsforpligtigelser i familien,« siger Thomas P. Boje.

Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs: Uligevægt. 206 sider. 246 kr. Nyt fra Samfundskundskaberne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Sundsvald
Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer