Læsetid: 7 min.

USA omfavner Piketty

Nobelprismodtagere, mainstream-økonomer og kommentatorer skamroser Thomas Pikettys nye, digre værk om kapitalismens uafvendelige tendens til at skabe ulighed. Under en to uger lang bogturné i USA er den franske økonom blevet en superstar, og bogen sælger som varmt brød
Problemet først. Thomas Pikettys tilgang til den ulighedsskabende kapitalisme er ikke, om den rigeste ene procent har fortjent sin gigantiske formue, men derimod de uhensigtsmæssigheder, uligheden afføder.

Problemet først. Thomas Pikettys tilgang til den ulighedsskabende kapitalisme er ikke, om den rigeste ene procent har fortjent sin gigantiske formue, men derimod de uhensigtsmæssigheder, uligheden afføder.

Justin Sullivan

26. april 2014

Klædt i en mørkeblå blazer og en åbentstående, kridthvid skjorte ligner den franske økonom Thomas Piketty en yngre version af filosoffen Bernard-Henri Lévy. Han besidder samme mængde charme og flair, han magter at forklare komplekse pointer i et simpelt sprog og på et flydende engelsk uden at begå grammatiske fejl, og med samme typiske galliske accent.

Men her ophører lighederne. Piketty er professor i økonomi. Han har skrevet et digert værk på 700 sider om kapitalismens uafvendelige tendens til at skabe permanent ulighed i fordelingen af indkomst og velstand, fyldt med historiske empiriske data, tabeller og kurver. Piketty er en original tænker.

Hans bog Capital – in the Twenty First Century er netop udkommet på engelsk i forbindelse med en to uger lang bogturné i USA. Og allerede efter de første to dage i Washington, D.C. var det tydeligt, at Piketty ville tage Amerika med storm.

Franskmanden blev inviteret i audiens hos finansminister Jack Lew. Han holdt et foredrag i Det Hvide Hus for præsident Barack Obamas økonomiske råd, og gentog det i en tale i den Internationale Valutafonds hovedkvarter i Washington.

I løbet af kort tid blev hans værk indføjet på The New York Times’ bestsellerliste. Forlaget Harvard University Press måtte helt ekstraordinært sætte trykpressen i sving igen: Tre uger efter udgivelsesdatoen var der allerede solgt 46.000 eksemplarer.

Inden Pikettys optræden med Nobelpristagerne Paul Krugman og Joseph Stiglitz på City University of New York i sidste uge var det ikke til at støve et eksemplar af bogen op. Meldingen var udsolgt over alt. Og i denne uge strøg han ind som nr. 1 på boghandlen amazon’s bestsellerliste.

Mainstream-økonomer og anmeldere roste Pikettys bog til skyerne. I The New York Review of Books skrev Krugman, at »den vil forandre vores analyse af samfund og økonomi«. I sin blog tilføjede Krugman, at han er »grøn af misundelse« over ikke selv at have skrevet sådan en bog.

Den velansete økonomiske kommentator Martin Wolf kaldte i The Financial Times bogen for »ekstraordinært betydningsfuld«.

Nobelprismodtager Robert Solow, 90, fra Massachusetts Institute of Technology sagde under en en debat med Piketty i det venstreorienterede Economic Policy Institute i Washington, at ingen økonom før Piketty »har fæstnet sig ved, at det procentuelle afkast på kapital historisk set har været konstant højere end væksten i indkomst«.

Kun ståpladser

Information mødte Piketty og hans publikum ved et møde på Harvarduniversitetets Kennedy School of Government. Her introducerede Harvard-økonomen Lawrence Summers, der var Obamas hovedrådgiver 2009-12, Piketty med følgende generøse ord:

»Det hører til sjældenhederne her på stedet, at vi må flytte til en større sal, når en økonom skal præsentere sin bog. I dag er der ingen ledige stole, kun ståpladser. Grunden er, at Pikettys bog har skabt en større sensation end nogen anden bog om økonomi i de sidste to årtier.«

Det skortede således ikke på mainstream-økonomers velsignelser af bogen.

Den umiddelbare forklaring er, at Pikettys tese giver solidt empirisk belæg for en udbredt intuitiv fornemmelse, som amerikanere og europæere nærer her i starten af det 21. århundred: At de rigeste indkomstgrupper bliver ved med at akkumulere velstand, og at kløften til middelklassens og underklassens indkomster vokser.

Det var præcist, hvad Occupy Wall Street handlede om. Og det er, hvad statistikken over den skæve indkomstfordeling i USA påviser. I 2012 tjente én pct. af de amerikanske husholdninger 22 pct. af nationalindkomsten. Hvis man kaster et blik på velstand, så ejer 10 pct. af befolkningen 70 pct. af den nationale formue.

Ifølge Piketty skal man helt tilbage til, hvad amerikanerne kalder Gilded Age og franskmændene La Belle Epoque i tiden inden Første Verdenskrig for at finde en lignende skæv fordeling af indkomst og formue.

Det er den franske økonoms fortjeneste – i samarbejde med andre økonomer – at have indsamlet og bearbejdet data fra 20 forskellige landes registre over indkomst- og formueskat, som dokumenterer, at tendensen til en indsnævring af uligheden i perioden fra 1914 til 1980 – med de to verdenskrige og en økonomisk depression – var en undtagelse.

På linje med Karl Marx hævder Piketty, at voksende ulighed er et iboende fænomen i kapitalismen. Men franskmanden drager ikke samme konklusion: At kapitalismen er selvdestruktiv, og at det eneste alternativ er socialisme. Piketty er derimod en svoren tilhænger af den frie markedsmekanisme. Men han maner borgere og politikere til reform af kapitalismen. De riges ophobede formue skal omfordeles gennem en global beskatning.

I modsat fald varsler han en krise for de demokratiske samfunds institutioner. »Det må være borgernes og politikernes opgave at sørge for, at koncentrationen af rigdom ikke forvandler demokratiet til et plutokrati,« siger han på mødet.

Under et efterfølgende møde med læsere i Harvard Bookstore i Cambridge erkendte Piketty, at det kan blive vanskeligt at overbevise politikerne – af hvilke nogle er i de velståendes sold – om at hæve formueskatten på globalt plan.

»Det er klart, at man ikke alene kan bruge sin formue til at købe fødevarer. Den kan også benyttes til at bespise politikere og skaffe sig adgang. Måske massemobilisering kan løse det problem,« sagde Piketty.

Han henviser til indførelsen af den progressive skat på personlige indkomster i USA i begyndelsen af det 19. århundred. »USA var det første land til at gøre det, og inden det skete, var det den konventionelle opfattelse, at det ikke var politisk muligt at få gennemført. Så alt er muligt,« understregede den franske økonom.

Summers’ indvendinger

Obamas tidligere rådgiver, økonomen Lawrence Summers, følte sig ikke overbevist af Pikettys tese.

I en heftig ordveksling anførte Summers, at Microsoft-grundlægger Bill Gates’ opbygning af en formue på 75 milliarder dollar kan tilskrives hans opfindsomhed og dygtighed – altså arbejde fremfor investering af kapital i værdipapirer.

Piketty var ikke principielt uenig. »Når man sidder med tallene, er det ikke altid lige let at skelne mellem en formue, der er akkumuleret på grundlag af opfindsomhed og arbejde, og en formue der stammer fra investering af finanskapital,« svarede han, men havde dog en særlig lille høne at plukke med Summers, da han tilføjede:

»Måske er det okay, at kapitalfonde tager 100 millioner dollar i gebyr om året for at investere velhaveres formue. Jeg er villig til at fordoble arbejdslønnen til 200 millioner dollar, hvis en særlig begavet Harvard-professor tager tid fra sin travle kalender til at give fonden gode råd. Men der sætter jeg så grænsen.«

Hele salen brød ud i latter og klapsalver. En af professor Summers’ bibeskæftigelser består netop i at rådgive investeringsfonde.

Summers, tidligere rektor på Harvard University, var dog ikke færdig med Piketty. Han spurgte nu, om vore dages opfindsomme iværksættere som Mark Zuckerberg (Facebook) ikke skaber mere økonomisk vækst og produktivitet end deres forgængere i den gyldne æra op til Første Verdenskrig og derfor gør sig mere fortjent til at høste frugten af deres arbejdsindsats.

Igen ville franskmanden ikke bide på.

»Jeg undrer mig, når jeg læser kritikere, der hævder, at opfindelser i vores dage er langt mere produktive end dengang. Jamen, det var omkring 1900, at elektriciteten, bilen, radioen og transatlantiske dampbåde blev opfundet. Men selvfølgelig, det er mindre vigtigt end Facebook.«

Højlydt latter fra salen.

»Kernen er, at i perioder med mange nye tekniske opfindelser og høj produktivitet øges koncentrationen af formuer. Det sker også nu,« tilføjede franskmanden.

Keynes og Friedman

Indtil nu har ingen amerikanske økonomer gjort indsigelser mod Pikettys analyse af kapitalismens historiske tendens til ulighed. Den er nemlig baseret på uafviselige tal. For de fleste venstreorienterede økonomer er Pikettys anbefaling af en global skat på nettoformuer en ide, som er værd at forfølge.

»Men det er vigtigere, at han i bogen fremlægger en enorm mængde tal, som andre kan arbejde videre med. Det vil styrke fokus på forskning i ulighed,« siger Harvard-økonomen Richard Parker.

»Piketty er økonomen, vi har ventet på. Han er ikke i samme teoretiske klasse som John Maynard Keynes og Milton Friedman, men han er i besiddelse af en charme, som de også havde, og som er så vigtig i den offentlige debat, hvis man skal opnå indflydelse,« mener Parker.

»Han virker afbalanceret, vittig og fordomsfri. Han parerer kritik ved at sige, at vi alle bør være med til at foreslå løsninger til problemet. Det er virkeligt genialt, fordi det så bliver sværere at lægge hans argumenter ned.«

En anden venstreorienteret økonom, Jeffrey Madrick, siger:

»Piketty er en mainstream-økonom. Derfor bydes han velkommen af alle de andre, men midt i al fejringen, glemmer Nobelprismodtagerne at gå kritisk til hans værk. Piketty er ferm til empirisk analyse, men han er ikke nær så god til den teoretiske analyse.«

Et er sikkert. Debatten om Thomas Pikettys bog Kapital i det 21. århundred er lige begyndt, og den vil vare i mange år.

Thomas Piketty

Capital in the Twenty-First Century

696 sider. 39,95 dollar

Harvard University Press

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Laurids Hedaa
  • Jes Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Poul Erik Riis
  • Henrik Christensen
  • Henrik Klausen
  • lars abildgaard
  • Torben Selch
Laurids Hedaa, Jes Nielsen, Ervin Lazar, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Poul Erik Riis, Henrik Christensen, Henrik Klausen, lars abildgaard og Torben Selch anbefalede denne artikel

Kommentarer

H.C. (Hans Christian) Ebbe

"...er Pikettys anbefaling af en global skat på nettoformuer en ide, som er værd at forfølge"....

Sjovt, da jeg selv var omkring 19-21 år og begyndte for alvor at reflektere over livets uretfærdigheder (kommer selv fra en solid øvre mellemklasse familie, så jeg klager ikke) og mine egne begrænsninger og svagheder... kom jeg frem til at det mest fornuftige og retfærdige var at komme arve retten til livs og beskatte egendom hårdere og arbejde mindre...

Da jeg ikke betragter mig selv som et intelligent vidunder, så overrasker det mig, at der ikke er andre der er kommet frem til samme konklusion... eller det er der nok rundt omkring i det ganske land... det der overrasker, det er, at der ikke er nogle der har nosser nok til at gøre noget ved det... eller... det overrasker så heller ikke, for jeg reflekterede jo også over mine egne begrænsninger og svagheder, og kom til den konklusion, at som individ er man som flest sig selv nærmest og ikke særlig solidarisk, eller... jo, hvis de andre også er det, sååå...

Men det er da godt hvis der nogle med lidt karisma som kan blse lidt til gløderne...så må vi bare håbe at det flammer op og at det ikke er forsent...

Flemming Scheel Andersen, Ole Henriksen, Henrik Klausen, Morten Lind, Rolf Andersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der er ikke noget nyt i det, det nye er, at det allerede kendte bliver eksponeret i stor skala, og nogle begynder at lytte.

Dennis Berg, Thomas Tanghus, Janus Agerbo, morten Hansen, Jørn Andersen, Ejvind Larsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Torben Nielsen, Karsten Aaen, peter fonnesbech og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Med konfiskatoriske arveskatter ville store danske virksomheder blive solgt til udlandet eller tømt for værdier.

@ Kristoffer Larsen 26. april, 2014 - 19:51 siger:
Med konfiskatoriske arveskatter ville store danske virksomheder blive solgt til udlandet eller tømt for værdier.

Thomas Piketty siger ifølge Martin Burcharth:
"... Men han maner borgere og politikere til reform af kapitalismen. De riges ophobede formue skal omfordeles gennem en global beskatning...."

- global beskatning

Thomas Tanghus, Janus Agerbo, morten Hansen, Morten Lind, H.C. (Hans Christian) Ebbe, lars abildgaard, Henrik Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Piketty er et fremragende eksempel på hvordan økonomer har svært ved at forstå værdier og principper. De tænker kun på produktivitet; det gør venstrefløjen også.

Vejen til en god forandring ligger i de liberale idéer.
Gammelmodige, snævertsynede økonomer må ikke alene styre økonomien: dette skal i højere grad gøres af jurister og administratorer.

Disse måske lidt mere kedelige og tænkende individer går ikke så meget på barrikaderne. De er heller næppe fløjteaktivister. Men måske er det et godt tegn?
Økonomerne/videnskabsmændene på barrikaderne er jo dem der repræsenterer konservatismen og den gamle måde at gøre tingene på. De spilder bare tid og penge gennem at gøre det forkerte.

Økonomisk politik hører fortiden til.

@H.C. Ebbe

Yderligere beskatning af menneskers opsparinger er intet mindre end tyveri.
Tænk på den amerikanske regerings trusler overfor visse russere, men at det bare er tusind gange værre, og noget som i øvrigt kan ramme enhver person. Eller tænk på Cypern som rollemodel...
Det ville skabe uhyre meget usikkerhed og sandsynligvis forvandle EU til en slags DDR.

Derudover er investering af kapital bestemt til at foretrække over almindeligt 'arbejde', da det både kan være mere legitimt og mere miljøvenligt. At en vis type arbejde også anses for værende af mindre samfundsmæssig værdi, og derfor kan beskattes hårdere, er også et tegn på manglende forstand: det er politikere og økonomer som tænker sådan.

Hvordan beskatter man værdifuld ikke pengemæssig arv som f.eks. horden af Aukener, Ellemænder, Hækkerupper, Helveger, Busher, Kennedyer.... osv. nyder godt af?

Henrik Christensen

Store danske virksomheder er allerede solgt til udlandet og ved at blive tømt for værdier... det er det, som kapitalfonde lever af... hvis man læser artiken står der noget om, at initiativet skal være globalt...
Det er vel også rimeligt nok, at når 'penge arbejder', så skal der svares skat af det - transaktionsskat... vi skal bare have fjernet samtlige fradrag for at reducere spekulationsmulighederne og samfundsfinancieringen af det... det gælder også for investeringer, som alle foretager med det ene formål at tjene flere penge, og hvis man tror på at man kan det, så skal det nok blive gjort alligevel - ingen grund til at man kan bevillige sig selv et samfundsmæssigt lån via skattefradrag til det, specielt ikke hvis man via 'indkøb' i udlandet kan føre fortjenesten i øvrigt andre steder hen...
Det er måske slet ikke så svært - det handler måske mest om vilje... trusler om at flytte virksomhed vil altid være der, nogen gange effektueres det andre gange ikke, og rigtig ofte sker det uden trusler alligevel, specielt for de arbejdsplads tunge af slagsen, og de andre betaler jo ikke rigtig skat alligevel... Og tro mig, de arbejdspladser der kan flyttes til Indien mv, de bliver flyttet - men det er så langtfra alt, man meningsfyldt kan flytte, der er en del eksempler på det totalt set bliver meget dyrere i praksis, der er rigtig mange opgaver som løses klart både bedre og billigere her...
Så i stedet for at ligge på ryggen over for den slags, så burde vi formulere hvad vi gerne vil - herunder via langt lavere skat på arbejde øge cost-benefit af arbejdsmæssig indsats og dermed reducere en væsentlig omkostningsparameter for både service og virksomheder. Simplificering og indretning af tingene i forhold til vores samfundsmæssige intentioner, i stedet for hykleriske og dysfunktionelle lapperier, er til gavn for alle - også dem der i dag er beskæftiget med bureaukratiet for de skal bidrage til værdiskabelse i stedet for blokering af samme. Der er så nogle kapital-gymnaster der vil få reduceret deres potentiale, til gengæld vil de få et langt bedre samfund at bo i, også til gavn for deres egen sikkerhed og tryghed...

randi christiansen

Hvad er fællesejet og hvordan håndtere det - overlade det til privatprofit og indbyrdes konkurrence eller fatte, hvor grænsen går mellem privat og offentlig ? Det forekommer mig, at det er denne manglende evne til at skelne,som er problemets kerne. Forestiller man sig, at der er en chef for planeten, som havde dennes velfærd for øje, hvorledes ville man da arrangere sig? Det er altså muligt at formulere en plan for planeten, som tilgodeser helheden, når bare man forstår, at overlevelsesressourcer er den målbare størrelse, man må udgå fra. Har man gjort det? Og vigtigst : hvem vil ikke være med ? Voila > skurkene er identificeret. Er det for nemt, eller kan man bare ikke se skoven for bare træer ....

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til omfordeling, arv og beskatning har Danmark et fremragende eksempel at byde på: loven om afløsning af af len, stamhuse og fideikommisgodser fra 1920. Alle disse jorder repræsenterede ophobede værdier, der ikke kunne gå i fri handel, men kun arves. Til gengæld havde de i flere hundrede år været fritaget for skat og privilegeret på anden måde. Danmark vedtog med stemmer fra R, S og V at inddrage disse jorders særrettigheder, mod at de kunne gå i fri handel, og indkasserede 25 % af jordtilliggendet, der blev til husmandsbrug. Den idé kunne eksporteres i tillempet udgave.

Hvorledes MKN?
Der er da ikke mig bekendt meget arveligt, som ikke allerede kan handles frit, bortset fra sådanne ting som jeg kort nævnte 20.21.

En god vej til omfordeling er den danske model,hvor lønmodtagernes pensionskasser stilfærdigt og fredsommeligt kan øge deres ejerandele af gode virksomheder - hvis det bliver ved, så ejer lønmodtagerne efterhånden alt det, som er værd at eje i dansk erhvervsliv.

Det er en model som er super kapitalistisk , og som tilgodeser den almindelige dansker - faktisk bliver lønmodtagernes pensionskasser hen ad vejen mere magtfulde end Folketinget ?

Kristoffer Larsen

ngrid Uma
26. april, 2014 - 20:04

global beskatning

Poltisk umuligt og ville fortsat betyde tømning af virksomhederne for værdier. I Danmark har mange virksomheder overlevet denne skæbne igennem muligheden for erhvervsdrivende fonde. F.eks. Novo Nordisk, Grundfos eller Danfoss.

Selv under SF i regeringen så man på forbedringer for fondsejet i Danmark.

https://www.mm.dk/fondsejede-virksomheder-klarer-krisen-bedst

Michael Kongstad Nielsen

Pensionskasserne skal ikke blot betale udbytter ud til investorerne (som investeringforeninger, som en lille million danskere er medlem af), nej, pensionskasserne skal også udbetale pensioner. Det er faktisk deres kerneydelse. Derfor kan man slet ikke sammenligne pensionskasser med almindelige investorer, og slet ikke med fonde, investerings-banker og kapitalfonde, der ikke har forpligtelser overfor pensionister eller andet godtfolk.

Michael Kongstad Nielsen

Nic P., konstruktionen var vist nok sådan, at de nævnte godser ikke kunne handles frit, men kun gå i arv, sådan var det tilrettelagt fra start, og de var knyttet til skattefrihed og andre særrettigheder. Der var en paragraf i 1849 grundloven om, at sådanne ejerkonstruktioner ikke fremover kunne dannes, og at de eksisterende skulle reguleres ved lov (tror jeg nok), se i det hele retshistoriker Ditlev Tamm m. fl.´s nye bog om emnet, anmeldt for nylig her i Information.

@Michael Kongstad Nielsen

Pensionskasserne betaler udbytte til investorerne som enhver anden investeringsforening, men de har specielle privilegier, og i mange tilfælde tvinges man af staten at give sine penge til en eller anden kasse. Forvalterne får naturligvis rigtig mange penge i løn.

En af forskellene er at bl.a. andelsselskaberne bruger en illegitim form af fup-ejerskabsstruktur som gør at man ikke frit kan sælge sin andel til enhvert selskab eller person. Som du siger så er det tit foreninger som "danskere er medlem af". Dvs. at det er nogen priviligerede, nationalistiske selskaber som forgyldes af statsstøtte.

Pensionskasserne og 'den danske model' skal derfor naturligvis skrottes på den lange bane, i øvrigt ligesom fondenes (og deres tilknyttede driftsselskabers) skattefordele.
Det kan tage lang tid, men til sidst tror jeg at venstrefløjens og de konservatives diskrimination og protektionisme vil blive ødelagt.

Michael Kongstad Nielsen

Ok, pensionskasserne ligner måske investeringsforeninger, men de er stadig små spillere i forhold til de store kapitalfonde, investeringsbanker m.v., Så lønmodtagerne er ikke på vej til at eje alt det, der er værd at eje i dansk erhvervsliv, jf. Robert Kroll ovenfor. Lønmodtagerne er stadig "fattige".

Søren Johannesen

Sikke en gang hokus pokus og økonomisk religiøst nonsens! Den unge "profet" har fået en bunden opgave, det burde være tydeligt for enhver. Han beskriver kun de dele af virkeligheden som han har fået tilladelse til!

Led efter udeladelserne! Hvad skriver han ikke om? Ejerskabet til Gud og eneretten til skabelsen af Gud! Ejendomsretten og Skabelsen af Penge er vor tids Gud er udeladt! Denne hellige gral forlader aldrig det aller helligste og de skriftkloge, så længe vi vedbliver at være Sheeople (Sheep with a People appearance).
Come on, i kan da godt se det! Eller er sommerhuset og samtalekøkkenet for stor en fristelse?

@Michael Kongstad

Ja, du har sikkert ret i at de er relativt små spillere, i hvert fald på internationalt plan.
Men kasserne spiller stadigvæk en rolle som en del af pensionssystemet of fagbevægelsen herhjemme.
Der er også mange andelsselskaber og fondsejede selskaber i Danmark, og det har (tror jeg) været svært for politikerne at gøre så meget ved dem.

Henrik Klausen:

Et par klasser ovr Friedman?

Så let slipper du ikke, lad os høre...

Niels-Holger Nielsen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

Intet nyt under solen. Fortaber sig i almindelig klappen systemet på skulderen ...udover måske lige Pikettys monster database, som alligevel aldrig tilnærmelsesvis når bankernes interne registreringsdatabaser vedrørende pengebevægelser.

En lille beretning om Giovanni Falcone, der i 70'erne - inden IT - som offentlig anklager i Palermo, tog en rundtur til alle bankerne og beslaglagde kassevis, med kilometervis, af kassestrimler, og så installerede han sig selv og kone og børn i en fængselsfløj i tre år, og da han lukkede sig ud havden han det totale overblik over alle pengevægelser i de betændte forretningsmiljøer.

Det globale finanstilsyn skal have adgang til at se alverdens pengebevægelser - så behøver Piketty heller ikke opfordre til revolution: »Måske massemobilisering kan løse det problem ...« ...det der med, schyye korruption.

randi christiansen, Søren Johannesen og Rune Lund anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

Et tilfælde?
De amerikanske økonomer, politikere og vennerne på Wall Street har jo nok luret den stigende bevidsthed og utilfredshed omkring den voksende økonomiske ulighed, blandt befolkninger lokalt og globalt. Hertil indset at medierne i stigende grad bringer de ubehagelige historier og at kritikken derfor breder sig. De er godt klar over at det bliver sværere at malke systemet i fremtiden, at nye og flere reguleringer vil komme. De ønsker med andre ord at imødekomme kritikken om egen eksistensberettigelse. Ideelt set havde de en stor krig som kunne viske tavlen ren, nulstille, få folket til at glemme de sidste par årtiers økonomiske forbrydelser, samt et nyt økonomisk værk at basere og formulere en helt ny liberal økonomi på. Naturligvis til fordel for dem selv og dere egne.

Om Piketty er helt eller skurk, om det er tilfældigt bogen udkommer nu. Det vil tiden vise.

Croissanter, kaffe og søndagskonspiration - velbekomme ;)

randi christiansen, Søren Johannesen og Benjamin Lau Jensen anbefalede denne kommentar

If Larry Summers were worried about Thomas Piketty he'd be awake:
http://www.correntewire.com/if_larry_summers_were_worried_about_thomas_p...

Men selvfølgelig er han ikke det, for de er jo rørende enige om, at en formue på $75 milliarder kr. er "fortjent".

Ligesom med Holger Danske vågner der altid en Keynes, som kapitalisterne kan kaste sig i armene på, når de har sat ild til dasset og tisser i bukserne ved tanken om, at nogen skulle finde på at sende bud efter brandmand Marx.

Flemming Scheel Andersen, Niels-Holger Nielsen, randi christiansen, Jakob Lilliendahl og Rune Lund anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Voksne er på mange måder ligesom børn. De elsker at høre om det de allerede ved.

Olav Bo Hessellund, Michael Kongstad Nielsen, Jakob Lilliendahl og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Søren Johannesen:
Pas på du ikke vækker The Sheeple: https://xkcd.com/1013/
(Hvis man er i tvivl om, hvad jeg mener om brugen af ordet "sheeple", så se denne fra samme herlige tegneserietegner: https://xkcd.com/610/)

Jeg har bestilt bogen, og jeg glæder mig da til at læse den. Det er i hvert fald spændende, når en økonom begår et empirisk studie om et emne, som man længe har savnet en grundig og vidtrækkende analyse af.

Vi kender den "ubekvemme sandhed" og nu, takket monsieur Pikkety, kender vi også den "bekvemme sandhed": Kapitalismen behøves ikke afskaffet, vi kan nøjes med at reformere den.

Tak, hr Pikkety. Ingen undren at USAs "elite" falder over hinandens tæer for at lykønske den gode professor, og ikke mindst, sig selv. Ragnarok er afblæst og erstattet af en mild reform.

Sjovt nok er det jo netop hvor vi kom fra. VI HAVDE JO EN REFORMERET KAPITALISME SOM VAR UNDERLAGT DEMOKRATISK KONTROL!

Har folk allerede glemt det?

Problemet er jo at den demokratiske kontrol blev systematisk afviklet af netop de folk hvis opgave det var at implementere, vedligeholde og sikre den! Fidusen var, at ved at slippe kapitalismens tøjler og omfavne grådighed som en motiverende dyd, ville vi ALLESAMMEN kunne blive små kapitalister og derved få et stykke af kagen som ellers kun var forbeholdt de få priviligerede. Ubegrænset rigdom for alle, socialismen var overflødiggjort når vi allesammen kunne blive lige så rige som dem vi beundrede så dybt.

Og nu klapper de samme hyklere i hænderne og falder om af begejstring over at en professor har brugt 700 bogsider og adskillige millioner i forskningspenge på at skrive ned hvad alle der bare kunne lægge to og to sammen hele tiden har vidst.

Men fint nok. Nu har vi beviset, lad os så komme i gang med at gøre hvad vi aldrig skulle have holdt op med at gøre: underlægge kapitalismen, dvs. økonomien, demokratisk kontrol og ikke omvendt.

Flemming Scheel Andersen, Olav Bo Hessellund, Laurids Hedaa, randi christiansen, Søren Johannesen, Jakob Lilliendahl, Karsten Aaen, Rune Lund, Torben Kjeldsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Små slag, det er næppe hele USA der omfavner Thomas Piketty, langt fra, sandsynligt kun en snæver elite, der har deres på det tørre og råd til at læse en teori om kapitalismens forudsigelige fald. Men skidt den vil falde, det gør alle samfund, der ikke fornyer sig. Dens eneste chance er at blive inddæmmet i kontrollerede demokratiske segmenter, hvor rationelle overvejelser, fx økologiske, vækstmæssige og fordelingsmæssige, næsten som vi har det i Danmark (og kun næsten) bestemmer. Det vil selvfølgelig med den mandlige hjerne give problemer at nå dertil. Mænd vil helst 'være' fri for pligter, struktur, planlægning, ansvar og få fred til spille på børsen, for de ved bedst. (Sådan cirka er det vil nu) Overgangen fra det patriarkalske og det matriarkalske er på vej, kvinderne kommer til at bestemme, og heldigvis, det bliver både jorden og menneskehedens redning. Dette var så et moderne biologisk syn. Velbekomme (skulle det ikke ske får vi nok et par krige og lidt diktatur, det plejer at være mænds løsning.)

Haps. Vi bider nok ofte lige lovlig let på.
Hvadf.. var det journalisten skrev: "..om kapitalismens uafvendelige tendens til at skabe permanent ulighed i fordelingen af indkomst og velstand, fyldt med historiske empiriske data, tabeller og kurver."
Det er jo ikke dét der står i Piketty's bog, vel? Nej. Konklusionen er, at empirien peger éntydigt på, at kapitalismen - ikke har en 'tendens' til - men har skabt og skaber - ikke permanent men - voksende ulighed. Graferne viser, hvordan politiske tiltag og den kraftige vækst efter 2. verdenskrig mindskede væksten i uligheden.
Heey. I dovne hoveder: I kan, hvis de 685 sider er for meget, få lidt skik på Piketty's "Capital" ved at læse A. D. Thibeault's "An executive Summary of Thomas Piketty's Capital in the Twenty-first Century." Køb bogen i din boghandel.
Igennem den, og halvt igennem de 685 sider, må jeg sige, at der er mere vid og bid, indsigt og kapitalismekritik i Piketty's bog, end i de selvophøjede kommentarer i spalten herover.
Undskyld, men det er jeg sågu nødt til at pointere. ;-/

Søren Johannesen

... og sådan gik det til, at befolkningen fik præcis det den bad om!
Gid vi dog kunne hjælpe os Selv, for en lille "heads up" til alle,
Der er Ingen andre til at gøre det ....
God Sommer til alle
Vi ses på den anden side?

randi christiansen

Sålænge kostprisen ikke hverken indregnes endsige afregnes, kommer beregningerne aldrig til at balancere. Hvad er prisen for mit helbred? Uvurderlig. Jeg er cyklist, og kan nøjes med lokalbaseret produktion - men fx min kostbare, uvurderlige ilt bliver stjålet, mishandlet og solgt for småpenge, og de få kan fortsat privatkapitalisere på røveriet. Alle kapitalakkumuleringer er i et eller andet omfang og i et eller andet led baseret på udnyttelse af naturressourcer, som det er en forbrydelse at handle med. At privatprofitere på og konkurrere indbyrdes om overlevelsesressourcer er er i sig selv i modstrid med enhver form for hensigtsmæssig forvaltning og undergravende for et sundt samfund. Udover at kostprisen ikke betales, addresseres (mis)bruget ikke i demokratisk smhg, hvorfor dette og de fås kapitalakkumuleringer fortsætter uantastet. Det forhold gør piketty ikke op med - der mangler altså en afgørende og meget stor post også i den herres regnskab.
Herudover bør det også anføres, at lige meget om kapitalen erhverves helt ubetinget af fællesejet - hvilket ikke i praksis er muligt - så vil det altid medføre et ansvar for fællesskabet at forvalte kapital - dette ligefrem proportional med kapitalens størrelse. Konklusionen må derfor være, at lige meget hvor gerne neoliberalister og andre fantaster vil have deres helt eget råderum uden ansvar for helheden, så er dette ikke muligt. Det er tilmed muligt at definere et fast parameter at udgå fra > overlevelsesressourcer i den pgld habitat. Retfærdighed er ikke et abstrakt begreb, det kan måles. At negligere disse forhold er systemkritikkens og mediernes største undladelsessynd.

randi christiansen

Og det er mindre morsomt, at du michael ikke kan læse og forstå, hvad du kommenterer. At konkurrenceudsætte fællesejet er jo netop hele miseren - at du så morer dig med at påstå, det er eneste mulighed for retfærdig forvaltning, må skyldes et omtåget, fordomsfuldt og mangelfuldt intellekt.

Lars Dahl, i mine optik, - jeg er nød til at vente på bogen. Jeg er Nr. 4 i køen. - har Piketty et problem med hvordan, for det første, akkumuleringen skal kombineres med en nødvendig spredning af kapitalen, subsidiært hvordan den faktiske akkumulerede formue - 85 formuer ejer, hvad svare til halvdelen af jordens befolknings samlede formue - hvordan denne faktisk akkumulerede formue kan forhindres i at skabe økonomisk diktatur.

Piketty beskriver kapitalismen, og ligesom Marx kommer han ikke med løsninger - dem må vi selv stå for. Jeg gentager lige mit citat fra tidlige:

»Det er klart, at man ikke alene kan bruge sin formue til at købe fødevarer. Den kan også benyttes til at bespise politikere og skaffe sig adgang. Måske massemobilisering kan løse det problem , sagde Piketty.«

Og også mit forslag gentager jeg gerne:

Et globalt finanstilsyn, der skal have adgang til at følge alverdens pengebevægelser. Mon ikke det er en sag for G20.

Egentligt pudsigt, at et af Marx' mest kendte citater er:

”Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.”

...og hverken Marx - eller nu Piketty - kommer med nogen anvisninger på hvordan verden forandres. Det må meningmand selv finde ud af - og det gør vi så.

Flemming Scheel Andersen, Laurids Hedaa, Søren Johannesen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Bill, det er jo ikke nok med et globalt finanstilsyn, hvis forvaltningsprincippet for fællesejet ikke er defineret.

Henrik Brøndum

Tak til Martin Buchardt for en god artikel. Af det sidste referat af Piketty forstod jeg at han havde bevist at kapitalisme ikke kan fungere. Nu viser det sig at påstanden er at kapitalsime ikke kan fungere uden progressiv beskatning. Det nye er vel at der er kommet en solid argumentation imod de Liberales krav om flat tax rate, med eksempel i Schweitz. Nu mangler vi bare at få Warren overtalt til at bruge sin formue på en kapagne for progressiv beskatning.

randi, der er global enighed om at korruption, transfer pricing og kapitalflugt er illegal aktivitet - hvis de tre ting blev standset så ...

Philip B. Johnsen

Kristoffer Larsen, Mark Helsing og Robert Kroll

Jeg ser ingen grund til, at skamroser Thomas Piketty det er nok, at åbne en avis, tænde for sit TV, eller ved selvsyn tage ud i verden og se kapitalismen folde sig ud.

Klimaforandringer, miljø forurening og udnyttelse af arbejdskraft under kummerlige forhold, er kapitalisme og i særdeleshed finanskapitalisme, der behøver ikke skrives bøger om den menneskelige lidelse, liberale kapitalister og deres politikkere påføre menneskeligheden, men bøger om en ny fremtid, uden undertrykkelse og med forbedring af vilkårne, for de udstøtte og undertrykte, uden kapitalisten bliver rigere, den bog er kærkommen.

Bill Atkins:

Marx og Piketty, især Marx, kommer da med anvisninger. Din håbløst mangelfulde ide er underlagt de samme vanskeligheder som Pikettys ide. Blot er din præmisse værre, nemlig at det gælder om at få ram på lovbrydere og ikke kapitalismen.

Claus, vil du ikke øse af din viden og berige mig med blot et enkelt eksempel hvor Marx anviser hvordan en socialistisk stat skal indrettes. Man kan dårligt nok finde ud af om han går ind for demokrati. Vissen marxister mener at det han ikke protesterede mod gothaprogrammet viser at han vil lade proletarer selv bestemme udformningen.

At Piketty - nu har jeg jo ikke læst hans bog endnu, så alt med forbehold - peger på progessiv skat som en løsning, men lader det være op til en massemobilisering at få ram på korruptionen, og at han tilsyneladende ikke nævner skatteunddragelse via kapitalflugt og transfer pricing, gør jo hans tanker om progressiv skat til en vittighed - Claus.

I positiveste fald er han en imperialistisk økonom, der udelukkende beskæftiger sig med Vestens økonomiske problemer, med at opretholde et overforbrug på 500% i forhold til resten af verden.

I øvrigt Claus - har jeg aldrig givet udtryk for at jeg lider af den vildfarelse at jeg tror på at vi kan lave noget andet system end et kapitalistisk system - statsdrevet eller privat drevet - der kan brødføde 6 mia. snart 7 mia. mennesker. At jeg så tror på et statsdrevet kapitalistisk system som et mere stabilt og retfærdigt system - er en anden ting.

Michael Kongstad Nielsen

Den største kraft, der kan få kapitalismen til at gå i sin mor igen, er kærlighed. Det havde Marx sikkert ikke med i sine beregninger, og det har Warren sikkert heller ikke.

Kristoffer Larsen

Henrik Brøndum
27. april, 2014 - 17:22

Nu viser det sig at påstanden er at kapitalsime ikke kan fungere uden progressiv beskatning. Det nye er vel at der er kommet en solid argumentation imod de Liberales krav om flat tax rate, med eksempel i Schweitz.

Påstanden er vel ikke, at kapitalisme ikke fungerer, men at uligheden stiger. Det afgørende er vel så om de 99 % opfatter deres velstand og levevilkår er tilfredsstillende og at den bliver bedre for hver generation der går eller om levestandarden står stiller når man ser bort fra billigere elektronikdimser og flere tv kanaler.

http://www.nytimes.com/2013/01/13/sunday-review/americas-productivity-cl...

Bill Atkins:

Der er forskel på at give en detaljeret beskrivelse af at komme med anvisninger til at ændre det nuværende samfund og så beskrive i detaljer, hvordan et alternativt samfund skal se ud.

Held og lykke med din statsdrevne kapitalisme med et menneskeligt ansigt.

og så beskrive i detaljer, hvordan et alternativt samfund skal se ud. ja men jeg tigger om bare en antydning fra Karls hånd ... det må du da kunne finde Claus.

I øvrigt er det ikke mig du skal ønske Held og lykke - men alle de der har behov for hjælp til at leve en anstændig tilværelse.

Sider