Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Hvordan siger jeg, at det er min lejlighed?

24. maj 2014

Anders B, 24, Aarhus C

Jeg har en lejelejlighed, jeg for tiden deler med en gammel gymnasieven og min lillesøster. Til sommer tager jeg et år til Sverige for at studere, og bagefter er det planen, at jeg skal flytte sammen med min kæreste i en lejlighed, hun overtager lejemålet på fra sin far. Så ideen er, at min søster overtager lejligheden, og jeg er ved at få hende skrevet på lejekontrakten.

Min gymnasieven har ikke helt sans for, at det ikke er hans lejlighed, og har nu lovet sin lillebror, at han kan flytte ind, når jeg flytter ud. Det er for det første ikke særligt fedt for lejligheden, da den 18-årige lillebror har en del teeenagerod, han skal have overstået. For det andet er det på sigt vigtigere, hvad min søster vil. Og endelig er det ikke en beslutning, han kan tage med den begrundelse, at han sagde det først.

Hvor hårdt skal jeg gå til ham, han er meget nærtagende, og det kan blive meget konfliktfyldt at få ham til at forstå, hvem der har lejligheden og retten til at bestemme over den. Jeg vil ikke give ham vetoret over min lejlighed – men jeg vil også nødigt miste en ven.

Svar I:

Din ven skal da bare acceptere, at din søster overtager lejligheden. Det er da så selvklart, at du har ret til at bestemme det, at jeg faktisk svært kan se, at det kan blive en reel konflikt – medmindre han da er et ualmindeligt fjollet menneske.

Men: Hvis det handler om den periode, hvor du er væk, kan jeg på den anden side ikke forstå, hvorfor du skal have en stærk holdning til, hvem der bor der. Hvorfor i himlens navn må hans lillebror ikke crashe der? Lidt teenagerod har aldrig slået nogen ihjel. Eller jo, det har det, jeg nævner i flæng River Phoenix, men det er ikke sagen vedkommende.

For selv hvis han har meget afføring på gulvene, som unge mennesker jo har for vane, er det jo ikke noget, der ikke kan rettes op på med lidt knofedt. Så mit råd ville være, at du helt straight fortæller ham, at din søster overtager lejligheden (bum), så han må tage snakkene videre med hende – og du derudover tøjler alle andre tilbøjeligheder til unødig kontrol og ’ageism’.

Anna von Sperling

Svar II:

Man forestiller sig altid, at det kun kan gå godt, når man flytter sammen med en god ven, fordi man kender hinanden så godt, men der er altid en risiko for, at det kan gå helt galt. Det viser al erfaring. At leve op og ned ad hinanden i det daglige kan give anledning til uventede aversioner.

Filminstruktøren Luis Buñuel har i sin erindringsbog beskrevet, hvordan han blev irriteret over den måde, en værelseskammerat hver dag friserede sig på. Alt det hår, denne ikke kun se i spejlet, lod han stå ud bag på hovedet i en synderlig uorden. Et uforklarligt had mod kammeraten steg op fra underbevidsthedens dunkle afkroge, som Buñuel malende formulerer det. Nuvel, i jeres tilfælde er det hidtil gået fint, så vidt man forstår. Så vidt, så godt.

Men hvad så nu, hvor du forlader ’the building’? Du er nødt til at tage tyren ved hornene og forklare din ven, at din søsters ve og vel ligger dig på sinde, og at du derfor, qua familieskabet, er nødt til at prioritere hendes ønsker. At du juridisk og moralsk har retten på din side, kan der ikke være tvivl om. Heller ikke, at din ven har gjort regning uden vært ved at love sin lillebror noget uden at have taget dig i ed først. Det er hans fejl.

Sig til ham, at du ikke håber, det vil ødelægge jeres venskab. Hvilket meget vel kan blive slutresultatet, enten brat eller sivende. I så fald må det være sådan. Troskabsforhold skifter alligevel op gennem livet.

Kristen Bjørnkjær

Serie

Brevkassen

Et spørgsmål – to svar.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu