Elsker, elsker ikke: Anna Grue

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af
Moderne Tider
23. maj 2014

Anna Grue

Klein & Co.

Elsker

Charles Dickens. Duften af nyfødt baby. Jane Austen. Den jungleagtige staudehave ved Great Dixter. Når min mand forsøger at være sjov. Glade hunde i vandkanten. Vesterhavsost fra Thiese. Tom Wolfes onomatopoietika. At købe garnnøgler i alle mulige farver uden at have noget bestemt at bruge dem til. Georginer. At være helt alene. Stærk, stærk, stærk kaffe med masser af sukker. Aston Martin DB5 (i British Racing Green, tak). At give børnebørnene mundprutter på maven. At blive så optaget af et spil Wordfeud, at jeg ikke aner, hvem der har flest point. Jesse Pinkman og Miss Marple. At høre mine børn tale sammen. Udsigten over Isefjorden. At mit ældste barnebarn er lige så nørdet som mig selv. Glad-i-låget-dansemusik. København om sommeren og Oxford året rundt. Tævehvalpes bløde maveskind. Italiensk is med myntesmag. At researche efter én ting og falde over en anden, der er endnu mere perfekt. Campari med friskpresset orangejuice. At være generøs over for nogen, der ikke forventer det.

Elsker ikke

At nogen spiser og drikker på en larmende måde. Baggrundsmusik. Stejle trapper. Mennesker uden empati. Enhver form for kørende forlystelser. Heavy metal. At sidde med ryggen mod døren på en restaurant. Alle slags ekstremsport. Folk, der indtager popcorn og cola i biografen. Hotelværelser uden ordentligt læselys. Soldater. Lyden af fodboldkampe i fjernsynet. Lyden af alle andre former for sportskampe. Ildelugtende oste. Snaps. Bøger med vampyrer, tidsmaskiner eller monstre. Akademiker-selvhøjtidelighed. Stiletter, der ligner en million og føles som tortur. Når nogen stiller sig for tæt på og bliver ved at følge efter, mens man desperat padler baglæns. Vinterhalvåret. Tatoveringer. Og fik jeg nævnt sport?

Elsker, elsker ikke

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af.

Seneste artikler

  • Elsker, elsker ikke: Dea Sofie Kudsk

    18. marts 2017
    Min familie. At lugte af bål og drømme om at bygge hus i bjergene. Kaffe, arepas og stilhed. Murmalerier, farver og træer i byer. At gå. At fortsætte, at vende om, at tage af sted, at komme hjem. Blå himmel og bare fødder. Vesterhavet. Moder jord
  • Elsker, elsker ikke: Peter Nielsen

    11. marts 2017
    Kyster, ordbøger, bananer, bregner, forårsdage, inden det bliver rigtig varmt, Pierre Alechinsky, ting, man ikke vidste, man havde grund til at glæde sig til
  • Elsker, elsker ikke: Nanna Storr-Hansen

    4. marts 2017
    Vand, nus, at ligge i ske, min familie, Bach, at svømme, lange telefonsamtaler, mit andet år på Forfatterskolen, at læse noget af nogen, jeg kender godt, orgasmer, vandmelon
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her