Læsetid 9 min.

Her ender den store forbrugsfest

Vi har købt og købt og købt. Men nu er det åbenbart nok, for købetrangen er blevet mindre, de private opsparinger vokser, og detailhandlen vil ikke vokse. Men hvad så med vækstpakken? Og hvorfor passer danskerne ikke længere til de økonomiske modeller? Bankøkonomerne er dybt uenige
Vi har købt og købt og købt. Men nu er det åbenbart nok, for købetrangen er blevet mindre, de private opsparinger vokser, og detailhandlen vil ikke vokse. Men hvad så med vækstpakken? Og hvorfor passer danskerne ikke længere til de økonomiske modeller? Bankøkonomerne er dybt uenige
10. maj 2014

»Jeg skal bruge et lagerrum.« Ordene kommer fra Stig Andersen, en midaldrende mand i cowboybukser og t-shirt. Han står ved disken hos Pelican Self Storage på Østerbro, som er et af mange lagerhoteller i Danmark, hvor folk kan opbevare alt det, de ikke har plads til andre steder.

»Jeg skal bruge et rum på tre gange to meter,« fortsætter han. Den unge fyr bag disken nikker, taster på computeren og aftaler med Stig Andersen, at han kan komme forbi med sine ting i den kommende uge.

Stig Andersen har samlet ting sammen over de sidste 20 år. Nu er han flyttet fra et hus på 350 kvadratmeter til en lejlighed i København på 66 kvadratmeter og har ikke længere plads til alle møblerne, det gamle B&O-fjernsyn og lp’erne fra sin ungdom. Derudover har han et sejlbåd liggende ved Den Lille Havfrue, så der skal også være plads til tovværk, sofahynder og en gummibåd ind i lagerrummet.

»Halvdelen af mine ting får jeg måske brug for igen,« siger han.

»Men den anden halvdel bliver stablet op, inden det højst sandsynligt bliver smidt ud. Meget af det har jeg jo ikke brug for, og det er ikke rigtig noget værd,« indrømmer han.

Lagerbranchen har kronede dage, for vi har åbenbart så mange ting, at vi ikke kan have dem i vores bolig. Pelican Self Storage er et af de større firmaer, som siden 2008 har åbnet flere og flere lagre. Nu er der seks i Københavnsområdet. Også Boxit, som har lagre i Jylland og på Fyn, har, siden det første lager åbnede i 2003, udvidet med et nyt lagerhotel om året, fortæller direktør Christian Nielsen.

Folk kommer slæbende med hvad som helst, fortæller medarbejderen Christine Nedergaard. Mange køkkenting, glas og tallerkener – for det kan ses i salget af de kasser med ruminddeling til glas. Også fjernsyn og malerier, som bliver svøbt i bobleplast og stillet ind bag de låste metaldøre. Der er sågar opmagasineret en gammel veteranbil. I lageret findes næsten alt.

Måske har vi simpelthen fået nok ting. I hvert fald ligger det private forbrug næsten seks procent under niveauet fra 2007 – året før krisen ramte, men det burde ikke skyldes, at vi ikke har nogen penge at købe for, for de private opsparinger er lige nu rekordhøje. Ifølge Danmarks Statistik har vi tilsammen over 850 milliarder i banken, hvilket svarer til 152.000 kroner per person. Siden krisen ramte, er opsparingen vokset med 150 milliarder.

Økonomerne og politikerne har undret sig og advaret og undret sig igen, og torsdag annoncerede regeringen endnu en ny vækstpakke. Men den får det svært uden privatforbruget.

»Forbrugerne fastholder Danmark i det økonomiske slæbespor,« har cheføkonom fra Dansk Erhverv Michael H.J. Stæhr forklaret.

Og Sydbanks forbrugerøkonom Camilla Skovsbo Erichsen har ved flere lejligheder appelleret til fædrelandskærligheden:

»For at få et ordentligt selvbærende opsving er det vigtigt for vores lands økonomi, at vi forbrugere bliver mindre tilbageholdende – vi skal simpelthen bruge flere penge.«

Kan det tænkes, at danskerne simpelthen er blevet forbrugsmætte?

Forbrugsmæt

»Ja,« siger livsstilsekspert Christine Feldthaus. Danskerne lider af akut forbrugsforstoppelse, lyder hendes diagnose.

»Selvfølgelig kan man finde nogen i whiskybæltet, som stadig skal have en jacuzzi, men vi har efterhånden alt. Selv kontanthjælpsmodtagere har jo alt. Vi kan jo for helvede ikke have mere i hjemmene,« siger hun.

Stemningen i folkedybet er, at vi lever i en ny tid, hvor det er dårlig smag at flashe et stort forbrug.

»Kernen er, at vi har fået nok af at kunne forbruge i så mange år, og at vi har fået dårlig smag i munden og er bange for, at forbruget smadrer planeten. De motiver gør, at vi tænker: ’Argh, jeg venter sgu lige lidt med den nye sofa. Den gamle kan godt holde et år mere, ellers klunser jeg mig til en eller bytter mig til en på Den Blå Avis.’,« siger Christine Feldthaus.

Frederikke Lett, som er jurist og journalist, har mærket forbrugskvalmen på egen krop. Da et skybrud i juli 2011 ramte København, og mange af byens kældre blev oversvømmet, gik det op for hende, hvor mange ting der rent faktisk er mast sammen og stablet op i vores kælderrum. Da hun i ugerne efter oversvømmelsen bevægede sig rundt i København, så hun, hvor store bunker af legetøj, møbler, tøj, dimser, ragelse og rod, der blev sat til storskrald ude på gaden.

»Jeg kom til at tænke på, hvor ualmindeligt meget vi bare har i Danmark, som vi ikke bruger, men som bare står der,« siger Frederikke Lett, som derfor startede gruppen Non Shoppers. Et fællesskab på Facebook, hvor kvinder støtter hinanden i ikke at købe.

»Og så kom jeg til at tænke over, at jeg også havde en masse tøj i mit klædeskab, jeg aldrig gik med. Det er ikke fordi, jeg nogensinde har været ekstrem eller Sex and the City-agtig, om end jeg da altid har været meget glad for flot tøj, nye sko og tasker, men jeg havde bare så meget,« siger hun med ekstra tryk på »meget«.

»Jeg er blevet forbrugsmæt. Jeg er mæt i forhold til det med at købe nyt, smide ud, købe nyt, smide ud. Jeg blev træt af, at tingene ikke har en værdi for én, og at man ikke ønskede sig noget, men bare købte det uden at tænke,« siger hun.

Vi har altid lyst til at købe og købe

Politikere og økonomer leder – indtil videre forgæves – efter det forbrugsgenererede opsving i økonomien, for når danskerne køber, så sætter det gang i samfundsøkonomien. Men vi køber ikke. Der er ganske vist en meget svag stigning i forbrugerkreditterne, altså lån på købekort i butikkerne, og i detailsalget i forhold til sidste år, men det er meget, meget langt fra det, politikerne har ønsket sig.

Kan danskerne virkelig have ramt et mæthedspunkt ligesom Frederikke Lett?

Det afviser økonom Frederik I. Pedersen, chefanalytiker og ekspert i konjunkturer og økonomisk udvikling fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For økonomer findes et mætningspunkt ikke. Man opererer simpelthen ikke med det i den klassiske økonomiske teori, for ifølge modellerne vi vil evig og altid have lyst til at købe mere, mere, mere.

»Man bliver selvfølgelig ikke lige så glad for den femte bil, som man gjorde for den første. Men det betyder ikke, at lysten til at forbruge stopper,« slår han fast.

»I stedet køber man designermøbler, en større bil eller begynder at gå på Michelin-restauranter i stedet for de billigere restauranter. Så selv om de fleste danskere har de basale behov dækket, bliver efterspørgslen bare mere avanceret derfra. På et tidspunkt kan du ikke spise mere havregrød, men så er det, at du begynder at spise avanceret müesli i stedet.«

Det mindre forbrug skyldes ikke nøjsomhed, hvis man spørger Frederik I. Pedersen. Han peger i stedet på usikkerheden på boligmarkedet som en væsentligt medvirkende årsag til, at folk lægger dankortet bagerst i pungen.

»Hvis det lave private forbrug er bundet op på en mæthedsfornemmelse, er det midlertidigt. Da tingene vendte (2008, red.), talte vi om, at der ligesom var grænser for, hvor mange fladskærms-tv folk kunne have. Men lige pludselig skiftede tv-signalet, og så skulle folk købe nye fjernsyn. Min pointe er, at det ikke er vores fornemmelse, at det lave private forbrug er bundet op på nogen mætning.«

Ændret forbrugeradfærd

Cheføkonom ved Nordea Helge J. Pedersen derimod er overbevist om, at danskerne har ændret forbrugsadfærd. Det kan være en modreaktion på 00’ernes forbrugsfest med samtalekøkkener, sejlbåde og nye biler for lånte penge. Selv om de fleste danskere ikke har mærket finanskrisen på deres privatøkonomi, vil vi hellere nedbringe gæld end at optage ny, og det er historisk set en ny forbrugsadfærd. Samtidig er vi blevet meget mere prisbevidste: Vi går efter de gode tilbud og sætter i højere grad tæring efter næring, fortæller Helge J. Pedersen.

»Vi har også set, at genbrugsbutikker er blomstret op, loppemarkeder findes jo næsten på et hvert bytorv en gang om ugen, og det er heller ikke længere nogen skam at købe en brugt julegave. Vi har helt klart ændret adfærd, og det kan ses i økonomien,« siger han og pointerer, at den ændrede holdning til at købe er en udfordring for de økonomiske forudsigelser om privatforbruget.

»Det her nye forbrugsmønster afviger fra, hvordan det har været historisk. De økonomiske modeller siger blandt andet, at det er indkomstrenter, der betyder noget for, hvor meget vi forbruger. Den sammenhæng holder ikke rigtig længere,« siger han.

»De klassiske teorier holder fortsat, men der er kommet et form for paradigmeskift ind i vores adfærd. Får du en indkomstfremgang i dag, lægger du en større andel til side end tidligere. Den tilvækst, der kommer, vil blive mindre i virkeligheden, end den der kommer ud af modellen, som har en højere forbrugskvote af en given indkomstændring,« siger han.

Dette nye forbrugeradfærdsmønster bør de økonomiske forudsigelser efter Helge J. Pedersens mening tage højde for. For ham at se er det et meget væsentligt parameter, som lige nu bliver undervurderet.

»Jeg kan ikke sige, hvad der bliver gjort inde på Christiansborg, men jeg kan sige, at vi selv i Nordea har undervurderet effekten af det i vores økonomiske prognoser. Det er meget, meget svært, for man skal pille ved noget, der er rodfæstet igennem mange år,« siger han.

Samtidig har reguleringen af bankerne trukket mulig vækst ud af den hjemlige og internationale økonomi, vurderer Helge J. Pedersen. En stor del af den vækst, der normalt er, er kreditfinansieret, men når kreditefterspørgslen ikke bliver helt tilfredsstillet, vil det bremse både investeringer og en del af forbruget.

»Og det er heller ikke noget, man bare kan tage højde for i de traditionelle økonomiske modeller, fordi det er simpelthen ikke bygget ind i dem,« siger han.

Lommemarxist

Også Jeppe Trolle Linnet, antropolog, ekspert i forbrug og ph.d. ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet, vurderer, at forbruget i dag præges af en højere grad af nøjsomhed, end man oplevede for 10 år siden. Det handler ikke om, at man har mistet lysten til at købe, men derimod om at have kontrol over sine penge.

»En del af det at være middelklasse handler om en moralsk selvforståelse, hvor det er vigtigt at kunne styre sin økonomi, og det er absolut ikke godt, hvis man hele tiden oplever, at man ukritisk udvikler nye behov. En del af det handler om bæredygtighed på naturens vegne, mens en anden del handler om bæredygtighed og balancen i éns eget liv. Mens det handler også om en skepsis og modstand over for de markedskræfter, der arbejder på at skabe behov hos os,« siger Jeppe Trolle Linnet, som dog ikke tør vurdere, om der ligger en langsigtet mentalitetsændring bag det lave private forbrug. Man bør være forsigtig med at udråbe de nogle gange flygtige former for kritisk bevidsthed, som kan gribe medierne og befolkningen i perioder, pointerer han.

Da Berlingske og Gallup for et par uger siden spurgte danskerne, hvad der afholdt dem fra at bruge flere penge, satte 55 procent kryds ved, at de ikke havde behov for et større forbrug. Jeppe Trolle Linnet mener ikke, at det handler om manglende lyst, men derimod om at vi i stigende grad ser kritisk på vores behov.

»De fleste har en lommemarxist i sig, som skelner mellem brugsværdi og bytteværdi. Folk ved, at hvis de skal styre deres økonomi, bliver de nødt til at holde sig selv i ørene og overveje, om de virkelig har brug for de der ting. Vi skal ikke drive rovdrift, og vi skal være fornuftige mennesker, der kigger på funktionen og ikke på den gode fortælling.«

Tilbage på Østerbro har et ægtepar svinget bilen ind på Pelican Self Storages parkeringsplads. Kælder- og loftsrummet i villaen er fyldt, så det er blevet nødvendigt at leje et rum i lageret.

»I kan fylde det så meget op, som I vil,« siger medarbejderen Christine Nedergaard, mens hun navigerer de to rundt i de lysegrønne lagergange for at vise de forskellige størrelser på rummene. Hun låser op ind til et af lagerets største rum.

»Her kan I snildt have både en seng, en sofa og alle de store møbler, og så plejer vi at sige, at her kan stå omkring 80 flyttekasser, hvis man får det pakket ordentligt sammen,« siger hun.

Ægteparret nikker. Det er vist det rum, de snupper.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
  • Ejvind Larsen
  • Henrik Christensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Britta B. Hansen
  • Kim Øverup
  • Carsten Søndergaard
  • Rune Petersen
  • morten Hansen
  • Laurids Hedaa
  • Tue Romanow
  • Per Torbensen
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Ervin Lazar
  • Thomas Borghus
  • Lise Lotte Rahbek
  • Johannes Lund
Jens Falkesgaard, Ejvind Larsen, Henrik Christensen, Niels-Simon Larsen, Britta B. Hansen, Kim Øverup, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, morten Hansen, Laurids Hedaa, Tue Romanow, Per Torbensen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Ervin Lazar, Thomas Borghus, Lise Lotte Rahbek og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Bøjden

Måske fordi:

1. Banker og andre finansieringsselskaber smækkede kassen så hårdt i at alle i hele landet hørte det. Og efter at 100 tusindvis har fået afslag på lån, ønsker færre og færre at være i lommen på finansieringsselskaberne.

2. Staten har igennem de sidste 10 år igen og igen talt og handlet hen imod at det ikke er attraktivt at låne penge. Skatteværdien af den negative kapitalindkomst er faldet og faldet og flere reduktioner i fradraget for negativ kapitalindkomst er nært forestående. Udsagnet er derfor fra det officielle Danmark: Spar op til dit forbrug istedet for at låne pengene.

3. De sidste 15 år har samtlige regeringer i Danmark talt højt og længe om at man selv skal finansiere sin alderdom / pension.

Dette er bare nogle få elementer hvorfor borgerne i Danmark ikke ønsker at bruge penge, men at spare op. Der er masser at andre eksempler. Og det behøver man ikke at være bankuddannet eller cand.scient.adm.pol.oekon eller sådan noget lignende for at se.

Jens Falkesgaard, Henrik Christensen, Anders Petersen, Helene Nørgaard Knudsen, Torben Arendal, Rune Petersen, Morten Lind, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Marianne Rasmussen, Alan Strandbygaard, randi christiansen, Kim Houmøller og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Noget af det kan jeg godt tilslutte mig. Jeg har afholdt mig fra køb, fordi jeg enten manglede plads i min lejlighed, eller ikke ønskede mere gæld, end jeg vidste, jeg kunne betale renter og afdrag på.

Især når jeg køber dagligvarer, oplever jeg også andre begrænsninger. Min motivation for køb begrænses jævnligt af, at jeg ikke kan finde ret meget, jeg både har lyst og råd til at købe. Andre produkter ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge til, nok fordi mit kendskab til madlavning er ringe.

En tredie udfordring er, at jeg ikke kan overskue, hvordan møbler, hårde hvidevarer og tv, der udskiftes, kan bortskaffes, når jeg nu hverken har bil eller venner til rådighed. Det er næppe gratis at få et flyttefirma til at bære møbler o.lign. ned ad trappen og køre dem på genbrugspladsen.

Mette Hansen, Per Torbensen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

ud over at bankerne siger nej alt for meget, så tror jeg heller ikke at det bidrager til investeringslysten, som f.eks. et hus, at der er sket så store nedskæringer på dagpengeområdet, 2 år er ikke lang tid, og når man så også begrænser kontanthjælpen, så skal der mod til, hvis en ung familie skal sætte sig i gæld.

Jens Falkesgaard, Henrik Christensen, Anders Petersen, Carsten Mortensen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Rune Petersen, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen, Sabine Behrmann, Per Torbensen, Alan Strandbygaard, randi christiansen, Kim Houmøller, Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Søren Bro
- for ikke at tale om det lidt ældre segment, som godt ved de hænger med røven i den privatøkonomiske vandskorpe, hvis de mister jobbet eller allerede har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet.
jeg synes det er meget opløftende nyhed, at folk ikke køber sig halvt fordærvet. (ordspil bevidst)

Jens Falkesgaard, Kim Øverup, Per Jongberg, Henrik Christensen, Peter Hansen, Anders Petersen, Carsten Mortensen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Mette Hansen, Rune Petersen, Anne Eriksen, morten Hansen, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Søren Bro, Per Torbensen, Alan Strandbygaard, Herdis Weins, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Det er vel også for ganske mange et spørgsmål om at føle sig "uafhængige" og "frie".

Det er gået op for folk, at har man en god opsparing, så kan man bedre gøre hvad man vil - man er også mindre sårbar, hvis "ulykkerne" begynder at vælte ind.

Der er også for normale mennesker noget "nedværdigende" i at være nødt til at låne penge eller gå til socialforvaltningen, for at få dagligdagen til at "hænge sammen" - så en god opsparing er lig med en god nattesøvn uden bekymringer.

Det ville da være tåbeligt , at spendere sine penge bare fordi nogle politikere, bankøkonomer eller detailhandlere har"ondt" et eller andet sted ??? - de hjælper jo ikke, hvis det går galt ??

Jens Falkesgaard, Lone Christensen, Sascha Olinsson, Peter Hansen, Anders Petersen, Bjarne Andersen, Morten Lind, Katrine Visby, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Alan Strandbygaard, randi christiansen, Kim Houmøller og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Thomas Faisst

Jeg er bestemt ikke økonomisk ekspert, men vil det ikke stimulerer lysten til forbrug, hvis man sætter formueskatten op?

Bjarne Andersen, Morten Lind, Alan Strandbygaard, Kim Houmøller og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er meget enkelt, mennesket er generøst, ikke grådigt. Økonomernes perverse menneskesyn passer måske på dem selv - hvorfor vælger man ellers så afsporet et fag? - men det passer ikke på andre, og man kan under ingen omstændigheder danne stater på økonomernes antagelser og postulater.

Jens Falkesgaard, Kim Øverup, Per Jongberg, Martin Nygaard, Morten Lind, Katrine Visby, Anne Eriksen, morten Hansen, Sven Elming, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Bankerne kan ikke forstå ulysten til at låne selv beskedne beløb er forduftet. Når man som forbruger undrer sig over renten på en kassekredit stiger fra 5% til over 10% på et par år med lavvækst, er der noget galt. Bankerne låner til 0% i Nationalbanken. I princippet er det vore egne penge, som vi allernådigst kan låne til 10%. Glem bankerne og gem pengene i madrassen. Helt væk fra myndighedernes snagen. Når pengene tages helt ud af cirkulation bryder dette korthus sammen.

Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson, Henrik Christensen, Peter Hansen, Carsten Mortensen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Mette Hansen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Per Torbensen, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Men lige pludselig skiftede tv-signalet, og så skulle folk købe nye fjernsyn."

Nej de 'skulle' ikke. Men det var tilsyneladende ikke rigtig i nogens interesse, alt for højt at sige, at det ikke var nødvendigt at skifte ud.

I øvrigt er der ingen tvivl om, at genbrugsbutikker har en (økonomisk) fest. Men julegaver købt dér?

Bjarne Andersen, Steffen Gliese og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg kalder det for "ting".

Jeg kan bekræfte Christine Feldthaus, i at vi er overmætte.
Men jeg tror også kriseretorikken og reformerne er en stor del af årsagen.
Skal vi så ikke kalde det en blanding?

Personligt er jeg træt af alt nyt. Forstået på den måde, at jeg føler mig bombarderet med nye ting jeg hele tiden skal tage stilling til. Det gælder jo også fysiske ting.
Men når jeg har sat mig ind i funktionen og egenarten af en ting, så går der jo ikke lang tid inden den ikke længere virker. Den er slidt, og skal enten smides ud eller erstattes med en ny. Og den nye fungerer som regel ikke på helt samme måde. Dette bevirker at jeg mister lysten til at købe noget nyt, for jeg er træt af at skulle sætte mig ind i tingene en gang til. Det er som en ørkenvandring fra brugsanvisning til brugsanvisning. Man føler sig dum og molboagtig.

Samtidig har jeg langt fra den samme glæde ved tingene, som jeg havde før.
Da jeg var knægt, i tresserne og halvfjerdserne, var det enklere. Der var ikke så mange ting. En følge af færre penge, færre opfindelser og et mere langsomt flydende marked.
Jeg husker min allerførste kassettebåndoptager. Jeg havde spinket og sparet i to år, før vi kørte til Flensborg og købte den i Hertie. Jeg har en herrestolt og lykkelig knægt. Og jeg værnede om min kassettebåndoptager. Guderne skal vide at båndet med Supertramp blev slidt tyndt. Og jeg var ulykkelig den dag den gav op.

Jeg vil gerne have varige og velkendte ting i min tilværelse, og ikke følelesen af at det jeg får mellem hænderne kun er midlertidig. Jeg kan lide at en ting er velkendt. Jeg kan lide at jeg ikke skal bruge min tid på - endnu en gang - at sætte mig ind i hvordan den fungerer. Hvorfor bekymre sig om noget der alligevel snart skal smides væk?

I min opvækst har jeg lært, at man ikke smider noget væk 'der måske kan bruges en gang'. Denne sparsommelighed, som jeg har lært af mine forældre og bedsteforældre, har resulteret i et lager så stort, fyldt med al mulig ragelse, som jeg aldrig vil bruge igen. Det er alt lige fra gamle glas, til rustne skruer og søm, knækkede skovle og stole med knækkede ben.

Jeg har ingen fornøjelse ved at købe en ting jeg ikke får et 'personligt forhold' til. Tingene bliver ligegyldige. Denne ligegyldighed kan blive så dominerende med tiden, at jeg ikke længere interesserer mig for at købe nyt. Der er jo ingen glæde ved det. Ej heller noget personligt ved det.

Men hvorfor begynder jeg så ikke at dyrke de vigtige ting i tilværelsen? Så som at pleje kontakten til andre mennesker? Være politisk aktiv, være med i en forening om et eller andet?
Måske fordi alle andre heller ikke gør det. De sidder foran skærmen, eller har travlt med at få ungerne i seng, før de skal se TV. Der er intet alternativ til "ting".

Min reaktion på forbrugssamfundet er blevet til en blanding af ligegyldighed og frustration. Giver det mening?
- Det sjove er, at mine forældre derimod, er blevet dygtige til at sortere fra og smide ud. Det pusler mig lidt. Måske ligger der et eller andet her, der er værd at kigge på?

Jens Falkesgaard, Lone Christensen, Sascha Olinsson, Rasmus Kongshøj, Anders Petersen, Aske Christiansen, Martin Nygaard, Torben Arendal, Søren Roepstorff, Bjarne Andersen, Mette Hansen, Katrine Visby, Anne Eriksen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, John Fredsted, Michael Madsen, Helge Andersen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

At høre og skulle handle efter økonomiske prognoser er som at høre og handle efter vejrprognoser. Det er forbundet med stor usikkerhed. Den eneste forskel er, at man erkender usikkerheden meget hurtigere i forbindelse med vejrprognoserne - som regel allerede dagen efter.

I de god vejrprognoser opgives sandsynligheder. Sandsynligheder indgår mig bekendt ikke i økonomisk-politiske prognoser. Politikerne håber formentlig på, at vi har glemt den økonomisk-politiske prognose, når det er gået galt.

Jens Falkesgaard, Henrik Christensen, Anne Eriksen, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alan Standbygaard, jeg tror, at de fleste mennesker har det på den måde, du skitserer.

Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, lars abildgaard, Søren Bro, Per Torbensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Det hænger meget godt sammen med den fortsatte afmatning der er på verdensmarkedet, det ville iøjnefaldende hvis vi som de eneste ikke mærkede det. Den redningsmodel man valgte, er normalt en teori der er baseret på isolerede kriser, kontra denne, der har trukket spor i det meste af verden. Umiddelbart er min teori at de den store mangel på efterspørgsel i Sydeuropa der er nøglen til miseren. Samtidig virker markedet meget opsat på at holde en fortsat høj indtjening der svarer til de tidlige nuller. I sidste ende er det jo simpel fordeling, der er blevet viklet ind i en kugleramme, så Indianerne ikke fatter mistanke.

Det er flere faktorer, på samme vej, i flere spor. Først den egentlige fordelingskrise, da krisen opstår, som i høj grad står og falder med at man har holdt markedet skadesfri. Udviklingen virker stadig forvitret og meget usikkert, det vil selvfølgelig sætte spor i forbruget. De optrappede konflikter afspejler kun krisens alvor, og man kan i høj grad aflæse konturen af epoken, i samme. Så skal man komme med et bud, så er det kun startet. Der er intet der tyder på et opgør med kapitalen, og en fordelingspolitik, der er samfundsorienteret.

Markedet skal tjene samfundet, ikke omvendt.

Det er især det sidste, jeg tror mange er ved at forstå, at det hænger ikke sammen med deres interesser, hvorvidt Coloplast har 15% overskud etc pr anno. De økonomiske slaver - gør klar til et forår. Dertil kan man tilægge det demokratiske underskud, økonomien øger sin indflydelse på. Så der opstår et paradoks, når man køber noget, det har en særpris.

Det er dog lidt bekymrende, at man tager udgangspunkt i en overophedet konjunktur, som pejlemærke, for vækst. Måske det i virkeligheden er der de fleste fodfejl ligger.

Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Alan Strandbygaard, Katrine Visby, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Mainstreamøkonomerne er bare så meget yesterday - ubegribeligt, at humanistiske discipliner > psykologi, sociologi, filosofi, historie m.v. ikke fra dag eet er bygget ind i økonomstudiet - og i alle andre især can.ik.polit. - så kunne det være, at fx anders foghs, den kreative bogfører, adfærdsmønster havde været mere alsidigt og humant. Evnen til at administrere fællesejet er tydeligvis ikke noget, der læres på uøkonomstudiet - denne vigtigste af alle samfundets administrative opgaver bør kun udføres af de ældste, klogeste og mest veluddannede polyhistorer, som har bevist deres visdom og høje moral - deres evne til at tilgodese alle borgere istedet for de få priviligerede i konkurrencestatens markedskonforme tyranni - trickle down er newspeak for trickle up.
Er forbrugsfesten så endelig slut? Er det nu endelig slut med at investere klodens kostbare ressourcer i forgængelige ting, som udover at være ressourcespild også forurener helt eventyrligt som i et mareridt? Eller er det bare de få og deres logrende hunde, som har fået nok af at brække sig ud over de fattige? Selv kontanthjælpsmodtageren har nok? Det tror jeg ikke, at de, som har fået halveret deres eksistensgrundlag, er enige i. Før kunne det med nød og næppe måske og med dyre lån løbe rundt ... i dk er der stadig forsvindende lille social mobilitet; med kontanthjælps-og dagpengereformer og den 'nødvendige politik' = tag fra de fattige, den smule de har og giv til de rige, er denne stagnation ihvertfald sikret.
Men der er et omend stadig spinkelt håb - betonøkonomerne er svære at få til at afvige fra mainstream. I deadline forleden efterspurgte en ung økonomistuderende et mere omfattende pensum, fx økologisk økonomi. Lad det ske snarest - inge røpke må på banen - og gå selv.

Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson, Annali Wingård, Katrine Visby, Anne Eriksen, morten Hansen, Søren Veje, Torben Nielsen, martin sørensen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Som barn og ung er der ikke grænser for, hvad man kan ønske sig af ting og oplevelser, men som tiden går, har man set det meste og fået anskaffet en masse - blot for at ende med pladsmangel og blasert attitude.

Men tak til Jens Christoffersen fra Information for at have opfyldt et af mine tilbageblevne ønsker: Pladsen til at skrive kommentarer og typestørrelsen er der blevet mere af. Herligt!

Philip B. Johnsen

Det er økonomer, som Frederik I. Pedersen og Helge J. Pedersen, der er problemet for vækst, men det ved de fleste nok godt, men hvorfor er det så svært for økonomer, at tænke skabende tanker, hvorfor er det et så destruktivt fag.

Det er egentligt forbløffende, at der ikke er økonomer, der har lyst til, at skabe nye økonomiske modeller til en samfundsstruktur, der indregner de udfordringer verden stå over for.

Jens Falkesgaard, Kim Øverup, morten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvorfor er det, at medierne betragter bankøkonomer som neutrale kilder? Det er de nok de eneste økonomer, der i hvert fald ikke er.

Jens Falkesgaard, Lone Christensen, Henrik Christensen, Carsten Mortensen, Henrik Klausen, Katrine Visby, Anne Eriksen, Tue Romanow, morten Hansen, Sven Elming, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Markedet er kommet til at fremstå som neutralt, men det er i bund og grund en ideologisk størrelse, som kun består, fordi alle kræfter sættes ind på at bevare det, på trods af dets umoralske og ødelæggende karakter for samfund og mennesker.

Jens Falkesgaard, morten Hansen, Sven Elming, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Phillip - de økonomer er der i høj grad - de hedder økologiske økonomer. Vi har fx en kvindelig professor i økologisk økonomi, inge røpke; men de bliver afvist og afsporet af mainstream medier, embedsværk, politikere, erhvervsliv, spekulanter og andre, som ser deres egen kortsigtede interesse i status quo - eller bare er for inkompetente, har for dårlig kontakt til 'det hele menneske' og forudsætningen for det hele > naturgrundlaget.
Det må også siges, at 'den store omstilling' virkelig er stor og forudsætter drastisk mentalitets-og adfærdsændring i mainstream. Evolution tager pt faretruende lang tid.

Jens Falkesgaard, Lone Christensen, Annali Wingård, Katrine Visby, Anne Eriksen, morten Hansen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ja randi christiansen, det er rigtigt, men burde det ikke være vigtigt, for alle økonomiske modeller, at indregne holdbarhed, i forhold til den virkelige og komplekse verden, de skal virke i, en økonomisk model der føre til sten sikker ulykke, hvorfor finder befolkningen sig i Regeringen bruger *den.

*DREAM (Danish Rational Economic Agents Model)

Link: http://da.wikipedia.org/wiki/DREAM

martin sørensen

Jeg tror vi som forbrugere er blevet mere kræsne, og vælger hvad vi køber ud fra mere, beviste valg. jeg kan selv mærke at jeg overvejer mere hvad jeg gør, vi køber langt mere på nettet, og er beviste om vores valg når vi træffer dem,

men denne adfærd ved jeg godt har store samfunds koncekvenser, og jeg stiller et retorisk spørgsmål har vi behov for byen som, samfunds struktur ? i en snarlig fremtid, hvor biler er selvkørende, hvor robotter laver vores vare, fra den ene ende til den anden, og vi shopper de ting vi behøver, hjemme fra og er mere beviste om vores valg, for impuls handen forsvinder når man sider med sin pc i hånden den process gør os mere beviste, man køber PRECIST det man behøver ud fra et bevist valg og fejl købende impuls købende bliver færre, denne ændrende, adfærd har ENORME samfunds koncekvenser, for vores vare, bliver nu fragtet til vores dør om få år og allerede nu så betyder det at den store branche det var at servicere vores butikker, og hele processen, med at handle, det vil forsvinde fra vores liv, sammen med behovet for handels byen som kultur center, ja der vil stadigt være butikker bare meget færre butikker, og butikker som fakta og netto daglig brusen vil være det normale der også vil fungere som web butikker, mens alt andet sker på nettet,

se på transport sektoren, butiks sektoren, der idag giver beskefigelse til flere hundrede tusinde af os, jobs der forsvinder væk som dug for solen, sammen med alle produktions jobs, hvilket der efterlader, resturations og underholdnings og personlig service som masage, styling mm de eneste branchener er de eneste som der skal give jobs til alle dem der før arbejde med handel og produktion og transport . Det er en revulusion, af vores samfunds mønster vi er midt i, mens vores lovgivere tilsyneladende, forstætter med at tro at industrisamfundet, vi forlod, for 20 år siden er en realitet,

hanndels Byen vil forsvinde som det bærende element i vores samfund og bosætningen vil sprede sig ud til der hvor vi har billgere huse, med god netforbindelser, det er en gave til udkants danmark der vil opleve en ny renecance, for her i denne underholdnings digital økonomi, der er der precist den basis ffor det liv, som byen med handel der nu ikke længere er katalysator for, vores liv, handlen vil blive mere markeds baseret, som hjallerup marked igen med det underholdnings element,

det eneste store spørgmål er hvordan kan vi få penge til at handle, når godt halvdelen af os ikke længere er nødventige i denne nye samfunds struktur, ja de nye handels mønstre og personlig service vil gå i vækst, men det er kun en brøkdel af os der kan leve af det. vores samfunds stuktur er ganske enkelt ikke bygget til det samfund vi er på vej imod med dagpenge og kontanthjælp. hvor flexibel overgang fra det ene til det andet med perioder uden noget er der vi er på vej imod, seson arbejde bliver normalt, jeg kan ikke se det samfund fungere uden ubetinget basis indkomst, så stor er revulusionen så det vil ændre alt, i den måde vi lever på.

bare en skam at vores politikere stadigt lever i industrisamfundet og nægter at vågne op til den digitale virklighed, nå min serie venter på hbo nordic, ja det er nok flere år siden jeg var i vidio butikken og leje en film, og prøv og se på din egen adfærd, jo revulusionen er igang byen er ved at dø.

Flemming Scheel Andersen

Den utryghed man har valgt at piske befolkningen/ befolkningerne med, for at opnå endnu større effektivitet og billighed, er simpelthen ikke det rette vækstmedie.

Man har med andre ord i den danske regering, som i andre regeringer, selv ødelagt fundamentet for det forbrug man ønsker skal stige for at opnå den vækst man i regeringerne godt ved er usund:
"Trygheden ved at deltage i et sundt, retfærdigt og lige samfund, med visioner for fremtiden der godtgør at deltagerne ønsker at investere i denne fremtid"

Jens Falkesgaard, Henrik Christensen, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Alan Strandbygaard, Mette Hansen, Katrine Visby, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Sven Elming og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Hvor er det dog skønt ikke at passe ind i deres modeller. Nu venter jeg så bare på at de hopper i den nærmeste havn.

Martin Nygaard, lars abildgaard og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

»De fleste har en lommemarxist i sig, ... «
Den skal du nok længere ud på landet med, Jeppe Trolle Linnet, antropolog, ekspert i forbrug og ph.d. ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet.
De mange fine eksperter her er mest eksperter i lommefilosofi. Jeg tror ikke, de helt har fat i virkeligheden. F. eks. at frygt er en væsentlig årsag. En dag begynder renterne at stige igen, mange er insolvente, og mange af dem, der sparer op, var ikke med til at drive forbrugsfesten.

Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson, Per Torbensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Claus Piculell

Gudfader for en mangel på jordforbindelse i den såkaldt kreative klasse, som Christine Feldthus åbenbarer her:
"Selv kontanthjælpsmodtagere har jo alt."
--
Ja, især unge under 30 på 6000 pr. måned og voksenforsørgerpligt ...
Eller syge førtidspensionister (derfor er de jo nok førtidspensionister) med reelle udgifter til sygdom på 2-3000 kr. pr. måned (ca. 25% af højeste pensionsydelse).

Jens Falkesgaard, Lone Christensen, Martin Madsen, Kim Øverup, Henrik Christensen, Britta B. Hansen, Kim Houmøller, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Henrik Klausen, Mette Hansen, Flemming Scheel Andersen, Hans Larsen, Torben Nielsen, Tue Romanow, randi christiansen, Michael Kongstad Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

" Institut for Marketing & Management" ? Det hører da ikke hjemme på et universitet.

Jens Falkesgaard, lars abildgaard, Michael Kongstad Nielsen, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

1) Boligpriserne er faldet
2) Der er ikke udsigt til lønstigninger der er værd at nævne. Måske skal man ned i løn
3) Jobmarkedet er mere usikkert. (Ser man til USA og Tyskland kan man se hvordan selv faglærte og videreuddannede kan have svært ved at finde længevarende beskæftigelse)
4) Usikkerhed om fremtiden
5) Man skal arbejde til man er 70 år (hvor er jobmarkedet til det?)
6) Mange fattige sparer ikke nok op så de bliver også fattige når de bliver pensionister

Dertil er opsparingskvoten ikke speciel høj.

Hvorfor er der ingen der spørger til det gældsdrevne danske samfund? Skal man absolut have en kassekredit som bankerne tjener på. Burde man ikke have frie midler som kan bruges hvis man finder noget nyt man vil have og hvorfor sparer man ikke op så man f.eks. har nogle hundrede tusinder i aktier eller obligationer?

Gæld er slaveri til bankerne og skaber usikkerhed.

Men I Danmark er det en kultur at sætte sig i gæld og holde øje med boligpriserne. Tv2 News og de få aviser er fyldt dagligt med de samme økonomer fra bankerne og realkreditten.

Når boligejerne så låner bliver de til slaver af bankerne og de såkaldt danske borgerlige partier der siger de værner om boligejerne. Samme partier der modtager støtte fra finanssektoren.

I Danmark er der fradrag for renter af gæld. Også af renter på forbrugslån. Omvendt beskattes opsparing i aktier hårdt.

Gælden er den snebold der har drevet væksten i årtier og pisker samfundet frem.

Men ingen partier vil mig bekendt gøre op med gældssamfundet (undtagen EL). Selv ikke S og R når de har magten. Måske af frygt for de såkaldte boligejere og medierne.

Bankerne og Nationalbanken afviser, at danskerne er forgældede. De påstår, at boligejerne har en værdi og pensionsopsparingen skal medregnes.

Men boliger kan ikke bare altid sælges og befolkningen bliver ældre og der kommer færre unge. Dele af landet affolkes. Pensionsopsparingen er til når man bliver gammel.

Hvor mange kan f.eks- købe en bil kontant eller holde et halvt år fri hvis der er sygdom i familien.

Danskerne fødes fattige og dør uden, at efterlade meget mere end hvad de står i.

Høj skat på opsparing, fradrag for renter og en kultur der handler om nuet.

Tænk hvilken sikkerhed og ro det ville give for mange uden den massive private gæld.

Jeg tror ikke på den om en ny trend af nøjsomhed. Skulle der komme opsving og penge igen, så skal grådigheden efter ny smartphone hvert år og ferier i Stillehavsområdet nok komme igen.

Der var grådighed i 80'erne efter de fattige 70'ere. Der var grådighed i 00'erne efter den store fremgang i 90'erne.

Nu har mange suget på lappen siden 2008 og droppet den dyre Barolo. Jeg vil vædde med, at så snart lønninger stiger så hedder den igen designertøj, nye køkkener og flot grilludstyr.

Jens Falkesgaard, Jens H. C. Andersen, Britta B. Hansen, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Du påpeger ganske rigtige forhold, Kristoffer Larsen, men det skyldes jo altså i høj grad konkrete politiske beslutninger, der ikke har fulgt tradition og folkelige ønsker. Således er nedsættelsen af rentefradraget, der ellers pga. inflationen gjorde boligkøb tilgængeligt for stort set alle, jo blevet forringet, og det brugerejede boliglånssystem, realkreditten, blev foræret til bankerne og dermed spændt for en profitsøgen, den ellers var udskilt fra.

Jens Falkesgaard, Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kristoffer Larsen, vi har i øvrigt det mest gennemført sunde økonomiske system - den private gældsætning fraregnet: vi indbetaler til staten, når pengene tjenes, og får igen, når behovet opstår. Systemet hæmmes kun af, at nogle ikke længere vil betale deres andel, fordi der netop - som du påpeger - er kommet grus i maskineriet, alt for meget lort, pengene kan bruges til, i stedet for det grundlæggende og nødvendige.

Jens Falkesgaard, Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Overforbrug og/eller kaos?

Har danskerne valgt et liv med mindre overforbrug, eller er vi afventende.

Afventende i følge økonom Frederik I. Pedersen, han siger, vi vil evig og altid have lyst til at købe mere, mere, mere.

Afventende i følge økonom Helge J. Pedersen, det er deregulering af bankerne der mangler, så køber vi igen.

Økonomer og Regeringen prøver, at forklare os danske forbrugere, at vi skal overforbruge og gældsætte os mere igen, nu med det samme f... Klimaet, miljøet og gældsætningsproblematikkerne, men danskerne er ikke hoppet på vognen, man kunne mistænke os for, at have set os rundt i EU/verden og valgt, at besinde os, hvilket ingen kan fortænke danskerne i.

Overforbrug bliver vel snart et EU direktiv, regeringen vil gennemtvinge, med eller uden flertal i befolkningen eller folketinget.

Leif Andersen

@ Kim Houmøller
10. maj, 2014 - 13:53
Glem bankerne og gem pengene i madrassen. Helt væk fra myndighedernes snagen. Når pengene tages helt ud af cirkulation bryder dette korthus sammen.

Det råd kan på sigt vise sig dyrt. Mange butikker vil snart ikke modtage kontanter.
Regeringen foretrækker også kortbetalinger, da det forhindrer sort økonomi.
NSA/PET/FET/SKAT og mange andre vil sikkert også have interesse i at kunne spore alle vores finansielle dispositioner, vaner, uvaner, ulovligheder etc.
Til eks. Hvordan vil prostituerede modtage betaling i sådan en verden og hvem vil have betaling til Nattens Dronning til at fremstå på sit kontoudtog i banken.
Alle tiggerne uden et betalingskort vil have noget færre overlevelses muligheder.
Flaske samlerne vil svært kunne modtage udbetaling af pant, når den skal digitalt indsættes på et betalingskort.
Enhver neoliberals drøm om få udvisket alt og alle der ikke vil eller kan deltage i konkurrencestatens og kapitalejernes stræben efter mennesker, der vil og kan levere store udbytter til virksomhedsejerne og store skatteindtægter, som konkurrencestatens forvaltere så kan bruge på topskattelettelser, erhvervsstøtte, deres egen velfærd osv. i takt med at færre vil være på velfærdsydelser og medens de allerhøjeste ydende aktører i konkurrencestaten endnu ikke er erstattet af billigere immigranter eller robotter.
Når missionen er tilendebragt og staten afviklet er spørgsmålet så om neoliberalismens kapitalejere vil brødføde politikere, som jo blot har været nyttige idioter, der nu ikke længere er behov for og dermed har gjort sig til endnu en unødvendig udgift for kapitalejerne.
Kapitalejerne arbejder sikkert voldsomt på at robotter skal kunne fremstille og servicere robotterne uden mennesklig indblanding, så kapitalejerne fortsat kan betjenes i hoved og røv på fjern planet som deres aktiviteter endnu ikke forplumret til ubeboelighed for levende skabninger.
Vel mødt til fremtiden.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Leif - så det rædselsscenario må vi for alt i verden undgå. Det blir nok noget med selvforsynende naturalieøkonomier, indtil de ansvarlige forhåbentlig besinder sig. Det nødvendige opgør med den eksisterende, gammeldags, uhensigtsmæssige ressourceadministration nærmer sig stadig mere, hvis ikke nuværende dekadente og dysfunktionelle styre skal slå over i et fascistisk terrorregime, som du beskriver.

Leif Andersen

@ Alan Strandbygaard
10. maj, 2014 - 14:50
Som vel den eneste levende skabning bruger vi 2/3 af et liv på at skrabe skrammel og/eller aktiver sammen, som vi så bruger den sidste trediedel af et liv på at afvikle og/eller bortskaffe alt det, som vi alligevel ikke kan tage med os på den sidste rejse - og vi kalder os selv den mest intelligente og rationelle skabning!

Leif Andersen

@ randi christiansen
11. maj, 2014 - 00:01

Vi kan håbe kapitalejerne bliver på de fjerne planeter og at de har efterladt et par levende skabninger, som kan lykkes med at dyrke biodynamiske afgrøder i en forurenet jord ved vanding med forgiftet grundvand.

Money made the World go around!
Money will prevent the World from going around!

Så fik jeg lige også pudset mit engelske af.

Henrik Klausen

AAAAAARGH.

Det er sgu da ikke et mysterie, hvorfor forbruget er lavere end før krisen. Vi havde den største boligboble i mands minde. Den sprang - som bobler jo gør - og friværdier for talløse milliarder forsvandt og trak tæppet væk under privatsektorens forbrug og finanssektoren. Samtidig har det offentlige skåret ned og forværret nedturen, takket være den økonomiske højreorienterede politik, der hersker i EU og blandt centrumpolitikere.

Hvordan f i h skulle forbruget dog komme tilbage på tidligere niveau under de betingelser? Det er fandeme ikke raketvidenskab, det her...

Niels Nielsen, Jens Falkesgaard, Per Torbensen, Sascha Olinsson, Henrik Christensen, randi christiansen, Michael Madsen, Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese, Bjarne Andersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

M.a.o.. Nu hvor folk har h'vlet gæld af i 5 år er det dølme på tide at l¨ne sig fra hus og hjem igen.
Det er sgisme også asocialt at sidde som en anden Joakim von And og puge sine penge.
Det gik jo ikke slet så galt efter 2008.. vist var der nogle der lod sig lokke og mistede pengene, men de havde jo nok tabt på et Nigeria vrev under alle omstændigheder.
Alle bor stadig pænt og alle er glade, så sus ned til banken og lån til et fuglebad til haven eller den swimmingpool som du altid ønskede som barn. Eller måske dit helt eget sommerhus der bare skal sættes i stand for et par hundrede tusinde som kommer håndværkerne til gode.
Brug for helv* nogle af de penge i ikke har tjent endnu. Så tager vi den næste krise når den kommer.

Claus E. Petersen

beklager at jeg ikke checkede for stavefejl på det indlæg. Jeg bliver bare så skide rasende når alle pengepoderne opfordrer folk til at låne sig fra hus og hjem "for samfundets skyld".

Sascha Olinsson, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Arbejdsgivere og politikere opfordre lønmodtagere til ikke at kræve mere i løn eller at gå ned i løn, og så kan arbejdsgivere og politikere ikke forstå at forbruget falder?

Produktionen flytter til lande med lave lønninger, hvor de ikke har råd til at købe det der bliver produceret og herhjemme har man ikke råd til at købe da man er arbejdsløs og så kan arbejdsgivere og politikere ikke forstå at forbruget falder?

du bliver mindre og mindre sikret hvis uheldet er ude at du mister dit job eller bliver syg og så kan arbejdsgivere og politikere ikke forstå at forbruget falder?

Jens Falkesgaard, Lone Christensen, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Kære Bjarne. Politikere og økonomer (cand. pol'ere) fra de samme årgange regner jo med at mennesker der forgælder sig ikke efterlader arv, som ikke forrentes på samme måde.
DREAM forudsætter at vi alle starter med 0 og sætter os i gæld meget hurtigt efter det 18'de fyldte år.
Derefter vil vi starte med et lille lån og gradvist øge vores gæld til omkring 1.8 millioner. Når et lån er betalt 1/3, sætter vi os i ny gæld. Pengene vi ikke har, bruger vi så på forbrug, hvilket er godt for ... banker, detailhandel, banker og håndværkere.

Claus E. Petersen

Glemte jeg at skrive at det at have en milliongæld føles som at være teenager men aldrig at kunne flytte hjemmefra.

Christian Pedersen

Mig bekendt er der færre ledige i dag end i 2003- 2004-2005, nu fulgte jeg ikke så meget med, men var der nogen der sagde 'krise' dengang?
Kunne det tænkes at vi er tilbage til et niveau der er 'holdbart' og ikke bliver holdt i gang og pumpet op af diverse forbrugslån?
Kunne det ligeledes tænkes at den seneste forkortelse at dagpengeydelsen og kontanthjælpsreformen, med dens krav om gensidig forsørgerpligt, har skabt en vis usikkerhed blandt folk om hvordan en eventuel periode med arbejdsløshed kunne se ud?
Nu har man sagt krise siden 2008, så er det vel ikke så overaskende at folk indordner sig efter dét.

Torben Nielsen, Børge Rahbech Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Rent bortset far det, så ER der en krise. Den samme som dukker op jet fjerde år og denne gang er det alvor, for nu skal den danske regering vise hvor gode de er til at spille EU.
Ellers får Margrethe V. ikke en post som kommissær, og det ville ikke tjene til Danmarks fordel.
Nu skal vi sikre at Danmark er med til at stemme for alt muligt lort som ingen har en jordisk chance for at påvirke. men vores trofaste EP'ere sidder på deres flade og laver ikke en skid, og har aldrig gjort dagens gerning for en millionløn.
Fucking nassere!
Det var til Bendt Bendtsen og Margrethe Auken.
Nasserøve!

Torben Nielsen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Danmark og vestlige lande er et stort storage room - for de fleste.
Havde der været skat på naturens resurser og ikke på indkomster, havde de mest forbrugende, for ikke at sige fråsende, betalt mest til fælleskassen.
Samtidig ville forbruget være lavere og klimaet bedre. Bevidstgørelsen af befolkningen i samme retning ville være større - væk fra materialismens vækstræs, hen mod andre værdier.
Men vi kan jo sadle om nu - i stedet for at fortsætte den bevidstløse narkomani.

Niels Nielsen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Christian Pedersen:

"Mig bekendt er der færre ledige i dag end i 2003- 2004-2005, nu fulgte jeg ikke så meget med, men var der nogen der sagde 'krise' dengang?"

Enig. Desuden mener jeg, at hvis udviklingen i BNP fra 2001 til 2005 fremskrives til 2013, passer det meget godt med nutidens faktiske BNP. Med andre ord er den danske økonomi nu nogenlunde på det niveau, den også ville have været uden toppen i 2007.

"Kunne det tænkes at vi er tilbage til et niveau der er 'holdbart' og ikke bliver holdt i gang og pumpet op af diverse forbrugslån?"

Det kan jeg derimod ikke overskue. En vigtig forandring, som bidrog til den store økonomiske vækst frem til 2007, var stadig flytning af produktion til bl.a. Østeuropa og Afrika. Selv hvis vi er tilbage på et 'holdbart' niveau for økonomisk vækst, er det ikke givet, den økonomiske vækst er holdbar. Det er næppe specielt holdbart, hvis den økonomiske vækst i høj grad er baseret på jævnlige organisationsændringer og omkostningsreduktioner, som primært giver beskæftigelse til bl.a. arkitekter og designere, der tegner nye bygninger, lokaler, logoer etc., pengeinstituttter, hvor ændringer financieres, telefonselskaber og IT-konsulenter, der tilpasser kommunikations- og IT-systemer, virksomhedskonsulenter, der rådgiver, og teknikere, der fjerner og installerer produktionsudstyr.

Et sidespring: Gad vide, om kriminelle fra Østeuropa er blevet særligt opmærksomme på Danmark, fordi danske virksomheder er mere nærværende i Østeuropa, end virksomheder fra andre EU-lande er? Jeg har læst den påstand flere gange, at Danmark har næstflest indbrud vist i EU. Det undrer mig, fordi de fleste kriminelle udlændinge efter sigende ikke kommer fra nabolande.

Jorgen Hansen

Økonomer er nogle af de mest virkelighedsfjerne tåber der findes. eks: klovnen Bochian fra DDB sagde i samkor med sin direktør i 2009 at ingen havde kunnet forudse "krisens komme" hvilket er noget forbandet sludder - hvad har han sin uddannelse (teori for) det vi ikke vidst var hvad som udløste krisen - at den kom vidste de fleste realister - vi havde bare nok ventet den et par år før, men det er med den ligesom jordskælv jo længere i mellem udbrud jo værre bliver de så. Lineal princippet.
Økonomer er desværre teoretikere uden praktisk formåen - låst til bøger og teori og er eksperter i at sige simple ting på en så tilpas svær måde at de føler de selv er total uundværlige. Hvilket er noget sludder.

Krisen i Danmark kan forklares med en linie (i 2008) Vi havde været vant til i næsten 12 år at bruge mere end kr. 120 for hver kr. 100 vi havde tjent! Så simpelt, så nu er vi nød til at at nøjes med at bruge 80 kroner for hver 100 vi tjener i rimelig lang tid.

Less is more - capice...

Niels Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Når befolkningen sparer op forsvinder pengene jo ikke. De går ind på bankkontoen eller reducerer gælden. Underligt nok låner bankerne så ikke ud til f.eks. svinestalde. Her mener Danish Crown det er de ansatte der skal agere bank ved at gå ned i løn og Inger Støjberg siger det er PSO afgifter der tvinger dem ud af landet....

De fleste journalister og medier er desværre bare en slags interface for interesseorganisationer. Banker eller i mindre grad fagforeninger. Sidstnævnte havde held med en historie om østarbejdere der pendlede ned til nærheden af den ukrainske grænse for at få et stort befordringsfradrag (som om det netto var en gevinst).

Britta B. Hansen

Ville kommentere i tråd med Claus Piculell: Livsstilsekspert Christine Feldthaus siger: »...Selv kontanthjælpsmodtagere har jo alt...«. Meget provokerende udsagn, der afslører høj grad af uvidenhed af ekperten på dette felt. Dertil kan jeg blot sige, at HVIS en kontanthjælpsmodtager har alt, så har den det fra før han/hun røg på kontanthjælpen. Og han har hverken hus eller stor bil, så meget er sikkert. Og han prøver sikkert at komme af med mere værdifulde genstande, for kontanthjælpen dækker lige præcist hans leveomkostninger. Christine Feldthaus: prøv en gang at leve for 8.500 kr efter skat om måneden til alt inklusive igennem en længere periode og udtal dig igen!

Jeg giver Frederik I. Pedersen, chefanalytiker og ekspert i konjunkturer og økonomisk udvikling fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd medhold i sit mere realistiske udsagn: "... Så selv om de fleste danskere har de basale behov dækket...".

Niels Nielsen, Bjarne Andersen, Philip B. Johnsen, Henrik Christensen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sider