En ny globalt koordineret skat på EU-borgeres nettoformuer kan blive et væsentligt bidrag til nedbringelsen af den alt for høje statslige gæld i europæiske lande.
Det siger den franske økonom Thomas Piketty i et langt og eksklusivt interview med Information, som er hans første med dansk presse efter udgivelsen i april af den engelske version af hans monumentale værk Capital in the Twenty-First Century.
»Hvis vi skal forlade os på den sparepolitik, vi har set gennem de sidste 5-6 år, vil det tage op til 20 år at bringe statsgælden ned på et økonomisk acceptabelt niveau. En formueskat som afløser for landenes regressive ejendomsskat vil indbringe en større indtægt til staterne, og så vil den endda være socialt mere retfærdig,« siger Piketty.
I interviewet understreger den franske økonom for første gang, at den progressive formueskat og den mere progressive indkomstskat, han foreslår i bogen, ikke er den eneste måde at mindske en voksende ulighed mellem et lille, velhavende mindretal i toppen af vestlige samfund og middelklassen og de lavere sociale klasser.
Piketty slår til lyd for en højere mindsteløn i USA og i europæiske lande, f.eks. i Tyskland, samt en styrkelse af fagbevægelsen på bekostning af direktører og de formuende, hvis stigende politiske indflydelse i hans analyse har bidraget til en cementering af deres privilegerede stilling i samfundet i stil med den, adelen og det højere borgerskab havde i det 19. århundrede og frem til Første Verdenskrig.
Han kalder videre Tobin-skatten, der vil pålægge finansielle transaktioner en lille afgift, for et godt værktøj til at dæmpe spekulation, men ikke en sikker kilde til højere statslige indtægter. Især fordi den, hvis den virker, vil dæmpe den aktivitet, som den beskatter.
»Den er lidt som en skat på udledning af forurenende partikler. Den lægger en dæmper på farlig aktivitet,« siger Piketty om Tobin-skatten, som en række lande med hans hjemland Frankrig i spidsen kæmper for at få indført i EU, men som den danske regering ikke går ind for.
Kapitalvindingsskatten skal efter hans mening stadig spille en rolle. Den skal gerne hæves i lande, hvor den er blevet sænket – f.eks. USA – og den bør vedblive at være en del af den progressive indkomstskat. Den formueskat, han foreslår, skal derimod trækkes særskilt og have sit eget globale register, og landene skal have sanktioner klar mod skattely, som nægter at give adgang til investorers bankkonti og værdipapirer.
»Det snart sagt vigtigste aspekt ved en globalt koordineret formueskat er alle de oplysninger om formuer, staterne får adgang til. Det betyder, at staten bedre er i stand til at variere den procent skat, den pålægger formuer, idet staten kan se om, de vokser eller falder, og tilpasse raten,« forklarer Piketty. Information kunne i denne uge fortælle, at Danmark er et af de lande, hvor ingen har overblik over formuernes størrelse og fordeling. Dette manglende overblik er ifølge Piketty et stort problem.
»Et dækkende indblik i formuernes sammensætning og skiftende værdi betyder desuden, at vi har viden og instrumenter til at håndtere fremtidens finanskriser og bankkriser på den mest effektive måde.«
Har mine kritikere læst bogen?
Thomas Pikettys digre værk har taget verden med storm og lå også i denne uge på førstepladsen på New York Times’ fagbogsbestsellerliste. Men det har også mødt kritik både fra højre og venstre. Den pludseligt verdensberømte 43-årige økonom indrømmer, at han i bogen måske lægger lidt for meget vægt på ny teknologis indflydelse på balancen mellem kapital og lønarbejde (automatisering erstatter i stigende grad faglært arbejdskraft, red.) og underprioriterer behovet for at styrke arbejdskraften over for kapitalen.
»Jeg kan godt se, at diskussion måske fokuserer for meget på, at teknologi erstatter arbejdskraft, og for lidt på, hvad vi gør for at styrke arbejdernes forhandlingsposition over for arbejdsgivere og andre grupper. En analyse af denne magtbalance er meget vigtig, hvis man skal reducere ulighed,« siger han til Information. Men den vigtigste faktor i en bestræbelse på at mindske den voksende kløft mellem indkomst fra besiddelse af kapital og indkomst fra lønarbejde er og bliver ifølge Thomas Piketty mere investering i uddannelse.
»Uddannelse er utvivlsomt den vigtigste faktor i skabelsen af økonomisk vækst og i en mindskelse af ulighed. Uddannelse er bedre egnet til at mindske kløften end højere beskatning. Men det er ikke nok. Vi skal satse på alle faktorer, herunder højere minimumsløn og bedre arbejdsmarkedsinstitutioner,« mener han.
Både fra venstre og højre hold er forfatteren blevet kritiseret for at definere kapital som en fysisk størrelse – eksempelvis jord og ejendom – og udelade op- og nedgang i markedsværdien af værdipapirer og andre faste værdier. Derved skulle han gøre sig skyld i henholdsvis at overdrive kapitalens andel af den nationale indkomst (ifølge højrefløjen) og at underdrive den (ifølge venstrefløjen).
Denne kritik afviser han på det bestemteste med henvisning til hans klare skelnen mellem forskellige former for kapital i bogen.
»Jeg tror, problemet er, at mange af mine kritikere enten ikke har læst bogen eller kun har læst nogle kapitler,« siger Piketty.
— Oplevede du, at modtagelsen af din bog var anderledes i USA end i andre lande?
»Jeg var virkeligt glad for modtagelsen i USA, men når det kommer til stykket, er jeg mere interesseret i debatten i Europa. Bogen udkommer snart på tysk og spansk og i december på portugisisk og senere på koreansk, japansk og kinesisk.«
Variationer mellem landene
»Reaktionen er forskellig fra land til land, fordi problemerne ikke altid er de samme. I USA har man især fokuseret på den voksende ulighed og den stigende indkomst, som tilfalder den øverste procent af befolkningen. I Europa er tendensen til ulighed ikke så markant som i USA. Her drejer det sig mere om den høje statslige gæld, og hvordan vi organiserer en økonomisk og monetær union.«
»Der er også stor interesse uden for Europa og USA. Jeg var overrasket over, at Chiles præsident, Michelle Bachelet, læser bogen. Sagen er, at de lige nu er ved at reformere deres skattesystem for at investere mere i uddannelse. Den politiske situation i Chile er meget anderledes end i Europa. Så vidt jeg forstår, vil Bachelet øge skattens andel af BNP fra 17 til 20 pct. for at bruge flere penge på uddannelse. Det er ting, som jeg skriver om i bogen.«
»Der er også stor interesse i Kina. Her diskuterer de netop nu indførelsen af en ejendoms- eller formueskat. Så det er vigtigt for mig, at debatten ikke bliver alt for koncentreret om USA. Andre lande er også vigtige.«
— Du fremhæver i bogen, at uligheden var mindre i Skandinavien i 60’erne og 70’erne end i andre europæiske lande. Men du synes kun at bruge statistik fra Sverige, der viser næsten samme ulighed som i Frankrig i 2010. Er det ikke muligt, at tallene ville vise noget andet for Danmark?
»Jo, men jeg har ikke fået tallene fra Danmark endnu. Lige nu er vi ved at udvide vores forskning til også at omfatte lande som Holland, Danmark og Norge. Men der kan sagtens være variationer landene imellem, hvad angår udviklingsmønstret for kapitalens og lønarbejdets andel af den nationale indkomst.«
»Det afhænger af overenskomstsystemet, simpelthen lønfastsættelse, men det kan også være afhængig af udbuddet af menneskelig kapital (arbejdskraftens faglige kunnen og produktivitet, red.). I lande med et virkelig godt uddannelsessystem er der en tendens til, at indkomst fra lønarbejde udgør en større andel af den nationale indkomst i stedet for indtægter på kapital.«
»Jeg ved ikke præcist, hvordan det er i Danmark. Men det vil vi finde ud af, når vi får flere tal.«
— Det kan måske være et problem, at formueskatten blev afskaffet i Danmark i 1996 af en socialdemokratisk regering?
»Absolut. Skat er en kilde til indtægt for staten, men det er også en kilde, der tjener forskningen. Vi kan lære en hel masse fra hvert af disse nordeuropæiske lande. Lige nu er statistikken i min bog utilstrækkelig. Vi ved mere end før, min bog udkom, men vi vil blive ved med at indsamle data og debatten vil fortsætte.«
Uddannelse, viden, teknologi
— Globalt set er det kapitalistiske system, hvor uligheden nu vokser, vel samtidig ved at bringe hundreder af millioner mennesker i Den Tredje Verden ind i middelklassen, så den globale ulighed faktisk er aftagende. Er det ikke en vigtig pointe?
»Jo, bestemt. Det er det, jeg skriver om i første kapitel. Hovedkræfterne i denne udvikling er uddannelse, viden og tekniske fremskridt. Det er de kræfter, der skaber vækst og reducerer uligheden både landene imellem og i landene selv. Det står klart, at vi i øjeblikket befinder os i en periode, hvor uligheden mellem udviklingslandene og de rige lande mindskes.«
— Den amerikanske økonom James Galbraith kritiserer dig i en anmeldelse for at måle kapitalen som en fysisk størrelse uden at tage højde for de forskellige typer kapital og deres skiftende markedsværdi. Hvad siger du til det?
»Jeg tror ikke, han har læst hele bogen. Faktisk behandler jeg kapitalen som en flerdimensionel størrelse. Jeg gør det klart i bogen, at ejendomskapitalens historie ikke er den samme som historien om finanskapitalen, eller som jordkapitalen eller som historien om den offentlige gæld eller slavekapitalen i USA’s sydstater.«
»Alle disse typer kapital har hver deres historie og indebærer forskellige sociale kompromisser. De har hver deres forhandlingssystem mellem kapitalejere og arbejdere. Jeg bruger markedsværdien af disse forskellige typer kapital til at finde frem til en enkelt kapitalstørrelse. Jeg er udmærket klar over, det er abstrakt, og at det ikke dækker hele kapitalens virkelighed. Men det er nyttigt, hvis man gerne vil vide, hvad markedsværdien af kapital var på et givent tidspunkt. Så jeg er enig med Galbraith i, at man skal se på hver type kapital. Men det er præcist, hvad jeg gør i bogen.«
— Bogen efterlod mig med en tvivl om formålet med indførelsen af en formueskat på globalt plan. Er det at nedbringe statsgælden eller snarere at opnå et mål af social retfærdighed eller begge dele?
»Formueskatten kan benyttes til forskellige formål. På langt sigt kan den anvendes til at kontrollere udviklingen i formuer – hvor de er koncentreret – og i uligheden. I kraft af skatten får man adgang til flere oplysninger om de forskellige indkomstgruppers indtjening, hvilket betyder, at man kan tilpasse skatteprocenten.«
»Lige nu vokser de velhavendes formuer med 6-7 pct. om året, mens den gennemsnitlige globale vækst er 1-2 pct. Hvis vi kan finde ud af, hvem der tjener så meget mere på deres kapital, kan vi også beskatte dem og hindre, at der akkumuleres for store af formuer.«
»På kort sigt kan man bruge oplysningerne til at håndtere f.eks. bankkriser. Hvis vi havde vidst, hvor meget russiske oligarker havde stående i banker i Cypern, ville Den internationale valutafond, IMF, og Den europæiske centralbank have kunnet undgå at pålægge alle kontohavere en flad skat på både små og store formuer.«
»Dertil kommer, at en formueskat er et langt mere retfærdigt instrument end inflation til at nedbringe den høje statsgæld i Europa. Inflation udhuler værdien af folks opsparinger, mens velhaverne har størsteparten af deres formue parkeret i værdipapirer eller fast ejendom, hvor inflation ikke forringer værdien.«
»ECB er imod inflation, og regeringerne fører sparepolitik over en bred front. At reducere statsgælden til 60 pct. af BNP kan tage 20 år. Derfor er en progressiv skat på nettoformuer så attraktiv en ide. Faktisk har IMF og Bundesbank for nylig nævnt den.«
Thomas Piketty
Født i 1971 i Paris. Læste matematik og økonomi ved Ecole Normale Supérieure
Fik i en alder af 22 sin ph.d.-tese om omfordeling af velstand antaget på London School of Economics og École des hautes études en sciences sociales i Paris.
I 1993-95 underviste han på Massachusetts Institute of Technology.
I 2006 var han medgrundlægger af Paris School of Economics, hvor han stadig underviser.
Har været økonomisk rådgiver for tidligere præsidentkandidat Ségolène Royal og støttede socialisten François Hollande under præsidentvalget i 2012
Bogen – styrker og svagheder
Piketty anvender en kolossal mængde databehandlet statistik fra skatteregistre i mange forskellige lande – især Frankrig, Storbritannien og USA – helt tilbage til 1787 for at spore udviklingen i fordelingen af indkomst fra lønarbejde og kapital. Han opdager en naturlig tendens til forøgelse af formuers størrelse siden industrialderens begyndelse.
Den centrale tese er, at den store del af befolkningen, der hverken besidder kapital i form af ejendom, jord, værdipapirer eller nedarvet formue, sakker bagud i forhold til den øverste del af indkomststigen. En årsag er, at den gennemsnitlige økonomiske vækst historisk set ligger på mellem 1 og 1,5 pct., hvilket betyder, lønindkomster aldrig vokser hurtigere. Men det gennemsnitlige afkast på alle typer kapital er 4 til 5 pct. årligt gennem de sidste 250 år, bortset fra 1913-80 – altså i efterkrigsperioderne.
Fordelen ved at besidde kapital er altså uafviselig og fører til en voksende ulighedskløft, ikke mindst fordi en del af kapitalen altid investeres i noget, der giver afkast. Akkumuleringen er ustoppelig.
Bogen byder på en række forbløffende indsigter. Eksempelvis sandsynliggør Piketty, at udenlandske investeringer i udviklingslande ikke afstedkommer økonomiske fremskridt. Han giver også en sandsynlig forklaring på, hvad der lå bag liberaliseringen, da Thatcher og Reagan kom til magten omkring 1980. Han bruger tal til at bevise, at babyboomerne ikke er i stand til at erhverve formue. Det er deres børn derimod.
En svaghed i bogen er, at Piketty ikke prøver og heller ikke er i stand til at bevise, at den voksende ulighed bremser økonomisk vækst. Han fremlægger heller ikke bevis for, at ulighed undergraver de demokratiske institutioner, o m end det umiddelbart virker sandsynligt.
The French economist Thomas Piketty recently agreed to respond to criticism of his book, ’CAPITAL – in the Twenty-First Century’, raised by fellow economists. In this interview with Information’s US correspondent Martin Burcharth, professor Piketty also elaborates on his idea of a global wealth tax as well as on the role of education and labor market institutions in bringing about a reduction in inequality.
Drop dog det pladder med vækst i traditionel forstand og lav et system der sikrer fordeling af de rigelige goder på en mere retfærdig måde uden vækst.
Det er opgaven.
Fremtiden hedder UNIMONETOS. En verdenspenge uden spekulation i kapitalspil får de få der har arvet.
En Global enhedsmønt der sætter fremtidens målestok for vækst. Drop Spillebørs.com og kapitalmonoplets ret til at trykke virtuelle bitcoins, som kan puttesi Spillebørs.com's roulette.
Piketty fremlægger heller ikke bevis for, at ulighed undergraver de demokratiske institutioner...
Problemet er nok, at når man beviser noget selvindlysende, så forventes man, at komme med en løsning også...
... og Piketty ønsker nok ikke at blive stigmatiseret af magthaverne.
Jeg synes, at Thomas Piketty er så befriende. Endelig en økonom, ser taler en sprog, man kan forstå, og som vel og mærke samtidig har fat i den lange ende mht. ulighed og retfærdighed.
Det er bestemt en god idé af beskatte formuerne meget mere. Men jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne gøres "globalt koordineret". Det er usandsynligt, og vil blive brugt som en dårlig undskyldning for ikke at foretage sig noget. På samme måde som Tobin-skatten bliver skudt ned.
Men de enkelte lande kan sagtens gøre det selv. Hvad der derimod kræver fælles fodslag er presset på skattelylandene, og der resterer stadig et kæmpe arbejde. Ikke mindst i de "civiliserede" skattely såsom Kanaløerne og de europæiske ministater. Også USA har tilsyneladende skattely.
Der står jo ikke en ting i den bog, der ikke kan erfares med det blotte øje. Økonomiske "fakta" kan heller ikke i denne sammenhæng tages alvorligt. Det er bare noget, vi leger.
@ Peter Hansen: Du er en hård nitte. Jeg må sige, at jeg selv blev overrasket over en del af de grafiske præsentationer af empirien. Men du har da i den forstand ret, at også Piketty selv kalder det et empirisk studium.
@ Flemming Scheel Andersen. Jeg synes der er et indhold i Piketty's pointer, som du kører for let hen over. Er det fordi du ikke skelner mellem realøkonomisk vækst og finansøkonomisk vækst? Men bare afmægtig slår ud med arbene og kalder vækst- vækst?
Jeg synes godt om Stephan Schulmeisters analyser og hans anbefalinger, og de tager netop udgangspunkt i at vores opgave i den nuværende situation er at få greb om finansspekulationerne, der i sin oppumpede volumen får den realøkonomiske væskt helt blændet ud.
Jeg vil kræve at fremtidens økonomiske rapporter holder disse skel klare. Hernede i vores havn ligger der en båd - et skib - som ikke kan købes for penge du som enkeltmand kan tjene ved æarligt arbejde - ved produktion. Det skib er betalt med spekualtionspenge - og i min optik er sådanne penge - avlet af spekulation- der samme som stjålne penge.
Jeg opfordrer dig til fremad at arbejde med at skelne. Og rette kritik mod de neoliberalister og finanskapitalister, der slår begreberne sammen, i stedet for at pumpe afmagten op.
I disse henseender ser jeg såvel PIketty og Schulmeister som vigtige bidrag - ligesom Preben Wilhjelms lille hæfte om krisen osv.
Det er vigtigt når Thomas Piketty påpeger at nogle hans tungeste kritikere tilsyneladende ikke har læst hele bogen.Det har jeg ikke endnu og jeg tvivler på om alle Information´s klogeåger har.
Hele bogen kan downloades på en PDF-fil ganske gratis,så gør jer selv den tjeneste før i griber til tastaturet.
Symptombehandling bliver konstant udlagt, som løsninger af den politiskeelite, det er helt som Peter Hansen skriver det som om:
" Det er bare noget, vi leger."
Det er simpel logik for folkeskole børn, brug af skattely skal forbydes og det skal naturligvis være strafbart, at have forbindelse til kendte skattely, det er kun, den politiskeelite og finanseliten, der har problemer med forståelsen, på dette område, som så mange andre områder, hvilket fortæller en historie i sig selv og så er det ikke engang, de grundlæggende problemstillinger, der her er tale om.
Hvor svært kan det være, at forklare en folkeskole elev?
Nu skal EU bankerne selv spare op og kollektivt dele udgiften for gældsætningssvindlen, når kritisk gældsniveau igen tvinger banker i knæ, regningen skal ikke længere, kunne tørres af på borgerne direkte, men udgiften for banken til, at fylde en redningsfont bliver, naturligvis tørret af på borgerne, indirekte gennem gebyr forhøjelser mm., hvilket ikke ligefrem er raketvidenskab.
Statsgarantien for redning af banker, den består selvfølelig også efter EU bankunionens redningsfont er fyldt, hvis f.eks. en systemiskbank, er for stor til at gå ned og den, ikke vælger eller evner, at drive sund forretning, hvis finanseliten igen, vejer bonusordninger og nu og her afkast til ejerne, højere end bankens langsigtede økonomiske stabilitet, så redder staten, eller staterne selvfølelig alligevel banken for, at undgå statsbankerot og regningen sendes til borgere, for anden gang, det er ikke raketvidenskab.
Når den politiskeelite og finanseliten, ikke "kan" eller "vil" forstå og håndtere simple problemstillinger, så er der ikke stort håb, for løsning af de rigtig store problemer, som klimaforandringer, forudsætningen for, at håndter og bekæmpe, samfundsskadelig finanskapitalisme, der holder investeringer i olie, gas og kul i live, for profit til de få, men spreder død og ødelæggelse for den brede verdensbefolkning, er ikke tilstede, når der kun er vilje eller evner, til symptombehandling af simple problemer, som f.eks. skatteunddragelse eller bank regulering.
Verden har, aldrig tidligere i historien været vidne, til en så sørgelig mangel på politisk enver og lederskab.
Piketty har ud fra sit udgangspunkt begået en vældigt interessant forskning med hidtil uset empiri bag, og visse neomarxister skal tage det roligt, at ikke udgangspunktet ikke er som Marx's, og netop modsætningen mellem realkapital og finanskapital kan man roligt være enig i.
Uden at ville ødelægge noget for Pikettys salg af sin skelsættende bog, så kan jeg røbe, at han som alle ordentlige akademikere har lagt / er ved at lægge hele sin empiriske database ud på nettet, og man kan endda finde hans bog som pdf-fil ...
vh
CP
PS: Naturligvis bør disse gratis muligheder kun bruges af fattige intellektuelle ... ;-)
Det er bare noget, vi leger....Logik for folkeskole børn. ...er nogle af de uempatiske udsagn der lyder fra smørklatten, bøvs og prut, mens danskerne med deres udenrigspolitik driver familier fra hus og hjem, så vores legebørn i finanssrektoren kan få lebensraum rundt om på kloden...gebrækkeligt.
...den leg gider jeg sgu ikke deltage stiltiende i.
Lars Dahl, hvad jeg henviser til er, at lige præcis det, der nu tales om, var almindelig viden om det kapitalistiske system frem til det tavse statskup fra cand. scient. pol.'erne i begyndelsen af firserne. Hele rationalet bag velfærdsstaten var at modvirke disse velkendte forhold ved at neutralisere de sociale begivenheders voldsomme virkninger for de økonomisk dårligst stillede.
Demokratisk tænkning forudsætter, at man er villig til at tage de riges penge fra dem, så de ikke kan unddrage sig det politiske fællesskab i kraft af en særstilling, forårsaget af et pyramidalsk system, baseret på uegal fordeling af samfundets værdier.
Det grundlæggende problem ved "økonomi" er, at det kapitalistiske systems indskrænkninger af menneskers råderum benyttes som argument for, at kapitalismen er nødvendig.
Man regner i fuld alvor med, at folk, der ikke styres ud i kapitalisternes pengemaskiner, vil sætte sig med hænderne i skødet og dø af sult. Men det er altså ikke muligt at pege på samfund, hvor andet end de, der har sat sig på økonomien, forhindrer mennesker i at få deres fundamentale behov opfyldt ved egen deltagelse.
Der er heller intet, der tyder på, at folk, såfremt de får muligheden for at tænke, konstruere og/eller samarbejde om fornyelse og omstilling til det bedre, vil afstå fra at gøre det, blot fordi systemet ikke længere hænger gulerødder af guld op for snudeskaftet.
Peter, så må vi jo finde en måde at tage pengene fra de rige på. Hvis vi gør det via en demokratisk vedtaget lovgivning kommer vi karambolage med hele suiten: det danske segment af liberalister, EU, WTO, IMF, VB, CIA, NSA, NATO og i sidste ende US-army. Hvad søren gør vi så?
Måske skulle vi lade være at kalde det leg og diskutere hvor vi præcis her i vores lille smørhul kan sende et signal om, at der i Danmark også er folk der ikke leger med på de liberales præmisser. Engang havde vi ungdomshuset som dog uden for landets grænser kunne give indtryk af en opposition. I dag er den danske befolkning nærmest at sammenligne med svejtsiske finansfolk i deres oppositionelle holdning til den globale udsugning af almindelige menneskers levestandard... sådan som det eksempelvis foregår i Grækenland og Ukraine.
Peter jeg tror der har været mere på spil end blot nogle akademikere der er blevet ansat i det offentlige.
Jeg tror til gengæld, Bill, at den store tragedie netop er, at ingen for alvor udmåler konsekvenser og ønskværdige mål. Der er ingen stor konspiration, kun laissez-faire og dag-til-dag beslutninger, der kommer til at undergrave rammerne for den virksomhed, de fleste gerne vil yde og bidrage til i fællesskabet.
Spørgsmålet er om nålestiksaktioner ikke netop er tidens løsen når det gælder om at holde modet oppe på tværs af landene. Selv synes jeg Greenpeace har været heldige med deres nålestiksaktioner, hvor myndighederne er blevet grundig latterliggjort samtidig med at et vigtigt budskab udsendes...
...man kunne forstille sig en global crowdfundings retshjælp.
Tiden er ved, at løbe ud, for politisk løgn og nødløgn, fattigdom og klimaforandringer er problemer, der kræver handling, med løsning for øje, det er ikke nok, at lappe lidt på de, mest skæmmende synlige effekter, uden nogen handling på underliggende problemstillinger, og så ellers kører videre, som om intet var hændt.
Klimaforandringer, EU fattigdom og den sammenhæng der ligger i den konstellation, de fattige kan ikke flytte eller flygte, kan ikke holdes skjult, gemt væk for evigt.
"Godt 125 millioner mennesker i EU lever i eller risikerer fattigdom eller social udstødelse. Det svarer til en fjerdedel af EU's befolkning."
"40 millioner mennesker i Europa har ikke råd til et basalt måltid mad hver "anden" dag."
Europa - Parlamentet / Informationskontoret i Danmark.
Link: http://www.europarl.dk/da/nyheder_aktiviteter/nyheder/fondfordaarligtsti...
http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Udland/2013/11/03124959.htm
http://www.eufagligt.dk/artikel/rde_kors_europa_er_blevet_en_kriserzone/
Istedet for at give folk penge og derefter tage dem fra dem igen, som man gør med skatter, så burde man slet ikke give dem pengene i første omgang. Så var der ikke så megen bitterhed og så mange krumspring for at slippe for skatten.
Gør kapitalen til arbejdernes ved at gøre virksomhederne kollektivt drevne. En sådan demokratisering af kapitalen vil gøre, at man undgår andre grimme bi-effekter, som forurening af nærområdet, udflytning af arbejdspladser, eksorbitante belønninger til en lille skare i toppen, m.m. Effekter, som vil ramme medarbejderne selv, og derfor ikke ville blive vedtaget.
Lars Dahl
Jeg synes skam også at der er et vist indhold i Piketty`s pointer, men med den for mig indbyggede defekt , at så vidt jeg ved og kan læse mig til, at hans løsningsmodeller opererer indenfor den traditionelle vækst, til at klare de grundlæggende fordelingsproblemer.
Denne tilgang synes jeg er forkert, da der for mig at se intet belæg er for at tro på en fortsat vækst globalt med resursemangel, og i denne del af verden med et lønforspring til det meste af resten. Vel at mærke uden en fortsat uændret politik og i den fremtid der er overskuelig.
Der skal og har altid skullet være en basis for vækst og den er simpelthen ikke til stede.
Heldigvis måske.
Men så skulle man så måske skynde sig at benytte det positive i den kendsgerning til at forme de nye samfund??
I en tidligere diskussion om mulighederne for vækst blev jeg belært om at der er forskel på kvalitativ og kvantitativ vækst af en økonom Poul Skov.
Nu kommer du så, Lars Dahl og vil have mig til at skelne mellem realøkonomisk vækst og finansøkonomisk vækst???
Både du og Poul Skov har sikkert ret et stykke, bare tror jeg ikke det disse sondringer hverken vor regering eller Piketty benytter når de ønsker vækst, for så ville de vel så sige eller skrive det.
Jeg tror de/man mener vækst i traditionel forstand når man ikke siger andet, og den anser jeg hverken som ønskelig eller mulig.
Selvfølgelig skal vi have kvalitativ vækst, og dermed vil den automatisk også blive realøkonomisk, men det vil slet ikke løse de fordelingsproblematikker der SKAL løses i et demokratisk samfund, uden traditionel vækst, hvis det skal forblive demokratisk.
Disse problematikker gør man så alt for at undgå at tage stilling til så længe som muligt, uden at de forsvinder af sig selv af den grund, og derfor må man angribe problemløsninger der anviser eller bygger på begrebet vækst, fordi disse under alle omstændigheder blot udskyder problemet, men ikke løser det.
Vækstens karakter har i den forbindelse mindre betydning, da det er og bliver et forældet stykke værktøj.
Meget tyder på at det ikke så meget er løsninger, som det er viljen til løsninger, det kniber med og det er en helt anden udfordring. Men en ufordring som Piketty helt sikker er med til at sætte på dagorden, alene det han efter sigende skriver i et sprog (herunder talmenneskerne) folk kan forstå. Jeg er nemlig arrogant nok til mene jeg forstår hans mission alene på baggrund af Informations artikler og diverse kloge kommentarer - det er jo ikke første gang konsekvenserne af godernes og magtens fordeling er til debat her i spalterne.
flyt "folk" hen foran parantesen, så giver det hele meget mere mening :)
Problemet med at beskatte de rige er i sin enkelhed, at det ikke kan gøres uden at samfundet bliver autoritært, og hvem ønsker at leve i et sådant samfund? Det ville været meget enklere, hvis alle de, som synes at brandbeskatning af de rige er en god ide, selv skyndte sig at blive rige, og derefter betalte frivilligt. Der er vel ingen som mener, at det kræver en særlig intelligens at blive rig.
Det er heller ikke nødvendigt at have arvet eller komme fra en særlig baggrund. Jeg kender selv to milliardærer, der begyndte som fattige studerende og ved at bringe pizzaer ud tjente de få tusinde kroner, som var initialinvesteringen i deres virksomhed. Derefter gik det derudaf med organisk vækst og uden lån i bankerne.
Det er bare med at komme i gang.
Frank Hansen
Hvad er sammenhængen mellem beskatning af de rige og hvor autoritært samfundet er?
@Rasmus Knus,
Det er meget simpelt. Når skatten bliver højere end hvad borgerne kan acceptere, så stiger tilskyndelsen til at undgå at betale skat. Det kan i princippet ske på to måder.
1. Borgeren forsøger at snyde skattevæsenet på forskellige måder, lige fra sort arbejde til manglende selvangivelse af fx udenlandsk indkomst.
2. Borgeren mindsker skatten ved at arbejde mindre. Idet skatten er progressiv betyder det, at denne strategi virker bedst for den højtlønnede. Borgeren kan også flytte til udlandet eller placere sine erhvervsaktiviteter i udlandet.
Skattevæsenet prøver at modvirke begge tendenser ved hjælp af lovgivningen og de tilhørende tvangsforanstaltninger, som ultimativt hviler på politiets voldsmonopol. Jo større problemet er for skattevæsenet jo mere drakoniske metoder tages i brug, og det fører til et tab af tillid mellem samfund og borgere.
"Jeg kender selv to milliardærer, der begyndte som fattige studerende og ved at bringe pizzaer ud tjente de få tusinde kroner, som var initialinvesteringen i deres virksomhed. Derefter gik det derudaf med organisk vækst og uden lån i bankerne."
Ja, det er muligt, at du gør dette, Frank Hansen. Jeg kender også eksempler på sådanne iværksættere, både i min omgangskreds såvel som fra medierne mv. Det er bare ikke det, vi taler om her, vel...Vi taler om at spekulation i f.eks. aktier mm. og obligationer mv. skal, om end ikke forbydes, så pålægges en mindre afgift for hver transaktion. Noget er dette: Hvorfor skal de de to fattige studerendes børnog børnebørn arve familieformuen uden at betale en del af denne til staten?
Og så bør man altså huske at i DK er skattesystemet skruet sammen på den her måde: Tjener man f.eks. 600.000 kr. og har fradrag for 200.000 kr. betaler man ikke topskat. Mange tror nemlig at man betaler skat den årsindkomst, man har. Og ja, det gør man. Men man har altså fradrag i det danske skattesystem; den skattepligtige indkomst er det man betaler skat af. Og den kan altså godt være 150.000-200.000 kr. mindre end det ens årslån (brutto) lyder på...
En anden måde at gøre noget ved den stigende økonomisk ulighed, er ved at oprette en voldsom stærk GLOBAL fagforening med meget magt og indflydelse på alle staters beslutninger, der vil sikre alle landes befolkning en minimumsløn svarende til det vi har i Danmark. Dette vil knuse alle de store multinationale virksomheders incitament, til at flytte deres produktion til et land med færre økonomiske omkostninger (enterprise zones). Man kan lige så godt tage det store skridt i stedet for bare at nøjes. Kan man beskatte formuer i hele Europa, så kan man også opnå mit mål.
Derudover skal man også indføre en skat på 100 %, for hver krone man tjener over 850.000 kroner. "Lav" maksimumsløn (så lavt sat er 850.000 altså heller ikke) og en minimumsløn på størrelse med det vi ser i Danmark, vil sikre en mere lige fordeling af vores goder. På denne måder undgår vi amerikanske og mexicanske tilstande med zoner for en lille elite og zoner for resten af befolkningen. Og NEJ!, det vil ikke medføre stigende fødevarepriser. Priserne vil foreblive, hvad de er i dag. Det eneste der sker, er, at pengene bare vil blive spredt ud til mange mennesker i stedet for at en lille elite sider på hel tank. Simpelt, harmonisk og enkelt, det er lige hvad det er. Der er altså derfor ikke tale om inflation, hvor chefen for en centralbank, sætter gang i seddelpresseren.
Men det er selvfølgelig alt sammen drømme, som jeg spår minimale chancer for at blive til virkelighed. Men man har vel lov til at drømme :)
Og Information, The Guardian, New York Times, Washington Post og hvad i ellers hedder: Vil I Ikke være søde at stoppe med at slikke røv på Thomas Piketty og omtale ham som en gud i økonomi-videnskaben, for det gør I i den grad.
Alt hvad Mr. Piketty siger, er på ingen måder nyt. Samtlige, eller de fleste her på siden, har kendt til det, som han snakker om. Største delen af Informations læsere, ser ikke FOX News eller læser Berlingske Tidende eller Børsen, Forhåbentligt. Der er derfor intet nyt, for de fleste her på siden, i det som Piketty taler om.
Frank Hansen
Så har du beskrevet din hypotetiske kausalmekanisme - hvor er empirien som skal understøtte denne?
Fx var USA vel ikke et diktatur, fordi de havde en marginalskat på over 90 % i 1940'erne.
http://taxfoundation.org/sites/taxfoundation.org/files/docs/fed_individu...
USA var i krig i 1940erne og havde derfor en krigsøkonomi. Det er ikke en bærbar situation.
Rockwool fonden har udført en del empiriske analyser af konsekvenserne af høje skatter. Hvad det autoritære angår, så ligger det vel lige for. Et samfund, som havde til hensigt at sende en fotomodel næsten to år i fængsel for i en længere årrække at have arbejdet nogle få dage i Danmark, har efter mine begreber for længst overskredet grænsen til det totalitære.
Frank Hansen
Et af de anerkendte indeks for demokrati er dette:
http://freedomhouse.org/report/freedom-world/2013/denmark#.U3mxulh_v7U
Danmark scorer helt i top, hvad angår demokrati.
Du skal nok revidere, hvad der er din subjektive oplevelse af et bestemt fænomen, og hvad der på den anden side er muligt, at generalisere til en større sammenhæng. Hvis man generaliserer uden at have belæg for det kalder man det ekstrapolation.
Mvh.
Selvfølgelig kan der da være en vis ræson i at lade cykler køre imod ensretningen, hvis man ikke gider at yde den indsats der skal til fra ordensmagtens side i forhold til overtrædelsens omfang.
Det samme kan selvfølgeligt være tilfældet med vore rigestes manglende lyst til at betale skatten til fællesskabets kasse og til de dårligststilledes ophold og velfærdssamfundets drift, hvis man mener at bidrag fra de rigeste kan være ligegyldige i første omgang,...............fulgt af de der derefter er de rigeste, .....derefter af de der så nu er de rigeste.....o.s.v.
Måske er der så nogle enkelte tilbage de finder velfærdssamfundets drift en smule mere vigtigt en cykler imod ensretningen,........man kan jo da håbe det??
@Rasmus Knus
Hvad jeg og andre synes er vigtigt kan ikke aflæses ud af et eller andet indeks. Der er ikke nogen overdommer, når det kommer til politiske opfattelser. Den hændelse jeg refererer til er heller ikke enkeltstående.
Hvem har iøvrigt anerkendt det pågældende indeks? Jeg er ikke blevet spurgt. Et demokratisk samfund kan også være totalitært. Det er alene et spørgsmål om, hvor radikalt flertallet er villig til at gå overfor afvigere.
Frank Hansen
Se venligst grundlovens § 71. Stk. 7.