Informations egen hipster-studenterpunch med æblecider

I Danmark er der flere grise end danskere. Jeg er lige kommet hjem fra ferie i Wales, og jeg skal love for, at der er flere får i Wales end walisere. Efter 10 dage ser og drømmer jeg får hele tiden. Hvide pletter for øjnene, brægen i en uendelighed. Jeg tæller får morgen, middag, aften og nat.

Når man har dem så tæt på, bliver man nysgerrig. Hvorfor de gør og siger, som de gør. Når det lille lam skriger op, og mor får luntet hen til lamsebenet, der helt vildt hugger til patten, så er det jo nemt nok at regne ud, hvad der foregår, men når man sidder på en bænk med en cidercocktail inden for rækkevidde og hænderne i en skål kartoffelchips (med salt og eddike) og bare betragter markerne med hundredvis af får i alle aldre og køn, så synes man pludselig, man blive klog på hele menneskeheden.

Det er et mikrokosmos af adfærd, der udspiller sig foran ens øjne, mens man i øvrigt hygger sig ved at holde tidlig ferie. Jeg tror aldrig jeg har været så klog som i de dage, hvor det ikke regnede, så jeg kunne sidde ude.

Tvivlsom madkultur

Det er ikke madkulturen, der trykker waliserne, skulle jeg hilse at sige, eller for den sags skyld briterne. Selv i forholdsvis store byer får man ikke god mad, med mindre der er en bemærkelsesværdig restaurant, som man har bestilt bord på i forvejen.

I hele verden er der generelt mange flere dårlige restauranter end gode. Stort set samme størrelsesforhold som det forholder sig med grise og får og folk.

Heldigvis havde jeg taget min private kok med. Det tør jeg kun skrive, fordi jeg ikke regner med, at min kone får tid til at læse denne klumme.

Ikke alene laver hun fantastisk mad, hun havde også på forhånd fundet og lejet os en hytte i det walisiske højland, kaldet Snowdonia, så vi kunne købe lokale råvarer i mere eller mindre god stand.

Som i Danmark er de små lokale supermarkeder ikke altid lige gode, og der er langt mellem landsbyer med en slagter.

På ture rundt i småbyerne fandt vi hjemmelavede pølser, prima lammenyrer og -koteletter, cider, fersk landkylling, nye engelske kartofler, lokalt kildevand, lette italienske og franske vine, kedelige tomater og agurker, whisky, tang, Marmite, meget kedeligt brød, frugtkage og custard cream cookies.

Og en masse andet godt, som gjorde, at vi spiste og drak som grever og baroner i dejlige hjemmevante omgivelser, uden at det kostede os en bondegård. Jeg bidrog primært med godt humør, chips og drikkevarer. Som altid.

Det ender med drink

Fisk kunne vi mærkeligt nok ikke få. På trods af, at vi passerede den ene walisiske havneby efter den anden, var det ikke til at opdrive en ordentlig fiskehandler. Vi fik god og helt frisk fish & chips et par gange til frokost på vores køreture. Det kan de altså heldigvis stadig i England, men man kan jo ikke spise det hver dag.

Og nu vi snakker cocktails (sagde han ledende), så skal det her jo munde ud i noget, man kan drikke, og da studentertiden nærmer sig, vil jeg anbefale en alternativ studenterpunch. Ikke noget med sur hvidvinsbowle og jordbær dyppet i chokolade. Den går altså ikke længere i disse hipstertider.

De er gode til at lave æblecider i Wales, men desværre kun lokalt. Og jeg bemærkede, at de på pubberne lige smed en lille whisky i deres cider på fad.

Dem, man køber i supermarkedet, er lige så rærlige som Rekorderlig og Sommersby, så hvis du virkelig vil imponere studenterne, eller sommergæster i øvrigt, så skal du i specialbutikker og finde engelsk eller fransk cider. Den skal lægges i køleskab mindst to dage inden servering.

Med hensyn til whisky, så er enhver god blended whisky perfekt i denne sammenhæng. Ingen grund til at købe singlemalt, når den alligevel skal blandes med gæret æblesaft. Whiskyen skal købes mindst en uge inden servering. Regn med to glas pr. mand.