Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Gretelise Holm

»Jeg har praktiseret den holdning, at mange småproblemer har godt af at blive fortrængt og fejet ind under gulvtæppet. Når der så har dannet sig et bjerg under tæppet, kan man stille sig op på det og kigge ud i verden, hvor der foregår så meget interessant«
Gretelise Holm. Født 1946, journalist og forfatter. Kom i lære som jurnalist som 17-årig på Kolding Folkeblad og har siden arbejdet bl.a. på BerlingskeTidende og Politiken. Fra 1983 lektor og prorektor på Danmarks Journalisthøjskole. Har udgivet over 30 bøger – debat- og fagbøger samt børne-, ungdoms- og spændingsromaner. har netop udsendt andet bind af sine erindringer ’Kærligheden, kampen og kloden’.

Gretelise Holm. Født 1946, journalist og forfatter. Kom i lære som jurnalist som 17-årig på Kolding Folkeblad og har siden arbejdet bl.a. på BerlingskeTidende og Politiken. Fra 1983 lektor og prorektor på Danmarks Journalisthøjskole. Har udgivet over 30 bøger – debat- og fagbøger samt børne-, ungdoms- og spændingsromaner. har netop udsendt andet bind af sine erindringer ’Kærligheden, kampen og kloden’.

Jakob Dall

24. maj 2014

Du har set mange feministiske debatter. Hvad er de vigtigste lige nu?

Ligeløn – vi mangler stadig en 15-20 procent, lige indflydelse overalt, hvor vigtige beslutninger træffes, samt en øget indsats over for vold mod kvinder. På det sidste felt viste en EU-undersøgelse for nylig, at danske kvinder var blandt dem, som følte sig mest udsat for vold og sexchikane.

Har feministerne svigtet ’tabermændene’ og/eller indvandrerkvinderne ved at fokusere på f.eks. spørgsmålet om bestyrelsesposter og ledelse, altså det, nogle kalder ’elitefeministiske’ mål?

Det er en afværgedagsorden, når man forlanger, at kvinder skal tænke på tabermænd, indvandrerkvinder eller fattige i ulandene, før de skal tænke på deres egne interesser. Det er en ældgammel strategi, og der ligger i den, at før alle mænd er lige, kan kvinderne ikke være bekendt at forlange noget som helst. Og før al nød i verden er afskaffet, er det upassende, at danske kvinder kræver ligeløn, ligestilling og lige indflydelse. Elitekvinder må ikke sammenligne sig med elitemænd, være utilfredse og kræve ligestilling. De skal derimod sammenligne sig med tabermænd eller indvandrerkvinder og være taknemmelige og tilfredse!

Ser du stadig mange ’korkpropper’, altså chefmænd som ikke er til at fyre, lige meget hvor uduelige de er, ligesom du skrev om i en kronik engang?

Jeg er ikke ude i det pulveriserende erhvervsliv længere, men så vidt jeg hører, er det stadig svært for mænd at diskvalificere sig, når de først er nået til tops og har netværket i orden. Lad os nu se, hvor lang tid der går, før Henrik Qvortrup er tilbage?

Hvad gik der galt med dig og Information – kan det virkelig passe, at Peter Wivel nægtede at være chefredaktør sammen med en kvinde?

Jeg kender ikke og har aldrig truffet Peter Wivel, for han aflyste et møde med mig angiveligt på grund af mit køn. Jeg har på skrift fra et medlem af ansættelsesudvalget, at Wivel frygtede, at kvinderne på bladet »ville rotte sig sammen og sige bla bla bla«, hvis en kvinde blev medredakatør, så Wivel og herefter Informations medarbejdere valgte i stedet for mig Lars Hedegaard – senere formand for Trykkefrihedsselskabet.

Hvad synes du om småbørnsfamiliernes protester over, at danske børn er alt for meget i institution?

Det er en vigtig debat, men jeg bliver oprørt, når man – som dagbladet Politiken for nylig gjorde – stiller det op udelukkende som kvindernes problem: en hel sektionsforside med debat om, hvorvidt det er rimeligt, at mor går på arbejde og overlader de små børn til institutioner! En undersøgelse viste, at der i Danmark er flertal for at mene, at det største ligestillingsproblem er fædres manglende lige ret til deres børn efter skilsmisse. Det er vel ikke sådan, at fædre skal have lige ret til børnene efter skilsmisse, men ingen lige pligt til at tage sig af dem i familien? Jeg er vred over, at regeringen løb fra sit løfte om øremærket barsel til mænd.

Er der noget i dit liv du fortryder?

Ja. Jeg har det vel generelt som mange andre: Ét er at have nogle idealer, noget andet at leve op til dem. Nu og da bliver afstanden mellem idealer og handling lige lovlig stor – også for mig.

Du siger, du først og fremmest er journalist, også I dine bøger. Hvad kan fiktion få frem, som journalistik ikke kan?

Ikke noget, tror jeg. Jeg har bare kunnet lide at veksle mellem genrerne, fordi jeg både holder af at researche, kortlægge sammenhænge og tilegne mig ny viden, men også synes, at der er sjovt at lade fantasien løbe. Emnemæssigt har jeg kørt rundt i de samme riller. Som journalist har jeg beskæftiget mig meget med straffe- og retspolitik, og det har jeg også gjort i fagbøger og i krimier. En anden kæphest har været social retfærdighed, hvorunder ligestilling også sorterer i mit univers.

Hvem er dine journalistiske forbilleder? Og dine helte i livet?

I min bog nævner jeg Viggo Hørup som journalistisk forbillede. Han er efter min mening ikke overgået i sin kritik af eksempelvis retssystemet. Han var uddannet jurist, og hans artikler om retssystemets indbyggede sociale skævheder eller om isolation og varetægtsfængsling er (desværre) stadig helt relevante.

Som helte vil jeg gerne nævne de mødre overalt i verden, som kæmper for at værne deres børn mod konsekvenserne af fattigdom, sult og krig.

Din største fiasko – og største succes?

Jeg har aldrig fået lært at svømme. Det er en eklatant fiasko. Min største succes er, at jeg har lært mig selv ikke at dvæle ved fiaskoer og nederlag. Jeg har praktiseret den grundholdning, at mange småproblemer har godt af at blive fortrængt og fejet ind under gulvtæppet. Når der så har dannet sig et bjerg under tæppet, kan man stille sig op på det og kigge ud i verden, hvor der foregår så meget interessant.

Har kunst et formål?

Vist så, og man kan vel groft inddele formålene i nogle æstetiske og nogle indholdsmæssige. En tekst kan være så smukt skrevet, at den er en nydelse at læse næsten uanset, hvad der står. Eller den kan indholdsmæssigt ramme noget meget centralt, som det er vigtigt at få formidlet. Jeg kender ikke lige ophavspersonen, men kan godt lide citatet: »Al politisk kunst er dårlig, men al god kunst er politisk.«

Hvad er de største fremskridt, samfundet har opnået i din tid?

Udbygningen af velfærd, kvindernes frigørelse og den tekniske revolution, som i bedste fald frigør os fra det tungeste og kedeligste arbejde. Samt naturligvis hele informationsteknologien, som ideelt anvendt kan styrke demokratiet og ytringsfriheden. Underligt at forestille sig, men jeg lærte at skrive med griffel på en lille tavle, og nu kan jeg skrive til hele verden og have det ude på få sekunder.

Hvad truer fremskridtet i dag?

Den fremherskende opfattelse af, at konflikter skal løses med vold, bomber og maskingeværer samt vores hensynsløse forbrug af klodens ressourcer. Socialt frygter jeg tilbageslag med neoliberalisme og forstærket konkurrencesamfund. Det forekommer mig, at det igen er blevet god tone at hakke på de fattige og magtesløse.

Hvilke af dine mærkesager har haft de største personlige omkostninger?

Jeg synes egentlig ikke, at der har været store personlige omkostninger. Som kritisk journalist har jeg selvfølgelig fra tid til anden været stresset af både eksternt og internt pres, men samtidig har jeg også fået den enorme belønning, som ligger i at have et meningsfyldt arbejde.

Hvilken af dine rejser har givet dig mest?

De godt fire år, hvor jeg boede og arbejdede i Afrika, kom til at betyde meget for mig. Mit eget liv blev sat i perspektiv, og jeg fik den sjældne mulighed for at opleve og fordybe mig i en anden kultur, som journalister (og turister) så sjældent får.

Hvad har været din største udfordring i forhold til at arbejde – set fra et kvindeperspektiv?

Det har nok været, at jeg praktisk taget altid har haft mandlige chefer og, at jeg samtidig har haft tilbøjelighed til at rejse indre mentale børster, når jeg støder på patriarkalsk autoritet. Det har næppe været en karrierefremmende attitude.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Steen Sohn
  • Vibeke Rasmussen
  • David Zennaro
  • Ingrid Uma
  • Simone Bærentzen
  • Inger Sundsvald
  • Majbritt Nielsen
Lise Lotte Rahbek, Steen Sohn, Vibeke Rasmussen, David Zennaro, Ingrid Uma, Simone Bærentzen, Inger Sundsvald og Majbritt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Rasmussen

Arhhh, suk. Der er egentlig så mange gode observationer i dét Gretelise Holm siger i ovenstående, som det kunne være interessant at tage op og debattere på tværs af køn!

Men hvorfor bruge tid og energi, når man på forhånd véd, at debatten – som det sker i kølvandet på stort set ethvert indlæg, der omhandler 'noget med køn' – med usvigelig sikkerhed, og lynhurtigt, vil blive afsporet.

Det er i hvert fald sådan, jeg tænker. :(

Vibeke Rasmussen

"Lad os nu se, hvor lang tid der går, før Henrik Qvortrup er tilbage?"

Pffft, han er da allerede tilbage. Hvis der overhovedet er tale om, at han på noget tidspunkt har været væk? Så sent som her til eftermiddag kunne man fx høre ham give den fuld gas i forargelse over og fordømmelse af Lars Løkke Rasmussen … på DR! Mon det kan vare længe, før de også ansætter ham? :-/