Baggrund
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi. Egon Giversen (1927 – 2014)

En hård opvækst havde lært Egon Giversen at klare sig selv. Men det var familien, som gav ham de lykkeligste stunder
Fiskeri. Egon Giversen holdt af at fiske. Her fanges der hornfisk fra Oddesundbroen i begyndelsen af 1960’erne. Privatfoto

Fiskeri. Egon Giversen holdt af at fiske. Her fanges der hornfisk fra Oddesundbroen i begyndelsen af 1960’erne. Privatfoto

Moderne Tider
3. maj 2014

I slutningen af 1960’erne stod Egon Giversen ofte i køkkenet på Nørmarkvej 10 i Struer. Men det var ikke for at lave mad. Ingredienserne var nemlig plastik og cellulose. Egon lavede skilte. Husnumre for nu at være præcis.

En folketingsbeslutning fra 1966 stillede krav til alle landets husejere om tydelig angivelse af husnummer. Fra sit arbejde på VPI Plast i Resen havde han lært at lave lidt af hvert i den moderne verdens vidundermateriale. Så han satte gang i en hjemmeproduktion. Og sådan gik det til, at Egon Giversen nummererede Danmark. En god del af det i hvert fald.

Historien om husnumrene fortæller to ting om ham. Han var et menneske, som holdt af at sætte ting i system, og han foretrak at gøre det selv. Sådan havde det været, siden han voksede op i et fattigt husmandssted i Roum i Himmerland. Og det havde nok sine årsager.

Det gamle budskab

Egon var det første af syv børn. Men de fem, som kom efter, døde alle som ganske små. Der var simpelthen ikke mad nok. Egon var 11, da Metha kom til verden, og han regnede med, at det ville gå hende som de andre. Men forholdene var blevet gunstigere, og Metha klarede den.

I mellemtiden havde den lille familie sluttet sig til vækkelsen ’Det gamle Budskab’, som var en strengere udgave af Indre Mission. For Egon betød det først og fremmest, at han på vej til skole nu fik tæsk af både missionsfolkene og de grundtvigske. Religionskrig var en del af livet på den jyske hede i 1930’erne. Som tæskene også var det.

Som 12-årig kom Egon Giversen ud at tjene. Og årene som karl på gårde rundtom i Jylland blev gode.

Den hårde opvækst havde lært ham at bestille noget og slå fra sig, når der var optræk til ballade. Han havde lært, at der kun var én, som kunne sikre ham bedre tider. Og det var ikke Vorherre.

Systemer

Som chauffør i efterkrigsårenes gryende Velstandsdanmark kom han vidt omkring i landet. En søndag i Sørvad møder han Ragna Schultz. De bliver gift i 1957 og slår sig ned i Struer, hvor han finder arbejde som reservepost.

Selv om pengene var små, fik han med slid og slæb og banklån opført et hus uden for Struer til den voksende familie. Kælderen var indrettet med fire værelser, som blev lejet ud til unge ansatte på Bang & Olufsens moderne fabrik i nærheden.

I 1969 fik han selv ansættelse på Struers altdominerende virksomhed til en startløn på 9,65 kr. i timen. Det var gode tider for B&O, for Struer og for familien Giversen.

I 1973 flyttede familien ind i et nybygget parcelhus – denne gang bygget af håndværkere. Det var nu ikke med hans gode vilje, men selv måtte han jo passe arbejdet på fabrikken. I stedet cyklede han hver dag i sin frokostpause hen til byggegrunden og serverede tre håndbajere til sjakket som anerkendelse for veludført arbejde.

Den dag i dag er huset blandt de bedst murede i kvarteret. Problemet var, at der slet ikke var nok at give sig til med sådan et hus. Så husmandssønnen fra Roum måtte finde sig en hobby.

Frimærker blev det. Fra alle verdens riger og lande. Og de blev systematiseret efter alle kunstens regler. Verdenshistorien blev gennemgået ved samme lejlighed. Med årene blev fritiden fyldt med hobbyer: havearbejde, mønter, skak, tips, lotto og landskabsmaleri.

Der var system i det hele, og det gjorde Egon Giversen godt. Når han malede, foretrak han varme, frodige og lyse landskaber. Men ind imellem blev motiverne mere dystre, uhyggelige skitser af tomme huse på golde egne. Han vidste, at det var fortiden, som kiggede frem. Han brød sig ikke om det. Men det gjorde den altså.

Familie

Ægteskabet med Ragna var også mødet med tætte og stærke familiebånd. Mange somre blev tilbragt med besøg hos den store familie rundtom i landet. Udlandsrejser blev det sjældent til. Ikke fordi lysten og pengene ikke rakte, men fordi der var så meget, der skulle passes derhjemme.

De sidste år gjaldt det også kolonihaven, som han havde købt for sine Vestas-aktier. Aktier havde han lært at handle med i aktiespillet, men det var jo ikke noget at efterlade til sin familie. Så hellere et stykke jord og et sted, hvor familien kunne samles.

Da Egon Giversens tid var kommet en forårsdag i april, var det også med familien samlet omkring sig på Viborg Sygehus. Nu ligger han i familiegravstedet på Gimsing Kirkegård, hvor besøgende kan se ud over den egn, som gav ham luft og styrke. Og som gav ham en familie.

Egon Giversen

Født 21. september 1927 i Roum

Gift med Ragna Schultz 1957. Fik børnene Vagn, Inga og Torben

Reservepost, arbejdsmand mv. i Struer. Fra 1969-1985 ansat hos Bang & Olufsen. Fra 1986 gadefejer i Struer

Død 6. april 2014 på Viborg Sygehus. Begravet fra Gimsing Kirke 12. april 2014

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her