Læsetid: 8 min.

Det er stadig svært at få henrettelser til at fremstå ’hurtigt, humant og smertefrit’

Efter en række fejlslagne henrettelser i USA diskuterer politikerne, hvordan man eksekverer de dødsdomme, som over 60 procent af amerikanerne fortsat støtter som straf for de groveste forbrydelser. Men er det overhovedet muligt at dræbe humant? Eller maskerer de kliniske metoder blot barbariet?
Efter en række fejlslagne henrettelser i USA diskuterer politikerne, hvordan man eksekverer de dødsdomme, som over 60 procent af amerikanerne fortsat støtter som straf for de groveste forbrydelser. Men er det overhovedet muligt at dræbe humant? Eller maskerer de kliniske metoder blot barbariet?

iBureauet/Mia Mottelson

31. maj 2014

Berigtigelse

»Information bragte 31. maj 2014 en artikel om den mislykkede henrettelse af Clayton Lockett.

En stribe direkte citater og afsnit mangler kildeangivelser, hvorved læseren ikke kan vurdere oplysningernes validitet eller oprindelse, hvilket er kritisabelt.

Der er derudover nogle faktuelle fejl: 

Clayton Lockett voldtog ikke som anført i artiklen sit 19-årige offer, Stephanie Neiman. 

Det var ikke som anført i artiklen Clayton Lockett, men en medarbejder ved fængselsvæsenet, som under Locketts henrettelse udbrød: »Der er noget galt.« 

Desuden præsenterer vi i artiklen »lokalavisen The Star«. Der er rettelig tale om Toronto Star, Canadas største dagblad.

Vi beklager fejlene.« 

---

 

Det var ikke meningen, at det skulle være gået sådan, da staten Oklahoma den 29. april i år kl. 18.23 påbegyndte henrettelsen af den 39-årige morder og voldtægtsforbryder, Clayton Lockett. Han var blevet dømt til døden tilbage i 2000, efter at han i 1999 gennem-bankede, voldtog og skød den 19-årige Stephanie Neiman, som slutteligt blev begravet levende.

Tidligere på dagen havde Lockett forsøgt at skære i sine arme, men vagterne ved Oklahoma State Penitentiary fængsel i byen McAlester havde pacificeret ham ved hjælp af en en strømpistol. Vidner har forklaret til de amerikanske medier, at den dømte blev erklæret bevidstløs umiddelbart efter den første bedøvende sprøjte.

Den del gik efter planen. Der gik 10 minutter, hvorefter to andre stoffer, som skulle forårsage lammelse, hjertestop og en deraf følgende ekspedit død, blev sprøjtet ind i hans lyske kl. 18.33.

Død mands dilemma

Men herefter gik det galt. Den fastspændte Lockett vågnede omkring kl. 18.36. Han begyndte ifølge vidnerne at gispe efter vejret og vride sig på båren, mens han skar tænder og rystede på hovedet. »Åh mand. Jeg er ikke … der er noget galt,« lød det. Kl. 18.37 forsøgte han at rejse sig. Hans advokat sagde efterfølgende i en erklæring, at hele seancen »mindede om en torturscene«.

Kl. 18.43 beordrede Oklahomas fængselsdirektør, Robert Patton, henrettelsen stoppet. Persiennerne blev trukket for, og vidnerne kunne derfor ikke se, hvad en læge senere forklarede, nemlig at venen i Locketts lyske var »eksploderet«, og at de dødbringende stoffer derfor ikke »i tilstrækkelig mængde var kommet ind i kroppen på forbryderen«. Lockett døde imidlertid alligevel samme aften, kl. 19.06, af et hjertestop.

Oklahoma, der er én ud af 32 amerikanske stater, som fortsat kan henrette dødsdømte – Texas har rekorden – offentliggjorde i ugerne efter sine tal for henrettelser: »I de foregående 19 henrettelser er døden indtruffet efter mellem seks og 12 minutter«. Myndighederne i staten anser dette tidsrum for »acceptabelt og effektivt«.

I ugerne, der fulgte, udløste den mislykkede henrettelse imidlertid en højrøstet offentlig diskussion i USA om, hvad en »effektiv moderne henrettelse« er. Og om, hvorvidt man kan tale om »humane« eksekveringer af dødsstraffen, som lidt over 60 procent af befolkningen ifølge de nyeste tal fra Pew Institute fortsat støtter.

Forløbet i Oklahoma, som fandt sted blot tre måneder efter en anden mislykket af slagsen i staten Ohio, har helt konkret medført et midlertidigt stop for både Oklahomas og otte andre staters planlagte henrettelser, mens myndigheder og politikere diskuterer metoderne. Som nævnt var det første gang, at Oklahoma forsøgte sig med sin nye tretrins-kombination af giftstoffer, der består af bedøvelsesmidlet Midazolam og de dødelige stoffer pancuronium bromid og kaliumklorid. Målet er ifølge myndighederne en »hurtig, smertefri og human« død.

Det var samme målsætning, som i januar fik staten Ohio til at forsøge sig med en anden ny kombination af to stoffer: Midazolam og det smertestillende middel hydromorphone, som man kan købe på USA’s apoteker på recept.

Men henrettelsen af den 53-årige Dennis McGuire gik også galt. McGuire, som var dømt til døden for voldtægten af og mordet på den 22-årige gravide Joy Stewart i 1989, havde sin søn, datter og svigerdatter til at overvære henrettelsen.

Hans advokat havde advaret ham om, at den nye cocktail sandsynligvis ville medføre kvælningsfornemmelser og »stærke angstfølelser«.

McGuires henrettelse begyndte kl. 10.27, men han døde ikke før 26 minutter senere. Imens overværede hans familie et horribelt scenario, hvor den dømte først snorkede højlydt i nogle minutter, men derefter kæmpede for at komme ud af de bælter, han var fastspændt med. Han slog sit hoved mod båren og gurglede højlydt. »Det lød, som om han var ved at drukne,« sagde hans datter senere. McGurie holdt først op med at bevæge sig kl. 10.50 og blev erklæret død kl. 10.53. De 26 minutter udgør den længste henrettelse, Ohio har registreret, siden staten genindførte dødsstraffen for 15 år siden, og tidsrummet overskrider samtidig dens anbefaling for, hvor lang tid det »bør tage« at slå dømte ihjel – 11 minutter.

Europæiske anfægtelser

Hvad er der sket? Svaret kommer fra Europa. I årtier har amerikanske stater indkøbt de dødelige medikamenter hos os, mestendels i form af et bedøvende middel, oftest sodium thiopental, et andet middel, der forårsager lammelse, pancuronium bromid, og endelig potassium chlorid, der forårsager hjertestop.

Men i 2011 satte Europa-Kommissionen en stopper for indkøbene (se boks til venstre), og siden har USA’s stater med noget, der ligner panik forsøgt at skaffe sig medicinen – som det egentlig er – på anden vis. Indkøbene er ikke koordinerede. Colorado foretrækker for eksempel at betale kontant for at undgå registrering. Ni stater – herunder Arkansas, Georgia, Oklahoma og South Dakota – har besluttet sig for at holde deres leverandørers navne skjult for offentligheden. Rygterne går i de amerikanske medier om forsøg på at købe giftstofferne andetsteds. Indien bliver ofte nævnt. Siden 2010 har 15 ud af de 32 stater, der fortsat har dødsdomme på programmet, ændret deres cocktail af medikamenter.

Debatten har også en juridisk base. For der står i den ottende tilføjelse i USA’s forfatning, at straffe ikke må være »umenneskelige og usædvanlige« – hvilket det er svært at påstå, at de nyeste tildragelser ikke er.

Præsident Obama blandede sig da også efter Clayton Locketts død, som han kaldte »uværdig«. Obama bad sin justitsminister, Eric Holder, om at iværksætte en undersøgelse af, hvordan dødsstraffen bliver administreret. Og mens lovgiverne diskuterer, har politikerne i Missouri, Virginia og Wyoming påbegyndt en debat, som de fleste nok ville have forsvoret kunne finde sted i det 21. århundredes vestlige demokratier: Om det ville være mere humant at genindføre henrettelsesmetoder som henrettelsespeletoner eller gaskamre, der var den foretrukne metode i begyndelsen af 1900-tallet.

»Jeg synes, det er mere inhumant at have en person bundet til en stol, mens en læge stikker i dem 10 gange, indtil han finder en vene og derefter står og ser gift flyde ind i en kroppen på den dømte som på en hund, der bliver aflivet end at få bind for øjnene og modtage sin straf ved at blive skudt,« lyder det for eksempel fra lederen af Missouris lovgivende forsamling, republikaneren Rick Brattin.

En stærk lugt af bacon

Ingen har dog diskuteret genindførslen af den elektriske stol, der blev dømt forfatningsstridig af Højesteret i 2008. Elektrochok var indtil da den eneste metode, som blev brugt i staten Nebraska.

Højesteretsdommer William Brennan beskrev i 1994 henrettelsesformen således:

»Fangens øjeæble popper af og til ud og lander på kinderne. Han vil som regel kaste blod op, savle og have ufrivillig vandladning og afføring. Kroppen bliver lysende rød, i takt med at temperaturen stiger, og fangens kød svulmer op. Huden bliver udstrakt og kan briste. Det sker, at der går ild i fangen, og vidner har beskrevet en høj og vedvarende lyd, som minder om den, man hører, når man steger bacon. En sygelig sød lugt af brændt flæsk gennemtrænger henrettelseskammeret.«

En yderligere observation fra Robert H. Kirschner, som var næstkommanderende i byen Cook Countys obduktionskammer i 1991, var, at »hjernen ved obduktionen oftest fremstår kogt«.

Ideen om den humane henrettelse

Men findes der overhovedet noget, der kan kaldes en ’human henrettelse’?

Hængning forsvandt i det 19. århundredes Amerika, og gaskammeret omkring 1920. I 1930’erne henrettede de amerikanske myndigheder i gennemsnit en person om dagen ved hængning, skydning eller den elektriske stol. I 1972 beordrede USA’s højesteret et stop for eksekveringen af dødsstraffen over hele landet, mens dommerne diskuterede, om straffen var forfatningsmedholdelig. Pausen varede i fire år indtil 1976.

Kort tid efter blev staten Oklahomas chefmediciner, dr. Jay Chapman, bedt om at finde en »ny og mere human metode« at henrette dømte på. Og det var just Chapman, som opfandt den dødelige cocktail af de tre førnævnte stoffer, som et flertal af USA’s stater altså benyttede sig af frem til 2011.

Til TIME Magazine, som interviewede ham i april, siger han: »Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg drømt om, at min anbefaling ville sprede sig så vildt, som den gjorde«. Han understreger, at kombinationen i årevis var blevet brugt til at bedøve folk med, men at hans anbefaling forhøjede dosis. Over 1.200 mennesker er blevet henrettet ved brug af tretrinsraketten, der imidlertid blev undersøgt nærmere af videnskabsmænd i 2008. De havde mistanke om, at fangerne måske var i frygtelige smerter, før de døde; men blot var lammede og uden mulighed for at ytre sig.

Den diskussion førte til, at flere stater begyndte at lede efter andre medikamenter, der ville være mere humane, men lige så effektive. Hvilket først ledte til Europa, hvor det italienske firma Hospira imidlertid nægtede at levere sodium thiopental til amerikanske fængsler. Senere førte kritiske artikler i danske medier til, at Lundbeck i 2011 tog den samme beslutning (se boks), mens den tyske producent Fresenius Kabi har stoppet salget af propofol til USA’s fængsler.

Maskeret vold

Det er nok fortsat mest sandsynligt, at USA’s stater vil forsøge at finde mere effektive giftstoffer end at vende tilbage til hængning eller skydning. Men i virkeligheden handler debatten blot om et nymoralsk ønske om at »maskere volden«, siger sociolog Michael Radelet fra Colorado University, som har forsket i dødsstraf i over 35 år:

Efter Clayton Locketts mislykkede henrettelse siger Radelet til lokalavisen The Star, at der var andre metoder, der ville have været langt mere humane, men som man alligevel ikke ville drømme om at indføre:

»Det ville have været mere humant at smide ham ud fra en helikopter fra 10.000 fods højde. Det ville have taget kortere tid,« siger han og konkluderer, at »dødelige indsprøjtninger er det, der har bevaret dødsstraffen, fordi det ser mindre voldeligt ud eller gør volden mindre synlig«.

Og meget tyder på, at det nu er netop det, der er blevet problemet. Med de mindre velegnede gifte, der nu er på markedet, er dødsdommene i USA pludselig blevet mere åbenlyst uciviliserede. Det er et åbent spørgsmål om det i sidste ende vil føre til afskaffelsen af straffen. Eller om markedet vil vide at levere de mere effektive og diskrete giftstoffer, som der pt. er så stor mangel på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

Ja, fy for en modbydelig artikel. Først og fremmest minder den os jo om vores dødelighed (tabu #1). Dernæst minder den os om at de "onde" mennesker der ovre i USA har nogle moralske dilemmaer med at finde en human måde at tage livet af folk på.

Personligt tror jeg hellere at jeg ville have det hurtigt overstået, end at blive spærret inde med en flok frådende voldspsykopater resten af livet, hvis jeg var blevet fanget som biltyv tre gange. Jeg har også nogen gange tænkt over, hvor meget modstander af dødsstraf jeg ærligt kunne være, hvis offeret for forbrydelsen var en som stod mig nær. Jeg plejer at sno mig ud af det dilemma ved at bringe justitsmord ind i problematikken. Det er ikke så svært, efter at DNA analyser har vist, hvor mange uskyldige der sad på dødsgangene rundt omkring.

Hvis man død og pine vil tage livet af folk, er de metoder man benytter nu, som artiklen på fæleste vis eksemplificerer, dybt inhumane. Det ville f.eks. være langt mere humant at sprænge den dømte i luften, men for det første sviner det jo helt vildt på de omkringstående vidner mm., og for det andet fjerner man illusionen om at man lader den dømte "sove stille ind".

Menneskets moral er nogle gange en svær dims.

Helge Rasmussen

Med guillotinen tager det mindre end et sekund at aflive folk.

Andreas Prætorius, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Når man kapper hovedet af mennesker, på den ene eller på den anden måde, fungerer hjernen stadigvæk i et stykke tid. Der findes sågar et bizart eksperiment, hvor en læge aftalte med den dømte at vedkommende skulle blinke på kommando efter halshugningen. Det virkede "fint"…

http://en.wikipedia.org/wiki/Guillotine

(afsnittet "Living heads")

En tur i guillotinen er derfor også temmelig barbarisk.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Kan de ikke bare drukne deres dødsdømte, indtil de dør af det er det jo kun moderat fysisk pres. Eller går den kun på Guantanemo.

Lise Lotte Rahbek

Helge Rasmussen
Ja. Men det er svært at associere 'human' og 'ikkevoldelig' og 'ublodig'sammen med en guillotine.
Det er vist der dilemmaet ligger.
Henrettelser er aflivning af mennesker - om det foregår ved skydning, drukning, stik, gift eller afhugning af hoveder.

lars abildgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Helge Rasmussen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det er naturligvis en helt utopisk tanke ikke at slå dem ihjel, så experimenter med "det gnidningsløse knald" vil sikkert fortsætte

Claus E. Petersen

Personligt syntes jeg også at guillotinen er hensigtsmæssig, netop fordi at den er så hurtig og smertefri.
Jeg tror at det grundlæggende problem ved at anvende guillotinen bliver tydeligt i det øjeblik at bødlen løfter det afhuggede hoved op af kurven og præsenterer det for alle tilskuerne, heriblandt familiemedlemmer til den henrettedes ofre.

Morten Balling

@Claus

De ca 10-15 sek, hvor dit hoved efter afhugningen stadig er ved bevidsthed må være ret skræmmende, når du falder ned i kurven, og du kan se din afhuggede krop ligge tilbage på guillotinen. Det vil jeg hverken kalde hurtigt og smertefrit.

Og så er der det groteske paradox med at: Du må ikke slå ihjel. Gør du det, slår vi dig ihjel, for vi må godt.

Claus E. Petersen

@Morten Balling

Det er en myte at hjernen faktisk fungerer efter afhugning af hovedet.
Myten er gentaget så længe at den nu er at sammenligne med et husgeråd.
Jeg vil tilstå at jeg ikke kan referere til dokumenteret forskning på området.
Alt hvad jeg har læst peger dog på at afhugning af hovedet ved nakken ikke blot afbryder blodomløbet men også skaber en "stress tilstand" for hjernecellerne der i det sidste par sekunder sikrer at hjernen er fuldstændigt bedøvet, nærmest i en form for totalt chok.

Claus E. Petersen

Hvad angår ideen om at den "kristne hvide vesterlænding" offentligt forsager drab men dog accepterer statsautoriserede mord er en myte.
Kristne har altid accepteret dødsstraf.
Jesus sagde, lidt floromvundet, at de synder vi begår her på jord skal straffes her på jord.
De synder vi begår imod gud skal straffes højere oppe i systemet.
M.a.o.
At frarøve et menneske guds gave (livet) er helt i orden, men du bliver straffet efter dette liv, for i dette liv er er ingen straf (fra vorherre altså).
Man kan så syntes at det er et problem at så få mennesker syntes at bryde sig om muligheden for straf i det hinsides, men sådan er vi jo indrettede.

Morten Balling

@Claus

Det med de "levende hoveder" er heldigvis et emne, der ikke er forsket så meget i. Blandt læger er der ikke consensus. Det "bedste" eksempel på et levende hoved er Henri Languille, som jeg linker til højere oppe. Min pointe var egentlig bare at man ikke er sikre, og at guillotinen derfor heller ikke med sikkerhed kan kaldes hurtig og smertefri, og at der er indikationer af at det er langt fra sandheden.

Det paradox jeg omtaler var ikke ment som en religiøs henvisning, men siden du nu bringer emnet på banen selv:

Jeg blev ikke konfirmeret, og min viden om Biblen har derfor været begrænset. Det prøver jeg pt som ateist/agnostiker at rette op på. I den sammenhæng er det svært ikke at synes, at specielt det gamle testamente er proppet med anvisninger på, hvornår mennesker ikke bare bør, men ligefrem skal slå deres medmennesker ihjel, for noget vi i den vestlige verden betragter som værende forældet nonsens. Her er et par eksempler:

3 Mosebog 20,18 Hvis en mand har samleje med en kvinde med menstruation og blotter hendes køn, har han blotlagt hendes kilde, og hun selv har blottet sit blods kilde. De skal begge udryddes fra deres folk.

3 Mosebog 21,9 Hvis en præstedatter vanærer sig ved at bedrive hor, er det sin far, hun vanærer. Hun skal brændes.

5 Mosebog 22,21 skal man føre pigen hen foran døren til hendes fars hus, og byens mænd skal stene hende til døde, fordi hun har begået en nedrighed i Israel ved at bedrive hor i sin fars hus. Du skal udrydde det onde af din midte.

Der er ufatteligt mange steder, hvor det gamle testamente påbyder stening, brænding og diverse andre modbydelige ting. Hvis du spørg mig, trænger den bog til en grundig revision. Alternativt vil jeg forbeholde mig ret til at mene at kristne og jøder er ligeså langt ude i hampen, som islamister der hugger hovedet af folk i guds navn og lægger en video på nettet.

Nu kunne man indvende at mange kristne ikke mener at man skal læse biblen så bogstaveligt, men i videnskaben kaldes det "cherry picking", og det er fy-fy. Derudover tror jeg at ham, hvis navn man ikke må udtale, vil tage den slags ret ilde op. Han er iflg det gamle testamente ikke karrig med selv at tage livet af folk for bagateller, såsom at se sig tilbage.

For mig at se vil en grundig revision af Biblen iøvrigt også gøre at tanken om noget hinsides vil blive lidt svær at holde fast i, og så er vi tilbage til det jeg kaldte Tabu #1: Vores dødelighed.

Helge Rasmussen

Hvis jeg skulle henrettes og selv fik lov at bestemme på hvilken måde, ville jeg foretrække guillotinen, ifølge Wikipedia, maksimum 5 sekunders bevidsthed, derefter sort skærm.

Morten Balling

@Helge

Ja, det lyder i hvert fald mindre fælt end den elektriske stol. Specielt i de tilfælde, hvor den ikke virker første gang.

I gamle dage benyttede man virkeligt modbydelige metoder til at henrette mennesker. Hjulet (nedefra), hudfletning, kogning, stegning og alt muligt andet barbarisk stads. Gerne offentligt, så alle kunne se, hvad der ventede en, hvis man skejede for meget ud. Det er virkeligt skræmmende at læse om, hvor barske vi mennesker kan være mod hinanden.

Set i det perspektiv er det måske gået den rigtige vej, men egentlig tror jeg dybest set bare at vi ikke har lyst til at forholde os til emnet. I stedet prøver vi at bilde os selv ind, at henrettelser i hvert fald foregår humant idag.