Læsetid: 10 min.

’Vores ord har ikke den magt, du eller andre tror’

En ung dansk muslim tog til Irak og døde i et selvmordsangreb, 90 andre er taget til Syrien for at kæmpe. 22 af dem har frekventeret en moské på Grimhøjvej 7 i Aarhus. En moské, der har besluttet sig for at deltage i den offentlige debat
Under angreb. Moskeen i det vestlige Aarhus bliver anklaget for at rekruttere unge til krigen i Syrien. Det afviser moskeens ledelse: Vi forklarer de unge, at det strider mod islams regler, siger den.

Under angreb. Moskeen i det vestlige Aarhus bliver anklaget for at rekruttere unge til krigen i Syrien. Det afviser moskeens ledelse: Vi forklarer de unge, at det strider mod islams regler, siger den.

Brian Rasmussen

3. maj 2014

En moské på Grimhøjvej 7 i det vestlige Aarhus er kommet i centrum af den offentlige debat. Den bliver beskyldt for at være en radikaliseringsrede for 22 unge, der er draget i krig i Syrien i Guds navn.

»Pilene peger i retning af Grimhøj-moskéen, og det gør den, fordi det er en salafistisk moské, og fordi de har noget, de kan tilbyde jihadisterne,« sagde Naser Khader i Deadline i sidste uge. Naser Khader har fået flere støtter, efter at 21-årige Victor Kristensen fra Aarhus døde i et selvmordsangreb i Irak. Victor Kristensen var muslimsk konvertit og var ifølge de efterladte blevet hjernevasket i moskeen på Grimhøjvej.

Venstres integrationsordfører Inger Støjberg kaldte for nylig formanden for moskeen »en fej hund« og krævede, at Aarhus Kommune stopper sit antiradikaliseringssamarbejde med moskeen, ligesom Dansk Folkeparti har bedt justitsminister Karen Hækkerup undersøge mulighederne for at lukke stedet.

Bag moskeens mure

Som en refleks rækker jeg hånden frem mod formand Oussama El-Saadi, der står i sin grå heldragt på sit kontor på Grimhøjvej 7, hvorfra han driver den omstridte moské, der udefra ligner en forladt lagerbygning.

Min hånd bliver hængende i luften, Oussama El-Saadi rækker ikke ud efter den. Han smiler bare.

»Jeg giver ikke hånd til kvinder,« siger han med arabisk accent.

Jeg tager den ned langs siden igen og går videre til moskeens talsmand, Muhamed Ahmed. Igen, uden at tænke over det, rækker jeg hånden ud. Denne gang bliver den modtaget.

»Jeg ser lidt anderledes på den slags,« siger Muhamed Ahmed, der er klædt i jeans og T-shirt. Modsat sin formand har han kun skægstubbe. Men for to dage siden var Muhamed Ahmeds ansigt dækket af skæg. »Det korte skæg sender et bedre signal,« siger han.

De rette signaler er på det seneste blevet vigtige for moskeen, som dagligt bliver udspurgt om sin forbindelse til de 22 unge i Syrien og den dræbte Victor Kristensen.

Også Deadline har inviteret Muhamed Ahmed i studiet for at diskutere moskeens virke med Naser Khader.

Her påstår Naser Khader at have fået at vide fra familiemedlemmer til de unge, at en prædikant ved navn Abu Ahmed har holdt foredrag i moskeen.

»Og ham der Abu Ahmed har flere gange sagt, at Osama bin Laden er en helt: ’Jeg elsker ham’,« siger han til talsmanden, som afviser at vide, hvad Naser Khader taler om.

Men efterfølgende fortæller formanden Oussama El-Saadi til Information, at det er en misforståelse.

»Abu Ahmed har besøgt moskeen tre til fire gange i løbet af de seks år, moskeen har eksisteret,« siger han og forklarer:

»Det er Muslimsk Ungdomscenter, der har inviteret Abu Ahmed til at tale for de unge, så det har vores talsmand ikke haft kendskab til. Sådan er det. Alle ved ikke alt, hvad der foregår i moskeen,« siger Oussama El-Saadi og peger dermed på et betydeligt kendetegn ved moskeer. For selv om moskeen er et samlingssted i forbindelse med bøn og fejring af religiøse højtider, har den også decentrale funktioner. Den fungerer som et slags medborgerhus, hvor de lokale kan mødes og diskutere det sociale og politiske liv.

Det gælder også på Grimhøjvej, forklarer Oussama El-Saadi. Det kan være borgerkrigen i Syrien, som der er blevet talt om til fredagsbønnen, eller spørgsmål af mere privat karakter over en kaffe i cafeteriet.

Tro og demokrati

En anden central funktion er undervisning i islams skrifter. På Grimhøjvej er det underorganet Muslimsk Ungdomscenter, der underviser i Koranen, og på plakater i moskeen kan man læse, at der er timer om islam hver weekend. Også på dansk. Det arrangerer også fodbold og andre aktiviteter, men moskeens ledelse er ikke involveret i alt.

Østjyllands politi og Aarhus Kommunes SSP-kontor samarbejder med moskeen med det formål at få rekrutteringen til krigen i Syrien stoppet. Et samarbejde, som både politiet, SSP og moskeen finder frugtbart. Her kom de frem til, at det nok var Muslimsk Ungdomscenter, der var centrum for de unge.

»De kunne se derude, at det var Muslimsk Ungdomscenter, som var arnestedet. Deres ungdomsområde, som vi også mødes med,« forklarer leder af SSP-samarbejdet Toke Agerschou, der planlægger flere debatmøder, fordi »det er vigtigt at bryde isolationen fra samfundet.«

Hverken moskeen eller Muslimsk Ungdomscenter er efter hans opfattelse interesserede i at isolere sig: »De er jo helt vilde efter at debattere og snakke demokrati og tro. Det oplever vi hver gang, vi mødes.«

Politiet og SSP-kontoret er stolte over samarbejdet, som bygger på dialog og åbenhed. Toke Agerschou mener heller ikke, der er grund til at frygte, at moskeen dækker over noget:

»Vi kan selvfølgelig ikke bevise, at de ikke lyver, men det har vi ingen grund til at tro. De har fulgt vores råd og møder altid op.«

Inde på moskeens kontor er også Abu Bakr, der er en af de omkring 30, som er tilknyttet Muslimsk Ungdomscenter. Den unge mand sidder henslængt i den sorte sofa, iklædt sneakers, tætsiddende løbetøj og hue. Han bryder sig ikke om pressen, fordi vi »udstiller folk som ham som mørkemænd«, men han er alligevel gået med til at svare på et par spørgsmål:

— Hvilken rolle spiller Muslimsk Ungdomscenter i, at unge tager til Syrien?

»Vi har ikke noget med det at gøre. Det er deres eget frie valg, og det er ikke os i moskeerne, der påvirker dem. Det er det, de ser på de sociale medier – på YouTube-videoer, der bliver delt på Facebook og alle mulige andre steder. Vi har oprettet Muslimsk Ungdomscenter netop for at få unge – ligesom mig selv engang – væk fra den kriminelle løbebane. For at give dem en anden vej og tilbyde dem noget andet.«

— Hvad mener du om, at de tager af sted?

»Ligesom Oussama også siger, så strider det imod islam. Men problemet er, at rigtig mange unge keder sig. De keder sig så meget, og så ser de alt det, der foregår dernede, og de ser, at ingen i Danmark gør noget ved det,« siger Abu Bakr og skifter emne. Nu er det ham, der har nogle spørgsmål:

»Tror du egentlig selv på noget?«

»Nej, det gør jeg ikke. Men man kan jo aldrig vide,« svarer jeg.

Abu Bakr fortsætter ivrigt med at tale om tro, og han begriber ikke, at de fleste danskere ikke er troende. Oussama El-Saadi deltager i samtalen og forsikrer, at der er håb forude.

»Ahmed Akkari er vildledt, for han har været på rette spor. Men du har bare ikke fundet det endnu.«

SSP-kontoret har også opfordret ledelsen i moskeen til at tydeliggøre over for de unge, at de ikke støtter, at de tager til Syrien.

»Ledelsen har svaret, at den hele vejen igennem har understreget, at det ikke er den rette måde at praktisere sin tro på,« siger Toke Agerschou.

Ifølge Oussama El-Saadi er der helt grundlæggende principper i islam, der strider mod at kæmpe i Syrien. For det første er det en opgave for folk i Syrien eller landene omkring. Derudover skal de unge have tilladelse af deres forældre, og kvinder må slet ikke rejse.

»Vi rådgiver de unge til ikke at tage afsted – både fra talerstolen og ansigt til ansigt. Det strider imod islams regler. Men vi er ikke en myndighed, der kan nægte dem at rejse,« oversætter talsmanden for Oussama El-Saadi, der har bedt om at få lov at tale arabisk i dag, fordi det er et varmt emne, der kræver præcise formuleringer.

»Vi er interesserede i, at Danmark skal være et trygt sted at leve. De fleste er jo vokset op her, har fået børn her, har slået rod her og skal måske leve her resten af deres dage. Vi nægter at blive set på som nogle udskud og acceptere at blive isoleret fra samfundet.

Salafisme og helte

»Folk af min generation er de bedste, dernæst de, som følger efter dem, og så de, der følger efter de sidstnævnte.«

Sætningen er fra en af profetens beretninger, hadither, og er grundlaget for begrebet salafisme. Det betyder, at de kilder, der stod profeten nærmest, er de mest retvisende.

Men i dag har salafisme fået en anden betydning, hvor det bliver forbundet med fundamentalisme, ekstremisme og langt skæg, og derfor vil moskeen ikke bruge begrebet om sig selv.

»Samtlige muslimer i verden er salafister, fordi alle går efter de kilder, der er tættest på profeten, men vi er alle bare muslimer,« siger Oussama El-Saadi og finder en lille gul og krøllet seddel på skrivebordet, som han læser op fra:

»Vi er muslimer, der gerne vil følge profetens vej og prøve at leve op til det.«

Ordene beskriver moskeens tankesæt.

Debatten om moskeen eksploderede, udløste et samråd og fik Venstres Inger Støjberg til at kalde formanden en »fej hund«, fordi han i et tv-indslag på TV2-Østjylland kaldte den selvmordsdræbte Victor Kristensen for »en helt.«

For hvordan kan den samme mand, som siger, at han fraråder de unge at drage i hellig krig også hylde en 21-årig, der netop er død i et selvmordsangreb? Det ser Oussama El-Saadi ikke som et paradoks:

»Vi tror på, at når man går helhjertet ind for en sag – lige meget hvad det er – og dør, hvis det er tilfældet, på grund af sådan en sag, så er man en helt. Det handler om at følge sin tro. Men det er op til Allah at dømme. Vi kan kun sige, at vi tror, at han er en martyr. For intentionen skal også være der, før man er en martyr. Hvis jeg for eksempel drager i krig et sted og dør kun for at få folk til at sige, at ham der er en martyr, så bliver jeg ikke belønnet for det,« siger Oussama El-Saadi.

Guds hus

Klokken er blevet halv to og det er tid til dagens tredje bøn.

Kvinder har et bederum for sig, så jeg står ude i gangen ved bordfodboldbordet og en bunke af forladte sko og betragter de bedende gennem ruderne.

»Allahu akbar ...« Abu Bilals ord runger fra højttalerne i det spartanske bederum, hvor to rækker af mænd knæler med ansigtet mod en ophøjet prædikestol og Mekka.

»Allah er størst, der er ingen Gud uden Allah, og Muhammed er hans sendebud,« betyder de arabiske ord. Abu Bilal reciterer ordene igen og igen og igen. Mændene knæler, rejser sig og knæler igen.

I 1990’erne holdt imam Abu Bilal til i en moske kun otte husnumre nede ad vejen. Den blev oprettet under Ligheds- og Broderskabsforeningen. Oussama El-Saadi var med fra begyndelsen og sad en periode i bestyrelsen.

Den moske blev frekventeret af en ung mand ved navn Slimane Hadj, der efterfølgende blev Danmarks eneste Guantanamo-fange og sidste år blev dræbt i Syrien. Moskeen blev også Ahmed Akkaris indgang til det største islamistiske miljø uden for København, fortæller han i sin nye bog.

Det var her, han mødte imamen Raed Hlayhel, der sammen med Akkari og Abu Laban fra København kom til at styre arbejdet for at eskalere Muhammedkrisen.

Når vi nu står på nr. 7 og ikke nr. 15, er det fordi Oussama El-Saadi i august 2008 brød ud fra moskeen i nr. 15 sammen med nogle andre medlemmer og stiftede »Fonden for den muslimske sammenslutning«, der driver moskeen på Grimhøjvej 7.

Dengang stod der i Aarhus Stiftstidende, at udbryderne var »utilfredse med den moderate linje, som moskeen er slået ind på i de seneste år, oplyser flere kilder i det muslimske miljø.«

Men det er usandt, siger Oussama El-Saadi i dag. Ifølge ham handlede det om, at de ikke kunne få lov at praktisere, som de ville i foreningen på grund af de tilskud, de fik.

Ligheds- og Broderskabsforeningen eksisterer stadig, men moskeen i nummer 15 er fortid. Ud over Abu Bilal og Abu Khaled, som er nu faste prædikanter i den nye moské – dem, der leder eftermiddagsbønnen denne tirsdag – er der ifølge Oussama El-Saadi ingen forbindelse.

»Hvis der var, ville jeg ikke sidde her i dag,« afbryder talsmanden og fortæller, at Oussama El-Saadi kan uddybe:

»Det er helt anderledes. Det er en anden bestyrelse, nogle andre mennesker, en anderledes politik og tankegang. Den åbenhed til politikerne, til samfundet, til politiet og SSP og til jer som journalister. Vi vil gerne være en del af samfundet.«

Men alle har ret til adgang. Både afvigere og unge, der er interesserede i at drage i krig i Syrien:

»Der står ikke nogen vagt ved vores dør. Vi betragter det her sted som Guds hus, som er åbent for alle og enhver. Vi har selvfølgelig nogle holdninger til en masse ting rundt omkring i verden, og det kan vi godt fortælle folk, men om de følger det eller ej, det er op til den enkelte. Vores ord har ikke den magt, som du eller andre tror, den har,« siger Oussama El-Saadi.

Med et buk, og en hånd på brystet bliver jeg ledt ud af moskeen. Denne gang holder jeg hænderne for mig selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

Tænkte jeg det ikke nok! De har rent mel i posen, og medier hetzer bare troende muslimer, lige med hvad...

Forresten, har Østjyllands politi og Aarhus Kommunes SSP-kontor mon også samarbejder med lokale kirker for at modvirke radikalisering og hellig krig?

Peter Ole Kvint

"Forresten, har Østjyllands politi og Aarhus Kommunes SSP-kontor mon også samarbejder med lokale kirker for at modvirke radikalisering og hellig krig?"
Dette er ikke nødvendigt fordi det danske forsvar sender folk på korstog.

odd bjertnes

Det er meget rutinemæssigt, Jan Weis. Var det en privat reklamebetalt kristen prædikant i Udbynedre, Kansas USA der udtalte sig tåbeligt om 'unaturlig sex' eller lign. så skulle du bare se ...
Det skyldes at det er så vanskeligt at tage ind at det eneste alternativ til islam og alt sådan noget religion' som man er imod - er - kristendommen - og den er de imod. Således er den konkrete fysik i den skakmat. Glem ateisme-tralala det sælger ikke i de segmenter.

Odd - hvad taler du om - indsparket er sku bortskaffet - det blev måske ikke opfattet som politisk korrekt - som abonnent på Dagbladet stiller det store krav til skrivekløen - men glem også fornuften og oplysningen - det sælger heller ikke i de segmenter ...

Lars R. Hansen

Peter, hvorfor skulle det ikke være nødvendigt? Og hvilke korstog er det du tænker på?

I Kosovo hjalp danske tropper muslimer mod kristne, i Afghanistan støtter danske tropper et regime, hvis grundlov er islam, i Irak blev en sekulær diktator væltet til fordel for et shiamuslimsk autokrati og i Libyen blev en slags socialistiske og sekulær diktator væltet til fordel for en slags samlingsregering, hvor al-Qaeda-relateret grupperinger er stærkt repræsenteret. Fortæl mig lige på hvis side Danmark deltager i hellig krig?

Torsten Jacobsen

I anledning af de par artikler om Albert Camus, som også forefindes i dagens avis, kan man da forsøge sig med et citat fra slutningen af hans bog, 'Pesten':

...Men der var i hvert fald en af byens borgere, dr. Rieux ikke kunne tale for. Det gælder ham, om hvem Tarrou en dag havde sagt til Rieux: "Hans eneste sande forbrydelse er, at han i sit hjerte har bifaldet det, der betød døden for børn og voksne. Resten forstår jeg, men dette er jeg nødt til at tilgive ham." Det er rimeligt, at denne beretning slutter med at tale om ham, der var uvidende i sit hjerte, det vil sige ensom.

odd bjertnes

Jan Weis er noget du vil have jeg skal forholde mig til ?

Du undrede dig. Du fik en forklaring.
Ikke li' ? Det var trist, men du er velkommen til at argumentere imod hvis du har lyst.
Eller skal vi bare konstatere at du er en del af det problem du selv tog initiativ til at fokusere på ?

odd bjertnes

til Jan Weis' ikke-indspark pt. 2 :
Fornuft og oplysning sælger altid når der er hul igennem til individdet.
Nu skal du ikke frakende muslimer almene menneskelige potentialer
selvom hul igennem på den led er temmelig 'haram' -)

ellen nielsen

For hvordan kan den samme mand, som siger, at han fraråder de unge at drage i hellig krig også hylde en 21-årig, der netop er død i et selvmordsangreb?
Det ser Oussama El-Saadi ikke som et paradoks:
»Vi tror på, at når man går helhjertet ind for en sag – lige meget hvad det er – og dør, hvis det er tilfældet, på grund af sådan en sag, så er man en helt.
Det handler om at følge sin tro. Men det er op til Allah at dømme.

Jeg kommer til at tænke på Halfdan Rasmussens digt/sang: Noget om helte.
http://www.livsceremonier.dk/index.php?id=64

Måske var det på tide, at forlange, at imamer, som er 'præster' i DK,
har en dansk efteruddannelse....