Ordet “bold” har sin oprindelse i det oldnordiske “böllr”. Roden af ordet betyder at “svulme” og er beslægtet med det tyske “Ball” og det engelske “ball”. En bold kan have mange størrelser og indgår i flere af verdens mest populære sportsgrene.
Danmarks nationalsport, fodbold, kan spores tilbage til det antikke Grækenland. Her nævner blandt andre dramatikeren Antiphanes et boldspil kaldet Episkyros (388-311 f.Kr.), der minder en del om nutidens rugby.
Et par hundrede år senere dukker øvelsen “cuju” op i den kinesiske hærs træningsmanual. Cuju betyder noget i retning af sparkebold. Ifølge manualen gælder det om at tyre en læderbold gennem et hul i et silkeklæde, som er spændt ud mellem et par bambusstammer ni meter oppe i luften.
Mange stammefolk har haft deres egne boldspil længe før mødet med den vestlige civilisation. Aboriginerne i Australien har i hundredvis af år forlystet sig med at sparke et oppustet pungrotteskind rundt mellem hinanden. I Nordamerika blev Christopher Columbus og hans mænd de første europæere, der så en vaskeægte gummibold. De lokale stammer brugte dem til spil, der mindede om volleyball og basketball.
I Middelalderengland dystede nabobyer ofte i et primitivt boldspil ved religiøse højtider som jul og påske. Spillet involverede et ubegrænset antal spillere fra begge byer, og formålet var at mosle en oppustet dyreblære frem til et “mål” såsom modstanderbyens kirke.
Cubaneren Albertín Aroldis Chapman de la Cruz, også kendt som det cubanske missil, er indehaver af rekorden for det hurtigste baseball-kast, der nogensinde er blevet registreret i den amerikanske baseball-liga. Boldens fart blev målt til 170,5 km/t under en kamp for Cincinnati Reds.
Der er gode penge i golf. Spørg bare dollarmilliardæren Tiger Woods. Men hvem skulle have gættet, at der også er gode penge i golfbolde? De små hvide kugler kan ende de skøreste steder, og hvis man har energien til at finde, vaske og sælge dem igen, er der penge at tjene. Fænomenet hedder golf ball hunting, og en enkelt golfbold kan indbringe omkring 1 dollar. Ifølge nogle vurderinger forsvinder op mod 200 millioner golfbolde i USA om året, og nogle boldjægere har sat jagten så meget i system, at de både kan leve af det og have indtil flere ansatte.
I dag produceres mange bolde af forskellige kunst- og plastikmaterialer, og der ligger en hel videnskab bag at skabe en bold med den optimale tyngde og luftmodstand. Ind i mellem bliver designet dog lidt for fikst. Ved VM i fodbold for fire år siden beskyldte mange spillere den specialdesignede bold for at være lige så uforudsigelig som en badebold. I år har Adidas produceret bolden “Brazuca”, som angiveligt er mere stabil, til VM i Brasilien.
Boldens mange sportslige anvendelser har givet anledning til en række metaforiske anvendelser af ordet “bold”. »Nu ligger bolden hos dig«, kan man for eksempel sige til en person, som forventes at tage det næste skridt i en social sammenhæng. En travl person kan have “mange bolde i luften”, og hvis en politisk debat drejer sig om personsager frem for politisk substans, kan de debatterende siges at “gå efter manden i stedet for bolden”.
Visse bolde er ikke beregnet til sport. Et eksempel er stressbolden - en lille gummibold, som man klemmer hårdt for at styrke sine fingre og afhjælpe stress.
