Baggrund
Læsetid: 2 min.

Eksamen

[εgˈsæːmən] Substantiv, fælleskøn. Samlet ekstern vurdering af en persons kvalifikationer inden for en given uddannelse, som undertiden fostrer nervøsitet, angst, stress
Der var engang. H.C. Andersens eksamenspapirer fra 1829

Der var engang. H.C. Andersens eksamenspapirer fra 1829

Moderne Tider
21. juni 2014

Ordet eksamen kommer fra det latinske examen, som betyder ’afvejning’ eller ’undersøgelse’ og stammer fra exigere, der betyder at ’prøve’ eller at ’afveje’. Det dækker over en officiel bedømmelse af en persons færdigheder inden for et bestemt fag eller stofområde, som på baggrund af mundtlige eller skriftlige prøver dokumenterer, at personen er egnet til fortsat uddannelse eller kvalificeret til at udføre et bestemt arbejde. I dag bruges det mest om selve akten, den mundtlige eller skriftlige prøve, som en person aflægger som officiel afslutning på et undervisnings- eller uddannelsesforløb.

Eksamener – der i flertalsform både må skrives eksamener og eksaminer – er en central del af folkeskolereformen, der træder i kraft til august. I dag er folkeskolens afgangsprøve ikke en eksamen, der kan bestås eller dumpes til, men står det til politikerne, skal afgangsprøverne fremover have større betydning for optagelse på ungdomsuddannelser. I dag er der i folkeskolen indført prøver og test allerede fra 0. klasse, men det er ikke kun godt. Ordene ’eksamensstress’ og ’eksamensangst’ vandt frem i 00’erne, og ny forskning viser, at elever helt ned til 3.-4. klasse rammes.

»Eksamen er den flittige elevs festdag,« lyder et mundheld, og eksamener kan være morsomme. Især hvis eleven er særligt dygtig eller kreativ. Nogle er imidlertid så kreative, at det i sidste ende bliver meget kedeligt. En gang eller to om året afslører Københavns Universitet således ansøgere i at have snydt med deres adgangsgivende eksamenskarakterer. Strafferammen for dokumentfalsk er op til to års fængsel og otte år i gentagne tilfælde. Af forskellige årsager er antallet af forsøg på snyd faldende og har været det siden 1990’erne, hvor der var mellem otte og ti tilfælde årligt.

I kraft af sin dramatiske natur er eksamen et ofte brugt virkemiddel på film. Den spiller nærmest hovedrollen i film som Eddie Thomas Petersens kortfilm Eksamen og Stuart Hazeldines Exam, men er også et vigtigt element i Det forsømte forår, Den kroniske uskyld, Karate Kid 1, Life of Brian, School of Rock og Harry Potter-serien.

Resultatet af eksamen angives med karakterer på en karakterskala eller blot med ’bestået’/’ikke-bestået’. De fleste bedømmes med 7-trinsskalaen, men sådan har det ikke altid været. Indtil 2006 gjaldt 13-skalaen som officiel karakterskala i Danmark. Karaktererne 00 og 13 var såkaldte undtagelseskarakterer: 00 blev givet, når eleven viste fuldstændig mangel på forståelse af stoffet, mens 13 blev givet for den helt suveræne præstation. Fra midten af 1800-tallet til 1963 var det H.C. Ørsteds karakterskala, der blev brugt. Skalaen opererede blandt andet med ’ug’, topkarakteren, der var en forkortelse for ’udmærket godt’. Kritikere mente, at visse karakterer var misvisende. For eksempel var karakteren ’godt’ udtryk for en temmelig dårlig præstation. 7-trins-skalaen, der bruges i dag, har modsat 13-skalaen ingen undtagelseskarakterer, og trinene er direkte sammenlignelige med den europæiske ECTS-skala. Til gengæld genindfører den begrebet ’negative karakterer’, som anklages for at have demotiverende virkning.

Ikke kun angste og stressramte elever er kritiske over for fænomenet eksamen. Det fremføres, at eksamen ikke nødvendigvis afspejler eksaminandens kvalifikationer, og at eksamenskravene kun udgør en del af kravene i en given uddannelse. Og selve eksamenssituationen, der i sin natur er kunstig, hævdes at fremme nervøsitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her