Baggrund
Læsetid: 2 min.

Højt skum: Halvgamle bonderøve i højt humør

Moderne Tider
14. juni 2014

Om der var livsstilssociologer til stede, skal jeg ikke kunne sige. Men hvis der var, ville de have bemærket slående kontraster ved Københavns to store ølfestivaler, begge afviklet i forrige måned. Og væsensforskellige stemninger.

Ved den hipsteravantgardistiske elitefestival CBC var publikum stilbevidste storbyprofessionelle under 40. Der var en del kvinder og mange udlændinge imellem. Gæsterne var æstetisk sensible individualister og dybt seriøse. Undertiden koncentrerede i sammenbidt grad. For nogen så smagsnydelse ikke ud til at kunne fungere uden pertentlige kameraregistrereringer og notatgrifleri på scorecards.

Når ølentusiasterne inviterer til festival, er klientellet et andet. Så befolkes Tap 1-hallen i Valby af hele flokke af halvgamle bonderøve i højt humør. De sædvanlige besofne jyske drikkebrødre i fodboldtrøjer er uundgåelige. Bodegafolkelighed og samvær er her i højsædet, og næppe mange deltagere følger en stram programmatisk kurs. Den foretrukne metode har i stedet karakter af crawling fra det ene tilfældige ølanker til det næste. En uforpligtende løssluppenhed hersker.

Brygmestrene her gider heller ikke altid udtænke fancy historiefortællinger til produktpræsentationen. Ved flere stande udskænkes således bare guldøl. For så vidt en rimelig okay no nonsense-indfaldsvinkel.

Guld

Festivalens bedste bud på en guldøl var Sandmilen fra Skagens Bryghus, også kendt som Sylvester Guld, fordi den ølglade multikunster Leif Sylvester skal have givet sit besyv med til kompositionen. Med en snaps og det store kolde bord i mormors kolonihavehus vil den guldorange skummende dortmunder-guldøl kunne byde glimrende ind med sin aroma af strå, korn, flødekaramel og strejf af citrus. Der er en vældig god fylde og humlebitterhed i smagen og en angenem sprød og semisød finish.

Dog var de mest interessante indslag på ølentusiasternes uden tvivl de bryg, der på forskellig vis leger med i udviklingen af et særegent nordisk ølsprog. Det erklærede mål er at skabe øl inspireret af den nordiske natur, klima, bryggetraditioner med råvarer, smagsgivere og procesmetoder, som har rod i Norden og er præget af nordisk terroir. Vinderen blev Anders Coisbos Ten, en diset orange pale ale, som brygmesteren har udviklet sammen med Falsled Kro under aromatisering med kvæde og karamelliseret birkesaft. I næsen vælder de florale liljeagtige toner, karamel, nødder, bæraromaer, appelsinbolsje og græs frem. Sødmen i anslaget glider over i nogle mere bitre og ristede smagsnoter, mens mundfølelsen er fløjlsblød og kroppen medium. Kvædeelementet spiller hovedrollen, og gør det originalt og overbevisende. Og terroirelementet: Jo, kvæden er simpelt hen høstet på de sydfynske jorde ud for Falsled kro, hin mangeårige højborg i dansk gastronomi.

Enghø erstatter humlen

Herslev Bryghus har en lignende lokal tilgang til terroirpræg med den forskel, at det er indhøstet enghø fra markerne ud for Bryghuset, der erstatter humlen i den nye Mark-serie, der tæller fire flaskeaftapninger, der får premiere i almindelig handel i dag lørdag. Øllet er gæret to gange – først vildt med høet og herefter med gær. Mark 1 dufter af syren, rabarber og frugthave og cider fra grønne æbler. Skummet svinder dog hastigt. Gæret honning, umoden ananas, orangelikør og tørret papaya fuldender smagsbilledet. Særdeles innovativt. Min skepsis over for projekt nordisk øl er med disse to mesterlige bryg gjort til skamme. Det kan godt være, at det nordiske ølsprog kun famlende er ved at finde sin grammatik, men Herslev og Coisbo famler ikke i blinde, de flakker rundt i den rigtige retning.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her