Baggrund
Læsetid: 18 min.

Lykkelige tanker i et pletfrit sind

Vi lever i optimeringens tidsalder. Intet behøver være, som det plejer. Parforhold, karriere, selve livet. Det hele kan blive bedre. Og hvis man kører sur i processen, kan man altid hyre en coach eller gå til positiv psykolog. Så det gjorde jeg
Moderne Tider
14. juni 2014
Hele min overkrop sitrer af kulde, da jeg sænker skuldrene i havnen. Hurtigt bliver det bedre, og hovedet ryger også under. Ifølge den positive psykologi kan man opnå flere positive følelser ved at lave små vanebrydende øvelser i hverdagen.

Hele min overkrop sitrer af kulde, da jeg sænker skuldrene i havnen. Hurtigt bliver det bedre, og hovedet ryger også under. Ifølge den positive psykologi kan man opnå flere positive følelser ved at lave små vanebrydende øvelser i hverdagen.

Tor Birk Trads

Lars Ginnerup tager imod mig på sit højloftede kontor ved foden af Langebro i det indre København. Han er iført en mørkeblå blazer og en T-shirt med påskriften Feelings are facts. Vi hilser, og han fører mig gennem det aflange kontorfællesskab, hvor han og en halv snes kolleger holder til. Over gaden stavrer en horde af fødder og ankler forbi vinduet. Hernede er der stille. Lars Ginnerup er psykolog, og han skal hjælpe mig.

Vi går ind i et mødelokale for enden af kontoret og smækker døren bag os.

Jeg har på forhånd sendt ham en mail, hvor jeg forklarer mit problem: Jeg føler mig ikke helt lykkelig nok. Jeg har det, som om jeg burde få lidt mere ud af livet. Hverdagen er blevet en trummerum, og jeg føler en tomhed indeni, som ikke vil gå væk. Det er ikke, fordi jeg er direkte ulykkelig. Jeg vil bare gerne have det lidt bedre. Svaret fra Lars Ginnerup lander i min indbakke syv minutter senere, og det lover godt:

... Toptjekket og særdeles perspektivrigt! Den er jeg med på, og du vil blive positivt overrasket over, hvor meget jeg kan gøre for dig hurtigt! Jeg er lige på vej ud ad døren, men vender tilbage i morgen ...

De venligste hilsner

Cand.psych. Lars Ginnerup, prisbelønnet ekstern lektor (CBS)

Det var i fredags. Nu er det mandag, og vi har sat os ned for at tale om, hvad han kan gøre for mig. Det er ingen tilfældighed, at jeg har kontaktet lige netop ham. Lars Ginnerup er nemlig en slags ekspert i lykke. Som flere andre danske psykologer og coaches er han en del af en bølge kaldet »positiv psykologi«, der i de seneste år er skyllet ind over danskernes problemløsning. Til stor bekymring for nogle og begejstring for mange andre.

Jeg har fundet Lars Ginnerup gennem hans hjemmeside Lykkeklinikken.dk, som han driver ved siden af sit arbejde i konsulentvirksomheden cph:learning. Lykkeklinikken tilbyder blandt andet en »mærk- og målbar ØNSKESTART PÅ LYKKEJAGT, dvs. udvidet & skærpet bevidsthed om dit lykkeniveau og -potentiale for 5.000 DKK!«

Lars Ginnerup arbejder med det, han kalder styrkebaseret coaching. Han fortæller mig, at vi skal finde ind til mine personlige karakterstyrker, og jeg skal lære at bruge dem mere bevidst i hverdagen. Denne styrkeorienterede tilgang udspringer af et forskningsfelt, der er kendt som positiv psykologi, og Lars Ginnerup betragter sig selv som en af landets førende eksperter på området.

»Alt, hvad jeg kommer til at fortælle dig, er evidens- og erfaringsbaseret,« siger han og anslår, at han har en succesrate på omkring 95 procent, når det handler om at hjælpe folk med at forandre sig til det bedre.

Men før jeg for alvor kan begynde at blive et lykkeligere menneske, skal jeg tage en test på nettet. Et spørgeskema med 120 spørgsmål, der vil vise, hvor højt jeg scorer på 24 forskellige »globalt tidløse karakterstyrker«, forklarer han. Testen vil afsløre mine ’signaturstyrker’, som jeg skal udnytte for at blive et lykkeligere menneske.

Vi aftaler, at jeg kan tage testen den følgende dag og sende ham resultatet pr. mail. Jeg cykler derfra opløftet, men også en smule skeptisk. Solen står skarpt over Rådhuspladsen. Kan jeg virkelig blive lykkeligere af at tage en test?

Ressourcer og potentialer

Positiv psykologi er et forholdsvist nyt felt inden for psykologien. Den blev populært sagt grundlagt af den amerikanske psykolog Martin E.P. Seligman under en tale for den amerikanske psykologforening i 1998. Her forklarede han, at psykologien siden Anden Verdenskrig havde fokuseret for ensidigt på menneskers svagheder og psykiske sygdomme. I mellemtiden havde psykologerne glemt også at fokusere på menneskers styrker, dyder og positive tilstande, mente han.

Siden er en bølge af forskning og kurser i positiv psykologi skyllet henover USA og siden Europa. Positiv psykologi kan som forskningsfelt bedst beskrives som et paraplybegreb for psykologisk forskning, der undersøger de optimale forhold for menneskelig trivsel, ressourcer og potentialer.

Hvordan skal man overhovedet definere lykke? Når forskere inden for positiv psykologi undersøger, hvad der gør folk lykkelige, defineres den typisk som en bevidsthedstilstand eller en følelsesmæssig højdepunktsoplevelse.
Hvordan skal man overhovedet definere lykke? Når forskere inden for positiv psykologi undersøger, hvad der gør folk lykkelige, defineres den typisk som en bevidsthedstilstand eller en følelsesmæssig højdepunktsoplevelse.
Tor Birk Trads

Meget af forskningen er blevet populær i erhvervslivet, hvor erfaringerne fra den positive psykologi bliver brugt som managementværktøj. Også coaching- og selvudviklingsbranchen har været hurtig til at omfavne den positive psykologi.

Det var blandt andet derfor, Danmarks Pædagogiske Universitet, som i dag er et institut under Aarhus Universitet, i 2011 valgte at oprette en masteruddannelse i positiv psykologi.

»Det vælter ind over os under alle omstændigheder,« forklarer faglig koordinator Nina Tange.

»Enten kan man så bare lade konsulenterne køre det løb. Eller også kan man tage den videnskabelige vinkel, når der nu findes så meget videnskab på området. Vi prøver at akademisere positiv psykologi, så folk rent faktisk kender til den forskning, der er, når de kommer ud og praktiserer det på arbejdspladserne.«

Ifølge Nina Tange er det i øjeblikket den mest søgte masteruddannelse på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

»Folk er virkelig nysgerrige omkring det her,« siger hun.

Ingen panik

Tirsdag eftermiddag sidder jeg foran min computer på arbejdet, da en mail fra Lars Ginnerup tikker ind. Tidligere på dagen har jeg taget den karakterstyrketest, han fortalte mig om i går, og sendt ham resultatet. Det ser ikke godt ud:

Hej Sebastian,

Efter at have set på dit styrketestresultat, forstår jeg fuldt ud dit ønske om at blive lykkeligere, for der er mildest talt plads til forbedringer. Jeg kan gøre så meget for dig hurtigt, mærk- og målbart, at jeg vil foreslå, at jeg overleverer de gode og sikre greb om tilværelsen, som du øjensynligt (som så mange andre) lever i ’ulykkelig uvidenhed’ om, på et lynkursus nu på torsdag kl. 13:15 og to en halv time frem (i cph:learning, 1. sal). Det er jo slet ikke sådan at forstå, at du skal gå i panik; men jeg ved præcis, hvad jeg vil gøre for dig, og synes, at vi skal springe interviewet over (bortset fra et par vigtige spørgsmål) og straks rykke i aktion!

Styrketesten går ud på, at man erklærer sig enig eller uenig i 120 udsagn a la »jeg er et åndeligt menneske«, »jeg bærer sjældent nag«, »jeg oplever en følelse af værdsættelse hver dag« eller »jeg vågner med en følelse af begejstring over dagens muligheder«. Resultatet har jeg fået tilsendt som en personlig rapport med et billede af et bjerglandskab på forsiden og titlen Discover your best self.

Det viser sig, at jeg scorer højt på karakterstyrker som dømmekraft, humor, udholdenhed og perspektiv. De er blandt mine såkaldte signaturstyrker. Helt i bunden ligger til gengæld min evne til at føle taknemmelighed, livslyst, kærlighed og håb. Det er måske overraskende for Lars Ginnerup. Men jeg kender efterhånden mig selv. Jeg surfer sådan lidt på overfladen af mit eget følelsesliv. Betragter det på afstand. Sådan er jeg bare.

Men kan jeg virkelig være tilfreds med det? Jo mere jeg tænker over det, des mere tragisk forekommer det mig at skulle leve et helt liv med følelserne holdt ud i strakt arm på den måde. Jeg bliver nødt til at give det et forsøg.

Det lykkelige liv

Det er ikke alle, der mener, at den positive psykologi er det rette sted at søge hen, hvis man vil være lykkelig.

Rasmus Willig, sociolog og studieleder for socialvidenskab på RUC, mener, at udbredelsen af den positive psykologi kommer i naturlig forlængelse af, at vores samfund er blevet mere individualiseret. Jo mere individualiserede vi bliver, des mere begynder vi at arbejde med os selv, forklarer han.

»Vi gør os selv til objekt for, at vi kan udvikle os. Og positiv psykologi byder sig til som videnskaben om det, der fungerer eller gør folk lykkelige,« siger han.

Rasmus Willig mener imidlertid, at lykken er mere et sociologisk fænomen end et individuelt et. Positive psykologer henviser for eksempel ofte til, at optimister lever længere. Men det skyldes i høj grad deres uddannelsesniveau, økonomi og familiemæssige baggrund, mener Rasmus Willig. Derfor er selvudvikling ifølge ham en disciplin, der er forbeholdt den privilegerede klasse.

»Man kan søge indad, alt det man vil. Men hvis de strukturelle mulighedsbetingelser ikke er til stede, så kan man jo søge i en evighed, uden at man kommer nogen steder hen,« siger han.

Mens den positive psykologi har vundet udbredelse i akademiske kredse såvel som blandt alverdens coaches og konsulenter, er den videnskabelige debat om positiv psykologi blevet hårdere. Kritikere anser det stadig for at være et kontroversielt forskningsområde, og den positive psykologi er blevet påduttet prædikater som ’smiletvang’ og ’positivitetsfascisme’.

Psykologiprofessor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet er en af de forskere i Danmark, der har været mest kritiske over for den positive psykologi. Han mener sådan set ikke, at der er noget galt med selve forskningsområdet. Problemet er, når forskningen bliver oversat til praksis og for eksempel bliver inkorporeret i medarbejderudviklingssamtaler eller positiv pædagogik i skolerne.

»I den oversættelse bliver det tit en meget individualiseret praksisform, der handler om at gøre den enkelte ansvarlig og optimere den enkeltes muligheder for udvikling og selvrealisering,« mener Svend Brinkmann.

Ifølge ham er det et udtryk for en generel tendens i samfundet til, at alting skal effektiviseres og optimeres. En tendens, han mener, kan være direkte usund. Flere og flere bliver i dag ramt af stress, angst og depression. En udbredt fortolkning af den udvikling er, at vi aldrig får lov at stå stille og hvile i os selv.

»Den her lykkejagt eller optimeringsjagt kan risikere at virke kontraproduktivt, på den måde at vi bliver mindre lykkelige af, at vi hele tiden skal jagte lykken,« mener Svend Brinkmann.

Og hvordan skal man overhovedet definere lykke? Når forskere inden for positiv psykologi undersøger, hvad der gør folk lykkelige, defineres den typisk som en bevidsthedstilstand eller en følelsesmæssig højdepunktsoplevelse. Men i stedet for at kalde det for ’lykke’, er det måske mere rigtigt at kalde det for »oplevet, subjektivt velbefindende«, siger Svend Brinkmann.

»Og det kan godt være, at man kan få mere oplevet, subjektivt velbefindende, hvis man går til en psykolog og siger, at man gerne vil have det. Men er det så lykken?«

Jeg spørger ham, om han tror, jeg vil blive et mere lykkeligt menneske med de værktøjer, Lars Ginnerup vil give mig. Han klukker lidt.

»Nej, jeg tror ikke, du vil blive mere lykkelig. Jeg tror måske, du vil kunne arbejde mere effektivt, og måske vil det skabe momenter af tilfredshed med din egen indsats. Men jeg vil reservere begrebet lykke til andre aspekter af tilværelsen end dem, man kan opnå på den måde.«

Et sjældent tilfælde

Lars Ginnerup tager imod mig i mødelokalet på første sal. Det er torsdag klokken 13.15, og vi går lige til sagen.

»Det bliver meget intensivt,« siger han og gestikulerer med begge hænder.

Der stråler en rastløs intensitet fra hans blik. Lars Ginnerup er ren energi. Fra sit kropssprog til det spraglede tøj og den anekdotespækkede talestrøm. Han er en god reklame for sig selv.

»Jeg har et fuldstændig klart billede af, hvad jeg gerne vil give dig med hjem,« erklærer han.

Han fortæller mig, at mine testresultater har gjort ham alvorligt bekymret for min indre balance og min evne til at opbygge medmenneskelige relationer. Vi sætter os ned ved et bord, og han blæser mine testresultater op på væggen ved hjælp af en projektor. Han forklarer, at der er fem karakterstyrker, som i særlig grad forbindes med følelsen af lykke. Alle fem ligger i bunden for mit vedkommende. Lars Ginnerup forstår ikke helt, hvad der kan være galt med mig.

»Det er meget sjældent, at de alle fem ligger helt i bunden. Jeg gætter på, at det er én promille af mine kursister. Men det betyder også, at du har et kæmpe potentiale,« siger han.

I stedet for at tage udgangspunkt i mine styrker, vælger Lars Ginnerup derfor, at vi skal tage udgangspunkt i mine svagheder. Som dog ikke hedder svagheder, men »mindre udviklede styrker«. Jeg er sandsynligvis også pessimist, mener han. Det findes der også en kur mod.

Over de næste tre timer gennemgår vi, hvad jeg skal gøre for at træne mine mindre udviklede styrker.

For det første skal jeg begynde, hver aften at føre dagbog over tre positive ting, der er sket i løbet af dagen, og samtidig skal jeg reflektere over, hvad årsagen var til, at tingene skete. Det vil gøre mig mere taknemmelig, og jeg vil kunne mærke resultater allerede efter en uge, forudsiger Lars Ginnerup.

For det andet skal jeg en gang om ugen gøre noget, jeg normalt ikke ville have gjort. Det kan bare være en lille ting, og meningen er, at det skal skærpe min nysgerrighed.

For det tredje skal jeg indimellem kontakte en person, jeg holder af, men sjældent taler med, og spørge vedkommende, om der er sket noget godt i løbet af ugen. På den måde skal jeg blive bedre til at opbygge relationer til mine nærmeste. Jeg kan også skrive et brev til en person, der har betydet meget for mig, aftale at mødes med vedkommende og læse brevet højt som en overraskelse. Det vil give mig en øget lykkefølelse i helt op til en måned, forklarer Lars Ginnerup.

Det sidste, vi skal have styr på, er min pessimistiske indstilling til tilværelsen. Lars Ginnerup mener, at jeg bekymrer mig for meget. Det er en analyse, jeg hurtigt tilslutter mig. Jeg har været bekymret, lige så længe jeg kan huske. Det er min natur, føler jeg.

Jeg bekymrer mig om fortiden, fremtiden, nutiden, mit studie, min karriere, mit kærlighedsliv, mit udseende, min økonomi, klimaet, Kina, kræftfremkaldende stoffer og en tidlig død. Jeg er bekymret for ikke at slå til. Bekymret for ikke at leve op til andre menneskers forventninger og i særdeleshed mine egne. Jeg er bekymret for, om jeg bekymrer mig for meget, og det er i sig selv bekymrende for ikke at sige lettere deprimerende.

Lars Ginnerup foreslår følgende: »Du skal tænke som en advokat.«

Hver gang jeg mærker en pessimistisk tanke komme snigende, skal jeg anfægte bevisets stilling og overveje alternative forklaringer i stedet for altid at antage det værst tænkelige. Endelig kan det hjælpe, hvis jeg begynder at sætte tingene lidt i perspektiv, mener Lars Ginnerup.

Selv har han brugt snart 10 år på at blive et mere optimistisk menneske. I 2005, da han opdagede positiv psykologi, var hans lykkeniveau lige omkring tre på en skala fra ét til ti. I dag ligger han stabilt på en otter, siger han. Det tog ham et halvt år at nå dertil.

»Du skal indse, at du har et valg, og at du bare er blevet trænet til at være pessimist.«

Plads til kritik

Ebbe Lavendt er leder af virksomheden Center for Positiv Psykologi og er sammen med Lars Ginnerup en del af Positiv Psykologi Netværket, som han selv har oprettet. Han er også i gang med en ph.d. om coaching ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Ifølge ham er en stor del af kritikken fra Svend Brinkmann og Rasmus Willig forfejlet. Kritikerne har ikke sat sig ordentligt ind i stoffet, mener han.

»Det, de har gang i, er ofte sådan en lidt letkøbt, overfladisk kritik, hvor de fremmer deres egne kæpheste, og så bruger de positiv psykologi som prygelknabe,« siger Ebbe Lavendt.

Blandt andet er han ikke stødt på nogen beviser for, at det kan være direkte usundt at forsøge at optimere sin lykke.

»Det er rigtigt nok, at man kan blive mere depressiv af at gå og gruble. Grublerier kan forværre en depression. Men det har jo ikke nødvendigvis noget med lykkeforskning at gøre,« siger Ebbe Lavendt.

Sociologen Rasmus Willig fra RUC har interviewet medarbejdere på arbejdspladser, hvor ledelsen har ladt sig inspirere af positiv psykologi. Ifølge ham kan det, trods gode intentioner, blandt andet medføre, at medarbejderne føler, de er nødt til altid at udtrykke sig i positive vendinger og undertrykke kritik.

»Det vil i værste fald sige, at det kan føre til selvcensur hos flere, fordi man bliver bedt om at fokusere på potentialet og mulighederne i stedet for problemer og kritisable forhold, altså noget som kunne opfattes som negativt,« siger Rasmus Willig.

Heller ikke det er Ebbe Lavendt enig i. Han advarer mod at blande positiv psykologi sammen med fænomenet positiv tænkning. Forskning viser tværtimod, at folk præsterer bedst i grupper, hvor der også er plads til kritik, forklarer han.

»Der er ikke nogen forskere, der anbefaler, at man ikke må udøve kritik på en arbejdsplads,« siger Ebbe Lavendt.

Han medgiver, at nogle ledere måske tager et kursus i positiv psykologi og efterfølgende tror, at nu må ingen brokke sig. Men det har intet at gøre med positiv psykologi, understreger han.

Stemningen mellem den positive psykologis kritikere og fortalere er anspændt. En enkelt af kilderne til denne artikel ringer mig op og truer med at gå til min chefredaktør, da jeg sender et kritisk spørgsmål via mail. En anden har indledningsvis ikke lyst til at stille op til interview og kalder den anden part for »charlataner«. Stort set alle kilder i artiklen har desuden ønsket at få sendt deres citater til godkendelse, og en enkelt har ønsket at læse hele artiklen igennem for faktuelle fejl.

Hverdagens små glæder

Ebbe Lavendt tror ikke, jeg får svært ved at opnå mere lykke med positiv psykologi. Udfordringen bliver ifølge ham at vedligeholde resultatet, da positive følelser er »som dug for solen«.

Min cykel rasler hen ad brostenene på Islands Brygge. Det er blevet weekend, og jeg har taget Lars Ginnerups råd til mig. Siden torsdag har jeg ført dagbog over hverdagens små glæder. Jeg har løbet en tur i Frederiksberg Have og ringet til min farmor, som jeg ikke taler med så tit. Hun blev glad for, at jeg ringede, og jeg blev glad, fordi hun blev glad. Selv om hun blev lidt forvirret, da jeg spurgte hende, om der var nogen gode nyheder fra den forgangne uge. Hvad skulle det dog være?

Nu er jeg på vej ned for at tage en dukkert i havnen. Det gør jeg heller ikke så tit. Jeg ranker ryggen lidt og håber, at jeg kan finde en flig af lykken ved at bryde med hverdagens rutiner, som Lars Ginnerup har lært mig. Pludselig hopper kæden af min cykel, og pedalerne kører i tomgang. Jeg er tæt på at nedsmelte. Men jeg besinder mig og prøver at sætte tingene i perspektiv. De fattige børn i Afrika har større problemer end det her, fortæller jeg mig selv og hopper ned for at sætte kæden på plads.

I samme øjeblik blæser selve siddepuden på min saddel væk. Den har siddet løst i nogle uger og vælger netop dette tidspunkt at blæse væk på. De små børn i Afrika begynder at flimre lidt. Du har et valg, tænker jeg. Du har et valg.

Med olie på fingrene kravler jeg ned i havnen og begynder at plaske rundt. Jeg er normalt ikke den store svømmer. I folkeskolen fik jeg 50-metermærket, og det var kun, fordi jeg snød. Vandet er koldt, men min krop vænner sig hurtigt til det. Jeg svømmer frem og tilbage i et par minutter. Solen glitrer i vandet, og jeg bliver langsomt overstrømmet af en følelse af lethed ved tilværelsen. Jeg tilgiver min cykel, klatrer op igen og tørrer mit hår.

Et par unge mænd har lagt sig i græsset bag mig. »Det her er sgu the life,« siger den ene til den anden. Jeg ved ikke, om det skyldes solen, vandet eller de meget stærke vitaminpiller, jeg er begyndt at spise på det seneste. Men jeg er tilbøjelig til at give ham ret.

Hver gang en pessimistisk tanke trænger sig på, forsøger jeg at feje den væk med et positivt alternativ. Det er en del af en kognitiv terapimetode, som den positive psykologis fader, Martin E.P. Seligman, blandt andet har arbejdet med.

Hver gang en pessimistisk tanke trænger sig på, forsøger jeg at feje den væk med et positivt alternativ. Det er en del af en kognitiv terapimetode, som den positive psykologis fader, Martin E.P. Seligman, blandt andet har arbejdet med.

Tor Birk Trads

Sin egen lykkes smed

Meget af den kritik, der bliver rettet mod positiv psykologi, tager udgangspunkt i dens praktiske anvendelse og ikke i selve videnskaben og teorierne bag. En af de eneste herhjemme, der har forholdt sig kritisk til den positive psykologis teoretiske grundlag, er lektor Gerd Christensen fra Institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet.

Ifølge hende hviler den positive psykologis menneskesyn på to søjler: Dels den humanistiske psykologi, som kort fortalt er ideen om, at mennesket som udgangspunkt er et sundt og godt individ, og hvis man bare finder ind til sin egen kerne, kan man også finde ind til lykken. Den anden søjle er en socialkonstruktionistisk forståelse, som i visse aftapninger er beslægtet med neoliberalismen. Ifølge den er vi alle sammen i princippet frisatte til at konstruere os selv, som vi vil, og det er op til os selv at lykkes her i tilværelsen.

»Hvis man er et sundt, raskt og stærkt individ, så kan man vælge at se på de positive ting i tilværelsen fremfor de negative. Og jeg tror godt, at det kan hjælpe den enkelte. Men det kræver, at man har nogle personlige ressourcer med sig, og det er jo ikke alle mennesker, der har det,« siger Gerd Christensen.

Derfor mener hun, at det kan være problematisk, hvis vi begynder at forvente, at alle mennesker har samme evne til at udvikle sig selv og fokusere på det positive.

»Så bliver den enkelte overladt til sig selv, og man ser bort fra, at der er nogle ydre og indre omstændigheder for mennesker, som er forskellige.«

Ebbe Lavendt fra Center for Positiv Psykologi medgiver, at især meget af den amerikanske forskning har fokus på individet. Men der er en tendens til, at mere af forskningen begynder at beskæftige sig med relationer og til dels fællesskaber, og hvordan man kan indrette organisationer, så de tilgodeser menneskelig trivsel.

Desuden er psykologien især en individorienteret videnskab, tilføjer han. Meget af den kritik, der rettes mod den positive psykologi, burde i virkeligheden rettes mod sociologien, mener Ebbe Lavendt, eftersom det er sociologiens opgave at beskæftige sig med fællesskaber.

»Meget af forskningen inden for positiv psykologi er også laboratorieforskning. Det vil sige, at de, der samvittighedsfuldt gerne vil benytte sig af forskningen i praksis, langt hen ad vejen må opfinde den dybe tallerken. Så der er lidt trial and error, men sådan er det på mange områder,« siger Ebbe Lavendt.

Fremtidsdagbogen

Der er gået halvanden uges tid siden mit andet møde med Lars Ginnerup. Hver aften har jeg skrevet tre positive oplevelser fra dagen ned på en notesblok. Jeg har forsøgt at overvinde min pessimisme med mere håbefulde tanker. Jeg har også holdt en fødselsdagsfest for mine venner.

Der har helt klart været momenter af glæde. Øjeblikke hvor jeg har følt en tilfredshed ved bare at være uden at bekymre mig om, hvordan jeg skulle være, eller hvad der kunne gå galt. Jeg har haft det godt. Men jeg tror ikke, man kan kalde det for lykke.

Den glæde, jeg følte i de første dage af min jagt, er så småt aftaget, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg sender en mail til Lars Ginnerup. Min lykkekurve er stagneret, skriver jeg.

»Din indsats er langt vigtigere end resultaterne,« skriver han tilbage og minder mig om, at jeg skal huske at surfe på succeserne og sætte parentes om skuffelserne. Han sender mig også en øvelse, han kalder Fremtidsdagbogen. Jeg skal bruge 20 minutter hver dag i fire dage på at skrive dagbog om, hvordan jeg håber, min nærmeste fremtid vil se ud.

Jeg prøver, og det føles rart at forestille sig en forbedret Fremtidssebastian. Men det er, som om følelsen ikke rigtig forplanter sig ud i kroppen på mig. Måske er positiv psykologi ikke det rette for mig, tænker jeg. Eller måske skal jeg bare give det hele lidt mere tid.

»Du kan næsten kun underdrive din indsats, og at træne dig ud af din pessimisme tager lidt længere tid end 2 uger,« skriver Lars Ginnerup.

Jeg giver mig selv en ny nysgerrighedsopgave for at se, om det kan virke.

Mit vækkeur ringer klokken kvart over tre. Det er bælgmørkt udenfor. Jeg har besluttet mig for at se solen stå op over havet. Jeg cykler ud til Amager Strandpark og stiller mig ved vandkanten. Bølgerne bruser ind over sandet og lander for mine fødder. Luften er kølig.

Et rødt skær kommer til syne i det fjerne og skærer sprækker i skydækket. Jeg bliver stående et par minutter og ser på, mens lyset breder sig over himlen. Vinden føles frisk i mit ansigt. Det er rart. Men er jeg lykkelig? Det virker som hårdt arbejde at nå helt derhen. Måske er det også o.k., tænker jeg og hopper op på min cykel for at køre på arbejde. Måske er jeg helt o.k.

Man kan godt blive lidt gladere af at se tingene fra den lyse side. Det svære er at få følelsen til at vare ved. Forskning viser, at menneskelige relationer og større livsprojekter kan give en mere vedvarende følelse af lykke.

Man kan godt blive lidt gladere af at se tingene fra den lyse side. Det svære er at få følelsen til at vare ved. Forskning viser, at menneskelige relationer og større livsprojekter kan give en mere vedvarende følelse af lykke.

Tor Birk Trads

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Jensen

...og så var der den anonyme zen-munk, som omsider nåede frem til Lyset og med fryd udbrød: "Nu, nu da jeg omsider har gennemskuet Altet og erfaret den Højeste lykke - er jeg lige så meget på røven som altid.".

Karsten Aaen, Niels Mosbak, Ervin Lazar, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Bjarne Nielsen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Tak for den rapport fra selvrealiseringens grænseland.

Rart med en nuanceret beretning, der med et glimt i øjet kommer rundt om både potentialerne og faldgruberne i den positive psykologi.

Med fare for at blive beskyldt for ikke at være positivt nok indstillet, vil jeg dog også tillade mig et lille hjertesuk:

Jeg synes du taler for naivt om 'lykke', og det trækker lidt ned i en ellers glimrende artikel. For du havde da vel ikke forestillet dig (eller fået stillet i udsigt), at positiv psykologi handler om 'lykke', i sådan en evigglad, hovedet-i-en-lyserød-sky-agtig forstand?

Positiv psykologi handler om frekvensen af positive følelser, om taknemmelighed frem for stolthed, accept frem for skam. Om et jeg, der ikke kan finde vedvarende trivsel uden nære relationer til andre mennesker.

På en måde handler positiv psykologi om alt det, vi i skåltaler hævder at anerkende som de vigtigste ting i livet. At den slags indsigt nu åbenbart kræver en selvstændig videnskabsgren, og skal formidles af psykologer og coaches, er både godt og trist. Godt, fordi det i det mindste vidner om en stigende og bred erkendelse af at der er noget vi har mistet af syne. Trist, fordi vi åbenbart lever i en kultur, hvor det vi intuitivt godt ved, så let kan forsvinde eller værdisættes til 0, når først økonomerne og politologerne spiller op til dans.

Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Jakob Silberbrandt, Annika Tiin Nielsen, Karsten Aaen, Per Juul, Mette Olesen, Carsten Mortensen, olivier goulin og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Henning Lögun

Denne evige fokus på alt positivt og afstandtagen til alt negativt, får os som samfund til at misse nogle gevaldige faresignaler. Økonomi, ressourcer, miljø...alt blinker rødt lige nu. Vi burde smide hvad vi har i hænderne og fokusere 100% på de kolossale problemer lige foran os.
Men det lugter for meget af negativitet. Det kræver i øvrigt også kollektivet, og det er jo ikke sjovt når nu det kun er os selv vi vil ha' fokus på.

Niels Duus Nielsen, Michael Madsen, Charlotte Korsgaard, Jakob Silberbrandt, Jens Harder Vingaard Larsen, Mette Olesen, Carsten Mortensen, Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Nielsen, Mette Hansen og Birgitte Gøtzsche anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Cand.psych. Lars Ginnerup, PRISBELØNNET ekstern lektor (CBS) :)

Vibeke Rasmussen, Tino Rozzo og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Jeg må erkende, at jeg er underlig og forstyrret. For jeg har meget svært ved at finde optimismen sådan som verden er ved at udvikle sig til.

- Men som sagt er det nok bare mig, som er underlig.

I øvrigt en fantastisk smuk morgen, at stå op til efter en god nats søvn her klokken 3.52.

Bjarne Nielsen

Jeg sidder tilbage med oplevelsen af en lang og oprigtig artikel fra en seriøs journalist om endnu en af de muligvis platugler, der, sprudlende af dynamisk skuespil, har formået at gøre det til en forretning at gøre mennesker mere positive.

Sidst jeg oplevede en af slagsen begyndte min virksomhed at dyrke begrebet langtidsfriske medarbejdere, men det er efterhånden drevet over igen, efter at man i en række modarbejdersamtaler havde prøvet at spørge folk, hvorfor de ikke havde flere sygedage.

Jens Harder Vingaard Larsen, Karsten Aaen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis man hele tiden skal udvikle sit selv,
sin lykke, tilfredshed og positivitet,
hvordan skal man så nogensinde føle sig god nok?

Laurids Hedaa, Martin Åberg, Michael Madsen, Steffen Gliese, Jens Harder Vingaard Larsen, Sven Elming, Tue Romanow, Mette Olesen, peter fonnesbech, Carsten Mortensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Coached lykke ...hvor fa'en mon kæden hopper af? Nåh, der...Jeg føler mig ikke helt lykkelig nok. Jeg har det, som om jeg burde få lidt mere ud af livet.

Jeg havde en kollega engang, der også hele tiden ville 'optimere' sit liv.

En dag havde han fået lyst til en Fransk Hotdog, og fik så det indfald at forbedre produktet. Pølsen skulle være med baconsvøb. Desværre bliver bacon slimetsejt af miracle whip. For sejt til at kunne bides over, og baconstrimlerne blev sammen med miracel wipen trukket ud af pølsebrødet og klaskede ned af hagen, og mens han stod der, foroverbøjet for ikke at få noget på skjorten, skævede han op, for at se min reaktion. Det kan sgu også blive for meget.

Jens Harder Vingaard Larsen og Per Juul anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Pointen er at de aldrig bliver nok, aldrig godt nok.

Vækst, vækst, vækst.

Freud, som jo nu er håbløst umoderne, og givetvist én af de ansvarlig for den negative psykologi, skrev meget tidligt om menneskers modne forsvar, eller psykologiske mekanismer, rationalisering, humor og sublimering - hvilket vistnok er hovedkomponenterne i den positive branche ... i tilknytning til en mase trækteori. Og his man savner stærkere kritisk refleksion over især sidstnævnte, end ovenstående artikel bidrager med, kan dette udmærkede papir anbefales:
http://dias.kb.dk/downloads/dias:40?locale=da

Jørgen Steen Andersen

Det er billigere og meget bedre at købe Søren Kierkegaards samlede værker.

Steffen Gliese, Flemming Madsen, Mette Olesen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Lise Lotte Rahbek,

Meget overordnet sagt (og dermed også for generaliserende), så opererer denne del af psykologien ud fra en grundforståelse af, at rigtig mange mennesker netop ikke føler sig 'gode nok'. Et forhold, som har en række negative konsekvenser for både individ og samfund. Hele formålet er at hjælpe folk til at indse at de er 'gode nok'. Det gælder altså egentlig ikke om at opdage noget nyt, at finde nye indsigter. Tværtimod handler det om at genopdage noget essentielt: genfinde en accept af sig selv.

Det kan forekomme meget individualistisk og navlebeskuende. Men jeg tror man skal tage med i betragtning, at mennesker der til fulde hviler i en grundlæggende accept af og kærlighed til sig selv (dem er der forøvrigt vist ikke så mange af), ikke har behov for selvhævdelse, stolthed, misundelse eller materielle besiddelser, for at understøtte et skrøbeligt selv.

June Beltoft, Jakob Silberbrandt, Annika Tiin Nielsen, olivier goulin, Karsten Aaen, Per Juul, Dan Johannesson og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Torsten:
Og problemet med at finde integritet, opnå balance og etablere et sundt selvforhold (hvis man skal være så fræk), er at man er fandens afhængig af sin omverden, sine vilkår, sine ressourcer, son ontologi og de politisk-strukturelle forhold, man lever under, i og af.

Peter Jensen

sin ontologi, beklager mit miserable tastatur.

Lise Lotte Rahbek

Peter jensen
Du må godt få mit fejlfri tastatur. Jeg bruger det alligevel aldrig

Jakob Silberbrandt, Jens Harder Vingaard Larsen, Thomas Borghus og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Torsten Jacobsen

Jo men - hvis vi nu bruger artiklens eksempel:
Den hjælp-opsøgende journalist får jo først og fremmest besked om, at han så afgjort mngler points på sin lykkeskala og der er masser af plads til udvikling.
I min verden betyder det, at der vil ligge et helvedes stykke arbejde forude, hvor han altid vil falde igennem og blive skuffet over, at han ikke er mere lykkelig, end han er. For terapeuten er vel forretningsmand og kan nok finde på nye øvelser udi lykkefinding,
så terapeuten kan blive rig (og lykkelig) og føle at han (terapeuten) udlever sit eget potentiale.

Det er fint nok at ville være et gladere menneske.
jeg tror bare ikke vejen dertil er, at opsøge et andet menneske for at få ham til at fortælle, hvornår og hvordan du er glad.

Laust Holst, Sven Elming, Karsten Aaen, Heidi Frier, Tue Romanow, Mette Olesen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Kære Sebastian!
Du er blevet godt, gammeldags SNYDT.
Ham Ginnerup er en gang varm luft, eller som min mormor ville sige: Ingenting hæftet op med roser.
En gedigen gang BLUFF - the American way, you know.

Jeg ved ikke, hvor mange tusind-lapper, du har smidt i hans lommer, men de afrikanske børn, du selv omtaler, kunne nok godt have haft glæde af dem.
Prøv det næste gang, og se om det ikke skulle hjælpe på humøret.

Jens Harder Vingaard Larsen, Karsten Aaen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Hvad er der nu i vejen med bare at tage en pille?

Nanna Wulff M.

Man skal holde sig væk fra folk der blæser sig op med en fin titel så som 'prisbelønnet ekstern lektor' og dernæst lover at de, helt garanteret, kan få lykken til at skinne som en sol i ens sind.

Først --- betal ved kasse et. Så kommen lykken, men kun hvis du gør som jeg siger.

En fin artikel!

Nanna Wulff M.

Må jeg være med i klubben med de miserable tastaturer? Så kommer lykken...

som gammel psykoterapeut med 30 år på bagen, så har jeg set positiv psykologi i ny forklædning hvert 5 år cirka. Først hed det affirmation, så NLP osv osv.
Det er den gode gamle mirakelmixtur på nye flasker hver gang.
hvis livet var så nemt, så havde mennesket fundet ud af det noget før.
Dermed ikke sagt, at man ikke kan gøre meget godt for sig selv og sine omgivelser

jeg elsker den her film om den "postive" tankegang
http://www.wimp.com/positivethinking/

Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Niels Engelsted, Niels Mosbak, Karsten Aaen, Claus Jensen, Heidi Frier, Peter Jensen og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
Mette Olesen

Når man kigger på den situation vi som menneskehed står i lige nu, er der masser af grund til at være pessimistisk og ulykkelig. Udfordringen er, at ulykkelige og pessimistiske mennesker har svært ved at se udveje og finde løsninger, så problemet bider lidt sig selv i halen.

Vi bliver nok nødt til at indse, at vi muligvis har brug for denne positive psykologi/coaching for at få hjernen sat i gear til at blive mere kreativ og ressourceorienteret, så vi kan finde de løsninger, der skal til for at redde menneskeheden. Vi har brug for en helvedes (undskyld mit sprog) masse individer, som er ressourcestærke, glade og energifyldte nok til at se ud over deres egen næsetip og udrette noget, der har indflydelse på andres velbefindende. Et eksempel på denne personlighedstype er Elon Musk, som nok ikke bruger så meget energi på at ærgre sig over det, når kæden hopper af, uanset hvor træls det nu kan være.

Som sociologerne påpeger, er det nok svært at fremelske flere af denne type super-mennesker i samfundet, hvis man ikke vil se på de overordnede problemer. Når selve samfundsstrukturerne er på plads til at tage hånd om sociale/helbredsmæssige udfordringer og hjælpe folk videre til næste niveau i denne konkurrence stat, som vi kalder samfundet, skal de nok få gavn af lidt coaching også.

Nej vi kan ikke alle redde verden alene, men vi kan gøre det sammen, hvis vi har energi til at gå ud i verden og danne bånd og hjælpe hinanden.

Desværre er vores moderne liv og samfundet p.t. designet til at gøre os alle trætte, fede, dovne, grådige, deprimerede, egocentrerede og selvkritiske.

Peter Jensen

"Vi bliver nok nødt til at indse, at vi muligvis har brug for denne positive psykologi/coaching for at få hjernen sat i gear til at blive mere kreativ og ressourceorienteret, så vi kan finde de løsninger, der skal til for at redde menneskeheden."

Endnu en nødvendighedens politik; vi bliver nødt til at coache os til at få hjernen i gear, blive kreative og ressourceorienterede, så vi kan redde os selv fra os selv. Hvormed vi fortsætter med at fjerne os fra os selv - i bestræbelserne på at blive supermennesker, foregangssymboler?

Vi er ikke gode nok. Vi er ikke gode nok. Industrien må hjælpe os til at blive bedre. Amen.

Laust Holst, Niels Mosbak og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Mette Eskelund

Egentlig er det jo helt rimeligt og relevant, at man indenfor psykologien forsker i, hvad der får mennesker til at trives. ( Hvordan man så gør det, kan/skal diskuteres, men det er en anden snak). MEN hvorfor kan det ikke være en komplementær del af den humanistiske psykologi? Hvorfor skal det hedde noget så ideologisk som "positiv psykologi"? Hvor man staks laver splittelse og skaber et modsætningsforhold til noget andet- og bagefter under sig over at der opstår krig. Har ordet "positiv" overhovedet noget at gøre i en faglig/videnskabelig sammenhæng? Ordet er fuldkommen upræcist og kan jo referere til hvadsomhelst- afhængigt af kontekst, afsender og andet. Tænk hvis man indenfor andre fagområder gjorde det: Fx "Positiv matematik, positiv astronomi, positiv sociologi, positiv litteraturvidenskab"- ja, fortsæt selv. Der ville vi jo dø af grin, for det ville være åbenlyst, at man i høj grad var ude i et ideologisk projekt.

Mikael Velschow-Rasmussen, Enrico Smith, randi christiansen, Annika Tiin Nielsen, Martin Karlsson Pedersen, Jørgen Steen Andersen, Mette Olesen, Lise Lotte Rahbek, Torben Kjeldsen, Heidi Frier, Peter Jensen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Verden er en jammerdal fuld af sorg og kvide
næppe har man spist sig mæt, så skal man ud og ....
øv, øv og atter øv!

(An Apple a day keeps the doctor away, prevention is better than cure)

Maj-Britt Kent Hansen

Herregud! Denne artikel - som hen ad vejen vitterlig bliver bedre (Willig og Brinkmann bl.a.), end indledningen tydede på - er jo bare Informations hjælp til dem, der har tænkt sig at deltage i dagbladets i år genoptagne sommerkronikkonkurrence med titlen "Ideen om det lykkelige liv".

Og positiv som jeg er, går jeg selvfølgelig ud fra, at denne - min milde - kritik tåles.

Jens Jørn Pedersen

Accepter dig selv som du er, glæd dig over tilværelsen.

June Beltoft, Laust Holst, Flemming Madsen, Mette Olesen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Opsøg evt. noget ærlig kritik...

Peter Jensen

"Hvor man staks laver splittelse og skaber et modsætningsforhold til noget andet- og bagefter under sig over at der opstår krig."

Måske fordi konfliktorientering i virkeligheden er det underliggende paradigme for den positive psykologi - og fordi man har og havde politisk og økonomisk interesse i at defamere større dele af den eksisterende videnskab. Som Ginnerup ligeud siger, forstår folkene bag bevægelsen den positive psykologi som "videnskaben om det, der fungerer eller gør folk lykkelige". Den positive psykologi ager altså videnskabelig patent på dét, som fungerer - og man må vel regne med at der snart søges patent på 'opfindelsen' i det nye, europæiske patentsystem. Hånd i handske, kunne man fristes til at anføre.

Mette Olesen, Mette Eskelund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jan Mogensen

Vi er nu engang bygget som rutschebaner, livet er fuld af op og nedture, lykke er ikke en opnåelig tilstand men en kort krydsning på kurven, som forhåbentlig normalvis er indstillet på tilfreds. At søge efter at være lykkelig et som en narkoman der ønsker et permanent fiks.

Tue Romanow, Jesper Wendt og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Lise Lotte,

Personligt var jeg løbet skrigende væk i det øjeblik jeg havde læst mailen fra artiklens 'lykke-ekspert'. For mig illustrerer den, og hele den efterfølgende beskrivelse af 'eksperten' og hans metoder, et af de helt store problemer ved instrumentaliseringen af den positive psykologis indhold. Manden tager sig klækkeligt betalt, han sælger en vare. Denne transaktion former, som du også er inde på, hele relationen mellem ham selv og klienten.

Hvad angår det du nævner med, at man jo aldrig bliver færdig, at der er tale om en i princippet uendelig proces, hvor stadig større indsigt er mulig: Ja, det er jo hele pointen. Og ja, det kan sagtens føre til skuffelse, mindreværd, en følelse af at man ikke er god nok. Men så er det fordi udgangspunktet er forkert. Både starten og endemålet for enhver åndelig udvikling, må efter min mening være en accept af sig selv. Det lyder paradoksalt, men er ikke desto mindre sandt. Det er også det jeg mener med, at man skal genfinde sig selv, ikke opdage noget nyt.

Positiv psykologi er, som Karen Helle Grue også er inde på, gammel vin på nye flasker: det er et bud på, hvordan man udvikler sig åndeligt. Hvis man læser litteraturen 'rigtigt', og forstår at sætte tingene i en sammenhæng, så er det tydeligt at der ikke er tale om en 'nem løsning', en kognitiv terapi, som kan læres og udnyttes på et 2-dages kursus hos FOF. Der er tale om en spirituel stræben, en livsindstilling om man vil, som er fuldstændig uhæmmet i sine ambitioner: den hævder, med rette, at der bag dagligdagens 'kognitive slør' venter en anden måde at se livet på. Spørgsmålet er, om man har lyst og mod til at løfte på dette slør.

Kort sagt: Den positive psykologis fremmeste fortjeneste er, at den stiller spørgsmålstegn ved , hvorvidt såkaldt psykisk raske mennesker i deres tanker og handlinger, er i nærheden af at udtømme menneskets potentiale for kærlighed, trivsel, og empati. Svaret er indtil videre et rungende nej. Et nej, som man ikke behøver være psykolog for at se afspejlet i den neoliberale svøbe, som indhyller det meste af verden i disse år.

June Beltoft, Enrico Smith, randi christiansen, Niels Mosbak, Nanna Wulff M., Karsten Aaen, Mette Olesen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Torsten Jacobsen
Jeg har lige haft en 1½ time lang telefonsamtale med en gammel arbejdskammerat/veninde,
hvor mange emner og synsvinkler er blevet vendt og analyseret.

det er helt oplagt, at hovedparten af de mennesker jeg kender til og omgås gerne vil være bedre til at være kollega, ven, moralsk, udøve samfundssind, lytte, formulere sig, nyde nuet.. alt muligt, som man som menneske godt kan være bevidst om, at andre kan gøre bedre end een selv.
For de fleste af os ved vi jo godt, at vi bliver gladere af at være gode til noget og gøre andre glade.

Jeg er selv storkritiker af mange af tidens positive påbud og følelseskontroller,
fordi jeg har opdaget, at når jeg er i dårligt humør (eller mismodig, pessimistisk, sortsynet, etc) hjælper det ikke et dyt at bebrejde mig selv for mismodet.
Tværtimod.
Det går hurtigere over, når jeg bare accepterer og ikke fyrer energi af på at ærgre mig over, at jeg ikke er glad.

Martin Åberg, Tue Romanow, Laust Holst, Mette Eskelund, Karsten Aaen og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Jeg er selv storkritiker af mange af tidens positive påbud og følelseskontroller,
fordi jeg har opdaget, at når jeg er i dårligt humør (eller mismodig, pessimistisk, sortsynet, etc) hjælper det ikke et dyt at bebrejde mig selv for mismodet.
Tværtimod."

Et så negativt ræsonnement river dig ned ad på skalaen, Lise Lotte. Og gør tingene endnu vanskeligere for dig - ja, faktisk risikerer du en selvpåført deroute, hvor du tænker dig ind i elendighed, depression og deprivation. Et kerneeksempel på at lige meget hvad vi som samfund gør for dig, kan du ødelægge det hele på splitsekunder med den forkerte attitude. Det er også derfor, vi må stille spørgsmålstegn ved om velfærdssamfundet ... for slet ikke at nævne den obskure idé om socialisme, ikke bare gør dig en bjørnetjeneste, sumper dig til og passiviserer dig ... og sænker din inde kraft til selvrealisering. Så lad dén diskussion følge vor nye viden om at man selv kan tænke og planlægge, evaluere og prognosticere, sig ind i Lykkeland. Dér hvor mulighederne gror og mønsterbryderen ikke er en oase i ørkenen, men reglen som bekræfter at man kan, hvad man vil. Hvis man blot ønsker (sig det) ærligt og problemløst nok.

Peter Jensen

"Der er tale om en spirituel stræben, en livsindstilling om man vil, som er fuldstændig uhæmmet i sine ambitioner: den hævder, med rette, at der bag dagligdagens 'kognitive slør' venter en anden måde at se livet på. Spørgsmålet er, om man har lyst og mod til at løfte på dette slør."

Hvis dette er en korrekt og substantiel beskrivelse af den positive psykologi, så lad mig tilføje: Vi har adskillige, tusinde år gamle traditioner og praksisser, som bl.a. har til formål at transformere kognitive og emotionelle sløringer (eller tilstande, om man vil) - så den positive psykologi har på dén flanke intet supplerende at tilføre. Dens fokus er derimod særegent, nemlig at der er 'en anden' måde at se og beskrive verden på nemlig den målorienterede, sekventiere(n)de og rationaliserende positivisme. Bemærk singularis; én anden. Jeg tror, du (ufrivilligt) rører ved en centralnerve hér, Torsten Jacobsen.

Lise Lotte Rahbek

Du (I) har ret, Peter jensen
jeg må tage mig sammen, hanke op i mine mundvige, gøre hvad der bliver forventet, stille i geled.
..
:)

Peter Jensen

Og tænke som en advokat, Lise Lotte. Så bli'r du en rigtig ligevægtsgodte.

Mette Olesen

@Peter Jensen
Det kan diskuteres om ikke vi bliver nødt til at sætte barren højere, hvis vi vil have en bedre verden. Hvis vi ikke udviklede os som mennesker, blev klogere og fik adgang til flere fysiske og mentale ressourcer, ville vi ikke være hvor vi er i idag.

Det kan så også diskuteres om der er sket reelle menneskelige fremskridt...Jeg er stor modstander af den transhumanistiske tanke. Jeg er derimod af den overbevisning at empati, optimisme, glæde og tilfredshed er menneskelige egenskaber som kan udnyttes i noget større omfang end vi gør lige nu.

Der findes et uudnyttet, åndeligt potentiale. Hvis det er coaching, NLP og positiv psykologi der skal til for at åbne døren på klem til den åndelige dimension, så kan jeg godt leve med det. Vi bliver jo nødt til at starte et sted.

randi christiansen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Hvis jeg husker rigtigt, blev der i USA for en del år siden, lavet en større undersøgelse, der havde til formål at fastslå hvilke terapeutiske teknikker der havde de bedste resultater.
Man kunne ikke entydigt konkluder noget som helst i retning af hvilke teknikker der virkede bedst, men man kunne konstatere at relationen mellem terapeut og klient, var af meget stor vigtighed.

Jens Thaarup Nyberg

Psyke, er det ikke Platons bud på, hvordan der kom liv i os?

Mads Kjærgård

"oplevet, subjektivt velbefindende"

Ja man behøver bare at åbne dagens aviser, så er den strøget! Men som man kan læse i Asbjørnsen og Moes eventyr, så skal man bare tage til troldebyen og købe sig et par skyklapper og et par stylter! Så får man ikke fødderne i snavset og man kan ikke se alt det onde, kun lige det man har lyst til at kigge på!

Mads Kjærgård

Anbefaler for øvrigt som altid "Spottefuglen" en science fiction historie om en fremtid, hvor det er forbudt at have følelser!

Herdis Weins

Hvis jeg blev mødt af en med en t-shirt, der bar påskriften "feelings are facts", så var jeg vendt om med det samme og LØBET væk.

P.S. Lise Lotte Rahbek - jeg vil gerne låne dit fejlfri tastatur. Så kunne jeg måske komme til at føle mig lidt lykkeligere :-)

Herdis Weins

P.S: "Feelings are facts" kunne stå som overskrift på de fleste af DFs udgydelser.

Vibeke Rasmussen

Hæ! Ja dén med at underskrive sig "prisbelønnet lektor", fik også mig til at studse. Gør man virkelig så'n? Men jeg blev også nysgerrig: Hvilken pris? Jo da, "Den store Undervisningspris – for CyberCoaching på MBA-niveau". Og søgninger på netop denne pris fører alle tilbage til … tataaa: Lars Ginnerup og/eller Lykkeklinikken. I sandhed enestående. ;)

Jakob Silberbrandt, Tue Romanow og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Accepter dig selv som du er, det ville Søren Kierkegaard have sagt.

Claus Jensen

"Den positive psykologis fremmeste fortjeneste er, at den stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt såkaldt psykisk raske mennesker i deres tanker og handlinger, er i nærheden af at udtømme menneskets potentiale for kærlighed, trivsel, og empati."

Torsten Jacobsen: Det er ikke den positive psykologis fortjeneste, men US Army. Deres kursusforløb over to år for at opnå sit fulde potentiale (be all you can be) er også mere realistisk.

olivier goulin

@Mette

Tænk hvis man indenfor andre fagområder gjorde det: Fx "Positiv matematik, positiv astronomi, positiv sociologi, positiv litteraturvidenskab"- ja, fortsæt selv.

Det har man jo rent faktisk. Det kaldes Positivismen.
Ok, måske ikke helt det samme ;-)

/O

Jørgen Steen Andersen

De gamle grækere sagde: kend dig selv.
Søren Kierkegaard sagde: vælg dig selv.
Det første udsagn er passivt.
Efter at geniet havde tænkt sig lidt om, så sagde Søren Kierkegaard, at det et menneske har brug for er en levende, dynamisk og lidenskabelig bevidsthed om sig selv og sit eget liv.
Derfor skal jeg forholde mig aktivt til mit eget liv ved at vælge mig selv.

Flemming Madsen

"Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det" -- Søren Kierkegaard

"An apple every eight hours will keep three doctors away"

Grethe Preisler

Vise ord, Jørgen Steen Andersen: Forhold dig aktivt til dit eget liv og vælg dig selv.

Der er jo ligesom ikke andet at gøre ved det, når man nu ikke kan slippe af med sig selv.
Så hvorfor så ikke gøre en dyd af nødvendigheden, score kassen på at coache de andre i kunsten at vælge sig selv, og blive rig nok til at vælge alle de andre idioter fra, når man har tømt deres lommer for mønt og ikke har mere at bruge dem til.

randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Flemming Madsen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Er det nok at være sig selv? .....man bør vel også løbe en personlig risiko for sine kritiske holdninger - Verdens tilstand taget i betragtning.

Sider