Interview
Læsetid: 7 min.

Økonomien er en religion i krise

Den økonomiske videnskab fremtræder som en objektiv, matematisk domineret videnskab. I virkeligheden er der mere religion og myter end matematik i økonomien, siger den tjekkiske økonom Tomas Sedlacek, der ser krisen som en chance for selvransagelse
Tror på kapitalismen. Tomas Sedlacek tror mere på kapitalismen, end vækstøkonomerne gør. De har brug for vækst og finansiel bestikkelse for at få systemet til at fungere, mens han mener, det kan opretholdes i mange år uden vækst, forklarer han.

Tror på kapitalismen. Tomas Sedlacek tror mere på kapitalismen, end vækstøkonomerne gør. De har brug for vækst og finansiel bestikkelse for at få systemet til at fungere, mens han mener, det kan opretholdes i mange år uden vækst, forklarer han.

Jana Hrivniaková

Moderne Tider
7. juni 2014

»Han er lidt flyvsk, ikke,« hvisker sidemanden. Det er tydeligt, at økonomerne i lokalet er en anelse ubekvemme ved budskabet fra mødets keynote-speaker, selv om de ler af hans polemiske udfald og giver ham et solidt bifald efter forelæsningen. Ubekvemme, fordi han så skarpt udfordrer økonomifaget og økonomernes selvforståelse – og fordi han gør det indefra. Som en af deres egne.

Tomas Sedlacek er dagens hovedtaler på en faglig konference om Post-keynesian economics i Aalborg, arrangeret af Aalborg Universitet og RUC i fællesskab. Sedlacek, 37 år, rødt hår, rødt skæg, sort T-shirt, er en velrenommeret tjekkisk økonom, gennem flere år rådgiver for Tjekkiets nu afdøde præsident Vaclav Havel, siden for landets finansminister og indtil sidste år medlem af regeringens Nationale Økonomiske Råd, NERV. Har også rådgivet EU-Kommissionen og er p.t. makroøkonomisk chefstrateg hos den tjekkiske bank CSOB. Internationalt har Sedlacek været noget af en økonomisk superstar og stærkt efterspurgt som forelæser, siden han i 2011 udgav bestselleren Economics of Good and Evil, hvori han udfordrer det gængse syn på økonomer, økonomi, vækst m.m.

»Jeg prøver at se på økonomi som en religion,« lyder den provokerende indledning på forelæsningen i Aalborg.

Moralvidenskab

»Økonomi er en moralvidenskab i forklædning,« siger Sedlacek og gør dermed fra start op med en udbredt faglig selvforståelse af økonomi som en objektiv og værdifri – i fagsproget positivistisk – videnskab baseret på kendsgerninger, der kan vejes og måles og repræsenteres i matematik og modeller.

Han minder om, at den klassiske økonomis fader Adam Smith i 1700-tallet ikke bare skrev hovedværket The Wealth of Nations om ’den usynlige hånd’ og de selvregulerende frie markedskræfter, men forinden udgav den filosofiske bog The Theory of Moral Sentiments og faktisk var både moralfilosof og økonom – dengang to sider af samme sag.

Dette brede syn på den økonomiske videnskab tog den neoklassiske økonomis nøgleskikkelse, Milton Friedman, i 1966 et afgørende opgør med i essayet The methology of positive economics. Etik har ingen plads i den økonomiske videnskab, det har kun kendsgerninger, var budskabet.

»Friedman havde denne vidunderlige sætning, hvor han siger: ’Økonomi bør være en positivistisk videnskab’. Men det er jo i sig selv et normativt udsagn: Friedman beskriver ikke økonomi, som det er, men som det bør være – dermed er udsagnet reelt en indrømmelse af, at økonomi ikke er en positivistisk videnskab,« siger Tomas Sedlacek. Han minder om, at man inden for en ægte eksakt videnskab som fysik jo ikke har den slags debatter om ’er’ kontra ’bør’, altså om disciplinen er objektiv eller værdibaseret, positivistisk eller normativ.

»Hvad mener jeg så, når jeg siger, at økonomi er en moralvidenskab, der rummer etik? Jo, den måde, økonomiundervisningen foregår på, rummer klare etiske værdier. Såsom egoisme. Egoisme er en central værdi i økonomi. Hvis du ikke er egoist, er du ikke normal,« siger Sedlacek med henvisning til mainstream-økonomiens forestilling om egennytten som den helt centrale drivkraft.

»Det er da et tungt moralsk udsagn, og det kan man være enig eller uenig i og diskutere med etikere i årtusinder, men det er præcis dét, der mangler i økonomi: en debat om det. Præcis derfor er økonomien en moralsk skole i forklædning.«

The free lunch

Sedlacek forundres til stadighed over, at intelligente unge mennesker, der studerer økonomi på universiteterne, ikke opdager, at der i realiteten smugles en bestemt moralsk skole »eller måske ligefrem en form for religion ind i dem.«

»De unge indgydes en bestemt tro på, hvordan mennesket er. I stedet for det gentagne udtryk ’vi antager’ i økonomiske tekster, burde man skrive lige ud ’vi tror på’.«

Antagelsen i neoklassisk økonomi om egennytten og mennesket som egoist gør ifølge Tomas Sedlacek, at økonomer bliver forvirrede og deres modeller forstyrrede, når idealisme, omsorg og altruisme dukker op på scenen.

»Vi økonomer siger ’there is no such thing as a free lunch’.« Det var f.eks. titlen på en bog af Milton Friedman i 1975.

»Det er en tilsyneladende uskyldig sætning, som imidlertid reelt rummer et utrolig kynisk udsagn: Hvis nogen byder dig på frokost, er det i virkeligheden, fordi man vil udnytte dig. Så vær på vagt – folk vil misbruge dig. Fra morgenmad, over frokost til middag.«

»Men det er et absolut tåbeligt udsagn, for vi får jo ’gratis frokoster’ hele tiden. Af kæresten, vore børn osv.«

Tilsvarende giver vi selv gaver uden forventning om at få noget igen, påpeger Sedlacek. F.eks. drikkepenge til servitricen på en motorvejscafé, vi aldrig vender tilbage til.

»Gaver anses for et af de største paradokser i økonomi, og det er der skrevet en masse om. Min pointe er, at det kun er et paradoks for dem, der er blevet hjernevasket med økonomisk undervisning i to-tre år. For et normalt menneske, der aldrig har åbnet en økonomisk lærebog, er der intet paradoks i at give gaver – det er den måde, vi skaber bånd på. Men for økonomer er det et paradoks – ikke i tilværelsen, men for teorien.«

Antagelser og sandsynligheder

En anden værdidom i neoklassisk økonomi er den grundlæggende antagelse om mennesket som rationel agent på markedet.

»I økonomien antager vi uden videre, at folk ved, hvad de vil, og hvad de vil have, og at de rangordner deres præferencer. Det er i modstrid med alt, hvad f.eks. Freud og Jung har sagt og skrevet, men vi økonomer løser problemet ved at antage, at irrationalitet ikke eksisterer.«

Sedlacek siger, at man i det mindste kunne være præcis om antagelserne.

»Lad os knytte en sandsynlighed til hver antagelse, vi gør i modellerne. F.eks. at sandsynligheden for, at mennesket er rationelt, er fifty-fifty. Dernæst gør vi antagelsen, at mennesker ved, hvordan de skal rangordne deres præferencer – sandsynligheden for det er måske 40 pct. Så er vi allerede nede på en sandsynlighed for modellens korrekte forudsigelse på 40 pct. af 50 pct. Gør vi den øvelse for hver antagelse, vil vi måske opdage, at sandsynligheden for modellens korrekthed er nogle ganske få pct.«

»Det er helt ok at gøre antagelser, men ikke at tro på dem. Problemet med os økonomer er, at vi starter morgenen med at gøre nogle nyttige antagelser, men i dagens løb gør vi dem til trossætninger. Meget af det, vi præsenterer som resultatet af vore studier, er ønsketænkning eller bønner,« mener den tjekkiske økonom.

»Det er meget farligt, hvis vi i en situation af fundamental usikkerhed foregiver sikkerhed, men det er præcis, hvad vore modeller ofte gør. At vi lader, som om der er sikkerhed, hvor der ikke er, forklarer f.eks. hvorfor banker og regeringer reagerede forkert op til krisen. Hvis man tror, man kan se fremtiden, er man tilbøjelig til at være meget risikovillig – ved man ikke, hvad der vil ske, bevæger man sig mere forsigtigt og opbygger f.eks. reserver.«

Krisen og væksten

Tomas Sedlacek minder om Josefs tolkning i Første Mosebog af Faraos drøm om de syv fede år og de syv hungerår og rådet om at lægge til side i de gode år, så man kunne stå de onde år igennem.

»Det er et lærebogseksempel på, hvordan man skal agere under en krise. Mit argument er, at det matematiske apparat gjorde os blinde og hindrede, at vi forberedte os. For 3.000 år siden klarede man krisen uden en eneste penny i gæld. Fordi man havde lagt til side. For os er det hinsides selv fantasien. Den eneste kur mod krisen er at skabe forbrug via gældsætning.«

Problemet i dag er ifølge Sedlacek, at mange lande er endt i en fælde, hvor de har opbrugt virkemidlerne: Man kan ikke længere øge gælden som middel til at skabe vækst, og man kan heller ikke sænke renten yderligere.

»For mig er manglen på vækst ikke problemet, det er snarere for megen vækst. Mange virksomheder kollapser ikke som resultat af en længerevarende virksomhedsøkonomisk depression, men fordi de overdriver deres maniske perioder.«

»Jeg er bevidst om, at der er naturgivne grænser for vækst, men jeg går længere og siger: Selv hvis der ikke var et økologisk problem, er økonomien i sig selv ikke-bæredygtig. Krisen fra 2007 skyldtes ikke det økologiske pres, ikke konkurrencen fra Kina, ikke faldende produktivitet – det var et indre problem. Det er selve måden, vi driver økonomien på, der ikke er holdbar.«

Hvor andre siger, at væksten kan løse vore problemer, mener Tomas Sedlacek, at den i en række tilfælde camouflerer dem.

»I et uretfærdigt samfund klager folk ikke, hvis de blot får en smule mere. Men samfundet er stadig uretfærdigt, og det får konsekvenser, så snart væksten aftager.«

Eksempel: I Kina med de meget store sociale forskelle kan milliardbefolkningen kun holdes i ro i kraft af de voldsomt høje vækstrater. Den dag, den kinesiske regering ikke længere kan levere så kraftig vækst, vil den sociale uretfærdighed blive for åbenlys og den politiske stabilitet bryde sammen, siger fagfolk.

»Når jeg diskuterer med mine økonomiske kolleger, siger jeg: Jeg tror meget mere på kapitalisme og demokrati, end I gør, for I behøver vækst eller finansiel bestikkelse, for at systemet kan fungere, mens jeg mener, det kan opretholdes i mange år uden vækst.«

— Er der nogen, der lytter? Har krisen lært økonomerne noget?

»Man må selvfølgelig have medfølelse med alle krisens ofre, men ud fra et teoretisk synspunkt har krisen været nyttig. Intet andet videnskabeligt felt gennemgår en sådan grad af selvransagelse som økonomien. Og det er mit indtryk, at økonomer ikke nyder samme troværdighed som før. Herunder at ordet ’vækst’ ikke er så sexet som før.«

»Om det også får reel indflydelse på vore modeller og vores forståelse af økonomi, er et åbent spørgsmål,« siger den kætterske økonom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Jongberg

Herligt. Endnu et spark i prqesteskqbet bolledej.

John Rohde Jensen

YES !!! Endelig en, der kan afsløre at kejser ikke har noget tøj på. Det har manglet længe.

Hele vores herskende og administrerende klasse er opdraget i Milton Friedmans ånd. Det betyder i praksis at hele flokken skal skiftes ud for at vi ser nogen forbedring i vores samfund.

Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Katrine Visby, morten Hansen, Thorbjørn Thiesen, Steen Thaulow Olsen, Jens Falkesgaard, Michael Reves, Mette Hansen, Daniel Hansen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Henrik Christensen og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

»Jeg er bevidst om, at der er naturgivne grænser for vækst, men jeg går længere og siger: Selv
hvis der ikke var et økologisk problem, er økonomien i sig selv ikke-bæredygtig. Krisen fra 2007
skyldtes ikke det økologiske pres, ikke o ting sammenfra Kina, ikke faldende produktivitet – det
var et indre problem. Det er selve måden, vi driver økonomien på, der ikke er holdbar.«
Jeg synes at denne forfatter med flere blander to ting sammen.
Det faktum, at et relativt lille antal mennesker misbruger deres viden og muligheder for egen
vindings skyld, betyder ikke at den traditionelle måde at tænke makroøkonomi i sin totalitet på
er forkert.
Og at det har noget med makromodeller at gøre, kan jeg slet ikke se logikken i!

Flemming Scheel Andersen, Claus Jensen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Og så savner jeg - som sædvanligt - bare en antydning af et forslag til, hvad vi skal sætte istedet.
Det er ved at blive lidt trivielt med al den kritik.
Det lugter lidt af billige point!

ellen nielsen, Mette Hansen, Flemming Scheel Andersen, Henrik Klausen og Kim Olsen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Økonomi og det "tror"( jeg på) , denne gang ikke en religøs tosse, men en flok økonomiske tosser, side om side omkring et "spil" poker, med "ordsproget": Jeg (vi) vinder, du eller i betaler, hvor alle i forvejen er klar over, at "indsatsen" kun kan dannes på "arbejdsydelser" om den er menneskelig eller maskinel, er underordnet. Det eneste, som uden handling kan bruges er: Ordenes forløsnings modelbeskrivelser, som i virkeligheden ikke virker.

Den nuværende kapitalistiske markedsøkonomi med socialhjælp, virker ikke længere.

Henrik Brøndum

Guud var Adam Smith teolog, det vidste vi slet ikke, der er sandelig nogle artige sandheder vores kritikere laegger for dagen, inden laenge finder de maaske ud af at papirpengene kun har vaerdi saa laenge vi har tillid til dem ..... ? Hvis de dog bare kunne praestere en skribent paa i det mindste Hilferdings niveau ville det maaske vaere lidt lettere at holde sig vaagen.

Kristian Rikard

Det slog også mig, at det skulle være nødvendigt at tale ned i den grad til læserne. Men det er da
muligt, at der hvor forfatteren kommer fra, kender man ikke "the poker club" og the Scottish
enligthenment omkring 1776 - som iøvrigt er et ganske interessant årstal.

Egentligt lidt skræmmende, at deres menneskesyn er egoisme og rationalitet (fravær af alle former for irrationalitet fra ikke-bevist til ubevidste handlinger.) Men mest af alt, at de ikke stiller spørgsmål til rationalet for deres teoribygning. Men de er jo heller ikke humanister. Sådan nogle ville nok være gode at bruge i denne sammenhæng. Måske en flerfagligteoribygning kunne bringe dem ud af deres slummer.

morten Hansen, Thorbjørn Thiesen, Jens Falkesgaard, Esben Nielsen, Bill Atkins, Birgitte Gøtzsche og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

@Rikard

Når du én dag bliver en internationalt anerkendt økonom, formentlig på tirsdag at dømme, så vil også du blive inviteret til Aalborg, og da vil det være dig, din tur, til at forsvare kapitalismen eller hvad du nu ønsker at tro du på.

Indtil på tirsdag, eller indtil du står i Aalborg, så er det dine kommentarer som er... billig point!

God nat

@ Henrik

Der findes desværre ikke medier der modsvare dit intellekt. Du må finde på noget andet at lave end dette tidsspilde af et makværk.

... og sov godt

morten Hansen, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Birgitte Gøtzsche anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Mammon, den største af alle guder, har flere tilhængere end alle andre religioner tilsammen.

Alle mennesker i verden er nødt til at acceptere pengeguden, nu hvor de virkelige værdier er afløst af deres omsættelighed i pengeværdi, som er fiktiv, da penge ingen værdi har i sig selv, men har dog en alment anerkendt evne til at yngle ved hjælp af rentes rente-mekanismen.

Alle de organiserede religioner bygger på de samme værdier: Rigdom Magt og Ære og er dermed at betragte som små delstater i Mammons store rige.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Økonomi er en videnskab, som bør tage udhpkt i det, som kan måles og vejes > naturgrundlaget > overlevelsesressourcer. En plan for Planeten, tak. Så vi kan få fri og fred til at nyde det.

randi christiansen

udgpkt

randi christiansen

Da alt er forbundet, er bevidst styring at foretrække. Hvor skal vi hen?

Henrik Klausen

Hvorfor "post-keynesian", når Keynes' modeller har været overordentligt gode til at forudsige krisens forløb? Denne mand lyder som endnu en, der vil skære ned, uanset den lidelse det skaber. Men det er svært at vurdere, det er ret overfladisk. "For 3000 år siden klarede folk krisen", min bare.

Claus Jensen

Selvfølgelig er økonomi slet skjult moralfilosofi - overtegnede har i al beskedenhed selv fremført den pointe så ofte i disse spalter, at det må hænge Henrik Brøndum lang ud af halsen nu - men problemet er ikke så meget om denne eller hin opfattelse af menneskets natur gør de økonomiske modeller mere eller mindre præcise, eller om man ynder at iklæde værdibetragtninger talform. Hver til sit.

Problemet er, at de fleste økonomer fejlagtigt tror, Æsop var antikkens fornemste filosof, og derfor er overbevist om, at al god moral skal udledes af anatomiske analogier hentet fra dyreriget. F. eks. mener de, at samfundet er konstitueret som et æsel, og med æsler forholder det sig jo sådan, at man hænger guleroden i forreste ende og bruger stokken i den bagerste. Gjorde man det omvendt, risikerer man jo, at bæstet slår bak, og det er i forvejen svært nok at få det til at bevæge sig i den rigtige retning.

Niels Duus Nielsen, morten Hansen, Ole Henriksen, Karsten Aaen, Bill Atkins, Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen, Niels Engelsted og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Henrik Klausen:

Det fremgår ikke så tydeligt ovenfor, men i denne artikel -

http://www.rferl.org/content/tomas_sedlacek_on_economics_and_morality/24...

- fremgår det, at forbrugsmantraet er roden til alt ondt, også den nuværende krise. Hans løsning er, at fohindrer lande i at gældsætte sig for meget.

Krisen startede i USA, som ikke var specielt højt gældsat inden krisen, så man kan undre sig lidt, hvis han mener, det var gæld, som udløste krisen. Måske mener han, krisen har andre årsager, men at en klog økonomisk politik i de fede år vil polstre os til de dårlige. Vi skal med andre ord lægge til side af overskuddet om sommeren, så vi har noget at tære på, når den uundgåelige vinter indtræffer, og det kunne der jo nok blive en god Æsopsk fabel ud af.

morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Engang i fortiden var der nok en præst eller to der var arrig over at bønderne lærte latin.

Som det var med biblen i gamle dage da de uindviede ikke kunne finde ud af at læse den, Således høre vi nu økonomi religionens forkynder frygte at de dumme bønder begynder at tro de også kan læse tal.

Det får mig til at tænke på præsten Sørine Gotfredsen der fanatisk råber EB's medarbejder op i hovedet, at der ikke ville være et problem hvis de ikke havde afsløret det.

Hanne Ribens, morten Hansen, Bill Atkins, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

»For mig er manglen på vækst ikke problemet, det er snarere for megen vækst. Mange virksomheder kollapser ikke som resultat af en længerevarende virksomhedsøkonomisk depression, men fordi de overdriver deres maniske perioder.«

- Ovenstående citat gemmer hele løsningen på, at undgå økonomiske kriser. Og den rummer forklaringen på, hvad der gik galt for VKO regeringen.

Kunsten er ganske simpel, at undgå økonomiske bakke og dale i samfundsøkonomien i gennemsnit. Og det kan gøres ved, at holde tilbage på den offentlige økonomi og derved opspare offentlige midler under en økonomisk manisk fase og åbne op for den offentlige offentlige økonomi og derved frigive de opsparede offentlige midler under en økonomisk depressiv fase.

- Ganske simpelt.

Derved undgår man de største bakker og dale og opnår en mere stabil og langsigtet samfundsøkonomi. Og fordelene er indlysende. For det er meget meget kostbart at gennemgå manisk/depressiv økonomisk fase såvel økonomisk som menneskeligt. Nedskæringer, konkurser, arbejdsløshed, bank pakker og meget mere koster samfundet ufattelig meget blod, sved og tårer.

- Og det kunne sagtens være undgået.

Henrik Klausen, Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Sven Elming og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Stabilitet er kodeordet. I starten af 90'erne med Poul Nyrup Rasmussen (A) udtalte mange af virksomheds lederne af de største danske virksomheder, at de var meget tilfredse med den politik Poul Nyrup Rasmussen og dermed socialdemokratiet førte.

Og det af en simpel grund - Det gav et meget stabilt arbejdsmarked, som gav virksomhederne ro til, at udvikle sig og producere.

- Stabilitet er lig med produktivitet.

Jens Falkesgaard, Karsten Aaen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Måske er tidens økonomer blot manipulation??

Set i lyset af at der reelt ikke er nogen opposition til mainstream økonomerne, der for plads i mainstream-medierne, så er økonomi vel bare et af politikernes instrumenter til at manipulere med i forhold til vælgerne.
På den måde kommer diskussionerne, de mulige begrænsede løsninger og resultaterne til at dreje sig om det politikerne ønsker og ikke om hvad vælgerne ønsker , eller får luftet de muligheder der KUNNE være åbne i andre retninger, men som måske ikke var så givtige for politikerne??

Niels Duus Nielsen, Katrine Visby, morten Hansen, Jens Falkesgaard, Philip B. Johnsen, randi christiansen, Daniel Hansen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Den klassiske økonom med kroppen fyldt af blå gener hepper kun på sig selv og tror alle andre er idioter.

Torben Selch

Hvad kunne en global middelløn være ? = med en dansk kontanthjælp eller lignende ?
Hvad hjælper det så om manden har ret.

»Om det også får reel indflydelse på vore modeller og vores forståelse af økonomi, er et åbent spørgsmål,« siger den kætterske økonom. ...Det gør det ikke. Jeg har lige siddet og læst et af Jesper Jespersen fra 1998:

Økonomiens Elendighed
http://www.information.dk/15880
16. januar 1998

Hanne Ribens, Claus Jensen, randi christiansen, Torben R. Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Hvis al viden alligevel kun er viden iht. et trossystem, hvis alt alligevel er vores egne projektioner af vores trossystemer, så er vi hver især konfronterede med det eksistentielle valg: Hvilke trossystemer vælger jeg at henholde mig til? Vi er i langt højere grad herrer over vores virkelighed end vi gør som om.

Det næste er så at kombinationen af arrogant bedreviden og en blindhed overfor den fundamentale trosmæssige karakter af ens viden skaber en særlig uheldssvanger cocktail.

Men netop denne kombination er muligvis udtryk for en mere generel tendens. Forskning i de to hjernehalvdeles forskellige funktionsmåder har fået fornyet aktualitet med Iain McGilchrist’s ”The Master and His Emissary” som bl.a. viser, hvor stærk en case der er for at anskue de seneste (mange) årtiers samfundsmæssige udvikling som udtryk for en tiltagende dominans af venstrehjernehalvdelstænkning.

Læs her den afsluttende bemærkning fra et foredrag givet af McGilchrist i 2012:

”So let me just finish by suggesting, what the world would look like if the left hemishere were in control here:

- There would be a loss of the broader picture, you can see how that follows. Knowledge would be replaced by information, tokens, representations, data. Wisdom would be lost all together. There would be a loss of the concepts of skill and judgement, they would be too vague, too embodied, too human, too variable, too difficult to instruct others in. In stead, we would have algorithms, procedures and a constant need for verification.

- Things would become at one and the same time more abstract and more rarefied, matter would just be mere matter, and we would spend a lot of time in our heads. We’re amphibians, we need to bring the realms of spirit and body, matter and mind together. Bureaucracy would have a field day. Peter Berger, the famous sociologist, describes the main points of a bureaucracy being the need for procedures that are known, anonymity, organizablilty, predictability, explicit abstraction, all mediated, curiously enough, by the left hemisphere.

- There would be a loss of the sense of uniqueness, quantity rather than quality would become the only criteria, because quality demands all those what’s-it-like feelings that are only appreciable by the right hemisphere. We would get into a world of black and white, either or, reasonableness, that wonderful concept, would be replaced by rationality, and there would be a failure of common sense, but by no means of common faculty, especially these days.

- Systems designed to maximize utility would take over, there would be a loss of cohesion socially, de-personalization, and a lot of paranoia, because the left hemisphere needs control, and if it’s not in control it becomes very anxious, another phenomenon that those of us who are therapists or doctors would have seen many times in our consulting rooms. There would be a need for total control. CCTV and monitoring of all kinds.

- Anger and aggression, which are the only emotions that are really very clearly mediated by the left hemisphere, would become the predominant term emotionally. We would see ourselves in this passive way as victims, and our art would become conceptual, there would be a lack of depth visually, there would be distorted and bizarre perspectives (because the left hemisphere dosen’t understand them). Music would be reduced to little more than rhythm, which is the only aspect of music that the left hemisphere really has a grasp of, not harmony og melody.

- Language would become diffuse and excessive and lacking in concrete reference. There would be a deliberate undercutting of the sense of awe and wonder, which is simply not appreciable by the left hemisphere, and things that flow would become just the innate, infinite series of pieces. We would discard all tacit forms of knowing. We would become tied down by a network of small, complicated rules, as de Toqueville foresaw we would be back in the 1830’s, because we could no longer rely on tacit, implicit understandig and trust.

- And of course all of this would be accompanied by a dangerously unwarranted optimism.

Now, if that rings any bells..
[ ]”

Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, randi christiansen og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Bibelcitatet med 7 fede og 7 magre år illustrerer udmærket forskellen på Keynes- og ny-liberale økonomer, hvor de sidste tror, at de fede år er det normale. Det er desværre langt de fleste danske økonomer, der er oplært med Taylors ny-liberale økonomi.

Politisk betyder forskellen at Keynes økonomer anbefaler, at staten skal gøre det modsatte af de private husholdninger og derfor øge udgifterne i kriseperioder og opkræve højere skatter i vækstperioder. Ny-liberale økonomer anbefaler derimod, at staten skal opføre sig på samme måde som de private husholdninger og derfor holde igen med udgifter i kriseperioder og investere, når der er vækst. Det sidste er ofte blevet illustreret af Lars Løkke, når han reflekterer over sin egen økonomi og påstår, at statens finanser er styret af de samme mekanismer.

Den forskellige tilgang betyder også at ordet stordriftfordele har været en alment accepteret begrundelse for strukturreformer, at der har været fokus på kapitalisering af non-profit selskaber, at øget ulighed er et attraktivt politisk mål, at vækst skabes gennem private investeringer, og at man kan forudse fremtiden.

Den ny-liberale tilgang er ikke forbeholdt de borgerlige partier, Den aktuelle krisestyring har været rettet mod 2020-planen og muligheden for mest mulig vækst, når vækstraterne igen bliver "normale". Forskellen mellem "Rød" og "Blå" er dermed reduceret til, hvor meget der skal stilles på skruerne i økonomiministerets DREAM-model. "Vi tror på ekspertene", som Vestager siger, og de danske eksperter tror på egoismen.

Hanne Ribens, Jens Falkesgaard, randi christiansen og Bjarne Riisgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er meget mere simpelt: mennesker arbejder og producerer, og det vil de gerne. Kapitalismen tror, at de ikke vil, og at incitamenter derfor er nødvendige.
Hvad man imidlertid ikke kommer udenom er, at folk uanset deres lyst eller ulyst til at arbejde rent faktisk gør det, når det er nødvendigt ELLER lystopfyldende. Der er en frygt blandt magthavere for, at folk vil undlade at gøre det, der kræves i samfundet, hvis de ikke underlægges tvang; men alle erfaringer viser, at det kun er den private ejendomsret, der står i vejen for folks frivillige indsats til fordel for fællesskabet.

Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Kim Øverup, Lise Lotte Rahbek, Kjeld Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Prøv at læse Wiki's definition af Planøkonomi - og prøv at udskifte ordene "arbejderklasse" og "Statsmagten"/"kommunisme" - med ordene "overklassen" og "finansmagten".
Så kommer indledningen til at lyde sådan her:

Planøkonomi er en metode til produktionsstyring uden anvendelse af de markedskræfter som styrer en markedsøkonomi.

De lande der i størst omfang har praktiseret planøkonomi er lande med <>- ledelse. Med planøkonomi er det muligt at dirigere <> uden om de verdensomspændende kriser som karakteriserer den kapitalistiske verdensøkonomi. I den sammenhæng kan man under <> demokratiske kontrol gøre op med den "lige" fordeling af samfundets rigdom. Planøkonomien tager højde for hvilke af borgernes <>behov der var vigtigst og sætte ressourcer ind for at dække disse behov. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt at statsapparatet er underlagt <> kontrol

Torben Selch

Grrrr 2 pile brackets er en dårlig måde at ramme ting ind på .. prøver lige igen..

Torben Selch

Prøv at læse Wiki's definition af Planøkonomi - og prøv at udskifte ordene "arbejderklasse" og "Statsmagten"/"kommunisme" - med ordene "overklassen" og "finansmagten".
Så kommer indledningen til at lyde sådan her:

Planøkonomi er en metode til produktionsstyring uden anvendelse af de markedskræfter som styrer en markedsøkonomi.

De lande der i størst omfang har praktiseret planøkonomi er lande med "Finansmagt"- ledelse. Med planøkonomi er det muligt at dirigere "Overklassen" uden om de verdensomspændende kriser som karakteriserer den kapitalistiske verdensøkonomi. I den sammenhæng kan man under "Overklassens" demokratiske kontrol gøre op med den "lige" fordeling af samfundets rigdom. Planøkonomien tager højde for hvilke af "overklassens" "egne behov" der var vigtigst og sætte ressourcer ind for at dække disses behov. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt at statsapparatet er underlagt "Overklassens" kontrol.

Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Karsten Kølliker, Bill Atkins og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Riisgaard

Når Vestager siger som hun gør, er det netop en understregning af pointen om, hvor pseudovidenskabelig den økonomiske faglighed er.

Det understreges af Sedlaceks pointer: "Krisen fra 2007 skyldtes ikke det økologiske pres, ikke konkurrencen fra Kina, ikke faldende produktivitet – det var et indre problem. Det er selve måden, vi driver økonomien på, der ikke er holdbar .... -Præcis derfor er økonomien en moralsk skole i forklædning."- Hele faget er i sit metodologiske, normative positivistiske udgangspunkt uvægerligt et liberalistisk projekt, som Vestager har en propagandainteresse i, at legitimere, ved at ophøje dets repræsentanter til objektive "eksperter".

Colin Bradley, Lise Lotte Rahbek, Torben R. Jensen, randi christiansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Venstrehjernedominans ... gys

randi christiansen

Følg pengene - find ansvaret. Graden af ansvar er ligefrem proportional med graden af ressourcekontrol. Nuværende ledelse er ikke kompetente ifht helhedens interesser - de leverer ikke den nødvendige stabilitet, de har haft deres tid, de må erstattes af folk med forståelse og omsorg for helheden, og planen er klar > økologisk økonomi.

Ja, fornemmelsen er, at målet er retablering af økonomernes renommé efter deres medløbervirksomhed op til finanskrisen 2008...

...vel mest overfor de unge potentielle studerende.

Rådet til dem må være: "Gå matematikens, (bio)statistikens, regnskabsvæsenets og empiriens vej", og lad politikerne og deres spin-journalister alene med moralfilosofien og ideologierne. Det vil gavne det demokratiske samfund.

randi christiansen

Bill - føler mig ærlig talt ikke tryg ved at overlade 'moralfilosofi og ideologi' til nævnte personager

...og "demokratiet" :-)

Morten Vesterbro-Hansen

Vi skal væk fra den evindelige fokusering på vækst, og i stedet fokusere på en bæredygtig udvikling i virksomhederne.

Vi opnår først et ordentligt samfund, hvor vi kan respektere hinanden, når vi lever vores liv i respekt for hinanden og for miljøet.

Carsten Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Peter Hansen
09. juni, 2014 - 12:57

Læste du artiklen om røde og blå gener for et par uger siden? Ud fra den kan man næsten drage den konklusion, at kapitalister og økononer er opbygget på blå gener og at mennesker i almindelighed er opbygget på røde gener.

Det kunne f.eks. være en del af forklaringen på det du beskriver om almindelige menneskers lyst til at arbejde og kapitalismens tvivl på menneskets lyst til at arbejde.

For mig er der ikke den mindste tvivl. Mennesket i almindelighed vil gerne arbejde. Det er faktisk derfor de gør det...

Kjeld Hansen

Det er faktisk derfor VI gør det...

- Jeg er selv en af de almindelige mennesker, som gerne gør det.

Frank Hansen

Nu er det naturligvis en artikel beregnet på et generelt publikum, men det er altså velkendt, at selv subjektive præferencer ikke kan beskrives ved hjælp af sandsynligheder, som antaget af Savage. Det blev overbevisende demonstreret i et eksperiment udført af Daniel Ellsberg i 1961 (det er samme person som offentliggjorde Pentagon papirerne). Der er siden fundet bedre metoder, hvor den mest benyttede er udviklet af D. Schmeidler.

Arne Thomsen

Helt simpelt og overordnet set kunne man måske sige, at produktion, hvor der bruges ressourcer, næppe bliver optimal for os mennesker, når det alene er private profithensyn, der styrer.

Produktionen burde vel styres af vore reelle (og ikke kunstigt opskruede) behov samt hensynet til den globale økologi.

Forsøg herpå har alle været mislykkede, men tankegangen kan jo godt alligevel være rigtig ; - )

Mogens Michaelsen

Det hører også med i billedet, at så mange politikere i dag er enten økonomer, eller uddannet i et nærtbeslægtet fag der typisk bærer præg af at støtte sig kraftigt til økonomi. Det vil jeg mene gælder f.eks. jura.
I de senerste år er det blevet tydeligt her i Danmark, at de fleste politikere er indstillet på at træffe politiske beslutninger ud fra en tro på rigtigheden af økonomernes beregninger. Man kan endda komme ud for, at hvis der i forbindelse med en reform er lavet en økonomisk beregning, der viser at der vil blive skabt X antal arbejdspladser ved reformen, så omtaler politikeren det som om disse arbejdspladser allerede ER skabt!
Hvad man skal gøre i forhold til den usikkerhed der er i økonomiske beregninger ved jeg ikke. Men politikerne kunne i det mindste vælge at lægge mere vægt på ting, som man vitterlig har sikker viden om - for eksempel hvor mange borgere, der er arbejdsløse her og nu.

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Sven Elming og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Harry Truman asked for an economist with one arm to advise the government. Why ? Because he was tired of economists who say: "Well on the one hand ... But on the other hand ..."

randi christiansen

So harry truman got tired having to consult his own conscience all the time - as if he hadn't enough to do already? Oops - that actually was his main obligation > to be the substantiated moral compass of the state.

Kjeld Hansen

Mennesker er fundamental forskellige. Her f.eks. berlinske tidenes svar på en økonomi i krise: http://puls.b.dk/der-findes-et-alternativ-til-vaekst-det-hedder-doed/

Berlinske har tilsyneladende ingen forståelse for, at forandringer kan være nyttige. De holder stædigt fast på det snævre økonomiske syn, vækst. Intet andet synes, at være relevant for Berlinske. Men intet er mere forkert.

Alene klodens begrænsede ressourcer sætter en grænse for vækst.

Steffen Gliese

Det andet grundlæggende problem i markedsøkonomien er, at den kræver markedet for at vurdere værdien: i sig selv bliver det økonomiske kredsløb nødvendigt, for at ting kan foregå. Nu er det et problem, at folk for en billig penge/kostpris udfører hjælpsomme aktiviteter for hinanden - men i realiteten er det den rimelige måde, og den egentlige økonomi, at dette foregår. Men det er blevet en moralsk position, at aktivitet i samfundet går ud på, at folk kan hente en indtægt på dem. I realiteten er det bedre, at vi gør ting for hinanden uden bagtanker, som vi bevæger os gennem livet, med de evner og færdigheder vi har og fortsat erhverver. Markedsøkonomi har kun haft en funktion som distributør og infrastruktur for varer og tjenesteydelser, og med moderne kommunikation bliver den unødvendig.

Colin Bradley

Så længe man har vækst eller kan fodre påstanden om at der stadig er behov for vækst ville der være økonomer der vil søge at retfærdiggøre social-økonomisk ulighed udefra tanken om at samfundet endnu ikke er færdigbygget, det skal der vækst til og derfor må vi tolerere uligheden en stund endnu, så det kan lykkes at få bygget færdigt. Den dag man kan sige der ikke længere er behov for mere vækst, vil fokus naturligvis rette sig mod hvordan samfundet får fordelt det samlede produkt af den samlede socio-økonmisk indsats på mest retfærdige vis. Udefra økonomiteoriens egne basale antagelse om, at mennesker grundlæggende ikke er andet end grådige egoistiske svine, (måske lidt krænkende overfor svin) ville det være helt naturligt, at dem med det meste at tabe fra en mere retfærdig omfordeling ville stille sig i spidsen for argumentet om den evindelige behov for vækst.

randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar