Baggrund
Læsetid: 7 min.

Bliver verdens hurtigste mand fanget?

Usain Bolt er verdens største atletikstjerne, men sprinteren har ikke nået sit endelige mål. Sigtet er indstillet på endnu tre guldmedaljer ved OL i Rio. Næste uge får vi svar på, om han er på rette kurs, eller om alder, skader og rivaler er ved at indhente ham
Moderne Tider
7. juni 2014
Det nemme løb. 200 meteren er den nemmeste, for her er så mange ting at arbejde med. 100 meteren er sværere, fordi min højde giver problemer med starten, siger Usain Bolt. Her vinder han i bane 4 finalen på 200 meter ved VM i Moskva sidste år, blot et enkelt skridt foran amerikaneren Curtis Mitchel i bane 8.

Det nemme løb. 200 meteren er den nemmeste, for her er så mange ting at arbejde med. 100 meteren er sværere, fordi min højde giver problemer med starten, siger Usain Bolt. Her vinder han i bane 4 finalen på 200 meter ved VM i Moskva sidste år, blot et enkelt skridt foran amerikaneren Curtis Mitchel i bane 8.

Antonin Thuillier

Noget skulle der ske. I sommeren 2007 virkede Usain Bolt træt og uoplagt, og han havde svært ved at ramme formen ved stævnerne. Den resultatmæssige stagnation fik hans træner til at overveje fremtiden for den unge talentfulde 200 meter-løber. Måske var løsningen at supplere med endnu en distance.

»God ide,« svarede Usain Bolt, men tav derefter, da han hørte trænerens forslag:

»Du skal begynde at løbe 400 meter-løb igen, ligesom du gjorde på highschool.«

Usain Bolt mindedes teenageårenes 700 meter-træningsintervaller, hvor mælkesyren lammede benene, kvalmen rullede i halsen, og alting skreg af smerte, masser af smerte. A distance from hell kalder Usain Bolt 400 meter-distancen i sin selvbiografi Faster Than Lightning – Hurtigere end lynet – der udkom sidste år.

»Nej, coach,« svarede Bolt, »hvorfor satser vi ikke på 100 meteren i stedet for?«

Det forslag lød til gengæld ikke godt i trænerens øre. Usain Bolt var alt for høj til et 100 meter-løb. Inden han havde fået sin krop foldet ud, og inden han havde fået fart i sine lange ben, ville hans mindre modstandere for længst have forladt startblokken og være umulige at indhente på den korte distance.

»Arh, kom nu, coach, giv mig én chance,« indvendte den 1,96 meter høje Usain Bolt. »Lad mig stille op til et stævne. Løber jeg en dårlig 100 meter, så løber jeg 400 meter næste sæson. Men løber jeg godt, lad os sige 10,30, så løber jeg 100 meteren.«

Makkerparret endte med at lave en aftale: Satte Usain Bolt ny jamaicansk rekord på 200 meteren ved de nationale mesterskaber i juni, kunne han få lov at stille til start i et 100 meter-løb på Kreta. Det første mål blev ikke overraskende indfriet, og det gjorde det andet til stor overraskelse også, da Usain Bolt løb først over målstregen i Kreta i tiden 10.03.

»Yo,« råbte Usain Bolt bagefter til sin træner, Glen Mills, der målløst stod og stirrede ude på tilskuerpladserne. »Vi havde en aftale, ikke?«

Dermed var kursen udstukket for en af sportshistorien mest legendariske karrierer, hvis fortsættelse følger om 10 dage, når den seksdobbelt olympiske guldvinder og tredobbelte verdensrekordholder 17. juni får sin forsinkede sæsondebut ved det ansete Golden Spike-stævne i Ostrava i Tjekkiet.

For høj til 100 meter-løb

Pointen er imidlertid, at Glen Mills havde ret. Usain Bolt er ikke skabt til 100 meter-distancen. Det erfarede løberen selv allerede i gymnastiktimerne i den lokale skole i landsbyen Trelawny på Jamaica, hvor han er opvokset.

»Det største problem for mig allerede dengang var, at jeg ikke kunne få en god start på en sprint. Det tog mig en evighed at komme op fra den sammenkrøbne stilling. Selv om jeg var for ung til at forstå et løbs mekanismer, så var jeg klar over, at min højde var en stor ulempe,« mindes han i sin selvbiografi, hvor han også beretter, at han og Glen Mills efter sejren på Kreta hurtigt erfarede, hvordan Bolts lange krop bliver hans fordel, når først han er kommet op i fart.

Det kræver lidt hovedregning, men handler blandt andet om, at Bolt blot bruger 41 skridt på distancen, mens resten af eliten bruger 47. Det svage afsæt er årsagen til, at han rammer topfarten lidt senere end sine modstandere nemlig efter 60 meter, hvor han til gengæld takket være styrken i sine ben skyder rekordhøje 45 km i timen.

»Ligegyldigt hvem du er, eller hvor god du er, så er de sidste 40 meter de stærkeste i mit 100 meter-løb,« har Bolt selv forklaret. »Og er jeg foran dig, er det forbi. Så fanger du mig ikke. Med 10 meter igen orienterer jeg mig til højre og til venstre. Jeg spørger mig selv: Kan jeg holde op med at løbe nu?«

Det var der mange, der mente, han ikke skulle have gjort, da han vandt guld på distancen ved OL i 2008 i ny verdensrekordtid. De sidste 20 meter var Bolt så langt foran sine modstandere, at han slækkede på tempoet og begyndte at fejre sejren. En fysiker ved Oslos Institutt for teoretisk astrofysikk har regnet ud, at havde Bolt løbet igennem i stedet for at slå sig på brystet, ville han have vundet i tiden 9,55 i stedet for, som tilfældet var, 9,69. I dag lyder Bolts verdensrekord på 100 meter på 9,58 og på 200 meter på 19,19. Han har tidligere givet udtryk for, at han gerne vil under 9,4 og 19 sekunder på distancerne.

»Jeg tror, det er muligt at løbe hurtigere,« udtalte han sidste år til Financial Times. »200 meteren er den nemmeste, for her er så mange ting at arbejde med. 100 meteren er sværere, da starten altid er et problem for mig, fordi jeg er så høj. Jeg har diskuteret det med min træner. Han mener, at det bedste tidspunkt for mig at sætte rekorder er ved et stævne lige efter et stort mesterskab, fordi du har løbet dig i form og ikke har en masse kvalifikationshit at tænke på. Men jeg tror, det vil ske ved et af de vigtige mesterskaber. Jeg præsterer bedst, når jeg får stor opmærksomhed, og der er pres på mig.«

Gider ikke psyke modstanderne

Har Usain Bolt ikke den perfekte krop til 100 meter-løb, så har han – som antydet – det perfekte hoved til sprintdistancerne. Det hævdes tit, at de hurtige løb vindes allerede under opvarmningen, når de muskuløse sprintere psyker hinanden eller forsøger at ødelægge hinandens ritualer og koncentration, inden startskuddet lyder.

I forbindelse med et portræt af Usain Bolt i tidsskriftet Sport inden OL i London i 2012 fortalte den britiske træner Dick Francis, hvordan han havde oplevet opvarmningen til et af de mest berygtede opgør i atletikhistorien, 100 meter-finalen mellem Carl Lewis og Ben Johnson ved OL i Seoul i 1988:

»Det var tydeligt at se, hvordan de to gutter spillede deres psykologiske spil, og hvordan de havde hver deres måde at sætte sig op: Den indadvendte Johnson og den flamboyante Lewis. De opførte sig som boksere. Gladiatorer. Stemningen var så anspændt, at du knap kunne trække vejret.«

Carl Lewis havde for vane at psyke sine rivaler ved at tale højlydt og give hånd til alle, hvilket selvfølgelig irriterede Johnson, der foretrak at passe sig selv, mens han forberedte sig. Johnson ærgrede sig altid, når han instinktivt kom til at trykke Lewis i hånden, fortælles det.

Også den legendariske 200 meter-løber Michael Johnson murede sig inde, men han gjorde dog en dyd ud af ikke at sænke blikket, hvis nogen kiggede på ham.

»Hvis du glor på mig, så fastholder jeg dit blik,« har han sagt. »Du må ikke tro, du kan intimidere mig. Og så fjerner du blikket, men vil alligevel lige tjekke, om jeg stadig kigger på dig, og ved du hvad? Det gør jeg. Og det skræmmer dig. Mission accomplished!«

Efter juniorverdensmesterskaberne i 2002 på Jamaica, hvor han stillede til start med sine pigsko taget omvendt på, svor Usain Bolt, at han aldrig mere ville lade sig ryste af hverken nerver, det forventningsfulde publikum eller de dengang ofte mere erfarne modstandere.

»Du behøver ikke spille mind games, hvis du ved, at du kan vinde over dine modstandere,« sagde han til The Guardian forrige år. »Jeg behøver ikke at psyke nogen. Jeg prøver at slappe af og passe mig selv.«

Publikum vil have mere

Spørgsmålet er, om det er nok. Vil Usain Bolt fortsat sprudle af overskud både før, under og efter de store stævner? Og hvor længe kan den 27-årige sprinter kalde sig verdens hurtigste mand? Lige nu har han tre ting imod sig. Udover den fodskade, der har forsinket hans sæsondebut, fik Bolt for nogle år siden konstateret skoliosis, en krumning på rygsøjlen, der kan forklare de rygsmerter og lægskader, løberen ofte slås med. Desuden er der modstanderne, ikke mindst den yngre landsmand Yohan Blake samt Tyson Gay, der med deres 9,69 er de eneste, der har nærmet sig Bolts 100 meter-rekord. Og slutteligt er der – paradoksalt nok – atletikpublikummet.

For vel er Usain Bolt den mest populære sprinter nogensinde. Fire milliarder mennesker fulgte ham direkte på tv, da han vandt OL-guld på 100 meteren i 2012, og for en stor del af dem vil den indeværende atletiksæson først gå i gang, når Usain Bolt i Ostrava stiller sig op i sin To di World-positur, inden han lægger sig i startblokken.

Men problemet er, at det samme publikum kræver mere. Seks OL-medaljer, otte VM-medaljer og tre verdensrekorder er tilsyneladende ikke nok. Løber de andre fra Usain Bolt denne sommer, bliver vi skuffede. Forbedrer Bolt ikke sine verdensrekorder igen, bliver vi skuffede, og det samme hvis ikke han atter gentager sin OL-triumf om to år i Rio.

Men de store forventningerne bekymrer tilsyneladende ikke Usain Bolt, der også selv vil have mere. Og han lægger skjul på, hvor, hvornår og hvordan, der skal sættes punktum for karrieren.

»Jeg vil dominere min sport,« sagde han efter VM sidste år. »›At gøre det ved tre Olympiske Lege vil få folk til at tænke wauw. Jeg vil ikke nøjes med at være en stor atletikudøver. Jeg vil være den største atlet i historien.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her