»Stop massakren i Gaza,« står der på bannere spredt ud over Jarmers Plads i indre by af København.
En rødhåret gut i børnehavealderen sidder i bar mave på sin fars skuldre og stikker op i mængden af mennesker. Han har blikket vendt mod en lastbil lastet med mørke højttalere. En medarrangør af demonstrationen stiller sig op på ladet og tager en mikrofon i hånden.
»Nu står vi her igen,« lyder det.
Folkeskolelærer Lea Jørgensen er troppet op med sin gule Fjällräven på ryggen, parat til at gå mod Nørrebro for at sende et signal om, at »det, Israel gør, er for meget«.
Hendes computerskærm har i den seneste tid været fyldt med brutale billeder fra konflikten, blandt andet billeder af fire små drenge, som mistede livet, mens de spillede fodbold på en strand i Gaza.
»Børnene på stranden står helt klart for mig. Jeg var kommet alligevel, men billederne af børnene var den sidste lille detalje, der kom oveni,« siger Lea Jørgensen.
16. juli. Liget af en af de fire drenge, der blev dræbt af granater, mens de spillede fodbold på stranden i Gaza By
Lige nu hviler verdenssamfundets øjne på konflikten i Gaza, og billederne på de sociale medier spiller en større rolle end nogensinde før. Det mener Dalia Othman, som forsker i online-aktivisme i den arabiske verden for Berkman Center for Internet and Society på Harvard University og i den seneste tid har oplevet et markant skifte i dækningen af konflikten.
»Denne gang får vi ægte stemmer fra Gaza,« siger hun og uddyber: »Efter den seneste eskalering har der været et skred i rapporteringen. Før har den internationale mediedækning været hovedsageligt proisraelsk og med fokus på Hamas’ raketter mod Israel, men nu er der mere fokus på de civile tab i Gaza,« siger Dalia Othman, der til daglig bor i USA, men i øjeblikket er på besøg hos sin familie i Ramallah.
Hun er overbevist om, at det er billederne af de civile dødsfald i Gaza, der i højere grad end før bliver delt på globale netværk som Twitter og Facebook og derigennem påvirker de konventionelle medier.
23. juli. To brødre fra El Agha-fami- lien begræder tabet af deres far
»Sympatien ændrer sig mere og mere. Jo mere information der kommer ud, des større sympati vinder palæstinenserne.«
Også for Ib Bondebjerg giver det mening, at det netop er nu, så mange danskere går på gaden i protest. Han er professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og har især forsket i dokumentaristiske billeders betydning. Han er overbevist om, at det er billederne på de sociale medier, som har fået danskerne op af stolene.
»I dag kan almindelige mennesker rette deres mobiltelefoner mod døde børn, eller hvad de nu lige har lyst til, og sende det verden rundt på få sekunder. Den udvikling gør, at vi konfronteres hurtigere, mere massivt og mere brutalt,« siger han.
20. juli. Fødderne af en død palæsti- nensisk dreng på Shifa-hospitalet i Gaza By
Udhulet sympati
Under den seneste konflikt mellem Hamas og Israel i 2012 var en stor del af palæstinenserne også på de sociale medier. Her brugte mange deres profilbilleder på Facebook som kampplads for de propalæstinensiske budskaber. Folk skiftede deres fotos til antallet af bombardementer på hver side af konflikten for at gøre opmærksom på den ulige fordeling af kamphandlingerne. Efter Det Arabiske Forår steg antallet af palæstinensere på de sociale medier markant, men først i dag mener Dalia Othman fra Harvard Universitet, at flertallet forstår at bruge de sociale medier på en magtfuld måde.
»Mine feeds på de sociale medier har aldrig nogensinde før været så fyldt med forfærdeligheder fra Gaza som nu. Jeg oplever i stigende grad, at traditionelle medier som CNN og BBC samler historierne op og viser krigens virkelighed. Jeg har talt med aktivister, som mener, at de volder Israel mest mulig skade ved at bevise, at der ikke er tale om selvforsvar længere.«
11. juli. En israelsk soldat laver en saltomortale fra en pansret vogn i ud- kanten af Gaza
Dalia Othman mener ikke, at man i vores tid, hvor mængden af billeder er større end nogensinde, kan tale om ét billede som en game changer, men hun nævner dog især én situation som banebrydende for skiftet i sympatien i konflikten.
»Billederne af børnene på stranden var signifikante. De kom fra pålidelige kilder og blev taget op af nærmest alle nyhedsbureauer. Det var, som om folk indså, at det ikke skulle være sket.«
Skiftet i sympatien er kommet over en længere årrække. Det mener historikeren Gunner Lind fra Københavns Universitet, der har fokus på krig, magt og sociale eliter.
»De danske jøder er en vigtig og meget anerkendt samfundsgruppe, og vi har følt sympati med jøderne som det forfulgte folk helt tilbage til 1940’erne. Men den stærke sympati, som danskerne har haft for Israel, synes langsomt at være udhulet,« siger Gunner Lind, der mener, at danskerne i mange år på forhånd har været tunet ind på at se tingene fra israelernes perspektiv.
»Problemstillingen med de besatte områder har simpelthen hulet sympatien ud. Det er blevet sværere for danskerne at føle solidaritet med Israel på grund af de besatte områder. Det betyder, at vi individuelt forskyder os,« siger Gunner Lind.
20. juli. Palæstinensisk mand og barn evakuerer en bygning efter et israelsk missilangreb den 20. juli
Klappende tilskuere
På fliserne til demonstrationen sidder en mørkhåret fyr med et armbånd fra årets Roskilde-festival på håndleddet. Han hedder Kristian Risum, er 17 år og begynder i 2.g på Christianshavns Gymnasium efter sommerferien. Han har tidligere været med til demonstrationer, blandt andet da lærerne blev lockoutet, mens han selv gik i folkeskolen. Dagens demonstration er dog den første propalæstinensiske, han deltager i.
Han har i sit Facebook-feed den seneste tid lagt mærke til, at der er flere og flere, som poster ting om konflikten mellem Israel og Palæstina. Især billeder af palæstinensiske vandposter, der bliver angrebet, og missiler fyret af mod civile, har fået Kristian Risum op af stolen.
»Det er ikke noget, som jeg har gået utroligt meget op i, men jeg har altid syntes, at det er et problem, at der er et land som Israel, der undertrykker et område som Palæstina. Den måde Israel kører det på lige nu, er helt absurd,« siger han.
9. juli. Journalisten Allan Sørensens billede af, hvad han kaldte ’Sderot cinema’ – israelere, der fra en bakketop begejstret følger bombningen af nærliggende Gaza – er gået verden rundt via Twitter
Den første uge af krigen mellem Israel og Hamas tog Kristeligt Dagblads journalist Allan Sørensen et billede med sin mobiltelefon af en gruppe israelere. Siddende i hvide plastikstole betragtede de bombardementerne i Gaza og klappede, når missilerne ramte. Allan Sørensens billede er i skrivende stund blevet delt 12.453 gange på Twitter og er blevet omtalt af medier som New York Times og Al Jazeera. Selv siger han, at billedet udstiller, hvordan mennesker bliver, når de er i krig – og understreger derved, at kynismen ikke er forbeholdt én part i konflikten. Alligevel illustrerer billedet meget tydeligt det skifte, der sker i sympatien.
Dalia Othman fra Harvard University er ikke i tvivl om, at palæstinenserne har vundet, hvis krigen mellem de to parter udelukkende var en billedkrig.
»På palæstinensernes side ser man ødelæggelser og døde børn, mens Israel viser billeder af soldaternes begravelser.«
For hende er det væsentlige dog, at palæstinenserne nu bliver repræsenteret i de traditionelle medier via de sociale medier. Når hun betragter det som en succes, er det ikke fordi, billederne får sympatien til at skifte fra én part til en anden:
»Det vigtigste er, at informationerne, der kommer ud, er sande,« siger Dalia Othman.
22. juli. Den dræbte israelske soldat Tal Yifrahs venner og familie græder ved hans begravelse i Rishon Lezion nær Tel Aviv
Sidste uge viste den amerikanske nyhedsstation ABC-News levende billeder fra et angreb i Gaza og sagde, at det foregik på Israelsk territorium. Det var ikke tilfældet, og tusindvis af henvendelser om fejlen fra brugere på sociale medier fik nyhedsstationen til at rette fejlen – og beklage den.
Når virkeligheden bliver beskrevet gennem de sociale medier, kan de ifølge politologen Norman Finkelstein være et instrument til at løse konflikten. Som han sagde i et interview med Information i sidste uge, kan »krigens sande ansigt ikke længere gemme sig«, hvis billederne bliver ved med at blive vist.
Billeder eller oplevelser af krig er ubehagelige og desværre også med til at give ideologisk forførte mennesker mulighed for at gå ideologiernes ærinde og forføre endnu flere mennesker.
Forføre mennesker til at blive en del af ideologiernes skuespil, som faktisk frembragte den død og ødelæggelse billederne viser og den uhyggelige oplevelse mennesker gennemlever ved krig.
I stedet for at fokusere på den ene eller den anden part i krigen/striden skulle vi mennesker hellere fokusere på, hvordan vi kan fordømme ideologierne samlet, i stedet for at splitte os op i med og mod.
Det er ideologiernes kamp - ikke menneskets.
Vi mennesker kan fint leve side om side med hinanden, selv om vi har forskellige meninger. Det er ideologierne der ikke kan enes, fordi de alle kun vil deres eget skuespil.
Det er ideologierne og deres krigsførelse med død og ødelæggelse vi mennesker skal fordømme - ikke den ene eller den anden gruppe af mennesker, for de er blot mennesker der er blevet bedraget og forført af ideologierne.
På en eller anden måde hører de ikke til på Facebook, Twitter osv. - billederne.
Er det nødvendigt at se noget visuelt i dag for at føle sig frastødt af krig - af vold og død?
Mange ting kunne påvirkes, når sandheden smækkes op i ansigtet på os, men det bliver også en del af en manipulation, som måske ikke er hensigtsmæssig.
Jeg kan blive rasende over sådanne billeder, indrømmet.
Men som Lars Kristensen skriver, så kan mennesker udmærket leve side om side, når man tager dialog og forstand med.
Der, hvor der skal sættes ind - er inden det starter overhovedet - eller her - en opklaring af "årsagen", nemlig de tre drenge. ( og naturligvis forhistorien).
Desværre er mennesket ikke civiliseret nok - en større grad af bevidsthed er nødvendig.
Nu holder man pause i 12 timer, så der kan komme hjælp?
En artikel og billedreportage der i sin ensidige partiskhed grænser til det usmagelige.
Dalia Othman, der tydeligvis er palæstinenser, omend det kun står indirekte i artiklen, benævnes derimod i artiklen flere gange som værende fra Havard Universitetet. Hvorfor er det mere nødvendigt for artiklens forfatter at gøre det, fremfor at lægge vægt på at Othman er palæstinenser, og derved næppe kan antages at have andet end et ensidigt forhold til konflikten?
Uden på nogen måde at ville forsvare Israels fremfærd i Gaza, eller palæstinensernes raketangreb på Israel, men også uden at ville indblandes i de to folkeslags fleretusindårige løbende lokale stridigheder, kan man måske undre sig over, hvorfor nogle hundreder døde i denne konflikt, får betydelig mere bevågenhed, end de ca. 200.000 døde i Syrien? (Hvert død er een for mange). Og så snakker vi slet ikke om kampene p.t. i Libyen og ISILs fremfærd i Irak.
@ anne eriksen
Du har ret - men man holder altså kun 12 timers pause i en tretusindårig lang konflikt. Derefter starter man igen.
@ Ole Olsen - Der var en høj grad af sarkasme indblandet.
At konflikten er så langvarig skulle ikke betyde, at en anden tilgang ikke er mulig, men det afhænger så af int.konflikter og det skulle ikke undre mig - penge.
Jeg kunne ikke holde ud at se på billederne medens jeg læste teksten og kom til den uhyggelige selvindsigt, at hvis det var min dreng der lå der på stranden, ville jeg med meget stor sandsynlighed blive det de i Israel kalder terrorist.
@ Ole Olsen
Efter en kort fact tjek på nettet, fremgår det rimelig tydeligt at Dalia Othman er fra Tyrkiet (Hvilket gør hende Europæer) og ikke Palæstina. Når du nu absolut skal bruge hendes nationalitet som et argument, så burde du tjekke op på, om du ikke bare spreder misinformation.
At hun er blevet præget af Harvard University er da enormt relevant for at forstå hendes perspektiv.
Jeg giver dig ret i at artiklen her er farvet, men det er alle artikler, ingen artikler kan vise alle sider, hvilket er derfor vi må sætte os kritisk hen når vi læser og skabe vores egen forståelse og selv undersøge videre.
@ anne eriksen
Du har i princippet ret - men tydeligvis ikke i praksis.
Jeg har svært ved at se hvorledes 'penge' skulle være indblandet, og betragter det istedet som en ældgammel etnisk/religiøs konflikt.
@ charles bo nielsen
Othman er et arabisk navn. Artiklen nævner, at Othman har været på besøg hos sin familie i Ramallah. Jeg gik/går derfor ud fra, at hun er araber/palæstinenser.
(Jeg har ikke kunnet se på hendes blog, at hun selv nævner oprindelse).
@ Ole Olsen - jeg tænker på, hvorfor man ikke griber ind ved sanktioner - men int. og våbenleverancer osv. blokerer som i alle krige.
Hvis ikke man havde handlet som i november 1947 og delt Palæstina kunne historien være anderledes.
Menneske ter først lige kravlet ned af træerne. Der nogle der gerne vil tilbage til det bestialske. Den dyriske dynamik - hvor andre vil videre mod det humanistiske menneske - mennesket der har overvundet den dyriske dynamik.
Mennesket er bare ikke kommet længere end at usofistikerede mennesker bruger sofistikerede våben til at underlægge sig sin vilje. Prisen blive, det sofistikerede menneske lider andres inhumane gerninger
Det primitive mennesker der mener at løse sine konflikter med vold, tvinger mennesket tilbage til træerne - måske det ligefrem er en genfejl - Det selvudslettende menneske, der ikke kan styre sine dyriske følelser. Lie som overspiseren og narkomanen ikke kan modstå impulserne til at gentage sin destruktive udslettelses ritual.
charles bo nielsen:
Jeg kan tilføje, at når man har familie i Ramallah, er er det 'da enormt relevant for at forstå hendes perspektiv'.
Efter rigtig mange års tilløb er jeg så småt begyndt, at tilegne mig historisk viden om Palæstina/Israel-konflikten. Jeg er stadig kun på et simpelt briefing-niveau og kender derfor kun de helt grove linjer i konflikten op igennem tiden. Men den er ikke desto mindre pissevigtig, at forstå, da den sætter hele balladen i relief.
Så længe hele den muslimske del af mellemøsten (minus Egypten) ikke vil anerkende staten Israel og "politiske" grupperinger, som Hamas, stadig får massiv opbakning, så kommer der ikke nogen fred. Overhovedet. Billederne ovenover er desværre snapshots, som kan findes i næsten enhver krig. Hvem husker ikke den nøgne, forbrændte pige fra Vietnam-krigen? Det er forfærdelige billeder.
Jeg er holdt helt op med, at tro på fred i den region. det er igennem årene spidset så meget til, at der kun kan være een vinder. Indtil da vil vi stadig få sådanne billeder, at se.
Og så længe vi pumper penge i f.eks. de arabiske stater i form af køb af fossile midler og andet, så er der ikke noget økonomisk incitament for, at stoppe konflikten. Udadtil er det nok et spørgsmål om religion og historie. Men der er gået så grim storpolitik i den for længe siden og Palæstina og Israel er blot simple bønder på skakbrædtet.
Palæstinenserne har en hulens masse at lære af Israelernes medie håntering, de kan åbenbart det med at vise deres sårede eller døde børn, men så heller ikke ret meget mere. Desværre. Israelerne og for en gang skyld vil jeg drage jøderne generelt ind i det, har meget bedre evnet at bruge enkeltpersoners historie til at fortælle om, og bore i en til tider misforstået fælles dårlig samvittighed over 6.000.000 døde jøder.
Forestil jer, hvis Palæstinenserne havde evnet på samme måde, at plastre historiebøgerne, dokumentar udsendelserne og verdens storbyer til med muser, udsendelser og personhistorier om deres lidelser siden Israels oprettelse. Hvis der ved siden af et af holocaust muserene blev lagt et museum, der tydelig viste frodrivelsen af palæstinensere, vise massakren på flygtningelejere og fortalte historierne om menneskerne bag disse lidelser.
Krig og vold er som sådan ikke noget mennesker generelt reagere over, særligt ikke fra en nyheds udsendelse, vi er blevet stop fodret med det, 10.000 der, 5.000 der, osv. det bider ikke det er fjerne historier, det er ukendte mennesker. Når nyhederne er overstået, sætter vi os med en god krigsfilm, en voldelig action film, eller sætter os ind og spiller et eller andet spil, hvor vi har lært, at man er død et par sec. hvorefter man genopstår og kan fortsætte kampen.
Der skal ansigter på, der skal baggrundshistorie på, jo vi bliver rystet når en pige i Indien bliver voldtaget af 5-6 ja nogen gang op til 30 mand, for derefter at blive hængt, for der skal vi kun forholde os til en død, til ens lidelser, og jo når det foregår i vores baggård, så bliver vi også berørt, men er det reelt af medfølelse med offeret, eller er det reelt fordi vi bliver bange for at det kan ske for os selv eller vores nærmeste.
700 mennesker i Gaza er uden billeder ansigtsløse, ja for nogen er de jo bare terrorister, for det er de jo generelt dernede, men 4 drenge på en strand der spillede fodbold, og hvor du nu kan huske billedet af den enes forvredne døde krop, det virker.
Jeg oplevede det i Irak, da jeg kom, blev jeg berørt af hver bombe jeg hørte, sad og tænkte hvor mange der bare ville tjene til dagen og vejen, der nu var borte. Efter et par måneder, kunne det ikke engang få mig til at afbryde den samtale jeg sad i. Da en bekendt fik besked på at hendes onkel var blevet fundet, boret igennem knæ og hoved med et almindeligt bor, før han endeligt fik nådeskuddet, så kom der igen ansig på, og jeg følte noget for ham. Da amerikanerne dræbte en familie der sov på taget, grundet det kraftige varme, og mangel på afkøling i huset, så kunne jeg pludselig sætte mig ind i den afmagt en far måtte føle, når hans familie bliver mejet ned.
Uden personer, uden ansigter, så betyder krigens offere ikke noget for os, vi er blevet for trænet i at tolerere vold. Der skal ansigter og historier på.
Og ja, der er også historier på den anden side, der er også Israelske mødre og fædre, der frygter for deres børns skæbne, frygter at der sker dem noget når der sendes raketter fra Gaza.
@ anne eriksen
Historien havde muligvis nok været en anden, havde FN ikke oprettet staten Israel i 1948. Men på det tidspunkt var der allerede nogle jøder i Palæstina, og der var som bekendt en tilstrømning (ny stat eller ej) af jøder fra Europa. (Om end englænderne hårdhændet prøvede at holde nogle udenfor). Jeg må indrømme, at jeg ikke tror på, at man ikke alligevel ville være kommet op at kævles/slås under alle omstændigheder.
Michael Bruus,
Heraf følger vel at du omvendt kunne blive hvad nogle kalder en zionistisk bøddel, hvis billedet havde været af en død israelsk dreng, og omstændighederne nogle andre?
Selvindsigt er en forudsætning for at forstå andre mennesker, tror jeg. Og omvendt er en forståelse af andres menneskers perspektiv befordrende for at udvikle sin selvindsigt. To sammenknyttede bevægelser der fører mod samme mål: en højere bevidsthed. Det modsatte af det bevidstløse myrderi vi er vidner til i disse dage.
Jeg tror det er vigtigt at kigge på de billeder, også selv om det ikke er til at bære. Der er ingen landegrænser aftegnet i blodet. Intet guddommeligt budskab stråler ud fra de sønderrevne kroppe. Blot mennesker, hvis liv nu er forbi.
Sådanne billeder kan skærpe eller sløve bevidstheden. Vække had eller medlidenhed. Derfor må vi kigge på dem. For at få svar på hvem vi er, og hvilken herre vi er kaldet til at tjene:
Hadet eller medlidenheden?
Folk tænder selv for deres TV, PC osv. De opretter selv deres kontoer på sociale medier. De vil gerne manipuleres.. De vil gerne følelsesporno..
Min gamle klasselærer insisterede altid på at kalde tabloid-blade som Se og Hør for pornoblade. Det gjorde vi drenge selvfølgelig opmærksom på at det ikke var et rigtigt pornoblad. Men i dag, tror jeg sgu jeg ved hvad hun mente.. Bladet hedder jo ikke "Læs og Tænk", vel.. Men billeder vækker nu engang vores latente empati mere end ord. Ved ikke om det er et udtryk for naturlig ringe indlevelses - og forestillingsevne hos vi mennesker, eller om det er et udtryk massemediers skadelige påvirkning af vores evner til at danne egne billeder.. Men det er ikke imponerede!
Forskellen er selvfølgelig at de prostituerede i Se og Hør måske frivilligt lader sig fotografere, det valg får ligene i Gaza og andre steder, logisk nok aldrig.
You can't cure stupid, men man kan måske få folk til at slukke for deres TV.. Og møde deres medmennesker, der hvor de er.. I øjenhøjde!
@ Lasse Damgaard
"Mennesket er først lige kravlet ned af træerne. Der nogle der gerne vil tilbage til det bestialske"
Egentlig en lidt urimelig sammenligning. Dyr handler ud fra deres sult, domæner og art.
De er ikke udnyttere og skadevoldere på globalt plan.
Hvornår og hvordan det evt. ændrer sig er en anden sag.
anne eriksen
Tja urimeligt - men en kendsgerning. Når blodrusen tændes af had og hævn, så er man ikke længere i kontrol med sit humane jeg. Så kæmpes der til døde ufornuftigt det end måtte være i en hjerne der har sin fornuft i behold
Konflikter mennesker imellem handler om det du nævner. Præcist som i den barske natur, hvor dyret impulsivt handler på kropslige signaler.
De fire store.
Sorg - glæde - aggression og sex. Nogen kalder det krybdyr hjernen. Hvor mennesket så har en overbygning der indikere intelligens. Desværre er den svagere end den homonstrøm der kan vækkes når en af de fire store lukker op.
Mennesket er det stærkeste dyr i skoven, men en svag intelligens, der stadig løser sine problemer med en hammer - værktøjskassen er stadig mangelfuld og af ringe kvalitet
@Peter Taitto
du er ved at sætte dig ind i Palæstina/Israel siger ganske rigtigt at det er meget vigtigt at få check på det der sker og er sket.
Her er nogle fine danske hjemmesider
http://www.palaestina-info.dk/index.php/artiklerindex
med indeks over artikler - andre menuer på sitet har sammendrag og forslag til hvad man skal læse .
www.birgitterahbek.dk
- her er både artikler og kommentarer til aktuelle begivenheder samt en gratis bog om hele udviklingen dernede fra begyndelsen med zionismen frem til nutiden Du kan downloade bogen frit og kvit som pdf fil (eller låne den på biblioteket)
http://www.birgitterahbek.dk/En%20stat%20for%20ehhver%20pris.pdf
Endelig er der en fremragende amerikansk hjemmeside med glimrende dækning af hvad politikere, organisationer og mange andre centrale folk i hele forløbet har sagt og gjort. Alt dokumenteres med kilder.
www.ifamericansknew.org
med mange undermenuer - aldeles fremragende og seriøst!
Rene Jensen
Du ved vidst ikke, hvad folkemord er ?
Hvis f.eks. Israel gjorde som Hitler, og udvalget samt likviderede 20 personer for hver israelsk statsborger,der blev dræbt af palæstinensere, så var det folkemord, men at der uundgåeligt, bliver dræbt civile under en forsvarskamp, er ikke folkemord.
"menneskelig moralsk fordærv bliver det at sige sandheden en revoulutionær handling"
Hvem, i himlens navn, efterlyser "revolutionære" handlinger ?
Jørn Boye
stillingen er lige nu omkring 28 for hver Israeler
Så med din egen definition på et folkemord 20 for hver en - har vi et folkemord der overstiger nazisterne.
Hvis vi taler udelukkende civile tab på begge sider - så ligger vi vel på 60 for hver israeler.
Hovedparten af israelere er soldater - hovedparten af palæstinenserne er civile, med et meget højt andel af børn. Jeg har ikke lige tale på hvor mange børn på den israelske side denne konflikt (2014)har kostet.
Så helt sikkert et folkedrab efter din egen definition - vi behøver ikke en domstol eller en lup til at konstatere det.
Lasse Damgaard
Israelske tab:
37 soldater
1 civil
http://www.haaretz.com/news/diplomacy-defense/1.607184
Det er naivt at tro at grusomme billeder ændrer på de stridende parters holdning til hinanden.
Seks-dages-krigen og Yom-Kippur-Krigen ligger i alles bevidsthed og Hamas er ikke en demokratisk forening af flinke og velmenende....
Men ok, Informations læsere tror måske at man kan troppe op i Mellemøsten med en frokostkurv og store smil og så kan vi alle være venner.....
Krig er grusomt. Personligt har jeg med blå baret på hovedet set det i Kroatien...
Man kan ikke forvente at Israel accepterer raketter, og man kan ikke forvente at Hamas vil afgive magten ved at forhandle. Situationen er låst, krigen fortsætter......
I Mellemøsten betyder det tilsyneladende noget at have magt og midler - snak er ikke meget værd.
Med venlig hilsen
Lennart
Når nazisterne under besættelsen fandt ud af hvor modstandsfolk opholdt sig eller hvor de havde deres våbenlagere, så bombede de også løs på lejlighedskomplekser og slog 15-20 uskyldige ihjel.
Nå ikke.
Lennart Kampmann
Kald du det bare krig. Den ene part har:
Tanks: 3870
AFV: 9436
Attack helicopters: 48
Fighters/interceptors: 243
fixed wing attack aircrafts: 243
Den anden part har:
5000 Qassam rockets
AK 47
RPG
Pravdas 'legal editor' skrev i går en leder. 'Is religion humanitys deadliest invention?'
Ikke direkte om Israel/Palæstina situationen - men efter min mening en forklaring på årsagerne. Og næppe en tilfældighed at den kommer netop nu.
http://english.pravda.ru/society/stories/25-07-2014/128160-religion_dead...
@ Peter Hansen
Hvis der havde været fornuft i Hamas, så havde de valgt forhandlingsvejen i stedet for den sikre død som martyr. Du viser selv styrkeforholdet.
Det var tæt på at lykkes i 2000 i Camp David - tænk hvor forskellig verden ville have været hvis man havde landet en løsning der......
Med venlig hilsen
Lennart
Suk.....
Tænk hvilket bøvl vi kunne have været sparet for, hvis briterne ikke havde stjålet hele galehuset fra tyrkerne i 1. Verdenskrig.
@Michael Bruus:
Stærke kræfter bag staten Israels oprettelse var selv engang terrorister.
Tidligere israelske premierministre som Menachim Begin og Shamir var aktive i zionistiske terrorgrupper i 1930-40'rne, da Palæstina endnu var var et britisk protektorat. Adskillige britere måtte lade livet for zionisternes kugler og bomber.
Golda Meir, også tidl. premierminister, lægger i sin selvbiografi, Mit Liv, ikke skjul på vigtigheden af de zionistiske terrrorbevægelsers betydning for staten Israels etablering i 1949, ikke mindst Sternligaen.
Det var også zionister, der i 1948 dræbte FNs fredsmægler, Folke Bernadotte, fordi de modsatte sig hans forslag til en fredelig to-statsløsning.
Så Israel har faktisk en rig tradition for terrorvirksomhed.
Lennart Kampmann
Nåh du mener forhandle, som Fatah har gjort det?
Og hvad er det de har fået ud af at forhandle, de har endda modsat Hamas, anerkendt Israel som stat. Men jeg erindre noget med et dødsfald og noget plutonium!
Nu er det på tide at få det slået fast med 7 tommer søm eller kraftigere søm. Der blev ikke udryddet 6.000.000 jøder i de nazistiske udryddelseslejre, men derimod op mod 10.000.000 mennesker eller flere.
Det var og er mennesker der fik frataget deres liv i udryddelseslejrene, hverken jøder, tyskere, russere, polakker, danskere, hollændere, franskmænd, englændere, tjekkoslovakker, ungarer eller nogen som helst andet folkeslags navn.
De fik frataget deres liv som mennesker, hver og en af dem, som levende mennesker.
Derudover er der mange andre millioner levende mennesker der fik frataget deres liv, i tiden fra 1933 til 1945 - glem ikke dem.
OG ALLER VIGTIGST:
De mennesker vi allermindst skulle glemme, er de hundreder af millioner af levende mennesker, der i årtusinder er blevet frataget deres levende liv, på vegne af og på befaling fra de fiktive og total døde politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologier.
Hvornår begynder vi mennesker at give samtlige ideologier den hele skyld, for menneskenes lidelser her på Jorden, da det er dem alle - hver og en - der i hele menneskehedens historie har forført og vildledt mennesker til at ødelægge og ihjelslå andre mennesker.
De fiktive og døde politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologier kan ikke oplære mennesker til at leve livet, de kan kun tage menneskers levende liv fra os levende mennesker, for de har kun tomheden og døden med sig.
Vi - os, de levende mennesker, vi indeholder livet og derfor kan vi mennesker noget ideologierne ikke kan - GIVE LIV.
Det er synd. Virkelig synd for alle muslimer rundt omkring i verden. De bliver undertrykt og dræbt og behandlet værre end dyr. Men desværre er der ingen medier der dækker det. Massakrer på muslimer i central Afrika hvor de bliver tævet og brændt ihjel.. Det samme sker i nordvest Kina hvor man nærmest udrydder muslimer.. I Burma også.. Syrien, Irak , Palæstina det sker over det hele i verden desværre... Og alle os andre får at vide a medierne at det er dem(muslimer) der er terrorister...
Det virker som, om billederne var det mange ventede på. Billedet af drengens livløse krop på en mennesketom strand, vinklen og lyset. Det er virkelig godt taget...
@ Peter Hansen
Færre bomber i hovedet, til at starte med.....
Med venlig hilsen
Lennart
"jeg begik den værste forbrydelse af alle - jeg blev civiliseret", riddick
jeg har efterhånden mere respekt for de fodbold-bøller der kan finde ud af at mødes på en byggeplads og tæve hindanden sønder og sammen end for de af verdens ledere der mener at vold og brugen af vold er en hensigtsmæssig måde at føre udenrigspolitik på.
Lennart Kampmann
Når man stopper sin modstand mod en besættelsesmagt, så har man accepteret at blive holdt i lænker.
Heller dø stående, end leve på knæ!
@Lars Kristensen:
At afskaffe ideologier vil nok være urealistisk. Men deres negative indflydelse kan modvirkes gennem uddannelse, d.v.s. at vi bevidstgøres om, hvad det er, der sker inde i vores hoveder, når vi udsættes for påvirkning fra skole, medier, presse, militærtjeneste og andre institutioner.
Men det er svært, meget svært – for problemet er, at der er tale om at bearbejde de samme dybtliggende psyko-sociale mekanismer, som har sikret menneskets overlevelse som art gennem evolutionen, nemlig vores tilbøjelighed til ukritisk at adlyde ydre autoriteter.
Sproget spiller en vigtig rolle, hvilket vi hver dag oplever gennem kynisk udnyttelse af en korrumperet videnskabs resultater, ikke mindst fra psykologien (DR gør i stigende grad flittigt brug heraf): reklamekampagner, spindoktorer, politiske budskaber, medier - men historisk også gennem ensidigt og dogmatisk tilrettelagte uddannelsesforløb. Det sidste vil enhver vide, der i deres unge dage har været en tur igennem cirkus mili.
Det er nemt at slå mennesker ihjel, man ikke kender og har på god afstand (eksempelvis ved hjælp af droner eller ved hjælp af langtrækkende artilleri). Just derfor er billeder tæt på så nødvendige, fordi de er egnede til at vække empati og dermed forebygge de ærlig talt sataniske kølige overlæg (som en hel del bloggere her tilsyneladende excellerer i). Militærpsykologer verden over bruger bevidst umenneskeliggørelse af "fjenden", der gøres til et anonymt monster, som en forberedelse af soldaterne, så de derved kan slå så meget lettere ihjel uden at føle det som noget afskyeligt endsige føle dårlig samvittighed over det.
Må jeg hermed opfordre Information til (måske i et særnummer) at vise et billede samt navn og alder af samtlige omkomne i denne omgang, inklusive de dræbte på den israelske side (hvor oplysninger eller billede mangler erstattet af et blankt felt).
http://www.corbisimages.com/Search#pg=hosam+salem
@ Peter Hansen
Det lyder flot, men er i realiteten noget romantisk sludder.
De døde er døde.
Med venlig hilsen
Lennart
Hvorom alting er: Disse billeder (og andre af lignende meget ubehagelige slags) må være oplagt som fremlagt bevismateriale i en mulig og forhåbentlig kommende krigsforbryderproces med Netanyahu og hans kumpaner på anklagebænken.
Til kynikerne her på bloggen vil jeg bare sige dette: Uden moral, og hvis man f.eks. er i stand til at se på disse billeder uden at føle modbydelighed vendt mod de ansvarlige, stempler man sig selv som værende umennesker, ikke bare som dyriske (det er det, der ligger i ordet "brutal" faktisk), men lavere endda, fordi dyrenes handlinger jo ikke er fornuftsmæssige reflekterede, men afhængige af deres instinkter, hvorimod (ikke-psykopatiske) mennesker har evnen til at sætte sig i andre personers sted.
Ole Olsen ... Konflikten er ikke flere tusinde år gammel. Sæt dig nu lidt ind i historien. Det begyndte den 14. maj 1948 ...
@ Søren Blaabjerg
Hvem er ansvarlig? Israel for at angribe Hamas, eller Hamas for at angribe Israel? Begge samtidigt? Ingen?
Krig er grusomt. Men anstreng jer dog for at forstå kompleksiteten, i stedet for at lade billeder og følelser snyde jer til at tro at konflikten er simpel. De simple løsninger er de mest grusomme (der hvor den ene eller anden part udsletter modstanderen).
Hvis alle skal kunne leve side om side, må ideologien nedtones, og de mere jordnære mål som arbejde, bolig og uddannelse opprioriteres.
Med venlig hilsen
Lennart
@ Niels Jespersen
Jeg fastholder at ideologi står i vejen for fred, på begge sider. Du nævner et ståsted, der trænger til at køle gevaldigt ned, andre findes, der også trænger til ferie fra det hele.
Men simpel, det vil jeg ikke kalde konflikten.
Med venlig hilsen
Lennart
@Lennart Kampmann
Hvilken ideologi er det da som står i vejen for fred på palæstinensernes side?
En ideologi eller en overbevisning næres af mange ting som f.eks opvækst, menneskets behov for et socialt tilhørsforhold og frygten for at afvige fra mængden.
De primitive følelser i en sportskamp som nogen gange fører til vold og aflysninger.
Fjenden bliver et mål for aggressivitet, der let omskrives til handling - totur og drab eksekveres med kulde og fravær af følelser ofte som følge af ordrer fra magthavere.
De stadig mere sofistikerede metoder i våbenindustrien og brugen af droner vil kun bidrage til at eskalere tendensen.
Uddannelse, oplysning og en øget bevidsthed er mulige veje til ændringer - og valg af de mennesker, som skal lede og læse problemerne.
ja her er så en god beskrivelse af Israels "ideologi" om man vil - de basale træk i Israels handlinger beskrevet så man kan forstå de store træk.
http://www.lrb.co.uk/blog/2012/11/16/john-mearsheimer/a-pillar-built-on-...
Artiklen er skrevet sidste gang Israel forfulgte sin strategi med at massakrere og holde Gaza og Vestbredden i en skruestik - også med daglige overgreb (når man ikke ligefrem angriber Gaza) - for at få palæstinenserne til at forstå eller acceptere det umulige i at gøre modstand - en strategi artiklen kommer ind på.
@Lennart Kampmann
Du tager grusomt fejl, når du antager, at undertegnede og ligesindende er ofre for føleri og ideologisk forenkling. Her er der faktisk tale om det modsatte nemlig konkretisering modsat teoretisering. Desuden er den grundlæggende konflikt her overhovedet ikke af ideologisk art, med mindre man da udnævner zionismen til at være en ideologi. Det drejer sig aktuelt primært om, hvad de israelske ledere via deres militærmaskine har ret til hhv. ikke ret til handlingsmæssigt samt hvordan man bør reagere rent praktisk i den anledning.
Mener du for nu at snakke konkret, eksempelvis at Israel var i sin fulde ret til at dræbe de foldboldspillende børn på en strand i Gaza?
Hamas har benyttet sig af forskellige massemedier som Twitter, Facebook etc. hvor de kan vise krigens gru. De appellerer til følelserne, og jeg er enig i at det er forfærdeligt at se børnekroppe smadret på den her måde - såvel som pigen der blev ramt af napalm i Vietnam. Netop billedet af denne pige var også med til at flytte holdningen blandt Amerikanerne, og det vil Hamas´ billeder også denne gang. Dog skal der også tage i indtægt at folk er blevet vant til at se billeder af den her art - og krig er grim og grum.
Terrororganisationen Hamas er dog slet ikke uden andel i det her. De er absolut medvirkende til alle de dræbte, og har nu igen bevist at de ikke formår at overholde en simpel våbenhvile. Deres argument om at Israel skal gøre dit og dat før de vil stoppe med at sende raketter ind over Israel holder ikke - det er jo bevis på at for Hamas tæller tabet af civile ikke en disse.
Sider