Læsetid: 14 min.

De stuerene

Kalundborg er det eneste sted i kongeriget, hvor de 20 procent, målingerne giver Dansk Folkeparti, har været en realitet ved et valg. Her blev partiet for første gang stuerent i den røde lejr. Et stykke politisk danmarkshistorie, hvor de rigtige meninger tog fejl, og hvor partiets succes skyldes andet end udlændingepolitik
I dag ville jeg ikke kunne udpege en DF’er. Vi rummer alt fra skolelæreren til arbejdsmanden, og ved gud også landmænd. De eneste, vi ikke kan tiltrække, er de der superliberalister og Enhedslisten, siger Peter Jacobsen, der er viceborgmester i Kalundborg

I dag ville jeg ikke kunne udpege en DF’er. Vi rummer alt fra skolelæreren til arbejdsmanden, og ved gud også landmænd. De eneste, vi ikke kan tiltrække, er de der superliberalister og Enhedslisten, siger Peter Jacobsen, der er viceborgmester i Kalundborg

Tor Birk Trads

5. juli 2014

Der er ikke meget white trash-land over Kalundborg. Havnens drift tegner sig på himmelen i form af røgsøjler fra ranke stålrør, Asnæsværkets kedelhus stræber samme vej, mens Statoils olieraffinaderi maser sig ind i det bakkede landskab. Efter kriseår med høje ledighedstal, falder arbejdsløsheden nu med rekordhast. Færgerne på nær den til Samsø er ganske vist væk, men andre nyere industrivirksomheder er skudt op, og Kalundborg har besluttet, at man vil udvikle, ikke afvikle, den vestsjællandske havneby og konkurrere på containerdrift.

Det er ellers sådan, de politiske analytikere ofte ynder at beskrive Dansk Folkepartis kernevælgere: som beboere i white trash-land. Angste faglærte og ufaglærte, der frygter globaliseringens store bølgeskvulp, hvis da ikke industribyernes død allerede har gjort dem til udviklingens ubrugelige vraggods.

Kalundborg er Dansk Folkepartis kerneland. Det eneste sted i Danmark, hvor partiet ved et folketingvalg har opnået over en femtedel af stemmerne. Det skete i 2007, hvor partiet fik 12,5 pct. på landsplan. Nu er partiet mere eller mindre konstant landets næststørste i meningsmålingerne. Det har det været længe i Kalundborg.

Landsrekorden i DF-støtte ved det seneste valg til Europaparlamentet findes på Rynkevangskolen i et af byens villakvarterer. 45,2 pct. satte kryds ved Morten Messerschmidt og liste O, da de stod i gymnastiksalen på den klassiske røde murstensskole. For ikke så mange år siden, så meningsdanmark rædselslagent til, mens DF fik flere og flere stemmer blandt danskerne. Folk løj overfor meningsmålingsinstitutterne, fordi det var pinligt at stemme på partiet, og der var ingen ende på advarslerne om, hvilket samfund, Danmark ville blive, hvis højreekstremismen fik parlamentarisk magt.

I dag er få danskere rigtigt bange for DF, og de har været et særdeles indflydelsesrigt parti på Christiansborg i mange år. Men er det danskerne, der har flyttet sig ud mod ekstremerne eller har Dansk Folkeparti flyttet sig ind mod midten?

Vil ikke forfølge muslimerne

Sasja Clorius’ treværelses har skrå vægge, overvældende lysindfald og udsigt til torvet og byens vartegn, den femtårnede kirke. De sorte møbler matcher billedvalget på væggene og puderne i sofaen, alt har sin plads. En stor skål med kirsebær står urørte på det ovale spisebord.

Tidligere ville jeg have følt mig lidt afstumpet ved at sige, at jeg stemte på Danks Folkeparti. I dag er det mere almindeligt, siger Sasja Clorius.

Tor Birk Trads

»Når jeg taler med mine veninder om politik, så er Dansk Folkeparti ikke længere fremmed for dem. Tidligere ville jeg have følt mig lidt afstumpet over at stemme på partiet, sådan er det slet ikke længere. Folk er blevet meget mere åbne,« siger Sasja Clorius, der har stemt DF samtlige de gange, hun har haft muligheden.

Heller ikke pensionistpartiet er en beskrivelse, der længere helt passer på det parti, der opfandt ældrechecken som politisk mønt ved de årlige finanslovsforhandlinger med VK-regeringen. Ganske vist viser en undersøgelse foretaget af Megafon blandt de vælgere, der i år har sagt, at de kunne tænke sig at stemme DF , at kun ni procent er under 30. Til gengæld er der større aldersmæssig spredning blandt partiets nytilkommere. 26 procent er under 40, 22 er i 40’erne, 19 procent er i 50’erne, og 33 procent af de nye vælgere er over 60.

Sasja Clorius er 27 år gammel. Og Dansk Folkeparti appellerer til de unge, der ligesom Sasja, som er uddannet skiltetekniker, har taget en faglig uddannelse.

Og sådan er der så meget, der ikke passer på det gængse billede af Dansk Folkeparti, når man kommer til Kalundborg.

Man har også mere end svært ved at trække noget indvandrerkritisk ud af byens viceborgmester Peter Jacobsen, der har siddet på posten for Dansk Folkeparti siden 2005. For et par år siden udtalte han i et interview, at der ikke er »grund til at servere svinekød for muslimer på plejehjem, for man vil jo heller ikke tvinge en vegetar til at spise frikadeller.«

Og jo, jo, naturligvis bakker han op om partiets linje, lokalt befatter man sig jo bare ikke med udlændingepolitik.

Men når talen for eksempel falder på de ildspåsættelser, der plagede et af byens boligkvarterer for få år tilbage, nævner Peter Jacobsen end ikke, at det typisk var indvandreunge, der stod bag.

»Det var nogle unge, der rendte rundt og ikke rigtig havde noget at give sig til. Vi har et glimrende samarbejde med SSP, så det problem løste vi jo. Der er ingen grund til at gøre det større, end det er. Det med indvandring fylder ikke så meget mere,« siger manden, der selv skrev historie i 2005, da han som den første DF’er nogensinde lagde stemmer til en SF- borgmester, og hvor den senere så stærkt omtalte socialpolitiske FOA-alliance bestående af SF, S og DF blev praktiseret i fire år. Nu er det ikke længere kontroversielt, når et byrådsedlem fra SF forlader partiet til fordel for Dansk Folkeparti, som det skete på Lolland for nylig.

Kalundborg er på mange måder et stykke politisk Danmarkshistorie med folk som Peter Jacobsen og den tidligere SF-borgmester og mangeårigt folketingsmedlem, Tommy Dinesen, som aktive penneførere. En by, der var først med at gøre Dansk Folkeparti stuerent langt ind i de rødes rækker, og hvor de rigtige meninger måtte sande, at de tog fejl. En by, hvor man ikke er overrasket over, at DF blev landet største parti ved europaparlaments-valget, og at Kristian Thulesen Dahl udråbes til vinderen af det politiske år, der nu går på hæld.

Udvikling, ikke afvikling synes at være tonen i det Kalundborg, Dansk Folkeparti med en magtfuld stilling har formidlet til brede dele af byens indbyggere.

Jakob Dall

Ind i varmen

På valgnatten den 20. november 2001 er Anders Fogh Rasmussen vinderen, men Pia Kjærsgaard er valgets dronning. Da hun går op ad Christiansborgs brede trappe, er mængden af journalister og kameraer massiv. DR’s Martin Breum følger hende med intens stemmeføring hele vejen. Billederne er ikonografiske vidnesbyrd om partiets succes i vælgerhavet, befæstet ved hvert trin op til de ventende Dannebrog.

»Vi skal have indflydelse. Anders Fogh skal lytte til os. Nu er det os, der bestemmer,« udtaler Pia Kjærsgaard ved indgangen til et årti som magtfuldt støtteparti for VK-regeringen.

Indtil da har de andre partier forsøgt at fryse Pias parti ud, men DF vokser sig større på baggrund af en understrøm af bekymring blandt vælgerne over antallet af flygtninge, som til dels er et resultat af udlændingeloven fra 1983. Mens socialdemokraten Nyrup erklærer, »stuerene – det bliver I aldrig« fra Folketingets talerstol, kaprer Pia Kjærgaard hans vælgere, og lægger fundamentet for et årelangt fjendskab mellem de to partier.

»Op til valget i 2001 ville man pålægge mig, at der ikke måtte laves nogen som helst aftaler, hvor de var med. Det var stemningen på venstrefløjen den gang, at man ikke måtte samarbejde med dem overhovedet. Ikke en gang på helt banale områder,« husker SF’s daværende formand, Holger K. Nielsen.

Eller som DF’eren, partiets første markante pressechef og nuværende udenrigsordfører, Søren Espersen, formulerer det:

»Før 2001 blev vi jo ikke indbudt til nogen form for forhandlinger.«

Fjendskabet består den dag i dag, forklarede Pia Kjærsgaard Berlingske så sent som i dette forår. Og det på trods af, at DF i dag har indgået flere politiske aftaler med SR-regeringen:

»Det er jo egentlig meget trist, at der heller ikke nu er et bedre forhold mellem os og dem, for det burde der jo faktisk være. Men den ledelse, de har nu, kan simpelthen ikke se mulighederne i det. De kalder os ærkefjender, bekæmper os og taler dårligt om os.«

Alliancer giver uro

Tilbage ved magtskiftet i 2001 ser resten af Europa med afsky på højredrejningen i Danmark, hvor en stram udlændingepolitik nu takket være Pia Kjærsgaard er den altdominerende politiske dagsorden. Det er også året hvor den korn- og foderstofuddannede Peter Jacobsen melder sig ind i partiet. Ikke på grund af indvandrerdebatten, men på grund af en stigende EU-skepsis, som hans gamle EU-begejstrede parti Venstre ikke honorerer.

Nogle år senere, i 2005, har han besluttet sig for at stille op til kommunalvalget og skal føre valgkamp. Partiet er ikke med til mange valgmøder. Men om aftenen efter at stemmerne er talt op, kommer sejrherren, den altid cowboyjakkeklædte Tommy Dinesen, kendt fra Christiansborg og tv, hen til Peter Jacobsen og hans kone Anne Marie Hansen, som har fået de to mandater for DF. Tommy Dinesen har forladt Borgen for at gå efter borgmesterposten i Kalundborg. Vil de støtte ham? Forinden har Tommy Dinesen været i kontakt med en af Dansk Folkepartis grundlæggere Poul Nødgaard, der hjælper de uprøvede DF’ere under valgkampen. På Christiansborg har ingen tilsyneladende noget imod den aftale, de lokale byrødder laver den aften. Landets første sociale FOA-flertal er en realitet.

Men der bliver ballade lokalt. Flere SF’ere melder sig ud. En af dem bor i Tommy Dinesens kvarter. Forleden stod hun i hans køkken i det lave, fint restaurerede hus i Kalundborgs ældste bydel Højbyen og sagde, at hun ikke havde noget imod Dansk Folkeparti længere.

»Tidligere var det ugleset at stemme på DF, og jeg har også selv taget afstand fra dem, men sådan er det ikke længere. Hvis du tager flygtningepolitikken væk, så er der ikke meget, der skiller SF og DF. Vi var de første, der samarbejdede med dem i kommunalpolitik,« siger Tommy Dinesen, der husker samarbejdet som glimrende.

»Pengene var små efter kommunesammenlægningen, og de eneste problemer, vi havde med DF, var, når vi skulle skære på det sociale område og de ældre. Det ville de helst ikke være med til og kæmpede virkelig imod. Så det var jo ren SF-politik, de førte.«

Tommy Dinesen var sømand, før han startede sin politiske karriere. I dag er mange af hans gamle kolleger fra dengang sympatisk indstillede over for Dansk Folkeparti. Det er de arbejdere, der efter partiets grundlæggelse i 1995 efterhånden gør Pia Kjærsgaard til deres førstevalg.

Tommy Dinesen havde ellers ikke meget tilovers for den flygtninge- og indvandrerpolitik, partiet slog sig op på. Og han levnede heller ikke partiet mange chancer for at overleve, hvilket han luftede over for Poul Nødgaard på en bustur med et Christiansborgudvalg, hvor de delte forsædet, og Nødgaard ville vide, hvordan SF’eren vurderede situationen umiddelbart efter parties stiftelse.

»Men de fik jo ret. Der var i høj grad gjort plads til et parti som DF,« som Tommy Dinesen siger i dag.

Tættere på DF end på R

Det er en lun sommeraften i 1985 på havnen i Kalundborg. På første parket med udsigt til vand og havn ligger det gamle Grand Hotel, som er omdannet til asylcenter og huser iranske flygtninge. Om natten angriber en stor gruppe borgere asylcentret og kaster flasker ind gennem ruderne. Efterfølgende beskrives Kalundborg som et af arnestederne for højreradikale strømninger, og hændelsen markerer »startskuddet til en egentlig racistisk højrebevægelse i Danmark«, som det hedder i en artikel på Modkraft.

De gamle i byen kan huske, at de unge var sure over, at iranerne tog deres piger. Andre at flygtningene fik gratis cykler. Tommy Dinesen arrangerede protestmøder i Kalundborghallen mod »de racistiske hooligans«, som han kaldte dem. Men i dag siger han:

»Jeg var nok lidt naiv dengang. Der var jo nogle, der mente, at flygtninge var frihedskæmpere. Og det synes jeg ikke i dag. I SF var vi meget på flytningens side dengang, men efterhånden syntes jeg også, at SF’erne var naive. Det er jo ikke alle, der kommer hertil af nød. Men selvfølgelig skal de, der behøver hjælp, have hjælp. I dag kunne man nok ikke samle en fyldt Kalundborghal til sådan et møde.« Når stregen skal trækkes fra grundlæggelsen af Dansk Folkeparti til i dag, er det på mange måder tydelig, at det mere er Danmark end Dansk Folkeparti, som har ændret sig i årene, der er gået.

Tommy Dinesen tidl. SF borgmester i Kalundborg.

Jakob Dall

Og faktisk så Tommy Dinesen hellere, at det var de radikale og ikke hans parti, SF, der havde forladt regeringen.

»Vi har jo meget mere tilfælles med DF end med de radikale og deres borgerlige økonomiske politik,« siger han. En holdning, der trak en del overskifter, da han udsendte en pressemeddelelse, mens SF’s krise var på sit højeste, og ledende folketingsmedlemmer forlod partiet til fordel for Socialdemokraterne.

Det er jo landspolitik

Peter Jacobsen skænker op fra den sorte Tuperware-kaffekande i spisestuen i det gamle lavloftede bondehus, der ligger i landsbyen Snertinge uden for Kalundborg.

Han er ikke overrasket over, at Dansk Folkeparti kunne blive det største ved Europa-valget i maj.

»I dag ville jeg ikke kunne udpege en DF-vælger. Jeg oplever alt lige fra skolelæreren til arbejdsmanden, og ved gud også landmænd, der har stemt på DF. De eneste, vi ikke kan rumme, er de der superliberalister. Og jo, selvfølgelig er det vigtigt, at vi forsøger at holde skatteprocenten nede, så vi bevarer konkurrenceevnen. Men vi skal jo også have en vækst inden for det offentlige. Forudsætningen er så selvfølgelig, at vi har råd til det. Den sammenhængskraft er Dansk Folkepartis styrke, og det er vel også derfor, vi kan trække vælgere fra hele det politiske spektrum lige undtagen Enhedslisten,« siger Peter Jacobsen og byder fra kagefadet.

Et gammelt vægur fylder rummet med sin hyggelige lyd, en Paustian-lysestage pynter i stuen med Chesterfield-møbler, og på bogreolen under jagttrofæerne står højskolesangbogen og politiske biografier blandet med bøger om jagt.

»Der er jo ikke nogen, der længere er uenige i, at flygtninge og indvandre skal integreres. Heller ikke at de skal klare sig selv i videst muligt omfang og ikke ligge samfundet til last. De andre partier har accepteret den stramme udlændingepolitik,« konstaterer viceborgmesteren.

Billedet af DF-arbejderen, der er bange og frygter globaliseringen, er til gengæld forældet, mener Peter Jacobsen.

»Jeg tror, man skal nuancere det billede. Den type var fremtrædende blandt vores vælgere for 10 år siden. Man er selvfølgelig optaget af at, der skal skaffes arbejdspladser. Det politiske fokus har flyttet sig siden krisen, og vi har bevæget os ind på de bredere velfærdsområder. Det gælder også for Dansk Folkepartis vælgere. Men se f.eks. på DF i Odsherred, som fik under 10 pct. af stemmerne ved kommunalvalget, mens de ved folketingsvalg får cirka 20 pct. De har så ikke kunnet genere den samme effekt som os. Det, tror jeg, er fordi, vi har været med til at skabe noget vækst her i kommunen,« siger Peter Jacobsen, der i dag støtter Venstreborgmesteren Martin Dam.

»Det gik godt med Tommy Dinesen, han havde stor folkelig opbakning og tænkte på den lille mand ligesom os. Så måtte han desværre trække sig blandt andet på grund af nogle helbredsproblemer, og så kom der en socialdemokrat til. Det var en gymnasielærer, og det gik slet ikke,« griner han.

Peter Jacobsen taler ikke så meget om Pia Kjærsgaard, der har været opstillet i Kalundborg, og som selvfølgelig har gjort sit til at give partiet opbakning i kredsen.

Stemme til de uhørte

Han taler hellere om, at partiet står for en udviklingsorienteret politik i kommunen. De har f.eks. kæmpet for et sundhedscenter, da nedlæggelsen af det lokale sygehus var en realitet. Sågar et EU-kontor, der skulle hjælpe egnens virksomheder med deres europæiske forretninger, har partiet vedtaget sammen med socialdemokraterne uden om V og K.

Viceborgmesteren oplever ikke længere nogen, der har berøringsangst over for partiet. Ganske vist var der en del anti-DF ytringer på de sociale medier efter Europa-valget. Men i dag er det dem, der er tosserne. Ikke DF’erne, mener Peter Jacobsen:

»Med den slags ytringer er vi ude på den yderste venstrefløj, hvor der altid vil sidde nogle tosser og råbe op. Man forsøger at tegne et billede af, at vi vil dreje samfundet i en helt anden retning. Det er jo ikke rigtigt, prøv nu at se på de politiske resultater, vi leverer.«

Tværtimod mener viceborgmesteren, at Dansk Folkeparti har gjort Danmark en demokratisk tjeneste ved at sørge for, at oversete grupper i befolkningen nu er blevet politisk repræsenterede.

»Jeg tror, det har været vigtigt for den politiske udvikling i Danmark, at vi har kunnet kradse lidt i lakken i forhold til de gamle etablerede partier, og sige at til dem, at nu er I altså ved at tabe jordforbindelsen,« siger Peter Jacobsen. Når man spørger viceborgmesteren, hvad hans parti har leveret tilbage til deres vælgere ud over en ældrecheck og en stram udlændingepolitik, tøver han lidt.

»Det er jo landspolitisk, så det er lidt svært for mig at svare på. Men jeg synes, vi leverede en stabil økonomisk politik sammen med VK, det gik jo godt i de år.«

At DF i samme periode lagde stemmer til skattelettelser, som gjorde partiets kernevælgere fattigere, forringede efterlønnen og var arkitekter bag den forkortede dagpengeperiode, anerkender Peter Jacobsen. Men det har ikke for alvor skadet partiets opbakning, påpeger han. Og meningsmålingerne giver ham ret. Her vurderer vælgerne Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl til at være den mest troværdige partileder.

»De andre partier skifter jo også holdning. Se blot på S og SF efter valget. Men jeg tænker jo også, at man skal passe på ikke at overskride grænsen, når man har sagt, at der er noget, man ikke vil røre. Med efterlønnen indgik vi et kompromis. Det var ikke et løftebrud, for forslaget var ikke groet i vores have. Men det var måske også et af de steder, hvor man kan tale om, hvor smart det var. Og vi mistede da også nogle medlemmer på det. Men sådan er det. Der sad nogen på Christiansborg og vurderede, at vi fik mere, end vi afleverede.«

’Vi har jo prøvet de andre’

Spørger man partiets vælgere om Thulesen Dahls troværdighed, er svaret nogenlunde det samme. Trods den megen snak om ’tulliarder’, og Socialdemokraternes beregninger af, at Dansk Folkeparti har uddelt valgløfter for 155 milliarder kroner, mener Sasja Clorius, at partiet er langt mere realistisk end venstrefløjen. Den økonomiske snusfornuft og ansvarlighed er noget af det, der får hende til at stemme på partiet.

»Jeg kan sagtens se, at folk har det svært under krisen, men jeg synes også der skal være mådehold, og vi så vidt muligt skal tjene vores penge selv,« som hun siger.

På havnen foran Grand Hotel, der ikke længere huser mænd, flygtet fra Irans præstestyre, men et sundhedscenter med private klinikker, møder vi også Leif – en tidligere offentligt ansat, der ofte nyder en cykeltur fra sit rækkehus i Udby og ind til vandet og livet på kajen. Han er en af de nyere DF’ere, der kun har stemt på partiet én enkelt gang som følge af utilfredshed med Socialdemokraternes »svigt og løftebrud« efter valget.

Men tror han da, at Dansk Folkeparti kan gøre det bedre? De står jo bag både forringelser af efterløn, og er idemænd bag dagpengereformen, som de senere har fortrudt.

»Næh, men Dansk Folkeparti er mere nede på jorden, og vi har jo prøvet de andre,« siger Leif.

Serie

De stuerene

Er Dansk Folkeparti blevet normale, eller er danskerne blevet ekstreme? Hver fjerde dansker stemte på liste O ved Europaparlamentsvalget først på sommeren, og partiet er næststørst i mange meningsmålinger. 

Centrumvenstre har endnu ikke forstået, hvad der får partiet til at vokse. Og selv de borgerlige partier ser med frygt på, at vælgerne mister tillid til de gamle partier, mens DF løbende skifter politik uden at miste troværdighed og tilslutning.

Har partiet opnået sin ønskeposition som midterparti og fundet ud af, at værdipolitikken langt fra kan begrænses til indvandring, men rimer lige så godt på DONG og kapitalismekritik? Information søger svarene blandt partiets nye vælgere, i baglandet, blandt partiets topfolk og politiske modstandere.

Seneste artikler

  • ’DF skal være en faktor i dansk politik i mange år fremover’

    24. juli 2014
    Dansk Folkeparti skal have en ’unik rolle i dansk politik’, siger partiets formand, Kristian Thulesen Dahl. Derfor er han i gang med at placere partiet i midten af dansk politik. Men i virkeligheden mener han, at man slet ikke kan tale om højre-venstre-partier
  • Dansk Folkeparti screener folketingskandidater

    22. juli 2014
    Trods massiv fremgang i antallet af medlemmer holder Dansk Folkeparti stadig lokalforeningerne i stram snor og screener f.eks. alle folketingskandidater. Fornuftigt, lyder det fra forsker. Søren Espersen (DF) mener, at andre partier er alt for eftergivne
  • DF er stadig et borgerligt parti

    21. juli 2014
    Dansk Folkeparti promoverer sig som et midterparti, men partiet stemmer som et højrefløjsparti i folketingssalen, viser ny analyse. Det er svært at gøre politik op i sort og hvidt, siger DF’s Pia Adelsteen, der kalder partiet for et pragmatisk midterparti
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren 2 Jensen
  • Børge Olsen
Søren 2 Jensen og Børge Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Ingen er så døve, som den der ikke vil høre.

Hvis vore øvrige politikere ikke var totalt vil-døve, så fordampede DF-problemet op i det tynde luft hurtigere end man kan sige demokrati.
Desværre ender DF nok med absolut flertal.

Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Piculell, Rasmus Kongshøj, David Zennaro, Mette Hansen, Carsten Mortensen, Henrik Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

DF udstiller venstrefløjens kroniske krise og manglende eksistensberettigelse. Der er ellers grunde nok til et alternativ til det sammenspiste VK og fordummnede DF.

Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Steffen Gliese, Jens Cini og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er meget sjovt, at DF alligevel konsistent holder fast i tankegodset fra Fremskridtspartiet, der som bekendt havde et valgslogan engang, der hed "tæring efter næring". At mange faglærte og ufaglærte bakker op om partiet, kan man derfor ikke undre sig over, for det simpelthen ikke lykkedes Socialdemokraterne i tide at udfolde, hvad arbejdervælgerne får ud af det udfoldede velfærdssamfund: sikkerhed, indflydelse og beslaglæggelse af større dele af profitten til almenvellets opretholdelse.
Og desværre har Socialdemokraterne taget konsekvensen, hvormed de har indledt kursen mod marginalisering.

Bjarne Bisgaard Jensen, Kaj Spangenberg, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Det mest bemærkelsesværdige i artiklen er:

"Peter Jacobsen taler ikke så meget om Pia Kjærsgaard, der har været opstillet i Kalundborg, og som selvfølgelig har gjort sit til at give partiet opbakning i kredsen."

For det viser jo, at Peter Jacobsen er stillet op for partiet, der er helt atypiske, da Pia var dronningen i DF og den eneste, der overhovedet bestemte noget som helst. Desuden udtaler Peter også selv, at han fører en helt anden politik på DFs kerneområde udlændingepolitik end den, som Pia altid har stået for. I modsætning til de normale DFere er Peter tydeligvis kun medlem af DF, fordi han ligesom DF er skeptisk over for EU.

I dag har Thulesen Dahl så formelt overtaget ledelsen i DF. Men DFs politik er uforandret med udlændingepolitikken som deres kerneområde. Kun stilen er ændret, da DF nu har set chancen for at stjæle stemmer fra S efter deres løftebrud til vælgerne, hvor de efter valget valgte at føre den modsatte politik i forhold til den de gik til valg på. Derfor har DF de sidste par år talt meget mere om ting, der appelerer til de skuffede S vælgere end den udlændingepolitik, de næsten med 100% sikkerhed igen vil fokusere på efter næste valg. For det er stadig nøjagtig de samme personer, der styrer DF.

Så Peter vil nok igen blive skuffet over sit parti. Får de magt til at indføre den udlændingepolitik, som de ønsker, vil han sikkert forlade partiet.

H.C. (Hans Christian) Ebbe og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ernst Petersen, spørgsmålet er vel, hvad DF vil! Ønsker de at føre en politik med et bestemt mål for øje, der ikke - det må man lade dem - er egentlig racistisk, men derimod kulturkonservativt, eller ønsker DF at samle utilfredse vælgere bredt for at skabe en magtbase for samfundsforandring? En holdning til indvandring kan jo ikke i sig selv være en politik, det må være konsekvenserne, man ser på, og ønsket om at måske at opnå noget andet, der dikterer politikken. Hvis en politik derfor kan føre til det samme eller et bedre resultat, må man gå ud fra, at den vil blive valgt. Og under det hele buldrer denne konservative mistro til skalten og valten med "folks egne penge", om det er til kultur eller indvandrere, kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister, synes at være dem ét fedt. Mest er det dog nok "papirnusserne", den er gal med. Som tilforn.

Helene Nørgaard Knudsen

Vi får mere brugerbetaling. Velfærdsydelser udhules og nu skal man så også forsørge sin kæreste (og sikkert snart også familie) når de ikke kan selv. Hvornår falder skatten for hvad bliver pengene brugt på? Det er der DF hiver en masse stemmer fra folk der ønsker et godt velfærdssystem. Hvis jeg skal være helt ærlig så ligger det perfekte for mig som et mix af enhedslisten og liberal alliance og desværre er DF nok det eneste parti der rent faktisk har en balance mellem erhverv og helt almindelige menneskers bekymringer. Om de er stuerene? Man kan godt stinke af gylde selv om man ligner en million og i tv er der som bekendt intet der lugter :-)

Ernst Petersen

Peter, det er svært at gennemskue, fordi politikernes udtalelser oftere handler om at reklamere for dem selv end om politik.

Men DFs ideologi er en form for socialisme, men på et nationalistisk grundlag. De vil gerne støtte de svage i vores eget land, men de er imod støtte til alle andre, da de mener, at hvert enkelt land skal koncentrere sig om sine egne problemer. Derimod har de dog intet imod et handelssamarbejde eller militært samarbejde med andre lande, da et sådant samarbejde jo kan gavne Danmark.

Om deres politik er racistisk eller ej er derimod uklart. For det er ikke noget, som de diskuterer, og de forskellige DF-politikere har ikke samme holdning på området. Nogle af dem vil gerne bare acceptere indvandrerne. Andre vil kun acceptere dem, hvis de opfører sig på samme måde som etniske danskere og helst desuden tager afstand fra deres oprindelige kultur. Og atter andre vil helst bare have alle indvandrere af anden etnicitet overtalt til at forlade Danmark, så de slet ikke er her.

Overfladisk set kunne det se ud som om, at den sidstnævnte gruppe er i tilbagegang, da Søren Krarup, Jesper Langballe og Mogens Camre jo ikke er der mere. Men DF er stadig også tiltrækkende for medlemmer af de ekstremt indvandrerfjendske foreninger på den alleryderste højrefløj og deres ligesindede. Så der vil nok altid også være racister, det søger indflydelse i DF. I hvilket omfang dette vil kunne lykkes for dem er svært at forudse.

Søren 2 Jensen, Steffen Gliese og Thomas Christensen anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Fascismen kendetegnes ved at være blå national socialisme, og samles om en fælles fjende, og ikke har noget mål (idelogi) Populisme ligner fascismen. Hvornår mon DF får deres første demokratiske valg, og hvornår får medlemmerne indflydelse på politikken? Partiet der lever af brok uden, at have løsninger, og har de løsninger så skyldes det de kopiering af andre partiers politik ( vi gør det samme). DF er fortsat ikke stuerent, det hedder også et inhumant parti. DF magt vil som hele højrefløjen i EU skrumpe gevaldig når utrygheden, som de lever af at puste til forsvinder, ved at folk kommer i Job igen.

Leif Høybye, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Morten Kjeldgaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

DFs fremtid er svær at vurdere. For vinder de næste valg har de måske endog chancen for at blive det kommende regeringsparti. Dette kræver formentlig bare, at flertallet bag den nuværende regering forsvinder, og DF bliver større end Venstre.

Sker dette, så vil DF helt givet overveje, om de stadig kan være tilfredse med kun at være støtteparti til Lars Løkke, som de jo egentlig kun ønsker at samarbejde med vedrørende udlændingepolitikken. En S regering kan de naturligvis heller ikke støtte. Så hvorfor ikke gå efter regeringsmagten og foreslå Kristian Thulesen Dahl som forhandlingsleder?

Ville en sådan taktik kunne lykkes, hvis valgresultatet bliver som beskrevet?

De fleste vil sikkert umiddelbart sige nej. Men hvilke alternativer ville der være? Hverken S eller V ville have noget flertal, medmindre de samarbejder og går i regering sammen, hvilket jeg ikke kan forestille mig. For S ville næppe acceptere Lars Løkke som statsminister, og V ville næppe acceptere f. eks. Helle Thorning.

Det afgørende i en sådan situation ville sikkert være, om S så ville vælge at støtte en DF regering eller en V regering. Samt hvilket af de to alternativet SF og EL ville foretrække. Men jeg kan næsten ikke forestille mig, at hverken S, SF eller EL ville foretrække Lars Løkke frem for Kristian Thulesen Dahl på grund af Venstres økonomiske politik.

Så tjah... Jeg kan ikke se andet end, at DF faktisk har en reel chance for at erobre regeringsmagten efter næste valg. Sker dette vil partiet dog sikkert føle sig nødsaget til fortsat at være tilbageholdende på udlændingeområdet og koncentrere sig mest om den økonomiske politik.

Kaj Spangenberg, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

De seneste fem til ti år er det mere danske nyhedsmedier, der er blevet mindre stuerene.
Det er nyhedsmedierne, der har "afsløret" udlændinges kriminalitet, sociale bedrageri og krav om særlige hensyn. Dermed har danske nyhedsmedier skabt Dansk Folkepartis succes, og støtter gerne partiet med passende historier, når partiet er trængt.

Det er også nyhedsmedier, der har "afsløret" krævende arbejdsløse og bedrageri med offentlige tilskud. Endelig er det nyhedsmedier, der har "afsløret", hvordan forhold i andre lande truer danske arbejdspladser og dermed den danske velfærd, samtidig med samme nyhedsmedier ikke holder sig tilbage fra "afsløringer" af danske virksomheders fejl og svagheder. Sjovt nok "afslører" danske nyhedsmedier ikke, hvordan danske virksomheder betaler direktører høje lønninger for hyppige organisationsændringer og reduktion af omkostninger, som synes at være danske erhvervslederes spidskompetencer. De "afslører" heller ikke, hvem der fylder danske butikker i dagtimerne, hvor de fleste lønmodtagere antages at være på arbejde, eller den danske befolknings generelle forhold til penge. Nyhedsmedierne fortæller ikke engang, hvordan økonomisk vækst kan skabes ved modvilje mod omkostninger og deraf følgende prisfald.

Christel Gruner-Olesen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Mette Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Danmarks store problem er, at det altid gik ret godt med vores særlige model, og at det er svært at forholde sig til, når en del af denne model består i ydmyghed, indbyrdes tillid og andre positive sider af det, der i den negative version kaldes "Janteloven". Imidlertid førte denne uformelle forskrift til, at vi fokuserede på det væsentlige i samfundet og holdt igen med det uvæsentlige, stik modsat i dag.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

DF skylder socialdemokratiet rigtig meget. Først Nyrups arrogance, og siden Helle Thorning Schmidts teknokratiske glemsomhed i forhold til egne valgløfter.

Men DF er vist ved at male sig selv op i et hjørne, idet de igen ser ud til at ville pege på en borgerlig statsminister. Hvis de holder den kurs, tror jeg de får sig en overraskelse af den mere ubehagelige slags.

Kaj Spangenberg, Rasmus Kongshøj og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Flemming Nielsen

Kom tilbage til virkeligheden !
Det der tæller er stemmer, ikke håb om ændringer i stemmetal.
Du er da vel ikke så naiv, at du tror, at DFs stemmefremgang skyldes arbejdsløshed og økonomisk utryghed ?
Hvis det var tilfældet, ville socialsemokratiet, SF og enhedslisten vokse i meningsmålinger - det gør de ikke, da problemerne i Danmark ikke kun er økonomiske, men også kulturelle, og her kommer DF ind som forsvarer af dansk kultur.

Ernst Petersen

Torsten
"Men DF er vist ved at male sig selv op i et hjørne, idet de igen ser ud til at ville pege på en borgerlig statsminister. Hvis de holder den kurs, tror jeg de får sig en overraskelse af den mere ubehagelige slags."

Dette er desværre nok ønsketænkning. For dels kan DFs fremgang ved næste valg som nævnt i mit tidligere indlæg blive så stor, at de vælger noget andet. Og dels har Pia jo ret i, at DF plejer at få deres vilje over for de andre borgerlige partier. (Dette skyldes dog blandt andet, at DF altid prioriterer udlændingepolitikken højere end den økonomiske og sociale politik.)

Morten Kjeldgaard

DF er et parti, utilfredse vælgere uanset tidligere politisk overbevisning kan læse deres drømme og forhåbninger ind i. Lad os nu se hvordan det går, når partiet efter næste valg peger på hedonisten Lars Løkke som statsminister og skal forsvare Venstres nedskæringspolitik, som med usvigelig sikkerhed kommer til at ramme DF-vælgerne rigtig hårdt. Sikkert til gengæld for et par symbolske grænsebomme og toldere i uniform.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

"DF er et parti, utilfredse vælgere uanset tidligere politisk overbevisning kan læse deres drømme og forhåbninger ind i."

Ja, men det er jo bare, fordi politikere fra alle partier var enige om, at det ikke var noget problem at acceptere en masse indvandrere og flygtninge af anden etnicitet, fordi danskerne altid havde været uforstående over for og modstandere af racediskrimination. (Politikerne havde nok bare rejst for meget i udlandet og glemt, at det ikke var alle danskere, der så verden på samme måde, som de selv gjorde.)

Derfor forandredes Danmark mere og mere fra at være et etnisk "rent" samfund til at blive multietnisk, men uden at befolkningen overhovedet blev spurgt om dens indstilling til denne forandring. Det var dette, der gav grobund for et parti som DF, og som endog gjorde, at DF bare kunne vokse sig større og større fra valg til valg.

Niels Engelsted

Der må være nogen, der overvejer en SO-regering. De to partier har meget mere til fælles end bare deres naturlige vælgergruppe. Dansk Folkeparti som støtteparti for partiet Venstre er i virkeligheden unaturligt og også en hæmsko for partiets videre udvikling. Mon ikke de intelligente folk i partiet indser dette og formår at kaste partiets ideologiske børnesygdomme af sig, så de nye muligheder kan udnyttes inden de går til spilde. Og mon ikke smarte folk i Socialdemokratiet ligeledes kender deres besøgelsestid og begynder et frieri, mens Thulesen Dahl stadig er til at købe for en finansministerpost og en håndfuld mindre ministerier.

Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nu kan alle jo ikke være akademikere eller businessmen med egen hjemmebørs og fede F1-lån, Audi-bil i garagen ved siden af mors mini-Fiat, nej, der er stadig mange almindelige danskere helt nede på jorden, med et lille kontorassistentjob og en almen 3-værelses, mens manden træner de lokale drenge i fodbold, folk, der i den grad føler sig overset af det etablerede Danmark med stort D, og som ikke beundrer EU for noget, og som ikke kan forstå, at de rige og de smarte skal foran i køen og have de bedste tilbud på alt - fra sundhed til skattefradrag. En del af dem går sikkert og pusler med tanken om at stemme på DF.

erik winberg, Morten Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Olsen, Preben Haagensen, Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj, Erik ludvisen, Tue Romanow, Nanna Wulff M., Jan Hansen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Niels, jeg tror ikke på, at de to partier inden for en overskuelig fremtid vil danne regering sammen. For Thulesen Dahl er alt for snu til bare at gå ind i en sådan regering, medmindre han da selv bliver statsminister, hvilket Socialdemokraterne næppe går med til.

Desuden ønsker DF ikke at være støtteparti til en S regering, sålænge en sådan også vil samarbejde med de radikale eller Enhedslisten. Derfor anbefaler de stadig Lars Løkke (indtil de selv får muligheden for at få statsministerposten).

Nanna Wulff M.

"Tidligere ville jeg have følt mig lidt afstumpet ved at stemme på Dansk Folkeparti. I dag er det mere almindeligt,..."

Det er så ikke forsvundet, det der tidligere fik folk til at føle sig lidt afstumpede ved at erkende sig til partiets politik, det er snarere at nu skiller man sig ikke længere ud.

Nu kan man frit og uden at rødme eller forsvare sig selv og sine politiske holdninger, stemme på eller være medlem af det Store Lemminge Parti, der vil kaste os alle ud over kanten.

Leif Høybye, Keld Sandkvist, Flemming Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Jørn Boye
Kan det læses anderledes ? Naiv er virkelig en saglig begrundelse! Se historisk på de national socialistiske partier (fascismen) og min naivitet vil være til at overse. At en konklusion ikke passer dig min gode mand, gør ikke afsenderen naiv.

Niels Engelsted

Ernst,
jeg tror heller ikke, at det sker. Men mon ikke flertallet af socialdemokrater hellere end gerne ville af med Vestager, der i den økonomiske politik er til højre for Djengis Khan, og at de til hver en tid ville bytte Corydon ud med Thulesen Dahl på finansministerposten, Lidegaard ud med Søren Espersen på udenrigsministerposten, og stort set hvem som helst med Wammen på forsvarsministerposten. Jeg ville ihvertfald, og jeg er ikke engang socialdemokrat.

Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Den første forudsætning for, at Socialdemokratiet kan begynde at tilbageerobre sine tidligere vælgere fra Dansk Folkeparti, er at de skal frigøre deres læber fra Det Radikal Venstres bagdel.

Så længe Socialdemokratiets gøren og laden afgrænses af (for ikke at sige bestemmes af) Det Radikale Venstres politisk åh så korrekte evindelige stræben efter den frie indvandring garneret med en total arrogance, en bekvem, og måske påtaget, naivitet og en deraf følgende total ligegyldighed overfor de på mange problemer, en sådan udlændingepolitik medfører, lige så længe vil DF, der netop addresserer de pågældende problemer, score socialdemokratiske vælgere - valg for valg for valg.

Man kan vel sige sig selv, at oplevelsen af, at flere og flere udefra kommende vader direkte ind i dette land uden reelt nogensinde at have den ringeste chance for at kunne forsørge sig selv, kun kan styrke mere eller mindre rabiate kræfter på den yderste højrefløj.

Når denne oplevelse så garneres med oplevelsen af, at en mindre, specifik del af indvandrerne, samt efterkommere af disse, tillige har særdeles vanskeligt ved at acceptere de helt basale menneske- og frihedsrettigheder, og derfor i deres mere eller mindre samfundsfinansierede fritid render rundt og flår valgplakater og plæderer for en samfundsomstyrtning via afskaffelsen af demokratiet til fordel for indførslen af forældede, religiøst bestemt love, afskaffelse af enhver form for ligestilling mellem køn, trossamfund, seksuelle minoriteter etc., så vil de traditionelle, socialdemokratiske vælgere samt vælgere fra andre partier, i højere og højere grad også søge mod partier, der offentligt taler den slags uvæsen imod, frem for at søge mod partier og politikere, der med jævne mellemrum lægger ansvaret for den triste udvikling over på den resterende del af befolkningen.

Mon ikke Thulle godt ved han skal pleje sin apolitiske vælgerskare og partiets donorer i erhvervslivet med en vældig omhu. Regeringsansvar er en farlig en.

"Tidligere ville jeg have følt mig lidt afstumpet ved at stemme på Dansk Folkeparti. I dag er det mere almindeligt,..."

Velkommen til svinestien Danmark.

Niels Engelsted

Bill, jo, men hvis man for eksempel bliver det næststørste parti i folketinget, så kan man godt være i opposition, men man kan ikke bare være støtteparti for en regering, man ikke er medlem af. Holder man sig tilbage, når man sidder med kortene på hånden, så mister man sin kraft, og også kortene. Får Thulesen Dahl det forventede valgresultat er han ikke fri til ikke at gå i regering.

Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Niels, det er jo nok netop, fordi du ikke er socialdemokrat. For socialdemokraterne er et pamperparti, der (som vi har set det) altid er parat til at sælge ud af deres politik for at få taburetter.

Jan, det er stort set umuligt for socialdemokraterne selv at få de mistede vælgere tilbage. Derfor kan de kun sidde på deres flade og så håbe på, at Venstre eller DF dummer sig, så de skræmmer vælgerne væk, hvorefter vælgerne ikke kan gøre andet end igen at stemme socialdemokratisk.

Bill, Thulesen Dahl ved udmærket, at det kan være farligt at få regeringsansvar. Derfor vil han også betænke sig to gange, før han går ind som støtteparti i en regering, der er ledet af V eller S, bare for at blive minister. Så dette gør han næppe. Men hvis DF bliver Danmarks største parti, og han ser chancen for at blive statsminister, så tøver han alligevel næppe så meget som et sekund!

Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen, Lis Jeppesen, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Flemming Nielsen

Mener du virkelig, at partier du er uenige med, er nazi eller facistpartier ?
Jeg har kun kaldt dig naiv, ikke "betonkommunist" eller andre mindre smigrende betegnelser.
Se historisk på de socialistiske partier (Nationalsocialismen og Stalinkommunismen), det er en almindelig fejl, at de gammelsocialistiske partier vil henføre alle "gebrækkeligheder" ved samfundet til økonomi og social underlegenhed.
Sådan er virkeligheden bare ikke, prøv engang og læs:" Konen i muddergrøften", så vil du forstå, at de fleste af vanskelighederne i vort samfund skyldes den uberegnelige menneskelige natur.

Børge Rahbech Jensen

Michael Kongstad Nielsen:

"Nu kan alle jo ikke være akademikere eller businessmen med egen hjemmebørs og fede F1-lån, Audi-bil i garagen ved siden af mors mini-Fiat, nej, der er stadig mange almindelige danskere helt nede på jorden, med et lille kontorassistentjob og en almen 3-værelses,(....)"

Det er kunstig opdeling, som fortæller mest om de, der bruger den.
Alle kontorassistenter bor ikke almene lejeboliger, og alle med fede F1-flekslån er ikke økonomisk velstillede. Mig bekendt kan akademikere godt være fx. kontorassistenter el. arbejdsløse.

De, du kalder almindelige danskere, føler sig nok i høj grad oversete, fordi debattører som du slynger om sig med fordomme og akademiske opdelinger af befolkningen.

Jeg er nu ikke overbevist om, det er den eneste eller vigtigste grund til Dansk Folkepartis popularitet. Jeg tror, en mindst lige så vigtig årsag er, at mange mennesker gerne vil være med i en succes, og Dansk Folkeparti får meget positiv omtale stort set uden at blive modsagt. Partiet fremstår som et godt alternativ til de 'gamle' partier, og dyrkes som sådan.

Michael Kongstad Nielsen

Børge Rahbech Jensen:
- nu valgte jeg ellers omhyggeligt at undgå den med kakkelbordene og kolonihavehuset, ligesom den brølende kronhjort også blev parkeret, men prøvede lige med få ord at give et helt uvidenskabeligt signalement af en tænkt familie, som jeg kender.
Og så tror jeg ikke, at jagen efter succes er et udbredt fænomen blandt Dansk Folkepartis vælgere, igen helt uvidenskabeligt.

Steffen Gliese

Jørn Boye, Nationalsocialismen er ikke en socialistisk bevægelse, den er militaristisk og korporativ. Nationalsocialismen er tværtimod erklæret antikommunistisk og kæmper for en hierarkisk orden, som socialismen bekæmper.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Søren 2 Jensen

Efter min opfattelse skal der mere til at være stueren end bare at at aceptere folk med en fremmed tro og kultur.

Er Morten Bødskovs fortrolige rum stueren?
Er systematisk overvågning af borgerne stueren?
Er anonyme anmældelser i sager om socialt bedrageri stueren?
Er en politik der går på at bekæmpe de arbejdsløse frem for arbejdsløsheden stueren?
Er det stueren at komunernes dyneløfterhold skal blande sig i hvor ofte en kontanthjælpsmodtager ses offentlig med en kæreste?
Er det stueren når magthaverne giver NSA lov til at overvåge borgere i Danmark?
Er udnyttejob stueren?
Er nedladende omtale og behandling at arbejdsløse stueren?

erik winberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Lone Christensen, Martin Madsen, Hans Larsen, Tino Rozzo, Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen, Rune Petersen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

DF´s udlændingepolitik, som jeg virkelig tager afstand fra, er desværre ikke længere så unik. Stort set alle de andre partier i Folketinget, undtagen EL, har mere eller mindre adopteret den, senest de Radikale:
" Radikale Venstre opgiver nu endegyldigt tidligere krav om lempelser af udlændingepolitikken. Partiet har besluttet at gå til valg på at bevare 24-års-reglen og en »stram og retfærdig« politik over for udlændinge, der vil have ophold i Danmark."
http://www.b.dk/politiko/nu-gaar-de-radikale-ind-for-en-stram-udlaending...

Så der er ikke mange stuerene tilbage i stuen.

Karsten Aaen, Lone Christensen, Nanna Wulff M. og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

"Jørn Boye, Nationalsocialismen er ikke en socialistisk bevægelse, den er militaristisk og korporativ. Nationalsocialismen er tværtimod erklæret antikommunistisk og kæmper for en hierarkisk orden, som socialismen bekæmper."

Ordet 'nationalsocialisme' fortæller faktisk, hvad denne bevægelse handlede om. Nemlig socialisme på et nationalistisk grundlag. Den var fra starten i modsætning til den internationale socialisme, der krævede solidaritet på tværs af landegrænserne og samarbejde mellem alle landes fagbevægelser.

Så jo på en måde var bevægelsen absolut socialistisk, fordi den rent faktisk gik ind for sociale forbedringer for de lavt lønnede. Men nationalismen har altid været det vigtigste for denne type bevægelser. De kræver derfor vilje til at forsvare samfundet mod andre, og de kræver normalt hårdt arbejde og effektivitet i produktionen.

De internationale socialister har de aldrig kunnet fordrage, fordi de betragter dem som naive og dovne. Derfor samarbejder de altid hellere med borgerskabet end med socialdemokrater og kommunister, selvom de faktisk ikke bryder sig om klassesamfundet.

DF er klart et sådant parti i ordets oprindelige betydning. Hvilket vi bare ikke kan sige højt, fordi ordet nationalsocialist efter anden verdenskrig blev forkortet til nazi, der i propagandaen kom til i stedet at betyde jødehader, selvom også de tyske nationalsocialister egentlig bare var imod alle, der ikke opførte sig som almindelige tyskere, og som de derfor helst ville have ud af Tyskland. (Desværre ville ingen andre lande modtage det store antal tyske jøder før efter anden verdenskrigs afslutning.)

Thomas Borghus

At tænke sig at man skal læse:

"Ordet 'nationalsocialisme' fortæller faktisk, hvad denne bevægelse handlede om. Nemlig socialisme på et nationalistisk grundlag. Den var fra starten i modsætning til den internationale socialisme, der krævede solidaritet på tværs af landegrænserne og samarbejde mellem alle landes fagbevægelser."

i 2014. - De historiske fakta er tilsyneladende fuldstændig, komplet fortrængt.

- Konklusionen? - Vi får lov til at gentage historien. - Ladies and gentlemen - Brace yourselves.

Ernst Petersen

Thomas, nej de historiske fakta er overhovedet ikke fortrængt. Derfor vil et parti heller aldrig få succes, hvis det kalder sig nationalsocialistisk.

Men hvis bare partiet kalder sig noget andet, og udelader netop jøder fra de grupper, som det kritiserer, så kan et sådant parti stadig få stor succes, - hvilket f. eks. DF jo er et rigtig godt eksempel på!

Ernst, Globalisering, udkonkurrering af lokal produktion og jagten på verdensmarkedets laveste lønninger har vel så bevist at de internationale socialister har ret?

Niels Engelsted

Hvad angår den historiske erfaring, så er den denne:
Hvis man viger tilbage fra den internationale socialisme, når den internationale kapitalisme har skabt verdenskrisen, så får man den nationale socialisme.

Det er der, vi er idag, så det ser faktisk ud til, at vi er på vej til at gentage historien.

Hvad foreslår I så er løsningen?
Slå syv kors for sig eller forsøge at danne en fællesfront mod den internationale kapitalisme?

PS Man kan vælge et mindre bombastisk sprog, men meningen er den samme. Bedre at forsøge en alliance med DF end bare at forære dem til de borgerlige.

Claus Piculell

I 80'erne havde vi det alternative sikkerhedspolitiske flertal.
Vil 2015 give os et alternativt socialpolitisk flertal?

Flemming Scheel Andersen

Claus Piculell

Muligvis, idet selv de største fjolser er ved at indse at en yderligere piskning af de udfaldstruede ikke er gavnlig for nogen i samfundet og tværtimod en trussel imod både demokrati og samfund.
Så en vis opblødning kan nok forventes, men socialpolitisk flertal der er holdbart?? DF?? bom bom

Claus Piculell

Flemming:
Nu var det et oplæg til eftertanke.
Men det må¨da klart være i venstrefløjens interesse at få en hårdt tiltrængt forbedring af socialpolitikken (bredt forstået), og at få afprøvet, om DF's socialt bevidste retorik kan få handling bag eller kun er ord.
vh CP

Ernst Petersen

Bill, "Ernst, Globalisering, udkonkurrering af lokal produktion og jagten på verdensmarkedets laveste lønninger har vel så bevist at de internationale socialister har ret?"

Både og. For deres ideer om international solidaritet og "Arbejdere i alle lande foren jer!" har aldrig rigtigt fungeret.

Men nationalsocialisternes nationalisme har altid vist sig kun at føre til diskrimination og krig. Så dette er klart værre.

Jeg har ikke løsningen på det ideelle samfund. Muligvis eksisterer det slet ikke.

odd bjertnes

'Nazismens' eksklusive fokus er hverken nationalt eller socialistisk, men den permanente krig og den højerestående biologis komme af de svageres udryddelse derigennem, tyske eller indianske eller hvad de måtte stå tilbage efter eksamen - det er mindre vigtigt.
International-øko-anarkisme hånd i hånd med økonomisk ultralib....
det er nærmere den -istiske sandhed derom.
Såvel islam og fundamentalistisk jødedom er derimod - deres forskelle til trods - nationsbegrebs-baserede koncepts med socialistiske undertoner. men rigtige socialister foretrækker selv deres internationale enhedsfolk mere sekulære.
Man kan for den sags skyld finde samme særkender i begrebet 'menneskeheden'. Under alle omstændigheder er der tale om interessantere fællesskaber end faglige.

Man kan vel sige at fascismen i Portugal, Spanien og Italien var national og kolonialistisk, hvilket betød at disse herrefolk, tilsammen med englænderne og franskmændene, blev uddannet til at herske over undermenneskerne i kolonierne, mens tysk fascisme var primært præimperialistisk rettet mod østrummet, Sovjetunionen, og derfor militaristisk.

Steffen Gliese

nationalsocialismen er jo netop, som Odd Bjertnes anfører, ikke national forstået som isolationistisk, den er tværtimod ekspansionistisk og kolonialistisk, hvad 2. verdenskrig jo i udgangspunktet handlede om.
Man kunne påstå, at DFs opbakning om krigene i Asien placerede dem i samme boldgade og med samme defensive retorik, som aggressorer jo almindeligvis forsvarer sig med; men i så fald har partiet i hvert fald ændret strategi.
Det nazistiske ønske om udbredelse af den ariske "race" - som jo bygger på et falsum, da arierne ikke er et germansk folk, heller ikke som følge af folkevandring - er afgjort anderledes end et nationalt ønske om at bevare egen kultur i eget land. Spørgsmålet, der står tilbage, er, om den danske kultur eller den europæiske fælleskultur er i fare for andet end amerikanisering og manglende lyst til at gøre det hårde arbejde med at opretholde traditioner og rodfæstede kulturelle normer.

Ernst Petersen

Nationalsocialismen har aldrig være isolationistisk. Men netop kun nationalistisk. Dette medfører flere ting:

1. De bryder sig ikke om andre etniciteter eller kulturer i deres land.
2. De vil ikke acceptere overnationale organer, der kan bestemme i deres land.
3. De ønsker at komme mindretal af deres eget folk i andre lande til undsætning og eventuelt indlemme sådanne områder i deres eget land.
4. De ønsker at være stærke nok militært til ikke at behøve at rette sig efter nabolande.

Derimod vil de gerne indgå såvel handelsaftaler som andre aftaler med andre lande, når bare dette ikke betyder, at deres land afgiver suverænitet. De er derfor ikke isolationistiske, men vil gerne samarbejde med andre lande.

Men især punkt 3 har ofte haft som konsekvens, at de er kommet i krig med andre lande.

Ernst Petersen

DFs ønske om dansk deltagelse i invasionerne i Afghanistan og Irak er svær at gennemskue. Men det hænger formentligt sammen med, at mange DFere opfatter især USAs hvide befolkning som samme folkeslag som danskerne. Det var vel derfor, at DF gerne ville være med til at hævne 11. september sammen med amerikanerne.

Når DFs støtte senere forsvandt, var det nok, fordi operationen mere kom til at dreje sig om at hjælpe landenes indfødte befolkning, hvilket DF næppe havde nogen særlig interesse i.

Sider