Læsetid: 13 min.

»Hvis jeg var 20-30 år yngre, så havde jeg slået et telt op foran Kanslerbygningen i Berlin«

Hvis man vil gøre en forskel politisk, er det ikke nok at skrive en appel, lyder det fra forfatteren Günter Grass. Nobelprisvinderen er blevet 86 år, men har bevaret sit engagement i samfundet og sit kritiske blik på såvel våbenindustrien som overvågningssamfundet. Kunstnerisk er han vendt tilbage til lyrikken – men med den ro, der følger med følelsen af at have nået, hvad han skulle
Røg. For at skåne lungerne har Günter Grass skåret sit daglige pibeforbrug ned fra seks til en. ’Men jeg klarer ikke at holde helt op,’ siger han.

Mik Eskestad

2. august 2014

Debutromanen Bliktrommen sikrede allerede i 1959 Günter Grass en plads i verdenslitteraturhistorien. Med den burleske beretning om den trommende dværg Oscar Matzerath blev nazismens opkomst for alvor sat på den litterære dagsorden, og Grass fik læsere over hele verden. Efterhånden er det blevet til næsten 20 prosabøger, otte digtsamlinger og et ocean af debatskabende tekster fra den tyske forfatter.

– I din sidste digtsamling, Eintagsfliegen (Døgnfluer), findes der et Europa-digt med titlen »Mein Europa«, som begynder med sætningen »Hvor finder jeg dig?« og slutter med »sågar i Brüssel finder jeg dig, mit Europa«. Hvad er forskellen på Europa og EU?

»EU var fra starten et topstyret forsøg på at forene Europa med overdreven vægt på økonomi. Det begyndte med Frankrigs, Tysklands og Benelux-landenes såkaldte Kul- og Stålfællesskab, som havde en stærk økonomisk karakter. Det gav mening dengang, men det er ikke kommet videre. EU har ingen social dimension, og kultur er noget, man gør med venstrehånd. Mit digt påpeger, at det er det kulturelle og sproglige mangefold, som gør Europa til Europa. Det kan ikke harmoniseres, mangefoldet må bevares. Samtidig må man finde frem til fælles løsninger på det sociale område og i udenrigspolitikken. Europa har behov for at frigøre sig fra USA. Det bliver tydeligt i Ukraine-krisen, som også handler om NATO. NATO har misbrugt EU. Når et land er blevet optaget i EU, er det som næste skridt nærmest tvangsmæssigt også blevet medlem af NATO.

– Har EU fungeret som en trojansk hest for NATO?

»Ja, det er Vestens forseelse i Ukraine-krisen. Gorbatjov gav sit ja til tysk genforening på den betingelse, at NATO skulle stoppe ved floden Oder, Tysklands grænse til Polen. Det skete ikke. Når NATO nu er til stede i de baltiske lande, i Polen og på vej til Ukraine, da kan det ikke overraske, at Rusland, og særlig en magtpolitiker som Putin, reagerer med magtmidler. De føler sig omringet. Vestens andel af Ukraine-krisen er lige så stor som Putins.

– Europa er en idé, men ideen har måske nogle realpolitiske grænser?

»EU har en demokratisk mangel. De eneste som vælges, EU-parlamentet i Strasbourg, er et lege-parlament med for få beføjelser. Som demokratisk forbillede er EU totalt ubrugeligt. Det demokratiske underskud er sammen med økonomiens forrang en af EU’s store svagheder.

– Skal vi overføre mere demokrati til EU? Eller er de nationale parlamenter de bedste garanter for demokrati?

»De nationale demokratier skal bestå, de er de støttende elementer. Man bør ikke se en modsætning her. Det, som er fornuftigt at beslutte nationalt, bør besluttes dér, og det, som er fælles, bør være reguleret af europæiske love.«

– Skal vi have mere eller mindre EU?

»Under forudsætning af at demokratiseringen af EU-parlamentet faktisk sker, er det naturligt, at der i dette parlament dannes en slags europæisk regering, som kan erstatte EU-kommissærerne og arbejde for Europas fælles interesser. Det ville være det næste demokratiske skridt. Og da måtte man afvente, hvad en sådan regering i praksis kunne få gennemført.«

Det er for eksempel en skandale, at Tyskland er verdens tredjestørste våbeneksportør, mener Grass. Flere andre europæiske lande eksporterer også våben.

»Vi burde overveje, hvad denne våbeneksport medfører af krige og kriser i Afrika og resten af verden. Våbeneksporten skaber grundlaget for krigene uden for Europa. Jeg ønsker en EU-bestemmelse, som sætter en stopper for denne eksport.«

For et år siden stod en notits i avisen om, at Mikhail Kalasjnikov, opfinderen af det kendte maskingevær, var død, fortæller Grass:

»I høj alder sagde han i et interview: Havde jeg vidst, at dette maskingevær blev spredt over hele verden, havde jeg ikke opfundet det.«

Erindring som bedrager

Der samler sig ikke støv på Grass’ gamle Olivetti-skrivemaskine. Han har udgivet fem bøger i løbet af de seneste ti år. Når løget skrælles (2006, da. 2007), Mørkekammerhistorier (2008, da. 2009) og Grimms Wörter (2010) omtaler han som en selvbiografisk trilogi. Viljen til formfornyelse efter de fyldte 80 år er stadig til stede. Grass har delt sit liv ind i tre perioder, i hver bog håndteres et livsafsnit med et helt nyt fortællergreb. I 2012 kom digtsamlingen Eintagsfliegen, og sidste år kom Der Briefwechsel, en 1.200 sider tyk dokumentation af korrespondancen mellem Willy Brandt og Günter Grass.

– Det har været et uhyre produktivt årti. Hvordan forklarer du det?

»Visse skrøbelighedstegn fortalte mig, at min tid var ved at løbe ud. Men der var stadig meget, jeg ville få gjort. Sammenlignet med 60’erne og 70’erne har jeg ikke optrådt så ofte i offentligheden. Jeg havde altså mere tid.

– Var du overrasket over, at der var stof til så mange bøger?

»Det kunne jeg ikke vide på forhånd. Jeg havde længe vægret mig mod at skrive selvbiografisk. Jeg er mistroisk over for den rene selvbiografi, som påstår at ’sådan’ var det. Jeg blev inviteret til Vilnius, hvor jeg sammen med en litauisk forfatter og to polske forfattere, Czesław Miłosz og Wisława Szymborska, som døde for nylig, skulle arbejde med emnet erindring og hukommelse. Jeg skrev en kort tekst, som senere blev grundlaget for Når løget skrælles. Her prøver jeg at skelne mellem erindring og hukommelse. Erindringen bedrager os. I det øjeblik vi udvælger nogle få af de mange hukommelsesbrokker, som vi består af, og sætter ord på dem for at fortælle dem videre, er en form for forfalskning i gang. Det kan blive en god historie, men det sker på et andet niveau. Jeg ville tydeliggøre det tvivlsomme ved den selvbiografiske skriveproces, mens jeg skrev selvbiografisk.«

Mediestormen i kølvandet af Når løget skrælles er der allerede skrevet tykke bøger om. I selvbiografien fortæller Grass, at det var en SS-enhed, han blev indkaldt til som 17-årig i 1944. Denne nye oplysning slog Frankfurter Allgemeine Zeitung stort op som skandale, og verdenspressen fulgte efter. Det dobbelte S er blevet hængende ved Grass’ omdømme. Men de færreste ved, at SS i 1944 ikke længere var en eliteenhed for fanatiske nazister. Efter det mislykkede attentatforsøg mod Hitler den 20. juli 1944 var Waffen-SS en hærenhed på linje med andre.

– Opgøret med Anden Verdenskrig er et centralt tema i dit forfatterskab. I de seneste bøger har det taget mindre plads. Er du i litterær henseende færdig med krigen?

»Min erfaring af personligt svigt er central i de seneste bøger, særligt i Når løget skrælles. Jeg vil aldrig glemme den unge mand, som jeg traf i arbejdstjenesten under krigen. Han var Jehovas Vidne og ville ikke bære gevær. Han var en helt almindelig knægt, som ellers udførte alle befalinger. Men geværet ville han ikke røre. ’Han hed Vigørikkesådannoget,’ kalder jeg kapitlet. Vi andre hadede ham, og vi satte ham under pres. Til slut forsvandt han, sandsynligvis til en koncentrationslejr. De tre uger, hvor jeg var ved fronten, spiller også en stor rolle. Siden jeg var 17 år gammel, har jeg vidst, at det bare er en tilfældighed, at jeg lever. Jeg har set for mange på min egen alder blive sønderrevet i det første angreb fra et Stalinorgel.«

Flokjournalistik

– Hvordan ser du i dag på den skandalisering, som din indrømmelse førte til? Tror du, at verden i dag har et mere korrekt billede af din fortid?

»I Tyskland er det ikke slut. Jeg har i en årrække været den foretrukne skydeskive for Frankfurter Allgemeine Zeitung. De virker næsten besatte af at forfølge mig, og det, de skriver, efterplapres af andre medier. Denne nye form for flokjournalistik, hvor én kommer med et stikord og alle andre følger efter, fandtes ikke i samme omfang før.«

Grass fortæller, at angrebene i forbindelse med Når løget skrælles var meget sårende. Men det skulle blive værre. Da han for to år siden offentliggjorde det Israel-kritiske digt Hvad der må siges, blev han stemplet som antisemit. Han finder trøst i støtten fra udlandet, men hjemme i Tyskland savnede han reaktioner på anklagen om antisemitisme.

– Har du mistet tilliden til medierne?

»Ja, for det drejer sig ikke om indhold længere. Tag for eksempel Hvad der må siges. Det handler om tyske leverancer af ubåde til Israel, senest ubåde, som gør det muligt at affyre atomraketter. Hvordan kan man forbyde Iran at bygge atomkraftværker eller berige uran, når man samtidig ikke vil underkaste atommagten Israel normal kontrol? Det foreslår jeg i digtet, og det er åbenbart et uhørt tabu.«

– Digtet blev oversat til dansk og har udløst diskussion både her og i andre lande. Er det ikke længere en selvfølgelighed, at en forfatter kan skrive et politisk digt?

»Som om Heinrich Heine eller Bertolt Brecht ikke havde eksisteret!«

– Ja, Brecht spørger i et kendt digt: ’Hvad er det for tider, hvor en samtale om træer omtrent er en forbrydelse’. Nu spørger man sig: ’Hvad er det for tider, hvor et digt om politik omtrent er en forbrydelse’?

»Ja, det er blevet helt omvendt i dag,« siger Grass og ler.

»Det er jo forunderligt, at et digt, altså den svageste genre i litteraturen, kan have en sådan sprængkraft. Hvad nu hvis jeg i stedet havde skrevet en tale eller en artikel? Da ville det langtfra have haft den samme virkning. Det taler jo for poesien!«

Når løget skrælles handlede om de unge år frem til Bliktrommen og verdensberømmelsen i 1959. Mens han skrev den, opdagede Grass, at han også ønskede at skildre familielivet efter succesen. Grass har seks børn, og hans kone Ute har to. I Mørkekammerhistorier (på dansk i 2009) filtreres erindringen om 60’ernes og 70’ernes Grass gennem disse otte børneperspektiver. Et andet omdrejningspunkt i bogen er fotografen Maria Rama, som i en årrække levede tæt sammen med familien. Der er med andre ord mindst ti hovedpersoner i denne usædvanlige selvbiografi. Det sidste bind i trilogien, Grimms Wörter, er foreløbig ikke oversat til dansk.

Grimms Wörter har genrebetegnelsen ’En kærlighedserklæring’?

»Det er en kærlighedserklæring til det tyske sprog og et udtryk for min beundring for brødrene Grimms ordbogsprojekt. Det er hverken en klassisk roman eller en klassisk selvbiografi, mest af alt er det historien om en ordbog.«

I Danmark er brødrene Grimm mest kendt for eventyrene, men de står også bag en unik tysk ordbog. 1838 startede Jakob og Wilhelm Grimm et gigantisk filologisk projekt. De skulle lave den første videnskabelige ordbog over det tyske sprog, hvor alle ord er belagt med litterære kilder. De 600.000 citater – hentet fra alt fra Vulfilas første gotiske bibeloversættelse til samtidens forfattere som Goethe og Schiller – gør værket til en litterær skatkiste. Grass peger på de 32 bind, som står i reolen ved siden af ham:

»Det er let at blive hængende, hvis man først har et bind i hånden.«

Omkring 1840 rejser brødrene til Berlin for at vie sig til arbejdet med ordene. Wilhelm dør i 1859, og Jakob i 1863. Da var de kommet til bogstavet F og ordet ’Frucht’. Men ideen og projektet lever videre. Gennem det tyske Kejserrige, Weimarrepublikken, det Tredje Rige, til og med Tysklands deling overlever det. Det er der kun få institutioner, som har klaret. Helt frem til 1960 og bogstavet Z fortsatte man redigeringen i øst og vest.

Sikker hånd på Møn

Efter krigen blev Grass først udlært som stenhugger, og frem til gennembruddet som forfatter tilbragte han ikke mindre end syv år på kunstakademier i Düsseldorf og Berlin. Han har været aktiv som kunstner gennem hele karrieren. Efter at have afsluttet arbejdet med en roman, har han som regel byttet håndværk i en periode og lavet skulpturer, tegninger eller litografier. De seneste to år har Grass således været beskæftiget med at lave 100 nye raderinger til en jubilæumsudgave af romanen Hundeår.

»Da jeg i 2010 var færdig med Grimms Wörter, var jeg på sommerferie i Danmark på øen Møn. Jeg gik tur i skoven med min hund. Jeg sad på en bænk og overvejede, hvilken teknik jeg kunne bruge. Litografier havde jeg for nylig gjort en del af, og jeg havde lyst til at lave raderinger igen (en teknik Grass særlig brugte i 70’erne, red.). Da strakte jeg hænderne frem for at undersøge, om de var begyndt at ryste. Og de rystede ikke, så jeg bestemte mig for raderingsteknikken. I to år var jeg stadig undervejs med kobberplader mellem Danmark og værkstedet her i Behlendorf.«

Alderdommen

– Kan vi snakke om det at blive ældre? Mange mennesker udvikler et talent for metafysik, når de bliver ældre. Men bogstavet G synes ikke at stå for Gud hos dig?

»Jeg klarer mig ganske godt uden Gud. Jeg er meget jordisk anlagt og koncentreret om den tid, jeg har fået. Fra min mor arvede jeg et talent for tegnekunst og en evne til at lyve, som jeg har brugt professionelt. Det er nok. Med alderen følger der nogle skavanker. Jeg har opdaget, at mit hoved er yngre end mine ben eller mine lunger for den sags skyld. Jeg har skåret de seks daglige piber ned til bare én. Men jeg klarer ikke at holde helt op.«

– Mens brødrene Grimm kom til bogstavet F, er du kommet betragteligt længere i dit livs alfabet?

»Jeg har en følelse af, at jeg skriver endnu, men jeg har ikke længere kraften til et stort episk værk. Derfor er jeg vendt tilbage til starten, nemlig lyrikken. Jeg tror, jeg kan sige, at det, som jeg havde i mig, det som var muligt, det har jeg fået gjort.«

– I Når løget skrælles skriver du: ’Det, som er forvandlet til litteratur, taler for sig selv’. Er det en trøst at vide, at du efterlader et litterært værk, som læses i hele verden?

»Berømmelse er, i hvert fald i Tyskland, en ganske kedelig affære. Den stjæler tid og skaffer dig falske venner, fjender og misundelse. Selvfølgelig blev jeg glad for Nobelprisen, og jeg er glad for, at jeg fik den sent. Havde jeg fået den tidligere, ville det snarere have været en hæmsko. Hvis nogen spørger mig, hvilken pris der var den vigtigste for mig, så er det ikke Nobelprisen, men prisen som jeg fik af Gruppe 47 i 1958. På det tidspunkt var jeg en totalt ukendt forfatter. Jeg havde skrevet to kapitler af Bliktrommen. Derefter gav mine forfatterkolleger mig prisen. Den var på 4.500 D-mark, hvilket var vanvittig mange penge for mig. Det gjorde, at jeg kunne rejse til Paris og finde roen til at skrive romanen færdig. Sammenlignet med Nobelprisen var det derfor en vigtigere pris.

Den unge generation

Samtalen mellem generationerne er et fast motiv hos Grass. Af en snegls dagbog (1972, da. 1973), I krebsegang og Mørkekammerhistorier er eksempler på bøger, som undersøger et tema fra forskellige slægtleds perspektiver.

– Nu vokser der en generation op i Europa, som er konfronteret med en dårligere levestandard end deres forældres. Hvad tænker du om det?

»Da jeg var 17 år, var krigen slut, og alt var ødelagt. Det var koldt, folk var sultne, og der var mangel på boliger. Men min generation havde en forestilling om fremtiden. Det gjaldt om at bygge noget op. I dag er det blevet vanskeligere. Jeg fornemmer det hos mine børnebørn. Fremtiden og tingenes udvikling, for eksempel klimaforandringerne, virker fastlagt på forhånd.«

Størstedelen af den demokratiske selvbestemmelse er frivilligt blevet delegeret til internettet, mener Grass.

»Vi ser for eksempel, at de hemmelige tjenester kan overvåge parlamenter. Dét er fremtiden for dagens unge, som efter min mening reagerer relativt upolitisk sammenlignet med min generation.«

»Sommeren 2013 var der gudskelov nogle tyske forfattere, som tog sig sammen. Juli Zeh, Ilija Trojanow og en række andre skrev et åbent brev til forbundskansleren, hvor NSA-skandalen blev kritiseret. Da de ville overrække brevet til Angela Merkel personligt, lod hun en embedsmand hente brevet. Forfatterne har endnu ikke fået et svar. Det viser en ringeagt for forfattere og litteraturen, som er uden sidestykke. Men ingen bliver provokeret. Når jeg tænker tilbage på forbundskansler Ludwig Erhard, som i 60’erne kaldte forfattere som mig og Rolf Hochhuth for pinschere, da blev offentligheden i det mindste oprørt. Erhard gjorde sig latterlig.«

– Er båndet mellem intellektuelle og borgere ikke så stærkt, som det var?

»Meget af dagens litteratur er blevet en del af en eventkultur, og da mister den sin virkning. Næste gang jeg møder Juli Zeh, som jeg kender ganske godt, vil jeg sige: ’Det er fint, hvad I har sat i gang, men hvis jeg var 20-30 år yngre, så havde jeg slået et telt op foran Kanslerbygningen i Berlin. Sammen med andre forfattere ville jeg arrangere oplæsninger og blive siddende, til kansleren gav os et svar.’ Det, som mangler, er udholdenhed. Vil man opnå noget politisk, er det ikke nok at skrive én appel.«

– Det er måske nogle passende sidste ord: en opfordring til udholdenhed?

»Og det siger jeg, som selv er blevet ganske stakåndet,« hoster Grass.

Interviewet er oprindeligt bragt i den norske avis Klassekampen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mike Lander
  • morten Hansen
  • Steffen Gliese
  • Rune Petersen
  • Per Torbensen
  • Jette M. Abildgaard
  • Carsten Mortensen
  • Anne Eriksen
  • Ervin Lazar
  • Bo Carlsen
  • Dagmar Christiandottir
  • Martin Andersen
  • Niels Møller Jensen
  • lars abildgaard
  • Steen Sohn
  • Niels-Simon Larsen
Mike Lander, morten Hansen, Steffen Gliese, Rune Petersen, Per Torbensen, Jette M. Abildgaard, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Bo Carlsen, Dagmar Christiandottir, Martin Andersen, Niels Møller Jensen, lars abildgaard, Steen Sohn og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Europa har behov for at frigøre sig fra USA. Det bliver tydeligt i Ukraine-krisen, som også handler om NATO. NATO har misbrugt EU."

"Vestens andel af Ukraine-krisen er lige så stor som Putins."

"Denne nye form for flokjournalistik, hvor én kommer med et stikord og alle andre følger efter, fandtes ikke i samme omfang før."

Til uddybning af disse Günter Grass citater fra ovenstående artikel-interview kan den velresearchede artikel
'The West's Reckless Rush Towards War with Russia.
We're taking big risks for unclear reasons'
fra i går
af Chris Martenson,
( http://en.m.wikipedia.org/wiki/Chris_Martenson ,
forfatter til bogen
'The Crash Course: The Unsustainable Future Of Our Economy, Energy, And Environment', fra 2011)

Være ganske velegnet.
I den skriver han bl.a.:
"For reasons that have no rational explanations at this time, the US and Europe have embarked on a concerted program to demonize Putin, ostracize Russia, and bring the world as close to a major conflict as it's been since the Cold War ...

Within hours of the MH-17 plane crash, the United States pinned the blame on Russia generally, and Putin particularly. The anti-Putin propaganda (and if there were a stronger term I'd use it) has been relentless and almost comically over-the-top ...
Nearly two weeks later, neither the US nor Europe has provided substantial evidence of any sort to support their assertions that Ukrainian separatists and/or Russia are to blame for the MH-17 catastrophe. There's literally been nothing.
In the meantime, very important questions surrounding the shoot-down have gone entirely unaddressed by US officials and the western media. Why? Perhaps because they raise the possibility that there could be an alternative explanation:

What about the Russian satellite photos showing Kiev controlled BUK-1 missile batteries in the area on July 17th?
What about Russia's evidence that the radar of these units were active on July 15th, 16th and 17th?
What were on the air traffic control recordings that were immediately seized by Ukrainian authorities, and why have they not been released?
Why was a Ukrainian SU-25 flying within a few kilometers of MH-17 at the moment of the shoot-down and what did that pilot see?
Why has the US not responded to nor released the satellite images and data from its spy satellite that Russia claims was in the right position to capture the precise moment of the MH-17 shoot-down?

So far, the entire case made by the US State Department and Obama administration boils down to a few highly-questionable social media clips gathered right after the incident, plus several out-of-date low-resolution satellite photos taken from a private company (DigitalGlobe) along with a bevy of 'trust us' statements.

Nonetheless, despite the lack of solid, verified and credible evidence, the current narrative has now been embedded firmly in the media cycle and nearly everyone on the streets of the US, UK and most European nations will tell you that Putin and/or Russia was responsible."

Læs mere her, bl.a. om 'Den Frie Presse's' propagandistiske forfald:
http://www.peakprosperity.com/blog/86415/wests-reckless-rush-towards-war...

Med venlig hilsen

Bjarne Bisgaard Jensen, Nic Pedersen, Stig Bøg, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Per Torbensen, Jette M. Abildgaard, Dagmar Christiandottir, Martin Andersen, Leopold Galicki og Michael Reves anbefalede denne kommentar

- Hvorfor siger jeg først nu,
ældet og med mit sidste blæk:
Atommagten Israel truer
den i forvejen skrøbelige verdensfred?
Fordi det må siges,
som allerede i morgen kunne være for sent;
også fordi vi som tyskere belastet nok
kunne blive håndlangere for en forbrydelse,
som kan forudses, så at ingen
af de sædvanlige udflugter kunne
slette vores medskyld.

Læs hele digtet her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/l%C3%A6s-g%C3%BCnter-grass-omdis...

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen, Martin Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

100 % enig med Günter Grass i spørgsmålet om EU og NATO. Godt at høre, at der stadig findes intellektuelle dissidenter i Europa på højde med Vaclav Havel.

Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Rune Petersen, Jacob Egeskov, Peter Hansen, Jette M. Abildgaard, Palle Rasmussen, Anne Eriksen, Dagmar Christiandottir, lars abildgaard og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Dagmar Christiandottir

Bliver man ogsp kaldt "dissident" i den frie demokratiske verden for at have meninger som strider imod den fælles linie?

lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Per Torbensen, Jette M. Abildgaard, Leopold Galicki, Martin Andersen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Martin Andersen

Her er link til et tysk fredsinitiativ - inspireret af Günter Grass - en facebookside, hvor der deles nyheder om Gaza, Ukraine, Syrien m.v., som går bag MSM agenda om krigshetz og propagandakrige:

Unterstützt Günter Grass - Was gesagt werden muss:
https://de-de.facebook.com/UnterstutztGunterGrassWasGesagtWerdenMuss?fre...

Eks. deler Christoph H. den 31. juli denne analyse af MH17 flystyrt med dokumenterende link:

Den tyske pilot, Peter Haisenko, analyserer, at 30 mm skudhuller i MH17 flyvrag, kan være fra maskinpistol-projektiler fra et SU25 jagerfly:

SU-25 hat 250er 30mm-Magazin mit Anti-Panzer-Munition und Splittergranaten, sagt Haisenko, Wiki bestätigt das Kaliber:
http://www.anderweltonline.com/wissenschaft-und-technik/luftfahrt-2014/s...
http://www.globalresearch.ca/german-pilot-speaks-out-shocking-analysis-o...

Sehr professionell und kaum bezweifelbar gestützt hier:
http://www.neues-deutschland.de/artikel/940136.reibungshitze-haette-alle...

OSZE-Beobachter Michael Bociurkiw spricht von Einschlägen durch starkes MG-Feuer:
http://www.cbc.ca/player/News/World/ID/2478615393/(CBC News Canada)
http://www.cbc.ca/news/world/malaysia-airlines-mh17-michael-bociurkiw-ta... (CBC News Canada)

Christoph H's dokumentation og analyse her svarer til Pepe Escobars dokumentation analyse af MH17 flystyrt i Asia Times i dag: http://www.atimes.com/atimes/Central_Asia/CEN-02-010814.html

E. Jørgensen kl.8:52:
" i 1930-erne tilsluttede han sig Hitlerjugend" (wiki)

Günter Grass blev født i 1927 og voksede op i et katolsk hjem. Han fyldte altså 13 år i 1940: http://en.m.wikipedia.org/wiki/Günter_Grass

Til yderligere underbyggelse af mit eget foranstående indlæg om, hvorfor det ville være en god ide at følge Günter Grass gode råd til Europa om "at frigøre sig fra USA" kan det da være værd, at lytte til også ikke-Europæiske og ikke-USA'nske stemmer, f.eks. en indisk, c'',).
Således Eksempelvis til Arun Mohanty, formand for 'Centre for Russian and Central Asian Studies, School of International Studies, Jawaharlal Nehru University, New Delhi', som har skrevet artiklen "Devils’ Dance on the Malaysian Plane Tragedy", MAINSTREAM, VOL LII, NO 32, AUGUST 2, 2014:
http://www.mainstreamweekly.net/article5110.html

Med venlig hilsen

karen pagter, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Martin Andersen, Rune Petersen, Peter Hansen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jacob Egeskov

@de der udtaler sig uden egentlig tankevirksomhed, fantasi og tolkning af egen opnået viden, men som blot nonchalant holder alt op imod "fakta" de har googlet sig til.................!

Når man finder tilfredshed i at kommenterer på det netop mest elementære og fuldstændig ligegyldige aspekt af denne artikel, er man i sandheden et offer af magelighedens fiksering...

...så et sieg heil til dig, der i sandheden er imperialismens største force, nemlig (u)lykkelig uvidenhed..!

"Verden er et cirkus hvor alle tror at de er direktøren.."

Martin Andersen

Grass' danske oversætter, tyskprofessor Per Øhrgaard, har understreget, at Grass ikke meldte sig som frivillig til Waffen-SS, men blev indkaldt - hvilket er en forskel som »sensationsjægerne« ikke ser,« hvilket også denne artikel fortæller:
http://www.b.dk/kultur/hidsig-debat-om-grass-fortid
http://www.information.dk/505155

"Europa har behov for at frigøre sig fra USA. Det bliver tydeligt i Ukraine-krisen, som også handler om NATO. NATO har misbrugt EU." udtrykker Grass i dette interview:

EU's præsident og udenrigsrepræsentant har været misbrugt af NATO og af USA som fredelige troværdige EU spydspidser for NATO's og USA's interesser i Ukraine:

https://www.google.dk/search?q=Catherine+Ashton+and+Van+Rompuy+in+Kiev&e...
https://www.google.dk/search?q=Herman+van+Rompuy+in+Kiev+2014&espv=2&sou...
http://www.telegraph.co.uk/sponsored/rbth/politics/10857920/ukraine-murd...

Dette har gjort ondt i hjertet på en ægte europæer, som Grass er, som vil et nationernes Europa med besindelse på multipolære europæiske værdier på tværs af lande frigjort af USA's hegemoni:

http://www.information.dk/505155
http://blogs.jp.dk/frihedenduertilaltgodt/2012/12/13/arets-europ%C3%A6er...

Der er et dilemma i Europa og USA imellem US/NATO unipolaritet i Ukraine-tilgang og tradition for multipolaritet i Europa og USA fra 1989 med forhandlinger med Rusland med respekt for aftaler *) - først NATO til Oder og senere lidt mere, i forståelse med Rusland - nu hævdelse af USA/NATO hegemoni/unipolaritet i Europa - hvilket er fremmed for europæisk multipolaritet **) - og som sydøstukrainere lider under ved krig ***):

*) http://vineyardsaker.blogspot.dk/2014/04/crosstalk-containment-20-ft-ste... - den 28. april - debat om unipolaritet i amerikansk udenrigspolitik (mellem 2 vidende amerikanske forskere, Stephen Cohen og John Mearsheimer)
**)http://www.spiegel.de/international/germany/ukraine-crisis-shows-up-crac... - den 19. maj
**9http://www.telegraph.co.uk/sponsored/rbth/politics/10857920/ukraine-murd... - den 28. maj
***) http://www.globalresearch.ca/america-cleanses-southeastern-ukraine-of-et... - den 20. juni - om østukrainere, som betaler pris for US/NATO unipolær udenrigspolitik
***) https://www.youtube.com/watch?v=gblls2VkSaU - den 15- juni - Kai Vittrup besøger ødelagt bydel i Lugansk - civile huse, skoler, børnehaver uden spor af militære installationer er beskudt og mange civile i alle aldre er døde.

E. jørgensen

@Mark Thalmay
øhh, skulle det være en åbenbaring at man er under 18 når man melder sig til hitler jugend???(jugend betød vist engang ungdom.)

@martin
"Grass' danske oversætter, tyskprofessor Per Øhrgaard, har understreget, at Grass ikke meldte sig som frivillig til Waffen-SS, men blev indkaldt"
- hans oversætter er helt sikkert helt upartisk, men laver vist her det, som man kalder en journalistisk stramning.
"Efter uddannelse i Hitlerjugend var det et KRAV, at de unge fortsatte i et af de militære værn SS eller værnemagten. De blev fra barnsben oplært i at være soldater samt i at vide, hvilken stor ære det er at dø på slagmarken" (wiki)
kort sagt, din helgen meldte sig i praksis frivilligt.

Det gør så hjertensskærende ondt når ens idol, viser sig at være at være noget andet end det fremmanede glansbillede.
personligt var jeg selv skuffet.
på den anden side, er da heller ikk sikkert, at han var en stor nazist og krigsforbryder, men det er nu uklogt at prædike moral, når man selv har gået og gemt på sådan en hemmelighed i 50 år - ingen andre end ham og hans tætte kampfæller, ved hvad han har rendt rundt og lavet i den krig og på fem år kan man nå meget.
mit gæt er at han var presset af tidligere kameraden, til at stå frem. men det er ren spekulation.

Hvad var Hitler-Jugend?

Hitler-Jugend betyder direkte oversat ‘Hitler-Ungdom’ og var den officielle ungdomsafdeling i Tysk Nationalsocialistisk Arbejderparti (NSDAP). NSDAP var det eneste tilladte politiske parti i Tyskland i årene 1933-1945. Hitler-Jugend blev grundlagt i 1926, men havde ikke afgørende betydning før NSDAP overtog regeringsmagten i Tyskland i 1933. I det år blev Hitler-Jugend gjort til den eneste lovlige ungdomsorganisation i Tyskland og alle andre blev forbudt (spejderbevægelser, kirkelige og politiske ungdomsforeninger osv.). Medlemstallet i Hitler-Jugend steg derfor betragteligt fra 1933, og det steg yderligere, da det i 1939 blev lovpligtigt for unge at være medlem af organisationen. I 1932 havde Hitler-Jugend 108.000 medlemmer. I 1939 havde organisationen 8.7 mio. medlemmer.