Læsetid: 4 min.

Vi anbefaler: Fire dokumentarer om Irak-Syrien

Situationen i Irak og Syrien har udviklet sig dramatisk hen over sommeren, og det kan være svært at følge med. Grænser nedbrydes, og svære valg om intervention eller ej bliver hele tiden diskuteret. Vi anbefaler fire vidt forskellige dokumentarer om situationen i og omkring det nye kalifat
Der er lavet en del af den slags dokumentarer om Irak-krigen, men Losing Iraq er fra 29. juli 2014 og altså efter, IS tog kontrol med store dele af landet. Stillbillede fra filmen

Der er lavet en del af den slags dokumentarer om Irak-krigen, men Losing Iraq er fra 29. juli 2014 og altså efter, IS tog kontrol med store dele af landet. Stillbillede fra filmen

30. august 2014

The Islamic State

I en 42 minutter lang film følger man Islamisk Stat særligt i byen Raqqa, der er den centrale by i det selvudråbte kalifat. Man kører rundt med IS-presseofficer Abu Mosa, der med sit lange skæg og Rayban-solbriller kækt erklærer, at amerikanerne skal stoppe deres kujoneri og droneangreb, men istedet komme til Syrien og blive ydmyget, inden IS »vil rejse Allahs flag over Det Hvide Hus«. De laver hjulspor med deres tanks, synger martyr-sange i Raqqas gader og starter religiøse patruljer, der opdrager og anholder af folk, som ikke lever op til organisationens strenge Sharia-fortolkning.

Som al anden embedded journalistik er der grund til at være skeptisk over for, hvis dagsorden billederne repræsenterer. Men selvom IS får taletid og sikkert har haft mulighed for at diktere præmisserne, er det stadigvæk et ret unikt indblik i det nyetablerede kalifat i Syrien og Irak. Flere steder ser man klart, hvor symbolbevidste IS er, når de f.eks. bryder grænsen ned mellem Syrien og Irak. Maskerede jihadister fra Syrien og Tunesien bekendtgør på ladet af en pickup truck, hvordan det er første gang de passerer den tidligere svært bevogtede grænse uden dokumenter, men med våben som deres pas. Ledende medlemmer af IS er ivrige efter at vise Vice, hvordan de ved hjælp af gravemaskiner river grænsen ned. »Vi har opløst Sykes-Picot,« erklærer de glade med henvisning til de grænsedragninger, der blev gjort af Vesten efter Første Verdenskrig. En aktion, der selvfølgelig blev grundigt optaget, klippet og cirkuleret på de sociale medier og nu også i Vices dokumentar.

Findes her

Return to Homs

Det er svært at finde positive nyheder om Irak og Syrien for tiden. Men alligevel er få ting så hårde at se som Return to Homs. Filmet igennem to-tre år i den syriske by, hvor byens borgere starter deres oprør mod Assad med sang, demonstrationer og masser af håb. De ville ikke lytte til dem, der sagde, at styret var for stærkt og brutalt, og at det ikke nyttede noget at gøre oprør.

Filmen følger Abdul Basset Saroot – en ung fodboldspiller, der bliver en slags oprørsleder, og hans ven journalisten Ossama. Det er historien om en bevægelse, der gik fra fredelige protester til et væbnet oprør. Hvor mange flygtede, men nogle få blev tilbage og kæmpede imod under den lange belejring af Homs. Filmen er meget håndholdt, og man følger oprørerne i deres lange vandringer igennem de store huller, de slår i væggene mellem byens lejligheder, fordi det er den sikreste måde at transportere sig rundt på. Alt er forladt og murbrokker og ting flyder overalt, mens fortælleren Talal Derki konstaterer: »I mit værste mareridt havde jeg ikke forestillet mig at se byen sådan her«.
Det er et virkelig fint portræt af en gruppe venner, der synger revolutionssange, leger med våben, fjoller og ser hinanden dø. Mest forfærdelig er nok den tro, oprørerene har på, at resten af verden vil hjælpe dem. Hvis verden bare ser de dræbte børn, flyene, der bomber og de andre ting, som borgerne i Homs bliver udsat for, må de da intervenere: »Hvor er du, Kofi Annan,« lyder en linje i en af deres sange, og det konstateres hen mod slutningen: »Verden ser på, hvad der sker. Hvordan vi én for én bliver dræbt, mens den forbliver stille som en kirkegård«

Findes her

The Battle for Iraq

Det er ikke egentlige dokumentarer, men løbende beretninger, der er interessante, særligt hvis man godt kan lide Vice-stilen. Der er syv afsnit, og det seneste kom den 22. august, hvor man følger de kurdiske peshmergaer i kamp mod IS omkring dæmningen ved Mosul. Formatet er lidt længere interview og færre klip, men der er til tider ret interessante ting, og det passer fint med at besøge den anden side af den nuværende front, hvis man også har set The Islamic State. Også hos kurderne er der for eksempel frivillige fra Vesten som Eddie, der er taget fra London til Kurdistan, har købt en M16 for 3-400 dollars, gennemgået et par ugers kamptræning og nu slås som frivillig sammen med Peshmergaerne.

Findes her

Losing Iraq

Med alle de Vice og Youtube-borgerjournalist-dokumentarer, der spreder sig rundt omkring på internettet, er der altid noget betryggende ved at have Frontline. Det helt klassiske amerikanske format med enormt gode kilder tæt på magten, der med autoritet i speak og kilder udlægger historien. Der er lavet en del af den slags dokumentarer om Irak-krigen, men Losing Iraq er fra 29. juli 2014 og altså efter, IS tog kontrol med store dele af landet. Konceptet er derfor én lang tilbagespoling, hvor man bliver ført kronologisk igennem så meget af det, der gik fuldstændigt galt fra invasionens start. Fra udnævnelsen af Bremer, den manglende forståelse for de komplicerede sekteriske forhold i Irak, de-baathificeringen af staten, transformationen og forsøget på overgang til et demokratisk styre. Vi tages igennem den amerikanske tilbagetrækning til baserne, efterfulgt af ’The Surge’, og hvad de ellers kaldte de zigzag-strategiske planer, der ikke virkede. Fulgte man Irak-krigen, kan man huske de fleste af de ting, der skete, men interessant er det alligevel at høre nogle af erfaringerne fra tilbagetrækningen diskuteret. USA trak sig ikke bare militært, men også politisk, da de forlod landet og overlod Maliki til sig selv, hvad der utvivlsomt er medvirkende til IS-fremmarch. Kun de sidste 10 minutter af filmen handler egentlig om IS og alliancen mellem oprørerne fra Syrien og de irakiske sunnier, der var trætte af Malikis styre. Ingen ved endnu, hvor det ender, men som en af kilderne påpeger til sidst: »De er meget stærkere end al Qaeda, de er velfinansierede, godt bevæbnede, og de kontrollerer meget mere territorie, end Bin Laden nogensinde gjorde«. Her står vi så idag.

Findes her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu