Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvem skal man være Facebook-venner med?

30. august 2014

Kvinde, 38 år

Er det en god idé at være venner med sine børns lærer på Facebook?

Svar I:

Lad nu de stakkels lærere være i fred. De har netop indgået arbejdstidsregler, der i den grad adskiller deres arbejdsliv og fritid. Ved at tilføje dem som ven på Facebook, så sniger du dig ind i deres frirum. Se dig selv som arbejdsgiver for lærerne: har du behov for at vide, når de har været æskestive på Roskilde Festival, scoret i weekenden og tydeligvis møder op med tømmermænd mandag morgen – eller brokker sig over, at det regner, og at ungerne larmer, er snottede og ikke gør, hvad de får besked på?

Hvis de tilføjer dig som ven, så er det tegn på, at dine børns lærere ikke ser deres Facebook-profiler som semiprivate rum og derfor kun poster links til artikler eller skriver ufarlige, upersonlige opdateringer. Men inden du accepterer deres anmodning, så overvej, om du nogensinde har pjækket med ungerne for at tage i biffen, på ferie eller fordi det endnu engang regner, og det er synd for dem, at de skal hen til de andre snottede, uopdragne unger. Hvis du har, skrev du så om det på Facebook? Og var du ærlig, da du fortalte læreren, hvorfor de ikke kom i skole?

Alt i alt, er der nogen grund til at være venner på Facebook…? I vil altid have skolechat, hvor I kan boltre jer.

– Didde Elnif

Svar II:

Lad mig brøle det ud fra bjergtoppen: Jeg er ikke venner med nogen på noget net. Ikke på Facebook, ikke på LinkedIn, ikke på noget som helst. Og mens jeg er i gang med at rase, kan jeg oplyse, at jeg heller ikke har nogen mobiltelefon. Min kære ægtefælle forærede mig én, men inddrog den igen, da jeg ikke brugte den og heller ikke kunne huske, hvad mit mobilnummer var.

Jeg er smerteligt klar over, at jeg fremstår som idiotisk maskinstormer. Men jeg fik en aha-oplevelse, da jeg for nogle år siden havde lavet et interview med forfatteren Hanne Reintoft og gerne ville forelægge det for hende, inden det blev trykt. Hun forklarede, at hun kun kunne nås pr. almindelig telefon på sin helårsbolig. Hun havde ikke telefon i sit sommerhus og slet ingen telefon på sig. Hanne Reintoft forklarede mig: »Jeg kan ikke holde ud at kommunikere hele tiden.« Da slog det mig: »Sådan har jeg det også. Jeg vil have tid til at sanse og tænke.«

Senest har flere sociologiske og lægelige rapporter vist, at folk kloden over bliver kulrede af at kommunikere hele tiden.Derfor er mit råd til dig: Vær på Facebook mindst muligt, og vær venner med færrest muligt. Måske kan det være nødvendigt at være Facebook-ven med dine børns lærere, men hold dig for guds skyld fra at være ven med dine børns venner.

– David Rehling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

5.9.2014

Hører først nu brølet fra bjergtoppen (David Rehling: "Ikke på Facebook ... ikke på noget som helst").

Jeg ville gerne se en detalje diskuteret. Eller en hovedsag.

Uden at være "på Facebook" kan man gå på Facebook og se dit og dat. Undertiden er man nødt til det, fx ligger mange eller nogle radioprogrammers diskussioner dér og kun dér.

Jeg har spurgt en DR-medarbejder, hvorfor DR i den grad er "på Facebook" og uden videre trækker lytterne, de licensbetalende, over på det forum. Jeg kan sagtens se nogle grunde, inkl. den jeg fik, nemlig at Facebook blev brugt af så mange. Lidt som om at uden for Facebook er man uden for alting, og det kan ikke være rart + hvad skulle man ellers?

Ja, hvad skulle DR ellers gøre? Jeg svarede, i den korte samtale, at diskussionerne kunne foregå, overfladisk eller i dybden, under det enkelte program på DR's netsider, og emnerne kunne endvidere være tilgængelige, når man benyttede en fælles indgang (database, tags, ordstrenge, osv.). Jeg måtte fremhæve Information, ikke bare den daglige avis, men også det særdeles velfungerende arkiv, hvorigennem man kan finde frem til alskens artikler, debatter, man kan klippe, henvise osv., jeg synes, det er frugtbart og godt. Måske også, forestiller jeg mig, for Informations medarbejdere.

DRs hjemmesider er - med undtagelser - alt fra gøgl til uoverskueligt gedemarked, der ryddes - givetvis med mange prisværdige undtagelser - ikke op i skidtet, og der er, så vidt jeg ved, ikke noget arkiv eller ikke noget arkiv, der fungerer. Det er synd for alle, inkl. medarbejderne, hvis indsatser ofte er store og på, lad os sige, Informations-niveau, men hvis produkter kommer til at blæse i vinden (tænk hvis man kunne søge i Orienterings indslag). Når debatter er henvist til intern mailkorrespondance med redaktionerne, indebærer det muligvis visse fordele, fred og ro fx., men dynamikken er ikke til at få øje på for brugerne.

Nu kommer spørgsmålet: DR-debatter henvist til Facebook, for Facebook at forvalte og skalte og valte med & til evig arv og eje - er det nogensinde blevet offentligt diskuteret? for mig at se skete det enten pø om pø eller overnight, men uden sværdslag/diskussion? Kunne Information tage emnet op?