Læsetid: 3 min.

Dråbefangst: Midaldrende mænd kan med god grund drikke lys-røde vine

Moderne Tider
9. august 2014

Engang for længe siden, længe før klummistens barndom, havde tyende to gange om året, valborgsdag og 1. november, lov til at skifte plads. I dag, hvor tyendelov og meget andet er afskaffet, er august og september i stedet de store forandringsmåneder. Skolebørn, gymnasieelever, studerende går i gang, og mange jobskifter finder sted nu, og ser man sig omkring, myldrer det med anspændte blikke og tårnhøje forventninger.

I det lille hjem er ældstebarnet på vej ud i en af tilværelsens store udfordringer med nyanskaffet tornyster, tilhørende penalhus og gymnastikpose. Og at husfruen og klummisten selv sukker ved tanken om at skifte ferieladheden ud med trædemøllen er for intet at regne mod den mængde af tanker og bekymringer, der kan sanke sig i et femårigt hoved. Hun ligner skiftevis en glad lille alf, der er på vej til en kæmpe fest, og en nyligt dømt galejslave, der aner, at PISA-doktrinens stigende indflydelse på de danske skoler ikke vil gå sporløst hen over hendes glade barneansigt.

Det har været en bemærkelsesværdig smuk og varm sommer, og derfor føles det måske særligt overgrebsagtigt, når nu hverdagens kvælende realisme gnaver sig ind på de sidste stumper af feriehumøret.

Lige nu kan man kun håbe på – også for ældstebarnet – at overgangen til virkeligheden bliver nogenlunde blød, og for at mildne faldet er vi gået i gang med at planlægge sommerens sidste grillparty. En sidste tur med gode venner, nykogte jomfruhummerhaler, grillede kæmperejer med hvidløg og koriander og en ordentlig gang økologiske griseben plasket til med hjemmerørt barbecuesovs. Slut af med lidt ost og kloge samtaler om skiftedage, fremtidsdrømme og -trusler; så kan det meste af vinregistret ved samme lejlighed prøves af.

Intet grillparty uden rosé

Fra det lille nordjyske vinfirma E.P. Vin indskrev en hvid, økologisk Lucien Rocault Orches 2010 Hautes-Côtes de Beaune sig højt på sommerens favoritliste. En svag, men lækker fadsmag, stor dybde, righoldig frugt og betydelig elegance er blot nogle af de ord, man kan sætte på. En smule vinsten ødelægger ikke fornøjelsen, og serveret iskold åbner den sig på smukkeste vis i store glas og fortjener udbredelse langt uden for Vendsyssel.

Kvalitet har også det gamle familiefirma Cesaris Fiorile Pinot Grigio delle Venezie 2013. Fiorile peger ganske vist på april-majs blomsterfestivaler, men den svagt grønlige, tørre og velsmagende hvidvin er mere end almindeligt velegnet til dansk sensommer. Den vedvarende bouquet kalder i sig selv lyset frem.

Intet grillparty uden rosé. Selv om der endnu er mænd i bekendtskabskredsen, hvis midaldrende maskulinitet tydeligvis anfægtes af de lys-røde vine, er rosé nærmest uundværlig til en terrassefest. Klummisten og husfruen er normalt mest til de meget blege provencevarianter, men et tilbud på en Nimes-vin, Saveur du Temps 2013, skulle prøves. Det er en robust rosé, som også midaldrende mænd kan nyde med seksualiteten intakt. Den er fyldig, velsmagende og med solid smag af røde bær og kan snildt klare en ordentlig gang barbecue.

Bitter Ripasso

Er der kræfter til ost, mens mørket så småt falder på, og samtalerne bliver dybere, er ripasso valpolicella et bud, for det er endnu for varmt til amarone. Le Ragose er en fremragende amaroneproducent, men måske ikke helt så skarpe til ripasso. Deres 2009-r Ripasso blev for bitter for husfruen, mens klummisten var mere positiv. Hun har ret i, at den har en bitter kant, men sammen med sødmen stod den på forunderlig vis fint til den fynske rygeost og det gode brød. Måske er det en mandeting, eller også passede den bare til dybsindige samtaler om frygt og forhåbninger på egne og afkommets vegne. God sensommer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her