Læsetid: 7 min.

Kulturmøde i skolegården

Tusindvis af flygtninge fra verdens konfliktområder kom til Danmark i 1990’erne, og i vores klasse startede en håndfuld. De blev hurtigt klassekammerater som alle andre, men selv om vi havde de bedste forudsætninger for at blive venner for livet, så vi dem aldrig siden
Turen gik til Fregatten Jylland. Yderst til højre sidder Rune på rækværket i grå jakke og Ida på jorden i cowboyjakke

Turen gik til Fregatten Jylland. Yderst til højre sidder Rune på rækværket i grå jakke og Ida på jorden i cowboyjakke

Privatfoto

16. august 2014

Amira kunne ikke et eneste ord på dansk, da vi startede i 0. klasse. Vi måtte trække hende i armen for at få hende til at følge med eller pege på ting omkring os, som vi gerne ville have hende til at udtale.

»Det her er en MA-RI-E-HØ-NE, Amira,« sagde vi, og så gentog hun efter os, og pludselig en dag – vi nåede ikke engang at komme i 1. klasse – var hun næsten lige så god til dansk, som vi var. Måske sagde hun »en hus« i en time, mens vi fniste lidt, fordi det var så åbenlyst forkert. Men hun havde på ingen tid lært et helt andet sprog end det, hun hidtil havde talt med sin familie.

I august 1994 startede vi i 0.a på Tingløkkeskolen i Dalum, en forstad til Odense. Det var i en tid, hvor velfærdsstaten kom op at køre i sit højeste og mest velsmurte gear, hvor arbejdsløsheden blev bragt ned, og Poul Nyrup Rasmussen talte om flexicurity i fjernsynet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Felix Zelda Xavier
  • Henrik Brøndum
  • jens peter hansen
  • Steffen Gliese
  • Flemming Scheel Andersen
  • Jeppe Petersen
  • Maj-Britt Kent Hansen
Felix Zelda Xavier, Henrik Brøndum, jens peter hansen, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen, Jeppe Petersen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

En ærlig og langt mere tankevækkende erindringsskitse end de " gamle" anekdotiske skolehistorier vi ellers er blevet præsenteret for.

Rune Petersen, Michael Reves, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Min ældste datter er på samme alder som artiklens forfattere, og det var den samme situation, med venskaber mellem danske børn og flygtningebørn fra Afganistan og irak i folkeskolen, der var også god kontakt ved forældremøderne mellem forældrene, dog var det meget vigtig for nogle af flygtningeforældrene at fortælle om deres situation i Afganistan og Irak og der var ikke kun oprørske flygtningeforældre, en samtale, som jeg aldrig glemmer kom fra en flygtning, der tidligere var oberst og øverste militær ansvarlige for nord Afganistan, og som havde flygtet fra krigen. Min datter gik efter folkeskolen både på gymnasiet og på universitetet, og alle uddannelses steder har hun haft venskaber og kontakt med børn af flygtninge, og nogle af hendes bedste veninder som voksen er stadig piger med flygtninge baggrund og som hun mødte på gymnasiet og på universitetet, så jeg tror at det er nemmere at holde kontakten på videre gående uddannelser end at holde kontakten fra folkeskolen.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Den her historie minder mig lidt meget om den med de gamle som siger de aldrig hører fra deres unger, men heller ikke ringer eller besøger dem og hvad kan man så gøre for at afhjælpe dette praktiske problem, spørger nogen så, jamen tag da kontakt til de mennesker du føler en lyst til at have kontakt til.. Folk har i DK en evne til at problematisere ting som slet aldrig burde være tænkt så langt ud

jens peter hansen

Jamen er det ikke netop det forfriskende at de to skribenter fortæller at der var nogle de aldrig så igen. Er det ikke den ærlighed som er forfriskende. De siger jo heller ikke at de er flove over det. Det faldt bare ikke sådan ud. Læseren kan selv fundere over hvorfor:

ellen nielsen, Rune Petersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Fordi, de der 'nigger' blot var 'fashion accessories' for din multi-kulturelle forfængelighed. Det vidste dine forældre langt før du selv gjorde. Parcelhus-ørkens paradigme. Fik de der auslænder ikke også et øgenavn, de skulle kendes ved? Så de kunne miskrediteres og infantiliseres, holdt på afstand mens vi skriger med på Coldplay. http://youtu.be/dvgZkm1xWPE

Det er naturligt
at knytte varige venskaber med personer gennem interessefællesskab.
Derfor kan man jo godt være sammen (endda godt) i eller om sine opgaver i skolen eller på arbejdspladsen.....